Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9094@2014-02-28/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00557

Resumé DRs program Kontant omtaler i afsnittet ”Lusk og luftkasteller” et boligprojekt, hvor skibscontainere skulle laves om til boliger. I den forbindelse ringer en journalist til en advokat. Journalisten præsenterer sig som journalist fra DR og siger, at samtalen bliver optaget. Bagefter klager advokaten over, at samtalen er blevet offentliggjort. Pressenævnet mener, at hvis man bliver interviewet af en journalist, må man være forberedt på, at samtalen kan blive optaget, og udtaler ikke kritik. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: God presseskik Det er Pressenævnets opfattelse, at det er almindelig journalistisk arbejdsform at optage samtaler, og en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen kan optages. Pressenævnet lægger til grund, at journalisten inden interviewet med [Klager] præsenterede sig og oplyste, at han ringede som journalist fra DR. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at en del af interviewet blev offentliggjort. Hertil kommer, at klager var gjort bekendt med, at samtalen var optaget og ville blive anvendt i Kontant. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Dette følger af punkterne A.1 og A.3. [Klager] har oplyst, at han fra sin klient, [Person A], modtog [Person C]s pas. [Klager] indgav herefter anmeldelse af [Person C] som direktør for DK Construction ApS (senere navneændret til Living in a Box ApS) til Erhvervsstyrelsen, hvorefter [Person C] var registreret som direktør i perioden 23. januar – 1. juli 2013. DR har oplyst, at [Person C] afleverede en kopi af sit pas til [Person A] i forbindelse med en bilhandel. [Klager] har ikke fremlagt anden dokumentation end paskopien på, at [Person C] var indforstået med, at han blev indsat som direktør. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] indsatte [Person C] som direktør uden [Person C]s vidende, kan være krænkende for klager. [Klager] har oplyst, at han ikke har mulighed for at udtale sig om klientforhold på grund af sin tavshedspligt som advokat. Nævnet finder, at det havde været i overensstemmelse med god presseskik, om DR i udsendelsen havde oplyst, at advokaten ikke kunne udtale sig om den konkrete sag på grund af tavshedspligten. Udsendelsen kan give indtryk af, at [Klager] beskyldes for at have indsat flere personer som direktører uden deres vidende, idet DR spørger [Klager] til forholdet generelt i interviewet og efterfølgende har indsat det i sammenhæng med det konkrete forhold omkring [Person C]. Nævnet finder forholdet beklageligt, men at det i sammenhængen ikke er tilstrækkeligt til at udtale kritik. Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik af DR. Genmæle Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Nævnet finder, at oplysningen om at [Person C] blev indsat som direktør i et selskab af [Klager] uden hans vidende, er en faktisk oplysning, som er egnet til at påføre klager skade af betydning. [Klager] er derfor som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Pressenævnet finder imidlertid, at synspunktet blot er en gentagelse af de synspunkter, som [Klager] fremkom med i udsendelsen. Han er således i udsendelsen citeret for, at [Person C] var vidende om, at han blev indsat som direktør. Pressenævnet finder derfor ikke, at [Klager] er berettiget til at få bragt et genmæle, jf. medieansvarsloven § 39.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen ”Kontant” på DR1 og dr.dk den 20. august 2013, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle. Sagen er behandlet sammen med sag nr. 13-70-00556, [Person A] mod DR, og sag nr. 13-70-00558, [Person B] mod DR, der begge vedrører samme udsendelse samt sag nr. 13-70-00578, [Person A] mod DR, hvor der er klaget over Kontant den 29. oktober 2013. 1 Sagsfremstilling DR1 sendte den 20. august 2013 udsendelsen ” Kontant: Lusk og luftkasteller ”. I udsendelsen omtales manglen på billige lejeboliger i uddannelsesbyerne og et nyt boligprojekt, Living in a Box, hvor skibscontainere skulle laves om til boliger. Af udsendelsen fremgik følgende: ” […] Studievært: Hvordan kan det være, at du indsætter direktører som hverken ved det eller har lyst til at blive indsat som direktører? [Klager], advokat: Jamen, jeg ved slet ikke, hvad du taler om. Studievært: Jamen, det kan man jo se på CVR-registret, at du har indsat indtil flere direktører. For det første, vi har talt med dem, de aner det ikke, og de har heller ikke lyst til at være direktør i Living in a Box. [Klager]: Ved du hvad? Her stopper samtalen. [En række studerende udtaler sig om, hvor vanskeligt det er at finde en lejebolig, inden udsendelsen fortsætter:] […] Speak: Nu vil jeg prøve at følge de gode råd og se, hvem der står bag Living in a Box. I selskabsrapporten kan jeg se, at selvom selskabet kun er lidt over to år gammelt, har det allerede haft tre navne og seks forskellige direktører. Jeg kan se, at [Person B], som jeg talte med, lige er trådt til. Indtil 1. juli hed direktøren [Person C]. Jeg prøver at give ham et ring. Studievært: Som vi kan se, blandt andet i CVR-registret, så er du direktør for Living in a Box fra januar til juli her i år. Kender du noget til det? [Person C]: Nej, det gør jeg ikke. Studievært: Det kender du ikke noget til? [Person C]: Nej. Studievært: Så du har aldrig været direktør for Living in a Box? [Person C]: Nej, nej, og jeg har i øvrigt lavet en politianmeldelse på det i sidste uge. Studievært: Da du fandt ud af det? [Person C]: Ja. Speak: To andre tidligere direktører fortæller den samme historie. De anede ikke, at de var registreret som chefer i firmaet. Studievært: Men de fortæller alle, at ham der må have indsat dem, er direktør nummer to, [Person A]. En gammel kending af Kontant. Speak: Faktisk har vi i hele tre programmer afdækket hans virksomhed, som blandt meget andet har omfattet udlejning til unge. Studievært: Denne aftens hovedperson beholder sine lejeres penge og blæser på myndighederne. […] Speak: [Person A] har altså været direktør i Living in a Box, men har han nogen indflydelse i dag? Det vil jeg nu undersøge. Vi starter hos [Person C]. Han var jo, uden at vide det, direktør i firmaet indtil 1. juli i år. Da jeg taler med ham, fortæller han, at han forleden fik et opkald fra [Person A]. [Person C]: Jeg blev ringet op den anden aften af ham, hvor han sagde, at jeg bare skulle sige til jer, at det vil jeg ikke udtale mig om. Speak: Erhvervsstyrelsen oplyser, at det var advokat [Klager], der i januar i år indrapporterede til styrelsen, at [Person C] var udnævnt til direktør i Living in a Box. Studievært: Goddag, mit navn er [Studievært], må jeg tale med [Klager]. Speak: [Klager] har i flere år været advokat for [Person A]. Studievært: Hvordan kan det være, at du indsætter direktører, som hverken ved det eller har lyst til at blive indsat som direktører. [Klager]: Jamen, jeg ved slet ikke, hvad du taler om. Studievært: Jamen, det kan man jo se på CVR-registret, at du har indsat indtil flere direktører. For det første, vi har talt med dem, de aner det ikke, og de har heller ikke lyst til at være direktører i Living in a Box. [Klager]: Ved du hvad? Her stopper samtalen. Jeg kan ikke kommentere på noget som klienter eventuelt har informeret dig om, eller ikke-klienter har informeret. Studievært: Men er det god advokatskik at indsætte folk som direktører, uden, at de overhovedet ved det? [Klager]: Ved du hvad? Her stopper samtalen. Farvel. Hav en god weekend. Speak: Efterfølgende har vi fået et brev fra [Person A]. Her skriver [Klager], at [Person C] vidste, at han blev indsat som direktør. Da jeg interviewer [Person B], spørger jeg ham om [Person A]s rolle i Living in a Box. […]” Udsendelsen blev også gjort tilgængelig på dr.dk. [Klager] klagede dagen efter til DR, der ved brev af 18. september 2013 afviste klagen. [Klager] klagede herefter ved brev af 14. oktober 2013 til Pressenævnet. Yderligere oplysninger Af udskrift af 21. august 2013 fra Erhvervsstyrelsen fremgår det, at [Person C] var direktør i selskabet med CVR-nummer 33744994 i perioden fra 23. januar – 1. juli 2013. Selskabet skiftede navn den 23. januar 2013 fra Omega Property Invest ApS til DK Construction ApS, og ved [Person C]s fratræden i juli 2013 skiftede selskabet igen navn, denne gang til Living in a Box ApS. Af selskabsloven (§ 15, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011 om aktie- og anpartsselskaber) fremgår det, at den person (anmelderen), der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it-system eller indsender en anmeldelse, indestår for, at anmeldelsen er lovlig, herunder at der foreligger behørig fuldmagt. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Klager har anført, at han blev kontaktet af DR med henblik på en udtalelse vedrørende sin advokatrådgivning af en klient. Journalisten meddelte ikke på forhånd, at samtalen mellem dem ville blive optaget og anvendt i en udsendelse. Journalisten spurgte heller ikke kun til hans ”rolle” ved indsættelsen af [Person C] som direktør i selskabet. [Klager] gav alene samtykke til, at journalisten bragte følgende udtalelse: ”at jeg naturligvis ikke kan udtale mig om nogen klienters forhold, uden at de pågældende klienter på forhånd har givet tilsagn om, at jeg kan give en forklaring”. Dette citat er ikke med i udsendelsen. I stedet indeholder udsendelsen citater fra telefonsamtalen, han ikke havde givet samtykke til at offentliggøre. Udsendelsen indeholdt beskyldninger om, at klager skulle have indsat en eller flere direktører i DK Construction ApS uden deres kendskab hertil. Dette er ukorrekt. Efter generalforsamlingen, hvor [Person C] blev valgt som direktør, modtog [Person A] en kopi af [Person C]s pas med henblik på videresending til klager. [Klager] har videre henvist til en sms-korrespondance mellem [Person C] og [Person A] vedrørende navnet på selskabet, DK Construction ApS. Af sms-korrespondancen fremgår det, at følgende besked er sendt fra ”[Person C]”: ”Hej [Person A]. Forslag. Hvad med CEMEN. Sci eller CE Construction sci. Have en god aften. Mvh [Person C]”. Ved registrering af ændringer i et selskabs ledelse udsender Erhvervsstyrelsen meddelelse til ledelsen, hvorfor [Person C] må have været klar over, at han var indsat som direktør i selskabet. [Person C] har i den forbindelse ikke gjort rettidige indvendinger heroverfor. Ved [Person C]s fratræden som direktør i DK Construction ApS ændrede selskabet navn til Living in a Box ApS. Det er således vildledende at spørge [Person C] – og klager – om [Person C]s tilknytning til Living in a Box ApS, og spørgsmålet fremkalder naturligvis en afvisning. [Klager] ville gerne udtale sig til DR, men mediet bør respektere hans tavshedspligt. Klager opfordrede DR til at indhente et samtykke fra [Person A]. Det afviste DR. Beskyldningerne i udsendelsen er egnet til at så tvivl om klagers hæderlighed som advokat og påføre ham væsentlig økonomisk og social skade. 2.2 DR’s synspunkter DR har anført, at klager ikke blev kontaktet for at udtale sig som advokat for en klient. Formålet med henvendelsen var blandt andet at spørge ind til klagers rolle ved indsættelsen af direktører i DK Construction ApS. Alle samtaler optages som dokumentation. Dette burde klager som advokat og medievant person være vidende om. Journalisten oplyste, at samtalen ville blive brugt i udsendelsen, og klager samtykkede. Journalisten lovede ikke klager, at DR begrænsede sig til at bringe et nærmere bestemt citat fra telefonsamtalen. Af telefonsamtalen fremgik blandt andet følgende: ”Journalist: Goddag mit navn er [Studievært], må jeg tale med [Klager]. [Klager]: Det er mig. Journalist: Jeg ringer fra Kontant på DR1. […] Journalist : Du skal vide, at samtalen vil blive nævnt i Kontant på tirsdag, og jeg gerne vil forelægge dig de her ting, som vi vil inddrage i programmet. [Klager]: Du er meget velkommen til at nævne, at jeg naturligvis ikke kan udtale mig om nogen klienters forhold, uden at de pågældende klienter på forhånd har givet tilsagn om, at jeg kan give en forklaring. Journalist : Du skal vide, at den her samtale bliver båndet og vil være en del af programmet. [Klager] : Jamen, det er I meget velkommen til. Almindelig etik kræver, at klienten giver sin tilladelse.” [Person C] har blankt afvist at have haft kendskab til, at han skulle være indsat som direktør. [Person C] var klar over hvilket selskaber, hvilket CVR-nummer og hvilken tidsperiode, han udtalte sig om. [Person C] har afvist, at han skulle have overdraget en paskopi til [Person A] med henblik på registrering som direktør eller talt eller skrevet med [Klager]. Paskopien blev overleveret til [Person A] med henblik på omregistrering af en bil. [Klager] har heller ikke fremlagt anden dokumentation i form af fuldmagt eller andet. Sms-kontakten mellem [Person C] og [Person A] vedrørte et fransk selskab, der aldrig blev oprettet. DR har fået oplyst, at minimum tre direktører har været indsat i selskabet uden deres vidende, herunder [Person C]. DR har beklaget, hvis udsendelsen giver det indtryk, at [Klager] har indsat dem i selskabet. Det var imidlertid berettiget at spørge en advokat om, hvorvidt han har sikret, at den person, der indsættes som direktør i et kapitalselskab har samtykket til indsættelsen. I den forbindelse er det ikke nødvendigt for klager at bryde sin tavshedspligt for at udtale sig. DR har bestridt klagers påstand om, at Erhvervsstyrelsen udsender meddelelse til et selskabs ledelse ved ændringer i ledelsen. Ændringer i ledelsen indestår anmelderen, i dette tilfælde klager, for. Det fremgår af selskabslovens § 15, stk. 2. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Dorthe Carlsen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. God presseskik Det er Pressenævnets opfattelse, at det er almindelig journalistisk arbejdsform at optage samtaler, og en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen kan optages. Pressenævnet lægger til grund, at journalisten inden interviewet med [Klager] præsenterede sig og oplyste, at han ringede som journalist fra DR. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at en del af interviewet blev offentliggjort. Hertil kommer, at klager var gjort bekendt med, at samtalen var optaget og ville blive anvendt i Kontant. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Dette følger af punkterne A.1 og A.3. [Klager] har oplyst, at han fra sin klient, [Person A], modtog [Person C]s pas. [Klager] indgav herefter anmeldelse af [Person C] som direktør for DK Construction ApS (senere navneændret til Living in a Box ApS) til Erhvervsstyrelsen, hvorefter [Person C] var registreret som direktør i perioden 23. januar – 1. juli 2013. DR har oplyst, at [Person C] afleverede en kopi af sit pas til [Person A] i forbindelse med en bilhandel. [Klager] har ikke fremlagt anden dokumentation end paskopien på, at [Person C] var indforstået med, at han blev indsat som direktør. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] indsatte [Person C] som direktør uden [Person C]s vidende, kan være krænkende for klager. [Klager] har oplyst, at han ikke har mulighed for at udtale sig om klientforhold på grund af sin tavshedspligt som advokat. Nævnet finder, at det havde været i overensstemmelse med god presseskik, om DR i udsendelsen havde oplyst, at advokaten ikke kunne udtale sig om den konkrete sag på grund af tavshedspligten. Udsendelsen kan give indtryk af, at [Klager] beskyldes for at have indsat flere personer som direktører uden deres vidende, idet DR spørger [Klager] til forholdet generelt i interviewet og efterfølgende har indsat det i sammenhæng med det konkrete forhold omkring [Person C]. Nævnet finder forholdet beklageligt, men at det i sammenhængen ikke er tilstrækkeligt til at udtale kritik. Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik af DR. Genmæle Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Nævnet finder, at oplysningen om at [Person C] blev indsat som direktør i et selskab af [Klager] uden hans vidende, er en faktisk oplysning, som er egnet til at påføre klager skade af betydning. [Klager] er derfor som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Pressenævnet finder imidlertid, at synspunktet blot er en gentagelse af de synspunkter, som [Klager] fremkom med i udsendelsen. Han er således i udsendelsen citeret for, at [Person C] var vidende om, at han blev indsat som direktør. Pressenævnet finder derfor ikke, at [Klager] er berettiget til at få bragt et genmæle, jf. medieansvarsloven § 39. Afgjort den 25. februar 2014

Versioner

1. 2014-02-28