Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00597
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9259@2014-05-02/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00597
Resumé Morsø Folkeblad skrev en artikelserie om nogle træer, som en grundeejerforening mente, kunne være plantet ulovligt. På tidspunktet for avisens omtale af foreningens henvendelse til kommunen, havde kommunen taget stilling til lovligheden. Først nogle dage senere bragte avisen den oplysning. Det får avisen kritik for, ligesom avisen også får kritik for ikke at rette sine fejl tydeligt nok. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Klagens rettidighed Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Såfremt offentliggørelsen er sket efter den 1. januar 2014, er fristen for at klage til Pressenævnet 12 uger efter offentliggørelsen i massemediet eller 12 uger efter massemediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. En anmodning om genmæle skal sendes til redaktøren. Et afslag kan derefter indbringes for Pressenævnet. Hvis offentliggørelsen er sket før den 1. januar 2014, er klagefristen fire uger. Klagen angår artikler og Morsø Folkeblads afslag af 17. december 2013 (før 1. januar 2014), og klagefristen er derfor fire uger. Da Pressenævnet har modtaget klagen over manglende optagelse og afslag på genmæle i forhold til omtalen af 12. december 2013 (avisens afgørelse af 17. december 2013) den 8. januar 2014, er klagen over disse forhold indbragt for Pressenævnet inden for fire uger efter avisens afslag. En del af klagen vedrører artikler bragt før 12. december 2013. Da denne del ikke er påklaget rettidigt til Pressenævnet – og heller ikke ses at del af klagen til Morsø Folkeblad den 13. december 2013, er denne del som udgangspunkt indgivet for sent. Det samme gælder de klagepunkter, der henvises til i ”Åbent brev til Pressenævnet” af 12. december 2013, hvor der angiveligt henvises tilbage til annoncen 23. november 2013. Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med en artikel, som er påklaget rettidigt (artiklen af 12. december 2013), kan en sådan helhedsvurdering i nogle tilfælde omfatte alle påklagede artikler. Pressenævnet finder, at en del af omtalen fra juni – november 2013 indgår i så nær en indholds- og tidsmæssig sammenhæng med klagepunkterne fra 12. og 13. december 2013, at der er grundlag for at behandle de dele af artiklerne, hvor det påkrævet for at kunne tage stilling til indholdet af klagen. Nævnet har også tillagt det betydning, at Morsø Folkeblad ved løbende at henvise til tidligere omtale, offentlige indlæg og annoncen har været medvirkende til den fortsatte omtale af sagen. Klagepunkterne i ”Åbent brev til Pressenævnet” af 12. december samt klagen af 13. december 2013 til Morsø Folkeblad behandles i fuld længde. God presseskik – realitetsbehandling Vedrørende ”Åben klage til Pressenævnet” af 12. december 2013. Klagepunkt 1 og 2 - Kildekritik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.2. Sådan som sagen foreligger oplyst finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at der ikke er udvist den fornødne kildekritik. Klagepunkt 3 og 11 – aktindsigt Spørgsmålet om, hvorvidt reglerne for aktindsigt i offentlighedsloven ( lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen) er overholdt ved udlevering af materialet om [Klager]s ejendom, henhører under Folketingets Ombudsmand og domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Pressenævnet tager stilling til, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af god presseskik ved offentliggørelsen af artiklerne, jf. medieansvarslovens § 34. Klagepunkt 3 behandles i denne henseende. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre. Pressenævnet finder ikke grund til at kritisere Morse Folkeblad for at omtale Ørding Grundejerforenings utilfredshed eller [Klager]s stilling som kommunalpolitiker. Klagepunkt 4-7 - Kontrol af oplysninger Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.1. På baggrund af Morsø Kommunes brev af 21. november 2013 lægger Pressenævnet til grund, at træerne på [Klager]s grund i perioden omkring 1998 er lovligt etableret og derved lovlige, ligesom den i forhold til kysten foranliggende ældre beplantning også er lovlig. Pressenævnet finder, at gengivelsen af fuldmægtigen fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris udtalelser kan give indtryk af, at han udtaler sig konkret vedrørende forholdene på [Klager]s grund. Det er ikke dokumenteret, og avisen gentager den fejlagtige opfattelse i indlæg i avisen den 12. december 2013. På baggrund af Ørding Grundejerforenings brev af 23. oktober 2013 til Morsø Kommune lægger Pressenævnet til grund, at foreningen anmodede kommunen undersøge lovligheden af forholdene på [Klager]s grund. Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere avisen for at omtale det som en anmeldelse i avisen den 25. november 2013. Nævnet finder imidlertid, at Morsø Folkeblad allerede den 25. november 2013 burde have oplyst om kommunens afgørelse af 21. november 2013. Da det først skete den 27. november 2013 udtaler nævnet kritik af avisen for ikke at omtale udtalelsen fra kommunen sammen med grundejerforeningens henvendelse. Det er heller ikke korrekt, når Morsø Folkeblad i indlægget ”Svar til [Klager]” udtaler, at ”det springende punkt er, at det ikke længere er muligt at slå fast, om træerne i Ørding blev plantet som skov eller som juletræsdrift”. Morsø Kommune tog på baggrund af grundejerforeningens henvendelse stilling til lovligheden af træerne og kom frem til det resultat, at de var lovlige. Klagepunkt 10 Pressenævnet har forstået klagepunktet således, at klager henviser til sin annonce af 23. november 2013 i Morsø Folkeblad. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7. Pressenævnet finder, at den præcisering, som avisen bragte den 25. oktober 2013, indeholdt en sådan tilføjelse fra avisens side, at læserne ikke fik fornøden mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen. Nævnet udtaler kritik heraf, men bemærker, at forholdet må anses for genoprettet ved klagers annonce af 23. november 2013. Sådan som sagen foreligger påklaget, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik vedrørende punkterne 8 og 9 eller i øvrigt. Genmæle I medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 1, skal en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. På baggrund af Morsø Kommunes afgørelse af 21. november 2013 finder Pressenævnet, at oplysningen om, at det var afgørende, om træerne var plantet som skov eller juletræsdrift, ikke er dokumenteret som rigtig. Tværtimod udtaler kommunen, at træerne kunne etableres med henblik på såvel juletræsproduktion som med henblik på etablering af skov. Da den forkerte oplysning er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning, er han berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Det forhold, at indlægget 12. december 2013 omtaler, at træerne af en anden årsag er lovlige, kan ikke føre til et andet resultat. Pressenævnet finder, at indholdet af [Klager]s e-mail af 13. december 2013 i øvrigt er vurderinger og ikke faktiske oplysninger eller oplysninger, der ikke er egnet til at påføre klager skade af betydning. Klager er derfor ikke i øvrigt berettiget til at få bragt et genmæle. Uanset Morsø Folkeblad har omtalt træernes lovlighed, finder nævnet, at [Klager] er berettiget til at få bragt et genmæle, idet avisen selv i indlægget 12. december 2013 er medvirkende til igen at stille spørgsmålstegn ved lovligheden af træerne. I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. retningslinjerne i lovens § 39, pålægger Pressenævnet Morsø Folkeblad at offentliggøre et resumé af kendelsen. Det forhold, at avisen den 25. oktober 2013 bragte en præcisering, kan ikke føre til et andet resultat. Den ansvarshavende redaktør af Morsø Folkeblad pålægges herefter at offentliggøre følgende: ”[Rubrik] Pressenævnet kritiserer Morsø Folkeblad [Underrubrik] Morsø Folkeblad har bragt en række artikler om træerne på [Klager]s grund ved stranden. I flere af artiklerne har avisen overtrådt reglerne for god presseskik. [Tekst] Den første artikel havde overskriften ”De kan ikke se stranden for bare træer”. Artikelserien omhandlede særligt det forhold, at sommerhusejere i Ørding Grundejerforening var utilfredse med, at træer på [Klager]s grund forringede udsigten. Foreningen mente, at træerne kunne være ulovlige. Træerne lovlige På baggrund af en henvendelse fra Ørding Grundejerforening undersøgte Morsø Kommune forholdene og udtalte i november, at træerne på [Klager]s grund er lovlige. Efter Morsø Kommunes afgørelse i november skrev Morsø Folkeblad om Ørding Grundejerforenings henvendelse til kommunen. Avisen undlod imidlertid at skrive, at kommunen fandt træerne lovlige. Den oplysning bragte avisen først nogle dage senere. Det får avisen kritik for af Pressenævnet. Avisen får også kritik for ikke tydeligt nok at rette sine fejl. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk”
[Klager] har ved advokat Ib Østergaard Nielsen klaget til Pressenævnet over artikler bragt henholdsvis den 24. juli, 18. og 25. oktober, 23., 25. og 26. november, samt 12. december 2013, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter videre Morsø Folkeblads afslag på genmæle. Klagen er modtaget i Pressenævnet den 8. januar 2014. 1 Sagsfremstilling Morsø Folkeblad bragte den 24. juli 2013 artiklen ” De kan ikke se stranden for bare træer” på side 4-5. Artiklen beskrev, hvordan sommerhusejere i Ørding Grundejerforening var utilfredse med, at træer på [Klager]s grund dækkede for udsigten til fjorden og forringede værdien af husene. Grundejerforeningen havde på baggrund af henvendelser fra flere af sine 47 medlemmer taget kontakt til [Klager], der var villig til at sælge grunden. Der kunne dog på en generalforsamling ikke opnås enighed om at købe arealet. Samme dag under overskriften ”Købe, ikke kappe” omtalte Morsø Folkeblad, at [Klager] fortsat havde sin jord til salg, og at han indtil et eventuelt salg ville sælge juletræer og bruge arealet til jagt. Han ønskede ikke at beskære træerne. Avisen omtalte i den forbindelse, at [Klager] var kommunalpolitiker. Den 18. oktober 2013 bragte Morsø Folkeblad artiklen ”Når træerne vokser til skov” på side 4-5 . Artiklen havde underrubrikken ”Ørding Ferieby Grundejerforening har tilsyneladende alligevel en sag med hensyn til at få fjernet generende træer på nabogrunden” . Følgende fremgår bl.a. af artiklen: ”Træerne blev ifølge [Klager] plantet i 1998, 10 år før han og hans hustru købte landbrugsejendommen på adressen [vejnavn og husnummer]. Han har henholdt sig til, at kystnære træer er lovlige i henhold til planlovens bestemmelser og strandbeskyttelse, fordi de blev plantet før 2003, hvor strandbeskyttelseslinjen blev udvidet fra 100 til 300 meters afstand fra kysten. Det sidste har ingen anfægtet. Spørgsmålet er, om de otte hektar vildtvoksende grantræer i stedet bør regnes for en skov. Herom siger [Fuldmægtigen], Center for Jordbrug i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: - Efter udløbet af de 10 år - 14 år, hvis træerne er sået – vil arealet overgå til at være skov. Da det er større end 0,5 hektar, har ejeren pligt til at anmelde skoven til kommunen, siger [Fuldmægtigen]. Fuldmægtigen tilføjer, at spørgsmålet om, hvorvidt der kan gives tilladelse til skov, afhænger af, om området er registreret som skovnegativt eller skovpositivt i kommuneplanen. - Da det ligger tæt på kysten, vil arealet formentlig være skovnegativt […] - Og så er skoven ulovlig […] Det er ikke Miljøministeriet, men os – altså Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – der i henhold til jordressourcebekendtgørelsen skal kigge på en sådan sag, hvis vi får en anmeldelse fra kommunen, siger [Fuldmægtigen] […] – Skulle der blive en sag ud af det, kan jeg ikke sige noget præcist om udfaldet. Det er en problematik, som jeg før har hørt kommuner lufte, men jeg husker ikke, at den har ført til konkrete sager.” Samme dag under overskriften ”- Vi kunne slet ikke købe arealet” udtalte formanden for grundejerforeningen, at foreningen ikke havde kunnet købe [Klager]s jord, da man ikke havde formået at få ophævet en landbrugspligt på grunden. Morsø Folkeblad bragte den 25. oktober 2013 følgende ”præcisering” på side 6: ”[Klager] har henvendt sig til avisen efter omtalen i folkebladet sidste fredag af sagen med hans grantræer, som generer sommerhusejerne i Ørding Ferieby. [Klager] gør opmærksom, at der ikke er otte hektar skov, men et sted mellem en og halvanden. Træerne vokser på de 8,7 hektar, som han ønskede at sælge til grundejerforeningen. De udgør dog stadig mere end de 0,5 hektar, som er grænsen for, hvornår en skov skal anmeldes. I kildelisten er nævnt en bekendtgørelse, hvis fulde navn er ›Bekendtgørelse om tilskud til omstilling til økologisk jordbrug‹.” Morsø Folkeblad bragte den 23. november 2013 på side 3 helsidesannoncen ”Når lokaljournalistik ligner en personhetz” indrykket af [Klager]. Af annoncen fremgår blandt andet følgende: ”Han [Journalisten] beskriver ’otte hektar vildt-voksende grantræer’ og fastslår, at området har status af ikke anmeldt skov. Fakta er, at der er tale om præcist 1,02 hektar, som blev plantet tilbage i 1998/99. Her skulle kun arealer på mere end 25 hektar anmeldes.” Samme dag var redaktionens kommentarer til annoncen bragt på side 4: ” Avis: [Klager]-annonce o.k. […] - Vi havde bedt [Klager] om en udtalelse til artiklen, men det afslog han. Alligevel rettede vi et par faktuelle fejl efterfølgende, da han gjorde opmærksom på dem. - Det står jo frit for at kritisere også avisen ved at sende et indlæg til debatsiderne. Vi gav [Klager] mulighed for genmæle i et læserbrev, men det afslog han, siger [Redaktøren].” Den 25. november 2013 bragte avisen artiklen ”Træerne i Ørding meldt til kommunen” . I artiklen udtalte formanden for grundejerforeningen, at foreningen havde skrevet til kommunen med henblik på kommunens stillingtagen til træernes lovlighed. Den 26. november 2013 bragte avisen debatindlægget ”Chikanen, der ingen ende vil tage” skrevet af [Klager]. Samme dag bragte avisen artiklen ”SVAR FRA MORSØ KOMMUNE. Træerne i Ørding er lovlige”. Af artiklen fremgik det, at Morsø Kommune íkke havde fundet [Klager]s beplantning i strid med reglerne herfor. Den 27. november 2013 bragte avisen debatindlægget ”Juletræerne, der kom i stormvejr” skrevet af bestyrelsen for Ørding Ferieby. Bestyrelsen ønskede at præcisere nogle faktuelle forhold og redegjorde for forløbet vedrørende den betingede aftale med [Klager] om køb af arealet med træerne samt baggrunden for deres henvendelse til Morsø Kommune. Den 12. december 2013 bragte avisen debatindlægget ”Åben klage til Pressenævnet” skrevet af [Klager]. Af indlægget fremgår bl.a.: ”Efterfølgende spørgsmål ønskes med baggrund i ovenstående og vedlagte bilag besvaret: 1. Er det i overensstemmelse med god presseskik, at journalist [Journalisten] ’bygger’ en historie på fantasi/alternativt en kilde han ikke oplyser hvem er og på den måde forsøger at skabe en konflikt mellem to andre parter? 2. Er det i overensstemmelse med god presseskik, at blande min private skov sammen med kommunens turiststrategi, blot fordi jeg er medlem af kommunalbestyrelsen? 3. Er det i overensstemmelse med god presseskik at anmode om aktindsigt på min skov og – da det viser sig at der ingenting er – anmode om aktindsigt på alt vedrørende min ejendom? 4. Er det i overensstemmelse med god presseskik, at bygge en ’historie’ på kilder (avisen den 18.10.2013) i form af lovbekendtgørelser der er ’historien’ uvedkommende – da de er trådt i kraft mange år efter skoven er plantet? 5. Er det i overensstemmelse med presseskik, at henvise til reglerne om skovnegativt område – selv området først er blevet skovnegativt 10 år efter træerne er plantet (jf. brev dateret 21.11.2013)? 6. Er det i overensstemmelse med god presseskik, i det hele taget at viderebringe en artikel med en så mangelfuld research og mangel på indsigt i det man skriver om? 7. Er det i overensstemmelse med god presseskik, at kalde en forespørgsel til Morsø Kommune (brev dateret 23.10.2013) en anmeldelse (’historie’ i Morsø Folkeblad den 25.11.2013)? 8. Er det i overensstemmelse med god presseskik/lovligt, at [Journalisten] som ansat på redaktionen kontakter grundejerforeningens formand på baggrund af en annonce, jeg har bestilt indrykket i Morsø Folkeblad. [Journalisten] kontakter grundejerforeningen mere end et døgn før avisen udkommer – altså et døgn før annoncen er offentliggjort? 9. Er det i overensstemmelse med god presseskik at skrive (citat:) ”Hans formand [Person A], henvendte sig til avisen…” (artikel 25.11.2013), når virkeligheden er, at det var [Journalisten], der ringede til [Person A]? Her i Vestjylland kalder vi det at lyve. 10. Herudover ønskes Pressenævnets holdning til de øvrige fakta/fejl, jf. min annonce? 11. Ligeledes ønskes Pressenævnets holdning til [Redaktøren]s påstand om, at det var sædvane, at avisen bad om aktindsigt i forbindelse med ’historier’ om politikere – når faktum er, at jeg er den ENESTE, der er anmodet om aktindsigt på de sidste 12 år?” […] Til debatindlægget havde redaktionen skrevet følgende: ”[…] Efterfølgende påtalte han [Klager] nogle faktuelle fejl, som vi rettede. Han fik også anvist en ankemulighed til Pressenævnet. Den siger han nu, han vil benytte, og har ønsket anken bragt som læserbrev. […]” Samme dag var journalistens indlæg ”Svar til [Klager]” bragt . Af indlægget fremgår bl.a.: ”[…] I dette tilfælde vurderede redaktionen det som samfundsmæssigt relevant, at 47 sommerhusejere i større eller mindre grad føler sig generet af en træbevoksning, der blot får lov at vokse i vejret, uden at træerne gør nytte som læbælte eller dyrkes med henblik på tømmerproduktion.” […] ”Vedrørende [Klager]s erhverv: [Person A] undrede sig over, at [Klager] havde forsøgt at sælge 8,7 hektar, hvor træerne vokser, til sommerhusejerne, selv om [Klager] som fagmand måtte have vidst, at landbrugspligten ikke kunne ophæves, og at arealet derved ikke kunne udstykkes og sælges. [Klager] fremfører, at folkebladet har ført ’en lignende hetz’ mod ham for fire år siden. Det var før min tid på avisen, men den sag handlede kort fortalt om, at [Klager] havde gravet et hul i et dige, som myndighederne efterfølgende gav ham besked på at dække til igen. Jeg søgte aktindsigt i sager på [Klager]s matrikel med henblik på at få fastslået, om den oprindelige ejer havde plantet træerne som juletræer i omdrift eller som skov. I dokumenterne kunne jeg se, at Morsø Kommune tidligere havde spurgt en fuldmægtig i landbrugsministeriet om netop denne problemstilling. Jeg kontaktede fuldmægtigen, som vurderede spørgsmålet således: Hvis træerne var plantet som juletræer, skulle de have været fældet efter 10 år. Lod man træerne stå, skulle de anmeldes som skov, når der som her var tale om mere end 0,5 hektar. Men træerne var altså ifølge fuldmægtigen først at betragte som skov efter 10 år, altså omkring 2008, hvor jordressourcebekendtgørelsen fra 2004 var trådt i kraft. Sådan lød argumentationen. Jeg er ikke jurist, og der findes ifølge fuldmægtigen ikke fortilfælde at støtte sig til. Det springende punkt er, at det ikke længere er muligt at slå fast, om træerne i Ørding blev plantet som skov eller som juletræsdrift. Morsø Kommune afviste grundejernes anmodning om at tage sagen op. [Klager]s træer er dermed at betragte som lovlige, hvilket jeg også skrev i avisen.” […] Ved e-mail af 13. december 2013 anmodede [Klager] avisen bringe en præcisering samt et læserbrev. E-mailen var sendt fra [Klager]s e-mailadresse som kommunalbestyrelsesmedlem i Morsø Kommune. Af vedhæftningerne fremgår følgende: ” Præcisering [Journalisten] fortsætter i samme skure – tankevækkende! Lige et par kommentarer til føljetonens 6. eller 7. afsnit om træerne i Ørding i form af en artikel i Morsø Folkeblad 12.12.2003 – blot for at få berigtiget nogle faktuelle fejl. Jævnfør Morsø Kommunes brev til grundejerforeningens bestyrelse skulle skovbeplantningen FØRST anmeldes, når det beplantede areal udgjorde mere end 25 hektar. Juletræsbeplantninger var der ikke anmeldelses-krav på overhovedet. Og IKKE som [Journalisten] skriver 0,5 ha. DETTE er bekræftet af [Fuldmægtigen], Naturstyrelsen – samme person, som [Journalisten] har talt med. Så man får svar som man spørger! Til orientering udgør min skov 1,02 ha – LANGT under 25 ha. Ligeledes henvises i føljetonen til en konflikt – til en sag. Hvor er konflikten? Hvor er sagen? Mig bekendt kræver det en uoverensstemmelse, en ulovlighed. Det er grinagtigt – men åbenbart avisens måde at forsøge at retfærdiggøre ’historien’ på. Jeg forventer selvfølgelig, at såvel Leif Kristiansen samt [Journalisten] har yderligere kommentarer, måske endda før mit indlæg bringes i avisen. Men jeg lover de herrer, at det her er mine sidste kommentarer til ’historien’ om træerne i Ørding.” Af læserbrevet fremgår bl.a.: ”I et læserbrevsindlæg torsdag den 12.12.2013 offentliggjorde jeg en åben klage til pressenævnet. Morsø Folkeblad indeholdt samme dato et svar fra journalist [Journalisten], der gentog urigtige oplysninger, som tidligere var tilbageviste både af undertegnede og Ørding Feriebys grundejerforening. Blandt andet anføres følgende: At 47 sommerhusejere føler sig generet af træbevoksningen på min ejendom. Dette er et postulat, da maksimalt ¼ af grundejerforeningens medlemmer har mulighed for at føle sig generet. Morsø Folkeblad opfordres til at dokumentere sit postulat. […] Angående salg af et areal til grundejerforeningen fremturer journalisten med en gentagelse af, at jeg skulle have forsøgt at sælge 8,7 ha til grundejerforeningen. Dette er som tidligere skrevet aldeles ukorrekt. Tværtimod henvendte grundejerforeningen sig til undertegnede efter at have forhørt sig hos en landinspektør, om der var mulighed for i lovgivningen at erhverve et areal. En anden urigtighed der gentages er, at træbevoksningen skulle anmeldes som skov når der var tale om mere end 0,5 ha. Dette er også tidligere imødegået med oplysningen om, at grænsen ikke er 0,5 ha men 25 ha og at juletræer ikke var omfattet af anmeldelsespligten. At journalisten ikke kender den korrekte lovgivning berettiger ikke til at fremkomme med urigtigheder. Arealet er rettelig 1,02 ha.” Avisen afviste at bringe såvel præciseringen som læserbrevet. Den 15. december 2013 rettede [Klager] henvendelse til avisen med ønske om at bestille en annonce. Det afviste avisen den 16. december 2013 , hvorefter [Klager]s advokat samme dag rettede henvendelse til avisen. Morsø Folkeblad gentog ved brev af 17. december 2013 afslaget (indstemplet som modtaget hos advokaten 20. december 2013). Klagen er modtaget i Pressenævnet den 8. januar 2014 . Yderligere oplysninger Af Ørding Grundejerforenings brev af 23. oktober 2013 til Morsø Kommune fremgår blandt andet følgende: ”Derfor opfordrer Ørding Grundejerforenings bestyrelse Morsø Kommune til at forholdene lovliggøres og arealet bringes tilbage til det oprindelige – nemlig en strandeng uden træbevoksning.” Af Morsø Kommunes svar af 21. november 2013 fremgår blandt andet følgende: ”Det er på den baggrund Morsø Kommunes vurdering, at den daværende ejer af [[Klager]s grund] Ørding By, Ørding i perioden omkring 1998 lovligt og uden anmeldelse til Viborg Amt eller anden myndighed har kunnet etablere beplantningen såvel med henblik på juletræsproduktion som med henblik på etablering af skov. Den i forhold til kysten foranliggende ældre beplantning er så gammel, at den under alle omstændigheder må anses for lovlig. Arealet er først den 16. november 2009 med vedtagelse af Morsø Kommunes kommunalplan blevet udpeget som et område, hvor skovrejsning er uønsket, og da beplantningen på det tidspunkt må anses for at være lovligt etableret, betyder den ældre udpegning ikke, at beplantningen nu må anses for at være ulovlig.” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har navnlig gjort gældende, at Morsø Folkeblads artikel af 12. december 2013 gentog tidligere tilbageviste, urigtige oplysninger. Det ønskede han at tage til genmæle overfor. Han fremsendte den 13. december 2013 såvel et læserbrev som en ”præcisering”, der ønskedes indrykket i avisen. [Klager] har herudover henvist til synspunkterne i sit læserbrev bragt i Morsø Folkeblad den 12. december 2013 under overskriften ”Åben klage til Pressenævnet”. 2.2 Morsø Folkeblads synspunkter Morsø Folkeblad har anført, at klager efter offentliggørelsen af den indledende artikel, som klager ikke ønskede at udtale sig til, påpegede han nogle faktuelle fejl, som blev rettet umiddelbart efter henvendelsen. Han har flere gange fået tilbud om at præsentere sine synspunkter i et læserindlæg, men har afstået, og indrykkede i stedet en annonce. Et efterfølgende læserbrev blev optaget og en klage til Pressenævnet bebudet. I samme forbindelse fik den oprindelige artikels forfatter, [Journalisten], mulighed for at fremlægge sin opfattelse af sagen. Da klager efterfølgende forlangte endnu et indlæg optaget med gentagelse af tidligere argumenter, afslog avisen. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Dorthe Carlsen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Klagens rettidighed Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Såfremt offentliggørelsen er sket efter den 1. januar 2014, er fristen for at klage til Pressenævnet 12 uger efter offentliggørelsen i massemediet eller 12 uger efter massemediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. En anmodning om genmæle skal sendes til redaktøren. Et afslag kan derefter indbringes for Pressenævnet. Hvis offentliggørelsen er sket før den 1. januar 2014, er klagefristen fire uger. Klagen angår artikler og Morsø Folkeblads afslag af 17. december 2013 (før 1. januar 2014), og klagefristen er derfor fire uger. Da Pressenævnet har modtaget klagen over manglende optagelse og afslag på genmæle i forhold til omtalen af 12. december 2013 (avisens afgørelse af 17. december 2013) den 8. januar 2014, er klagen over disse forhold indbragt for Pressenævnet inden for fire uger efter avisens afslag. En del af klagen vedrører artikler bragt før 12. december 2013. Da denne del ikke er påklaget rettidigt til Pressenævnet – og heller ikke ses at del af klagen til Morsø Folkeblad den 13. december 2013, er denne del som udgangspunkt indgivet for sent. Det samme gælder de klagepunkter, der henvises til i ”Åbent brev til Pressenævnet” af 12. december 2013, hvor der angiveligt henvises tilbage til annoncen 23. november 2013. Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med en artikel, som er påklaget rettidigt (artiklen af 12. december 2013), kan en sådan helhedsvurdering i nogle tilfælde omfatte alle påklagede artikler. Pressenævnet finder, at en del af omtalen fra juni – november 2013 indgår i så nær en indholds- og tidsmæssig sammenhæng med klagepunkterne fra 12. og 13. december 2013, at der er grundlag for at behandle de dele af artiklerne, hvor det påkrævet for at kunne tage stilling til indholdet af klagen. Nævnet har også tillagt det betydning, at Morsø Folkeblad ved løbende at henvise til tidligere omtale, offentlige indlæg og annoncen har været medvirkende til den fortsatte omtale af sagen. Klagepunkterne i ”Åbent brev til Pressenævnet” af 12. december samt klagen af 13. december 2013 til Morsø Folkeblad behandles i fuld længde. God presseskik – realitetsbehandling Vedrørende ”Åben klage til Pressenævnet” af 12. december 2013. Klagepunkt 1 og 2 - Kildekritik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.2. Sådan som sagen foreligger oplyst finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at der ikke er udvist den fornødne kildekritik. Klagepunkt 3 og 11 – aktindsigt Spørgsmålet om, hvorvidt reglerne for aktindsigt i offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen) er overholdt ved udlevering af materialet om [Klager]s ejendom, henhører under Folketingets Ombudsmand og domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Pressenævnet tager stilling til, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af god presseskik ved offentliggørelsen af artiklerne, jf. medieansvarslovens § 34. Klagepunkt 3 behandles i denne henseende. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre. Pressenævnet finder ikke grund til at kritisere Morse Folkeblad for at omtale Ørding Grundejerforenings utilfredshed eller [Klager]s stilling som kommunalpolitiker. Klagepunkt 4-7 - Kontrol af oplysninger Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.1. På baggrund af Morsø Kommunes brev af 21. november 2013 lægger Pressenævnet til grund, at træerne på [Klager]s grund i perioden omkring 1998 er lovligt etableret og derved lovlige, ligesom den i forhold til kysten foranliggende ældre beplantning også er lovlig. Pressenævnet finder, at gengivelsen af fuldmægtigen fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris udtalelser kan give indtryk af, at han udtaler sig konkret vedrørende forholdene på [Klager]s grund. Det er ikke dokumenteret, og avisen gentager den fejlagtige opfattelse i indlæg i avisen den 12. december 2013. På baggrund af Ørding Grundejerforenings brev af 23. oktober 2013 til Morsø Kommune lægger Pressenævnet til grund, at foreningen anmodede kommunen undersøge lovligheden af forholdene på [Klager]s grund. Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere avisen for at omtale det som en anmeldelse i avisen den 25. november 2013. Nævnet finder imidlertid, at Morsø Folkeblad allerede den 25. november 2013 burde have oplyst om kommunens afgørelse af 21. november 2013. Da det først skete den 27. november 2013 udtaler nævnet kritik af avisen for ikke at omtale udtalelsen fra kommunen sammen med grundejerforeningens henvendelse. Det er heller ikke korrekt, når Morsø Folkeblad i indlægget ”Svar til [Klager]” udtaler, at ”det springende punkt er, at det ikke længere er muligt at slå fast, om træerne i Ørding blev plantet som skov eller som juletræsdrift”. Morsø Kommune tog på baggrund af grundejerforeningens henvendelse stilling til lovligheden af træerne og kom frem til det resultat, at de var lovlige. Klagepunkt 10 Pressenævnet har forstået klagepunktet således, at klager henviser til sin annonce af 23. november 2013 i Morsø Folkeblad. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7. Pressenævnet finder, at den præcisering, som avisen bragte den 25. oktober 2013, indeholdt en sådan tilføjelse fra avisens side, at læserne ikke fik fornøden mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen. Nævnet udtaler kritik heraf, men bemærker, at forholdet må anses for genoprettet ved klagers annonce af 23. november 2013. Sådan som sagen foreligger påklaget, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik vedrørende punkterne 8 og 9 eller i øvrigt. Genmæle I medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 1, skal en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. På baggrund af Morsø Kommunes afgørelse af 21. november 2013 finder Pressenævnet, at oplysningen om, at det var afgørende, om træerne var plantet som skov eller juletræsdrift, ikke er dokumenteret som rigtig. Tværtimod udtaler kommunen, at træerne kunne etableres med henblik på såvel juletræsproduktion som med henblik på etablering af skov. Da den forkerte oplysning er egnet til at påføre [Klager] skade af betydning, er han berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Det forhold, at indlægget 12. december 2013 omtaler, at træerne af en anden årsag er lovlige, kan ikke føre til et andet resultat. Pressenævnet finder, at indholdet af [Klager]s e-mail af 13. december 2013 i øvrigt er vurderinger og ikke faktiske oplysninger eller oplysninger, der ikke er egnet til at påføre klager skade af betydning. Klager er derfor ikke i øvrigt berettiget til at få bragt et genmæle. Uanset Morsø Folkeblad har omtalt træernes lovlighed, finder nævnet, at [Klager] er berettiget til at få bragt et genmæle, idet avisen selv i indlægget 12. december 2013 er medvirkende til igen at stille spørgsmålstegn ved lovligheden af træerne. I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. retningslinjerne i lovens § 39, pålægger Pressenævnet Morsø Folkeblad at offentliggøre et resumé af kendelsen. Det forhold, at avisen den 25. oktober 2013 bragte en præcisering, kan ikke føre til et andet resultat. Den ansvarshavende redaktør af Morsø Folkeblad pålægges herefter at offentliggøre følgende: ”[Rubrik] Pressenævnet kritiserer Morsø Folkeblad [Underrubrik] Morsø Folkeblad har bragt en række artikler om træerne på [Klager]s grund ved stranden. I flere af artiklerne har avisen overtrådt reglerne for god presseskik. [Tekst] Den første artikel havde overskriften ”De kan ikke se stranden for bare træer”. Artikelserien omhandlede særligt det forhold, at sommerhusejere i Ørding Grundejerforening var utilfredse med, at træer på [Klager]s grund forringede udsigten. Foreningen mente, at træerne kunne være ulovlige. Træerne lovlige På baggrund af en henvendelse fra Ørding Grundejerforening undersøgte Morsø Kommune forholdene og udtalte i november, at træerne på [Klager]s grund er lovlige. Efter Morsø Kommunes afgørelse i november skrev Morsø Folkeblad om Ørding Grundejerforenings henvendelse til kommunen. Avisen undlod imidlertid at skrive, at kommunen fandt træerne lovlige. Den oplysning bragte avisen først nogle dage senere. Det får avisen kritik for af Pressenævnet. Avisen får også kritik for ikke tydeligt nok at rette sine fejl. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk” Afgjort den 29. april 2014