Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9272@2014-05-08/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00526

Resumé DR fik ikke kritik, da Københavns Kommune Socialforvaltning klagede over en udsendelse. Nu har kommunen bedt Pressenævnet se på sagen igen, men nævnet har afvist, fordi der hverken er nye oplysninger i sagen eller fejl i sagsbehandlingen. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Pressenævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Da klager hverken er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, eller har påvist sagsbehandlingsfejl, afslås anmodning om genoptagelse. Pressenævnet genoptager herefter ikke sagen.

Københavns Kommune har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets afgørelse af 27. august 2013 i nævnets sag nr. 13-70-00492. Afgørelsen vedrørte en klage fra Københavns Kommune over et indslag på DR. I kendelsen hed det blandt andet: ”Pressenævnet bemærker indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven er overtrådt ved indhentelse, omtale af og videregivelse af de skjulte optagelser henhører under domstolene, og falder uden for nævnets kompetence. Spørgsmålet vil derfor ikke blive behandlet. Ligeledes bemærkes, at spørgsmålet om eventuel overtrædelse af persondataloven i forbindelse med opbevaring og videregivelse af de skjulte optagelser henhører under Datatilsynet og derfor ej heller vil blive behandlet i det følgende. Spørgsmålet om destruktion af de omhandlede optagelser henhører heller ikke under Pressenævnets kompetence. Efter medieansvarsloven § 43, stk. 1, træffer nævnet afgørelser i sager om, ”hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der er i strid med god presseskik, jf. § 34”. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det følger videre af reglerne, at offentliggørelse af skjulte optagelser kun bør ske, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde, jf. punkt. B. 7. Københavns Kommunes Socialforvaltning har klaget over DR’s igangsættelse og brug af skjulte optagelser i forbindelse med en udsendelse den 26. maj 2013. En gennemgang af den bragte udsendelse viser ingen offentliggørelse af de af klager angivne skjulte optagelser. Da der ikke er sket en offentliggørelse af det påklagede materiale, har nævnet ikke kompetence til at behandle klagen. Pressenævnet finder ikke, at omtalen af de skjulte optagelser og deres indhold i det påklagede indslag medieretligt udgør en offentliggørelse i sig selv. Nævnet har i den forbindelse tillagt det vægt, at omtalen af de skjulte optagelser ikke er af konkret karakter, og at det ikke er muligt at identificere hverken optagne unge eller medarbejdere på institutionen ud fra det om optagelserne udtalte.” Klager har anmodet om at Pressenævnet genoptager sagen på to afgørende punkter; dels det presseetisk kritisable i at de skjulte optagelser på Nexus i det hele taget blev foretaget af DR, dels det kritisable i brugen af de skjulte optagelser. Københavns Kommune har til støtte for anmodningen om genoptagelse anført, at de skjulte optagelser af de sårbare og umyndige unge på Nexus i sig selv er et overgreb og en krænkelse, selvom optagelserne ikke er offentliggjort. Optagelserne vises i indslaget til tredjepart, for hvem det, af deres reaktion at bedømme, fremstår som krænkende. Det er kritisabelt, at DR ikke har forsøgt at finde dokumentation på anden måde, før man vælger at anvende skjult kamera. Klager har endvidere anført, at mediernes ændrede brug af skjult kamera kræver nye etiske rammer og guidelines fra Pressenævnet. Det er i stigende grad almindelige borgere, der både foretager optagelserne og udleveres i disse. Ofte udleveres samfundets svageste. Samtidig hersker der både i mediebranchen og i det øvrige samfund tvivl og usikkerhed for brugen af skjult kamera. Således er stillingtagen til problemstillingen af principiel karakter. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Pressenævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Da klager hverken er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, eller har påvist sagsbehandlingsfejl, afslås anmodning om genoptagelse. Pressenævnet genoptager herefter ikke sagen. Afgjort den 11. oktober 2013

Versioner

1. 2014-05-08