Hjemvisning af påbud om mekanisk udsugning ved opvaskemaskine
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9181@2014-04-05/da
Indhold
Hjemvisning af påbud om mekanisk udsugning ved opvaskemaskine
Arbejdstilsynet havde i sagen afgivet påbud om at virksomheden skulle etablere mekanisk udsugning ved en opvaskemaskine i en kiosk. Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste sagen, idet nævnet ikke fandt sagen tilstrækkelig oplyst. Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at de ansatte der anvendte opvaskemaskinen blev udsat for generende påvirkning fra de dampe der blev dannet, når maskinen blev åbnet. Arbejdsmiljøklagenævnet lagde til grund for afgørelsen, at det af Arbejdstilsynets beskrivelse af opvaskemaskinen alene fremgik, at der var tale om en industriopvaskemaskine af mærket ”Zanussi”, som var placeret under et bord, og at maskinen vaskede op ved ca. 64 grader. Arbejdsmiljøklagenævnet lagde desuden til grund, at virksomheden i klagen havde oplyst, at der var tale om en Zanussi LS underbordsopvaskemaskine, som ifølge producenten Zanussi Danmark ikke behøvede mekanisk udsugning, ligesom ventilationsfirmaet Bomavent havde bekræftet over for virksomheden, at de aldrig havde monteret mekanisk udsugning på en underbordsopvaskemaskine. Arbejdsmiljøklagenævnet lagde endvidere til grund, at det af Arbejdstilsynets beskrivelse af dampen alene fremgik, at der strømmede varm damp ud i lokalet, når maskinen blev åbnet, og at opvaskemidlet var mærket ”ætsende” og blandt andet indeholdte natrium- og kaliumhydroxid. Arbejdsmiljøklagenævnet lagde endelig til grund, at virksomheden i klagen havde oplyst, at der kom damp ud i lokalet, men kun i små mængder, og at opvaskemidlet var ætsende i ren form, men at maskinen var forsynet med et doseringssystem, som var sat til laveste dosis, og at den smule damp der kom ud efter slutskyllet derfor var damp fra rent vand.
[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. januar 2014 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 26. august 2013, hvor virksomheden fik påbud om at etablere en mekanisk udsugning ved virksomhedens opvaskemaskine. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse af 26. august 2013, om at [navn udeladt] skal etablere mekanisk udsugning ved virksomhedens opvaskemaskine. Det betyder, at Arbejdstilsynet skal vurdere sagen på ny. [navn udeladt] vil høre nærmere fra Arbejdstilsynet. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynets påbud, om at [navn udeladt] skal etablere en mekanisk udsugning ved virksomhedens opvaskemaskine, ikke er tilstrækkelig oplyst. Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at de ansatte der anvender opvaskemaskinen, bliver udsat for generende påvirkning fra de dampe der dannes, når maskinen bliver åbnet. Arbejdsmiljøklagenævnet lægger til grund for afgørelsen, at det af Arbejdstilsynets beskrivelse af opvaskemaskinen alene fremgår, at der er tale om en industriopvaskemaskine af mærket ”Zanussi”, som var placeret under et bord, og at maskinen vaskede op ved ca. 64 grader. Arbejdsmiljøklagenævnet lægger desuden til grund, at virksomheden i klagen har oplyst, at der er tale om en Zanussi LS underbordsopvaskemaskine, som ifølge producenten Zanussi Danmark ikke behøver mekanisk udsugning, ligesom ventilationsfirmaet Bomavent har bekræftet over for virksomheden, at de aldrig har monteret mekanisk udsugning på en underbordsopvaskemaskine. Arbejdsmiljøklagenævnet lægger endvidere til grund, at det af Arbejdstilsynets beskrivelse af dampen alene fremgår, at der strømmer varm damp ud i lokalet, når maskinen bliver åbnet, og at opvaskemidlet er mærket ”ætsende” og blandt andet indeholder natrium- og kaliumhydroxid. Arbejdsmiljøklagenævnet lægger endelig til grund, at virksomheden i klagen har oplyst, at der kommer damp ud i lokalet, men kun i små mængder, og at opvaskemidlet er ætsende i ren form, men at maskinen er forsynet med et doseringssystem, som er sat til laveste dosis, og at den smule damp der kommer ud efter slutskyllet derfor er damp fra rent vand. Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det følger af reglerne om faste arbejdssteders indretning, at der skal etableres en mekanisk udsugning, hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler: – Om Arbejdstilsynets ret til at afgive påbud: ○ § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. – Om faste arbejdssteders indretning: ○ § 42, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. ○ § 35, stk. 1, i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, jf. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001. Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [navn udeladt] [titel udeladt] Kopi til: [adressater udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. … Kapitel 6 Arbejdsstedets indretning § 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. … Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. … Bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning. … Kapitel 8 Ventilation § 35. Hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur. …