Afgørelse af klage - Afvisning af klage om erstatning for tabt fiskeri
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9292@2014-05-16/da
Indhold
Afgørelse af klage - Afvisning af klage om erstatning for tabt fiskeri
Resumé NaturErhvervstyrelsen traf afgørelse om at afvise erstatning for tabt fiskeri på grund af beslaglagte fiskeredskaber. Fødevareministeriets Klagecenter afviste at behandle afgørelsen, fordi NaturErhvervstyrelsen skulle have henvist klager til domstolene uden at gøre det i form af en forvaltningsretlig afgørelse.
NN Den 23. januar 2014 Sagsnr.: 24125 Ref.: KFAL Tlf.: 33951411 Erstatning for tabt fiskeri Fødevareministeriets Klagecenter afviser at behandle din klage over NaturErhvervstyrelsens brev af 24. september 2013. Du klager den 5. oktober 2013 over styrelsens afvisning af erstatning for tabt fiskeri på grund af beslaglagte fiskeredskaber. Begrundelse NaturErhvervstyrelsen skulle ikke have afvist dit erstatningskrav i form af en forvaltningsretlig afgørelse med klagevejledning. NaturErhvervstyrelsen skulle i stedet for klagevejledningen have henvist dig til domstolene, hvis du ikke var tilfreds med svaret, om at du ikke havde krav på erstatning. Der er ikke lovregler, der regulerer retten til erstatning i dette tilfælde. Dit erstatningskrav er desuden ikke et resultat af en indgået aftale eller kontrakt. Erstatningskravet skal derfor vurderes efter de almindelige regler om erstatning uden for kontrakt. Denne vurdering skal foretages af domstolene. NaturErhvervstyrelsen kan udelukkende yde erstatning, hvis der er hjemmel til det i lovgivningen eller hvis erstatningspligten er fastslået af domstolene. Ingen af delene er tilfældet, og NaturErhvervstyrelsen skulle derfor afvise erstatningskravet og henvise dig til domstolene. Klagecentret afviser derfor at vurdere, om du har krav på erstatning for tabt fiskeri på grund af beslaglagte fiskeredskaber. *** Vi skal gøre opmærksom på, at du ikke kan klage over Klagecentrets afgørelse til anden administrativ myndighed. Venlig hilsen Kirsten Falkum