Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9141@2014-03-27/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00586

Resumé Fagbladet 3F skrev kritisk om løn- og arbejdsforhold for en polsk medarbejder hos en dansk landmand samt om et vikarbureaus formidling af arbejdskraften. En polsk medarbejder udtalte, at han følte sig snydt af vikarbureauet. 3F oplyste ikke vikarbureauet om den konkrete medarbejder og gav ikke bureauet mulighed for at svare på beskyldningen. Det kritiserer Pressenævnet. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Klagefrist – artiklen af 11. november 2013 Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Såfremt offentliggørelsen er sket efter den 1. januar 2014, er fristen for at klage til Pressenævnet 12 uger efter offentliggørelsen i massemediet eller 12 uger efter massemediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Hvis offentliggørelsen er sket før den 1. januar 2014, er klagefristen fire uger. Klagen angår artikler offentliggjort før 1. januar 2014, og klagefristen er derfor fire uger. Den første artikel er offentliggjort den 11. november 2013. [Indehaveren] klagede den 11. november 2013 til fagbladet over artiklen af samme dato. Bladet tilbød den 12. november 2013 [Indehaveren], at han kunne skrive sit syn på sagen som et link i forbindelse med artiklen. [Indehaveren] sendte den 24. november 2013 sine kommentarer, der herefter blev indsat til artiklen. Mediet traf således først endelig afgørelse ved offentliggørelsen af kommentarerne, og nævnet finder derfor, at klagefristen skal regnes fra dette tidspunkt. Klagen over denne artikel er modtaget i Pressenævnet den 12. december 2013 og er derved indgivet inden 4-ugers klagefristens udløb. Klagen over begge artikler realitetsbehandles herefter. God presseskik – artiklen 11. november 2013 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.3 og A.4. [Vikarbureauet] ApS blev første gang den 8. november 2013 spurgt til selskabets generelle løn- og ansættelsesvilkår. Pressenævnet finder, at Fagbladet 3F ved henvendelserne forud for offentliggørelsen af artiklen 11. november 2013 burde have gjort [Vikarbureauet] ApS opmærksom på, at omtalen i artiklen også ville angå den konkrete medarbejder, [Arbejderen]. Det gælder uanset, at [Vikarbureauet] ApS afviste at kommentere løn- og ansættelsesvilkår, da selskabet må have mulighed for at få et overblik over, hvad spørgsmålene vedrører, og i hvilken sammenhæng udtalelserne skal anvendes, førend man beslutter, hvorvidt man ønsker at udtale sig. Fagbladet 3F burde have forelagt [Vikarbureauet] ApS [Arbejderen]s beskyldninger om, at han følte sig snydt. Derved kunne [Vikarbureauet] ApS’ svar på angrebet have været offentliggjort samtidig som angrebet i artiklen den 11. november 2013. Nævnet udtaler kritik af Fagbladet 3F for ikke at give klager mulighed for at imødegå beskyldningen inden offentliggørelsen. Fagbladet 3F indsatte efterfølgende [Vikarbureauet] ApS’ overordnede kommentar til beskyldningen i artikelteksten og indsatte et link til de uredigerede bemærkninger. Herudover bragte Fagbladet 3F klagers kommentarer i en ny artikel den 25. november 2013, artiklen ”Vikarchef om 30 kroner i timen: Måske mest ordnede forhold i branchen”, hvor linket til de uredigerede kommentarer også var indsat. På denne baggrund finder nævnet ikke anledning til at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49. God presseskik – overskriften 5. december 2013 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.6. På baggrund af udskrift fra SKATs hjemmeside lægger Pressenævnet til grund, at arbejdsmarkedsbidrag er en skat. Fagbladet 3Fs rubrik ”Østarbejdere betaler 0 kr. i skat” kan give indtryk af, at arbejderne slet ikke betaler skat, heller ikke arbejdsmarkedsbidrag, og har således ikke dækning i artiklen. Under hensyn til, at den korrekte sammenhæng fremgår af artiklen, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

[Vikarbureauet] ApS har ved ejer [Indehaveren] klaget til Pressenævnet over en artikel den 11. november og 5. december 2013 på Fagbladet 3Fs hjemmeside 3f.dk, idet selskabet mener, at god presseskik er tilsidesat. Sagen er behandlet sammen med sag nr. 13-70-00585, [Vikarbureauet] ApS mod Randers Amtsavis. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen af den første artikel var Fagbladet 3F og [Indehaveren] i dialog. Ved e-mail af 8. november 2013 spurgte bladet generelt til selskabets løn- og ansættelsesforhold, blandt andet: ”2. Synes du, at 4 euro – eller ca. 30 kroner – er en fair timeløn i Danmark? Hvorfor (ikke)?” [Indehaveren] svarede samme dag, at [Vikarbureauet] ApS ikke ønskede at udtale sig om løn- og ansættelsesvilkår, da det var et konkurrenceparameter. 3f.dk bragte den 11. november 2013 kl. 05.00 artiklen ”Firma udlejer østarbejdere til 30 kroner i timen” : ”SOCIAL DUMPING: Hos det danske firma [Vikarbureauet] tjener østarbejdere 30 kroner i timen for landbrugsarbejde, viser deres ansættelseskontrakter. Chefen vil ikke udtale sig om deres løn og ansættelsesvilkår. […] Føler sig snydt 32-årige [Arbejderen] fra Polen har arbejdet over tre måneder for firmaet [Vikarbureauet]. Polakken har arbejdet på en stor svinefarm i Havndal nord for Randers. Hans arbejdssedler viser, at han har arbejdet op til 73,5 timer på en uge. Ifølge den polske svinepassers ansættelseskontrakt får han en timeløn på 1,8 euro samt cafeteria-tillæg på 2,2 euro i timen. 4 euro i timen svarer til cirka 30 danske kroner. Hans løn er blevet indsat på en bankkonto i Polen. - Jeg føler mig snydt. Jeg er blevet dårligt behandlet af [Vikarbureauet], siger [Arbejderen]. Vil ikke diskutere løn og arbejdsvilkår Fagbladet 3F har bedt ejeren af [Vikarbureauet], [Indehaveren], om at forholde sig til firmaets betaling på i alt 30 kroner i timen til ansatte udlejet til danske landmænd. Han skriver i en mail: [Herefter fremgår [Vikarbureauet] ApS’ generelle kommentarer til løn- og konkurrenceforhold, som [Indehaveren] sendte ved e-mail 8. november 2013.]” Ved e-mail af 11. november 2013 kl. 08.58 spurgte bladet konkret til [Arbejderen]s forhold: ”[…] 3. [Arbejderen] føler sig dårligt behandlet af [Vikarbureauet]. Hvad er dine kommentarer til det? […]” Samme dag klagede [Indehaveren] til fagbladet over artiklen ”Firma udlejer østarbejdere til 30 kroner i timen” . Bladet tilbød den 12. november 2013 [Indehaveren], at han kunne skrive sit syn på sagen som et link i forbindelse med artiklen. 3f.dk bragte den 12. og 15. november 2013 henholdsvis artiklen ”Fyret og sat på gaden efter arbejdsskade” og artiklen ”Landmand huser østarbejdere ulovligt i kælder” . [Indehaveren] sendte den 24. november 2013 [Vikarbureauet] ApS’ kommentarer til artiklen 11. november 2013. Herefter blev følgende tilføjet artiklen: ”[Indehaveren] afviser i en anden mail med skriftlige kommentarer [det understregede fungerer som et link til et dokument med [Vikarbureauet] ApS’ kommentarer til artiklen den 11. november 2013] til Fagbladet 3F, at [Arbejderen] er blevet snydt.” Af linket fremgår blandt andet følgende kommentar: ” [Arbejderen] er ikke blevet snydt Forholdene for [Arbejderen] i Danmark var langt bedre end, hvad han kunne få i Polen. De danske svinestalde er mere moderne end de polske, og den aftalte løn er langt højere end den han kunne opnå i Polen. Det er jo også derfor, at han har ansøgt og accepteret jobbet, har underskrevet en kontrakt og taget bussen til Danmark for at arbejde. Han har frivilligt og fuldt ud informeret påtaget sig jobbet. [Arbejderen] er borger i den Europæiske Union og har dermed ret til frit at søge job i hele EU, herunder Danmark. Han kunne selv have rejst til Danmark og finde sig et arbejde med overenskomstmæssig løn. Ved at søge job hos os, sende sit CV, komme til jobsamtale og rejse ud som vikar med os har han aktivt og fuldt ud informeret valgt at tage imod de forhold, som vi er i stand til at tilbyde. At han bagefter finder ud af, at han gerne vil have mere i løn, er ikke at blive snydt, men at ændre mening. Det står [Arbejderen] frit at synes, at den løn, som han tidligere fandt god, ikke længere er god, fordi fagforeningen siger, at den rette løn er meget højere. Men han er ikke blevet snydt.” 3f.dk bragte den 25. november 2013 artiklen ”Vikarchef om 30 kroner i timen: Måske mest ordnede forhold i branchen” . Af artiklen fremgår følgende: ”Lønnen hos vikarbureauet [Vikarbureauet] er i alt 30 kroner i timen. Det er godt fire gange mindre end timelønnen efter overenskomsten for landbrugsarbejde i Danmark. Men alligevel er vilkårene hos det danske vikarfirma helt i top, mener ejeren af [Vikarbureauet], [Indehaveren]. I en mail med skriftlige kommentarer [det understregede fungerer som et link til filen med [Vikarbureauet]s kommentarer til artiklen fra 11. november 2013] til Fagbladet 3F skriver [Indehaveren]: ”Vi er måske det bureau i branchen, som har de mest ordnede forhold.” Chef: Er ikke blevet snydt […] [Arbejderen] har forklaret Fagbladet 3F, at han føler sig snydt og dårligt behandlet af [Vikarbureauet]. Men det har han ingen grund til, mener ejeren af [Vikarbureauet]. ”Forholdene for [Arbejderen] i Danmark var langt bedre, end hvad han kunne få i Polen. De danske svinestalde er mere moderne end de polske, og den aftalte løn er langt højere end den, han kunne opnå i Polen,” skriver [Indehaveren], der mener, at han ikke fik mulighed for at komme ordentligt til orde i Fagbladet 3F’s første artikel om sagen. ”Det står [Arbejderen] frit at synes, at den løn, som han tidligere fandt god, ikke længere er god, fordi fagforeningen siger, at den rette løn er meget højere. Men han er ikke blevet snydt,” skriver [Indehaveren]. Chef: Følger loven til punkt og prikke [Indehaveren] forklarer, at hans firma leverer arbejdskraft til danske landmænd til 88 kroner i timen. At firmaet betaler ansatte den løn, som det er i stand til ud fra timeprisen. Og at firmaet er i en benhård branche.”Vi er et dansk vikarbureau, der tilbyder efter danske forhold beskedne lønninger. Ingen tvivl. Men vi er et seriøst vikarbureau, som bruger mange ressourcer på at tilbyde vores ansatte så ordnede forhold, som det er os muligt. Og vi følger dansk lovgivning til punkt og prikke,” skriver [Indehaveren] til Fagbladet 3F. ”Vi er selvfølgelig kede af, hvis en af firmaets medarbejdere er utilfreds. De allerfleste af vores medarbejdere er glade for muligheden for at arbejde hos os. Og de vælger [Vikarbureauet] ApS, fordi vi har et ry for at holde det, vi lover og snyder ingen,” skriver [Indehaveren].” Ved e-mail af 3. december 2013 fik [Indehaveren] artiklen, der senere blev offentliggjort den 5. december 2013, til gennemsyn uden rubrikker. Af første afsnit i artiklen fremgik 3. december 2013 følgende: ”0 kroner. Så lidt har det danske velfærdssamfund måned efter måned fået ind i A-skat i forbindelse med danske arbejdsgiveres brug af underbetalt, udenlandsk arbejdskraft.” [Indehaveren] gjorde samme dag opmærksom på følgende: ”Det er ikke rigtigt, at det danske velfærdssamfund har fået 0 kroner ind i A-skat måned efter måned fra [Vikarbureauet] ApS. Det er ikke noget, Fagbladet 3F har noget bevis for at udtale generelt. Og det er heller ikke rigtigt. Jeg har ikke indblik i mine konkurrenters forhold, men [Vikarbureauet] indeholder både AM-bidrag og A-skat. […]” Artikelteksten blev efterfølgende rettet til. Den 5. december 2013 bragte 3f.dk artiklen med rubrikken ”Østarbejdere slipper med 0 kr. i skat” . Af artiklen fremgik følgende: ”SOCIAL DUMPING: Hos det danske vikarbureau [Vikarbureauet] får udenlandsk arbejdskraft time efter time en skattefri rejsegodtgørelse, der er højere end lønnen. Få hundrede kroner. Så lidt betaler udlændinge i skat om måneden, når de af arbejdsgivere bliver brugt eller udlejet som underbetalt arbejdskraft i Danmark. Det viser lønsedler, som Fagbladet 3F er i besiddelse af. […] Fra begyndelsen af august til midt i november har polakken betalt i alt blot 320 kroner i A-skat og 678 kroner i arbejdsmarkedsbidrag, viser hans lønsedler. Vil ikke oplyse om løn [Vikarbureauet] betalte sidste år godt 12 kroner i timeløn til to ungarere, der arbejdede for en nordjysk landmand. Derudover fik disse østarbejdere hver godt 21 kroner i rejsegodtgørelse ifølge deres lønsedler for maj 2012. Ungarerne slap med 0 kroner i A-skat, mens de i alt betalte 555 kroner i arbejdsmarkedsbidrag for maj måned, viser lønsedlerne. Ejeren af [Vikarbureauet], [Indehaveren], oplyser, at de to ungarere har betalt A-skat, når man ser på hele deres arbejdsperiode i Danmark, og at de samlet set har betalt mere end 555 koner i arbejdsmarkedsbidrag. Han ønsker dog ikke at oplyse, hvor meget de to ungarere i alt har betalt i skat, medmindre Fagbladet 3F skaffer en fuldmagt fra dem. - Vi kommenterer ikke på lønforhold på grund af konkurrencehensyn. Vi følger loven til punkt og prikke, siger [Indehaveren]. […]” Til artiklen var indsat kopi af en lønseddel for august 2013 for medarbejder nr. 970. Af lønsedlen fremgår det blandt andet, at medarbejderen har betalt nul kroner i A-skat, da arbejderen har et fradag (anført til 3.110,53 kroner). I arbejdsmarkedsbidrag har vedkommende betalt 3.381,53 kroner. Derudover var der indsat en omtale af seks arbejdere hos en ærteproducent under rubrikken ”Plukkere betalte 0 kr. i A-skat” . De seks arbejdere havde samlet betalt nul kroner i A-skat og 2.238 kroner i arbejdsmarkedsbidrag. Efterfølgende anmodede [Indehaveren] fagbladet om at berigtige rubrikken ” Østarbejdere slipper med 0 kr. i skat ”. Det afviste bladet ved e-mail af 9. december 2013 . Samme dag klagede [Vikarbureauet] ApS pr. e-mail over artiklen af 5. december 2013 til Pressenævnet. Klagen over artiklen af 11. november 2013 er sendt til Pressenævnet ved e-mail af 12. december 2013 . Af SKATs hjemmeside (udskrift af 9. december 2013) fremgår følgende: ”Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) Arbejdsmarkedsbidraget (AM-bidrag) er en skat på 8 procent, som du betaler af al løn. Din arbejdsgiver trækker AM-bidrag af din bruttoløn efter, at ATP og eget pensionsbidrag er blevet trukket fra. Du betaler AM-bidrag, selv om du har frikort. […]” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Vikarbureauet] ApS’ synspunkter Klagefrist [Indehaveren] har afvist fagbladets indsigelse om, at klagefristen er overskredet i relation til artiklen 11. november 2013. Seneste korrespondance med Fagbladet 3F var 5. december 2013. Klagen over artiklen den 11. november 2013 er indgivet den 12. december 2013. Artiklen 11. november 2013 Til indholdet af artiklen den 11. november 2013 har [Indehaveren] anført, at han var i en fin dialog med journalisten om andre af artiklens forhold inden offentliggørelsen, men han er ikke blevet foreholdt udtalelsen fra [Arbejderen]: ”- Jeg føler mig snydt. Jeg er blevet dårligt behandlet af [Vikarbureauet]”. [Vikarbureauet] ApS fik efterfølgende mulighed for at komme til orde i artiklen ”Vikarchef om 30 kroner i timen: Måske mest ordnede forhold i branchen” den 25. november 2013. [Vikarbureauet] ApS burde imidlertid have haft mulighed for at komme til orde i samme artikel, ligesom læserne af den efterfølgende artikel ikke er gjort tilstrækkelig opmærksom på, at [Arbejderen] ikke er blevet snydt. Allerede inden [Arbejderen] indgik kontrakt med [Vikarbureauet] ApS, havde han fået de ansættelsesmæssige vilkår at vide. Ansættelsesaftalen er overholdt. 3F har både kontrakten og lønsedler og kan selv læse det. Ifølge Fagbladet 3F skulle [Arbejderen] være snydt, fordi [Vikarbureauet] ApS ”efter en arbejdsskade har sat ham fra bestillingen til 30 kroner i timen i Danmark, hvor lønnen for landbrugsarbejde er over fire gange højere ifølge overenskomsten på området.” Man har ikke krav på overenskomstmæssig løn, blot fordi man arbejder i Danmark. [Indehaveren] har herudover anført, at Fagbladet 3F i svaret til Pressenævnet alene forholder sig til de ændrede artikler. Afsnittet med linket og klagers kommentarer er først tilføjet 13 dage efter offentliggørelsen: ”[Indehaveren] afviser i en anden mail med skriftlige kommentarer [det understregede fungerer som et link til et dokument med [Vikarbureauet] ApS’ kommentarer til artiklen den 11. november 2013] til Fagbladet 3F, at [Arbejderen] er blevet snydt.” For de læsere, der har læst artiklerne, inden de blev ændret, er artiklerne på ændringstidspunktet gamle nyheder. De færreste læser gamle nyheder, så det forkerte indtryk bliver hos læseren. Artiklen ”Vikarchef om 30 kroner i timen: Måske mest ordnede forhold i branchen” med klagers kommentarer er desuden skrevet nedgørende og med det formål at stille [Vikarbureauet] ApS dårligt i offentligheden. Overskriften 5. december 2013 Til artiklen den 5. december 2013 har [Indehaveren] anført, at rubrikken ”Østarbejdere slipper med 0 kr. i skat” er misvisende. ”0 kr. i skat” er ikke korrekt og giver indtryk af, at udenlandske medarbejdere helt kan undgå dansk beskatning. Som det også fremgår af artikelteksten, betaler de pågældende medarbejdere A-skat. Derudover betaler medarbejderne også arbejdsmarkedsbidrag på otte procent. Ifølge SKAT er arbejdsmarkedsbidrag også en skat, så ingen af medarbejderne ”slipper” på noget tidspunkt for nul kroner i skat. Rubrikken burde være ændret på samme måde som i teksten til ”få hundrede kroner”. Den øvrige omtale af ærteplukkere kan heller ikke berettige til rubrikken. [Indehaveren] blev ikke præsenteret for rubrikken før offentliggørelsen, og Fagbladet 3F har ikke været lydhør over for hans ønske om at få den ændret som teksten. 2.2 Fagbladet 3F’s synspunkter Klagefrist Fagbladet 3F har anført, at der i perioden 11. november – 6. december 2013 blev bragt seks artikler, hvor løn- arbejds- og boligforhold for en polsk medarbejder hos vikarbureauet [Vikarbureauet] ApS blev omtalt. Artiklen ”Firma udlejer østarbejdere til 30 kroner i timen” af 11. november 2013 er imidlertid først påklaget (over for Pressenævnet) den 12. december 2013. Derved har [Vikarbureauet] ApS klaget senere end fire uger efter artiklens offentliggørelse. Ifølge bladet bør denne del af klagen derfor afvises. Artiklen 11. november 2013 Fagbladet 3F har anført, at bladet om morgenen den 11. november 2013 sendte en e-mail til [Indehaveren] og blandt andet bad ham forholde sig til følgende: ”[Arbejderen] føler sig dårligt behandlet af [Vikarbureauet] ApS. Hvad er dine kommentarer hertil?” Forud for offentliggørelsen oplyste [Indehaveren], at han ikke ønskede at kommentere på løn- og ansættelsesvilkår. I artiklen ”Fyret og sat på gaden efter arbejdsskade” af 11. november 2013 har fagbladet tilføjet: ”Ejeren af [Vikarbureauet], [Indehaveren], mener ikke, at [Arbejderen] er blevet dårligt behandlet.” Efter offentliggørelsen udtrykte [Indehaveren] utilfredshed med omtalen i artiklen ”Fyret og sat på gaden efter arbejdsskade”. Han nævner intet om artiklen ”Firma udlejer østarbejdere til 30 kroner i timen” . Fagbladet tilbød ham den 12. november 2013 at få bragt sine kommentarer i et link til artiklen 11. november 2013. Den 21. november 2013 tilbød fagbladet igen [Indehaveren] at kommentere på løn- og arbejdsvilkår. Fagbladet skrev eksplicit, at han også var velkommen til at kommentere på, at [Arbejderen] føler sig snydt og dårligt behandlet. Først den 24. november 2013 sendte [Indehaveren] sine kommentarer, der dagen efter offentliggøres i artiklen ”Vikarchef om 30 kroner i timen: Måske mest ordnede forhold i branchen” , ligesom der blev indsat et link fra denne artikel og fra artiklen 11. november 2013 til de fremsendte, uredigerede kommentarer. Skulle der have været et presseetisk problem i relation til artiklen ”Firma udlejer østarbejdere til østarbejdere til 30 kroner i timen” har Fagbladet 3F rettet op på det kort efter klager – efter flere anmodninger – den 24. november 2013 sendte sine kommentarer. Også i de øvrige artikler fremgår [Vikarbureauet] ApS’ kommentarer. Fagbladet 3F har bragt [Arbejderen]s subjektive vurdering af, at han føler sig snydt og dårligt behandlet. Den følelse er han i sin gode ret til at have og videregive. Det fremgår ikke af artiklerne, at han er ”ført bag lyset”. Til artiklen den 11. november 2013 bragte Fagbladet 3F et uddrag af en ansættelseskonkrakt. Heraf fremgår løn- og arbejdsvilkår som aftalt mellem medarbejderen og vikarbureauet. Overskriften 5. december 2013 Til rubrikken den 5. december 2013 har Fagbladet 3F anført, at artiklens formål var at beskrive, hvordan en meget lav løn og fradragsregler kunne resultere i en skatteprocent på nul kroner. I artiklen er nævnt eksempler på, at arbejdere fra Østeuropa slipper med nul kroner i skat. På grund af forskellige fradrag er det muligt. Der er dokumentation i form af lønsedler, hvor der ud for rubrikken A-skat er anført ”0 kr.” Fagbladet har anført, at det beror på et skøn, om man medregner arbejdsmarkedsbidrag, når man oplyser, hvor meget man betaler i skat. Mellemregningen er taget ud af rubrikken og fremgår af brødteksten. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Klagefrist – artiklen af 11. november 2013 Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Såfremt offentliggørelsen er sket efter den 1. januar 2014, er fristen for at klage til Pressenævnet 12 uger efter offentliggørelsen i massemediet eller 12 uger efter massemediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Hvis offentliggørelsen er sket før den 1. januar 2014, er klagefristen fire uger. Klagen angår artikler offentliggjort før 1. januar 2014, og klagefristen er derfor fire uger. Den første artikel er offentliggjort den 11. november 2013. [Indehaveren] klagede den 11. november 2013 til fagbladet over artiklen af samme dato. Bladet tilbød den 12. november 2013 [Indehaveren], at han kunne skrive sit syn på sagen som et link i forbindelse med artiklen. [Indehaveren] sendte den 24. november 2013 sine kommentarer, der herefter blev indsat til artiklen. Mediet traf således først endelig afgørelse ved offentliggørelsen af kommentarerne, og nævnet finder derfor, at klagefristen skal regnes fra dette tidspunkt. Klagen over denne artikel er modtaget i Pressenævnet den 12. december 2013 og er derved indgivet inden 4-ugers klagefristens udløb. Klagen over begge artikler realitetsbehandles herefter. God presseskik – artiklen 11. november 2013 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.3 og A.4. [Vikarbureauet] ApS blev første gang den 8. november 2013 spurgt til selskabets generelle løn- og ansættelsesvilkår. Pressenævnet finder, at Fagbladet 3F ved henvendelserne forud for offentliggørelsen af artiklen 11. november 2013 burde have gjort [Vikarbureauet] ApS opmærksom på, at omtalen i artiklen også ville angå den konkrete medarbejder, [Arbejderen]. Det gælder uanset, at [Vikarbureauet] ApS afviste at kommentere løn- og ansættelsesvilkår, da selskabet må have mulighed for at få et overblik over, hvad spørgsmålene vedrører, og i hvilken sammenhæng udtalelserne skal anvendes, førend man beslutter, hvorvidt man ønsker at udtale sig. Fagbladet 3F burde have forelagt [Vikarbureauet] ApS [Arbejderen]s beskyldninger om, at han følte sig snydt. Derved kunne [Vikarbureauet] ApS’ svar på angrebet have været offentliggjort samtidig som angrebet i artiklen den 11. november 2013. Nævnet udtaler kritik af Fagbladet 3F for ikke at give klager mulighed for at imødegå beskyldningen inden offentliggørelsen. Fagbladet 3F indsatte efterfølgende [Vikarbureauet] ApS’ overordnede kommentar til beskyldningen i artikelteksten og indsatte et link til de uredigerede bemærkninger. Herudover bragte Fagbladet 3F klagers kommentarer i en ny artikel den 25. november 2013, artiklen ”Vikarchef om 30 kroner i timen: Måske mest ordnede forhold i branchen”, hvor linket til de uredigerede kommentarer også var indsat. På denne baggrund finder nævnet ikke anledning til at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49. God presseskik – overskriften 5. december 2013 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.6. På baggrund af udskrift fra SKATs hjemmeside lægger Pressenævnet til grund, at arbejdsmarkedsbidrag er en skat. Fagbladet 3Fs rubrik ”Østarbejdere betaler 0 kr. i skat” kan give indtryk af, at arbejderne slet ikke betaler skat, heller ikke arbejdsmarkedsbidrag, og har således ikke dækning i artiklen. Under hensyn til, at den korrekte sammenhæng fremgår af artiklen, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Afgjort den 25. marts 2014

Versioner

1. 2014-03-27