Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00596

GældendeVersion 2014-03-27
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9137@2014-03-27/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00596

Resumé Jyllands-Posten omtalte en ny tankstationskæde, TankLet. Investeringsselskabet Atlas Capital havde lavet et forprospekt, men trukket det tilbage og havde dermed afsluttet sin deltagelse i projektet TankLet. Alligevel var der indsat et billede af Atlas Capitals bestyrelsesformand til artiklen ”Omstridt tankstationskæde må udskyde sin debut”. Jyllands-Posten har selv bragt en rettelse. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.1. Det følger endvidere af de vejledende regler, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7. Det lægges til grund, at [Klager] er bestyrelsesformand i Atlas Capital. Atlas Capital havde trukket sit forprospekt tilbage og havde dermed afsluttet sin deltagelse i projektet TankLet. Jyllands-Posten skrev om forholdet den 4. december 2014 og var således bekendt hermed. Pressenævnet finder, at Jyllands-Posten – som avisen har erkendt – har bragt en forkert billedtekst til artiklen den 24. december 2013. Hverken bestyrelsesformand [Klager] eller Atlas Capital var part i aftaleforholdet mellem TankLet og Rosengårdcentret. [Klager] ventede således ikke på ”at få en aftale i stand med Rosengårdscentret”, som avisen skriver. Den korrekte beskrivelse fremgår af artiklen: at forsinkelsen i etableringen af en mobil tankstation skyldtes manglen på en aftale mellem TankLet og Rosengårdcentret. Nævnet udtaler kritik af avisen for ikke at være tilstrækkelig omhyggelig med billedtekstens formulering. Herefter må billedet af [Klager] også siges at give et misvisende indtryk. Da Jyllands-Posten den 27. december 2013 i tilstrækkeligt omfang berigtigede forholdet, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over et billede og en billedtekst til en artikel i Jyllands-Posten den 24. december 2013, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel den 24. december 2013 bragte Jyllands-Posten den 4. december 2013 artiklen ” Tidligere DSB-chef på tilbagetog” . Af denne artikel fremgår bl.a. følgende: ”Atlas udsendte lørdag et brev, hvor bestyrelsesformand [Klager] forsøgte at berolige potentielle investorer, men tirsdag valgte selskabet [investeringsselskabet Atlas Capital] at trække tankstations-projektet tilbage. Jyllands-Posten bragte den 24. december 2013 på side 5 en artikel med overskriften ”Omstridt tankstationskæde må udskyde sin debut”. Artiklen var ledsaget af et billede af [Klager] med følgende tekst: ”Tidligere DSB-direktør [Klager] venter stadig på at få en aftale i stand med Rosengårdcentret i Odense om etablering af en mobil tankstation.” I artiklen hed det: ”En ny kæde af benzinstationer, TankLet, synes på vej mod endnu et tilbageslag. Det sker, efter at Jyllands-Posten tidligere på måneden afdækkede, hvordan den tidligere DSB-direktør [Klager] forsøgte at sælge den første tankstation i Rosengårdcentret i Odense til private investorer. Nu viser det sig, at Rosengårdcentret slet ikke har skrevet under på en aftale, der giver kæden lov til at etablere sig på centrets område, og spørgsmålet er, om der nogen sinde kommer en sådan. […] TankLet slår sig op på mobile, ubemandede anlæg, der sælges til eksterne investorer, og manden bag er den personligt fallerede ejendomsinvestor [Person A]. Tankstationen i Rosengårdcentret skulle have været solgt til private investorer gennem udbyderselskabet Atlas Capital, der med den tidligere DSB-direktør [Klager] vil sælge investeringer med skattefordele til danske velhavere og småsparere. […] Først trak selskabets rådgivere sig, og derefter trak Atlas Capital hele investeringsprojektet tilbage. Men [Person A] var fast besluttet på at fortsætte med eller uden Atlas, fortalte han Jyllands-Posten […]. Ingen i Atlas Capital har ønsket at kommentere udviklingen, da TankLet-projektet er trukket tilbage”. Den 27. december 2013 bragte Jyllands-Posten følgende rettelse i avisen på side 2: ”Af en billedtekst, der ledsagede en artikel om benzinkæden TankLet den 24. december 2013, fremgik fejlagtigt, at tidligere DSB-direktør [Klager] fortsat venter på at få en aftale i stand med Rosengårdcentret. [Klager] spiller, som det fremgik af artiklen, ikke længere en rolle i projektet, og den manglende aftale er således udelukkende en sag mellem Rosengårdcentret og manden bag TankLet, [Person A].” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at anvendelsen af billedmaterialet til artiklen den 24. december 2013 er uden sammenhæng med artiklens hovedbudskab. Billedteksten må anses for at være i direkte modstrid med fakta. [Klager] har i den forbindelse oplyst, at han er bestyrelsesformand for et selskab, som har haft udarbejdet et forprospekt, dvs. et ’forvarsel’ om, at der kan komme udbud af det pågældende projekt på et senere tidspunkt, på salg af andele i TankLet-stationer med henblik på et eventuelt senere udbud af projektet. Denne proces blev imidlertid indstillet og forprospektet trukket tilbage. Det var Jyllands-Posten bekendt med allerede tre uger før, artiklen blev bragt. Det fremgår af artiklen den 4. december 2013. Indgåelsen af en lejekontrakt om etablering af en mobil tankstation er et mellemværende mellem Rosengårdcentret i Odense og TankLet, og det anvendte billede og formuleringen af billedteksten foranlediger læseren til at tro, at [Klager] eller Atlas Capital er part i dette aftaleforhold. Det er ikke tilfældet. Anvendelsen af selve billedet kan ikke løsrives fra billedteksten. Det forhold, at [Klager] er bestyrelsesformand for selskabet Atlas Capital, der har udsendt et forprospekt, har ingen sammenhæng med en udestående lejekontrakt på grunden. Et forprospekt fordrer ikke en lejekontrakt. Dermed er historiens relevans ikke knyttet til Atlas Capital eller [Klager] selv, og billedopsætningen må også af denne grund anses for misvisende. [Klager] har herudover anført, at rettelsen den 27. december 2013 ikke i sig selv fritager avisen for eventuel skyld i overtrædelse af god presseskik. 2.2 Jyllands-Postens synspunkter Jyllands-Posten har anført, at avisen – i forbindelse med, at avisen modtog en kopi af [Klager]s klage til Pressenævnet – blev opmærksom på billedteksten. Avisen er enig i [Klager]s synspunkt om, at formuleringen er misvisende. Avisen rettede derfor straks, den 27. december 2013, fejlen på avisens sædvanlige plads for rettelser på side 2. Jyllands-Posten har herudover anført, at [Klager]s rolle er korrekt beskrevet i selve artiklen. Anvendelsen af et billede af ham som illustration til artiklen er ikke er i strid med god presseskik. Det er en kendsgerning, at [Klager] som bestyrelsesformand i Atlas Capital med sit navn og renommé var tiltænkt en rolle som formidler af den kapital, der skulle ligge til grund for TankLets forretning. Det forhold, at [Klager] siden efter kritisk medieomtale valgte at trække investeringsprojektet tilbage, ændrer ikke det faktum, at hans person spiller en fremtrædende rolle i historien bag TankLets eventuelle åbning af mobile tankstationer. Det var derfor redaktionelt relevant og i fuld overensstemmelse med god presseskik at nævne forholdet og bringe et foto af [Klager]. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.1. Det følger endvidere af de vejledende regler, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7. Det lægges til grund, at [Klager] er bestyrelsesformand i Atlas Capital. Atlas Capital havde trukket sit forprospekt tilbage og havde dermed afsluttet sin deltagelse i projektet TankLet. Jyllands-Posten skrev om forholdet den 4. december 2014 og var således bekendt hermed. Pressenævnet finder, at Jyllands-Posten – som avisen har erkendt – har bragt en forkert billedtekst til artiklen den 24. december 2013. Hverken bestyrelsesformand [Klager] eller Atlas Capital var part i aftaleforholdet mellem TankLet og Rosengårdcentret. [Klager] ventede således ikke på ”at få en aftale i stand med Rosengårdscentret”, som avisen skriver. Den korrekte beskrivelse fremgår af artiklen: at forsinkelsen i etableringen af en mobil tankstation skyldtes manglen på en aftale mellem TankLet og Rosengårdcentret. Nævnet udtaler kritik af avisen for ikke at være tilstrækkelig omhyggelig med billedtekstens formulering. Herefter må billedet af [Klager] også siges at give et misvisende indtryk. Da Jyllands-Posten den 27. december 2013 i tilstrækkeligt omfang berigtigede forholdet, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49. Afgjort den 25. marts 2014

Versioner

  1. 2014-03-27