Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9147@2014-03-28/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00563

Resumé BTs overskrift lød ”Sandheden om garagedrengen”. Moderen til barnet har blandt andet klaget over betegnelsen ”garagebarnet”, men fordi drengen opholdt sig i en garage, da politiet kom til stede, finder Pressenævnet ikke grund til kritik. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet behandler klager over god presseskik og spørgsmålet om, hvorvidt man har krav på at få bragt et genmæle, jf. medieansvarslovens § 34 og § 36. Pressenævnet behandler ikke klager over politifolk, idet klager af denne art henhører under Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Denne del af klagen falder således uden for nævnets kompetence og behandles ikke af nævnet. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.1 og A.5. Senioranklager Bente Schnack fra Nordsjællands Politi er citeret for at afvise, at drengen har boet i garagen. Uanset, at drengen ikke har boet i garagen, finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere BT for at omtale drengen som ”garagebarnet”. Nævnet har herved lagt vægt på, at drengen opholdt sig i en garage, da politiet kom til stede. [Klager] og BT har afgivet modstridende oplysninger om, hvorfor politiet kom til stede den 9. august 2013. Uanset årsagen til politiets tilstedekomst finder nævnet, at årsagen i sammenhængen er uden væsentlig betydning. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af BT for ikke at kontrollere årsagen yderligere. Pressenævnet finder, at vurderingen af, at ”drengen har det bedre, der, hvor han er nu” er et udtryk for BTs sammenskrivning af kommunaldirektør Bjarne Pedersens udtalelse i artiklen. Da drengen er tvangsfjernet, finder nævnet, at vurderingen ikke er uden faktisk grundlag, og nævnet udtaler ikke kritik af BT for vurderingen. Det samme gælder Bjarne Pedersens udtalelser vedrørende drengens udviklingsstadium og kommunens vurdering af [Klager]s forældrerevne. Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik i forbindelse med de påklagede forhold. Genmæle En anmodning om genmæle skal fremsættes til mediet. Afslaget kan indbringes for Pressenævnet, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1. [Klager]s anmodning om genmæle henstår ubesvaret. Det må sidestilles med et afslag, og nævnet behandler herefter spørgsmålet om klagers krav på genmæle. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at [Klager]s anmodning om genmæle indeholder vurderinger samt forhold af mindre væsentlig betydning. Der henvises til begrundelsen ovenfor. [Klager] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over to artikler i BT den 7. september 2013, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere [Klager]s anmodning om genmæle. Sagen er behandlet sammen med sag nr. 13-70-00562, [Klager] mod Helsingør Dagblad, og sag nr. 13-70-00564, [Klager] mod Metroxpress. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel henvendte BT sig til [Klager] ved e-mail af 6. september 2013 kl. 07.43. Af e-mailen fremgår følgende: ”Vi er interesseret i at følge op på pressemeddelelsen fra Nordsjællands Politi torsdag [den 5. september 2013] om at anklagemyndigheden nu opgiver sigtelsen for vanrøgt af jeres søn. Har vi mulighed for at komme på besøg med en journalist i dag - eller evt en tlf.kontakt?” BT bragte den 7. september 2013 på side 8 artiklen ”SANDHEDEN OM GARAGEDRENGEN” med underrubrikken ”Renset: Den såkaldte garagedreng blev ikke udsat for vanrøgt”. Af artiklen fremgår følgende: ” Den fire-årige dreng, der sidste år blev tvangsfjernet fra en familie i Helsingør, har ikke levet sit liv i en mørk garage. Det slår anklageren fast, efter at politiet har opgivet at rejse en sag om vanrøgt mod drengens forældre. Forældrene har seks andre børn, der alle er blevet tvangsfjernet. Da moderen fødte det syvende barn, valgte de ikke at oplyse det til myndighederne, ligesom barnet ikke blev sendt i institution. Drengen blev fundet ved et tilfælde, da politiet kom på adressen i en anden anledning, som ikke havde noget med børn at gøre. Fordi drengen blev fundet i en garage, blev han af medierne døbt 'garagedrengen', men intet tyder på, at drengen har boet i garagen. - Da politiet kommer, gemmer en af forældrene sig i garagen sammen med barnet. De gemmer sig under et tæppe i en bil. Men vi kan på ingen måde lægge til grund, at barnet har levet i garagen, siger senioranklager Bente Schnack. Ingen beviser for vanrøgt Oprindeligt blev forældrene sigtet for vanrøgt af den fire-årige dreng, men politiet har ikke fundet beviser nok til at rejse en sag. Tværtimod har det vist sig, at drengen både fik mad og havde tøj på kroppen. - Han er hverken blevet slået, fejlernæret, udsat for seksuelle overgreb eller har levet uden tøj på. Barnet har været holdt inden døre, men det er ikke sådan, at han ikke har set sollys. Han har haft meget begrænset kontakt med andre end sine forældre, men der har været kontakt. Det, at man som forældre vælger at holde sit barn hjemme og ikke sende det i institution, er ikke det samme som vanrøgt, siger Bente Schnack. Forældre får bøde Forældrene vil dog få en bøde for ikke at oplyse myndighederne om, at drengen blev født. Der verserer også en anden politisag mod forældrene om nogle mindre forhold, som var anledningen til, at politiet aflagde dem besøg. BT har forgæves forsøgt at få en kommentar fra moderen. Hun har tidligere i et brev til TV2 afvist, at hendes yngste søn var garagebarn: - Det er noget plat vrøvl, lavet som et politisk stunt for at vælte os som familie, skrev moderen, der har en fortid i lokalpolitik.” På samme side bragte avisen artiklen ”Kommune fastholder tvangsfjernelse af barnet” , hvoraf følgende fremgår: ”TVANGSFJERNET Selvom politiet har droppet sagen om vanrøgt, fastholder Helsingør Kommune, at det var rigtigt at tvangsfjerne drengen. Kommunaldirektør Bjarne Pedersen siger, at drengen har det bedre, der, hvor han er nu. - Forældrene er blevet renset for vanrøgt i strafferetlig forstand, men det, der gør, at vi har tvangsfjernet barnet, er de ikke renset for. Forældrene har fået tvangsfjernet flere børn, fordi vi er i tvivl om deres evne til at give deres børn den barndom, alle børn har krav på, siger han. Har ikke udviklet sig Hvordan har barnet det nu? - Der hvor barnet er nu, er der sat gang i den udvikling, som skulle være sat i gang, og det er vi glade for. Men det er umuligt at sige, hvilke spor det vil sætte sig hos drengen. Så isoleret som han var, havde han ikke udviklet sig følelsesmæssigt og socialt. Et barn har brug for at møde andre mennesker og bevæge sig på større områder end nogle få kvadratmeter. Barnet var ikke stimuleret på nogen måde, da han blev fundet. Det viser sig ved den måde, barnet bevæger sig, den måde, det taler på og den måde, det interagerer med andre mennesker på. Har Helsingør Kommune været for hurtig til at hænge familien ud? - Nej, vi har ikke ønsket, at denne sag skulle være offentlig og vi har ikke inviteret pressen. Vores interesse er, at barnet får den bedst mulige opvækst. 'Garagedrengen' er et forfærdeligt navn, som medierne har skabt, siger Bjarne Pedersen.” [Klager] anmodede ved e-mail af 2. oktober 2013 BT om følgende: ”Genmæle og presseskik I har bragt nedenstående artikler om os. Vi har i den anledning nedenstående korrektioner: "Sandheden om garagedrengen" - Det er os - som de implicerede - der kender sandheden i denne sag. BT har altså intet belæg for at bringe "Sandheden". - "... garagedrengen ..." i overskriften; det er et misvisende øgenavn; og allerede i starten af artiklen citeres senioranklager Bente Schnack da også for, at vi (selvfølgelig) ikke har ladet vores søn bo i vores garage. I kunne have brugt vendingen "den uregistrerede dreng" eller lignende. - Vi kan desuden oplyse jer om, at myndighederne allerede på nuværende tidspunkt har registreret vores søn med det tredje cpr-nummer, hvor fødselsdatoen stadig er forkert til trods for, at vi - allerede, da han blev fjernet 9.8.2012 og gentagne gange efterfølgende - har oplyst om hans korrekte fødselsdato. - I er blevet fejlinformeret i afsnit 2 i brødteksten f. s. v. a. "Drengen blev fundet ved et tilfælde, da politiet kom på adressen i en anden anledning, som ikke havde noget med børn at gøre". Dette er ikke korrekt; det var netop aktionens primære formål at fjerne vores søn, fordi man tidligere har haft held med på ulovlig vis i henholdsvis 2005 og 2006 at fjerne vores øvrige seks børn. At aktionen var hoved-formålet omtales blandt andet i redegørelse fra Helsingør Kommune til daværende socialminister Karen Hækkerup primo oktober 2012 og dette er et faktum . - Som en supplerende oplysning til ovenstående punkt har vi - i forbindelse med vores hjem og firmaets sikkerhed på vores adresse i Helsingør via vores almene overvågenhed - konstateret adskillige alvorlige strafbare forhold begået af og eller hos vores nærboer m.fl.. Vi har skriftligt og med fuld anmelder identitet anmeldt dette til bl.a Helsingør Politi samt til DUP (Den Uafhængige Politiklagemyndighed), fra foråret 2011 og frem, men fordi genboen samt en stor del af genboens besøgende er ansat netop hos Helsingør Politi, bliver vores anmeldelser ignoreret og man vælger i stedet at sigte os for ulovlig personfotografering. Dette bruger man så som påskud for at ransage vort hjem og vores Firma, selskabsadresse m.v. den 9.8.2012. Politiet kunne have valgt blot at bede om at få alt bevismaterialet udleveret. Nu har politiet så beslaglagt alt dette bevismateriale omkring kriminaliteten begået af deres egne polititjenestefolk og trods flere kendelser fra blandt andet Dommere ved Retten i Helsingør om at udlevere alt vores IT-udstyr mv., så forbliver disse ejendele stadig i politiets varetægt trods Dommerens gentagende kendelser om det samme. "Kommune fastholder tvangsfjernelse af barnet" - Ifølge kommunaldirektøren har M. det bedre dér, hvor han er nu: Dette er bevisligt ikke korrekt. Han har været syg rigtig mange gange, haft svære søvnproblemer og forsøgt at komme væk fra institutionen på egen hånd. Han har grædt meget og på anden vis givet udtryk for at savne os forældre. Han tror, at hans far er blevet et "Pøgelse" fordi han ikke må se sin far, ej heller ringe sammen med ham, og selvom han nu døgnet rundt er omgivet af andre børn, er han adskillige gange citeret for at sige, at han føler sig helt alene, fordi han nok savner sin far så utroligt meget. - Kommunaldirektøren omtaler endvidere, at vores søn - mens han boede hos os - har haft sparsom kontakt med andre mennesker og at han kun har haft få kvadratmeter at bevæge sig på. Dette er helt forkert . M. har haft jævnlig kontakt med mennesker i alle aldre - bare ikke i eller i nærheden af Helsingør. - Han har i en overvejende del af sit knapt fireårige liv - indtil 9.8.2012 - opholdt sig i udlandet. - Kommunaldirektøren taler mod bedre vidende, når han anfører, at "man" er i tvivl om vores forældre-evner og do. omsorgskompetencer. Vi er blevet psykologisk og psykiatrisk udredt - og udelukkende med positivt resultat - adskillige gange på forvaltningens foranledning, bl.a. har en Psykiater udtalt og nedskrevet at Kommunen har skabt en Gotiskknude, det var inden vore børn begyndt fysisk at blive tvangsfjernet. Helsingør Kommune har tvangsfjernet alle vores børn på ikke-tilstedeværende grundlag og ved hjælp af lovstridig sagsbehandling som også er undersøgt og konstateret af Folketingets Socialudvalgs Formand, Tove Videbæk for flere år tilbage som oplyste til Helsingør Dagblad, at Helsingør Kommune fejladministrere loven efter gennemgang af sagen. Til slut kan det oplyses, at politiet informerede pressen, inden vi selv blev orienteret om, at man havde opgivet at rejse sag imod os om vanrøgt af M. Vi har derfor ikke haft mulighed for at udtale os, inden det var en nyhed i rigtig mange medier […]” E-mailen er ubesvaret. [Klager] klagede ved e-mail af 30. oktober 2013 til Pressenævnet. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] synspunkter er gengivet ovenfor i e-mailen til BT. Herudover har [Klager] anført, at klagen angår hendes families navn og omdømme. 2.2 BTs synspunkter BT har anført, at sagen fra Helsingør generelt er en usædvanlig og alvorlig sag med stor offentlig bevågenhed og efterfølgende politiske reaktioner. Omtale af sagen var derfor ifølge BTs opfattelse ganske relevant - ikke mindst set i lyset af de seneste års eksempler på myndigheders svigt i børnesager. Artiklerne "Sandheden om garagedrengen" og "Kommune fastholder tvangsfjernelse af barnet" beskrev den nye udvikling i en sag, som har været genstand for meget opmærksomhed i lokale og landsdækkende medier. Det konkrete afsæt for historierne var en pressemeddelelse af 5. september 2013 fra Nordsjællands Politi. Her oplyste politiet, at anklagemyndigheden opgav sigtelsen mod forældreparret for vanrøgt af deres dreng, der blev fundet i hjemmet. Dagen efter gik avisen ind i sagen. [Klager] blev kontaktet fra morgenstunden på e-mail og telefon, dog uden at avisen opnåede kontakt. I artiklerne blev der tydeligt gjort opmærksom på, at BT ikke havde fået kontakt til forældrene. Derfor blev et citat til TV 2 anvendt. [Klager] har klaget over vendingen "Sandheden om garagedrengen". Ifølge BT er rubrikken dækkende for artiklens indhold. "Sandheden" henviser til anklagerens nye oplysninger i sagen, som rent faktisk er en imødekommelse af den kritik forældreparret tidligere har rejst om myndighedernes behandling af deres sag. BT har derfor afvist, at [Klager] har krav på genmæle i den konkrete sag. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Pressenævnet behandler klager over god presseskik og spørgsmålet om, hvorvidt man har krav på at få bragt et genmæle, jf. medieansvarslovens § 34 og § 36. Pressenævnet behandler ikke klager over politifolk, idet klager af denne art henhører under Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Denne del af klagen falder således uden for nævnets kompetence og behandles ikke af nævnet. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.1 og A.5. Senioranklager Bente Schnack fra Nordsjællands Politi er citeret for at afvise, at drengen har boet i garagen. Uanset, at drengen ikke har boet i garagen, finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere BT for at omtale drengen som ”garagebarnet”. Nævnet har herved lagt vægt på, at drengen opholdt sig i en garage, da politiet kom til stede. [Klager] og BT har afgivet modstridende oplysninger om, hvorfor politiet kom til stede den 9. august 2013. Uanset årsagen til politiets tilstedekomst finder nævnet, at årsagen i sammenhængen er uden væsentlig betydning. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af BT for ikke at kontrollere årsagen yderligere. Pressenævnet finder, at vurderingen af, at ”drengen har det bedre, der, hvor han er nu” er et udtryk for BTs sammenskrivning af kommunaldirektør Bjarne Pedersens udtalelse i artiklen. Da drengen er tvangsfjernet, finder nævnet, at vurderingen ikke er uden faktisk grundlag, og nævnet udtaler ikke kritik af BT for vurderingen. Det samme gælder Bjarne Pedersens udtalelser vedrørende drengens udviklingsstadium og kommunens vurdering af [Klager]s forældrerevne. Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik i forbindelse med de påklagede forhold. Genmæle En anmodning om genmæle skal fremsættes til mediet. Afslaget kan indbringes for Pressenævnet, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1. [Klager]s anmodning om genmæle henstår ubesvaret. Det må sidestilles med et afslag, og nævnet behandler herefter spørgsmålet om klagers krav på genmæle. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at [Klager]s anmodning om genmæle indeholder vurderinger samt forhold af mindre væsentlig betydning. Der henvises til begrundelsen ovenfor. [Klager] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle. Afgjort den 25. marts 2014

Versioner

1. 2014-03-28