Gelex

SU - EU-worker - udenlandsk statsborger - arbejdstager - tilbagebetaling - egenindkomst

GældendeVersion 2014-05-28
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9340@2014-05-28/da

Indhold
  1. Indledning

SU - EU-worker - udenlandsk statsborger - arbejdstager - tilbagebetaling - egenindkomst

En EU-statsborger havde på baggrund af erhvervsarbejde en egenindkomst, som oversteg fribeløbet, og skulle derfor betale SU tilbage. Det kunne ikke føre til andet resultat, at den pågældendes ret til SU var baseret på arbejdstagerforholdet.

Your complaint regarding repayment of SU You have on the 6. of August 2013 registered a complaint with the Danish Education Support Appeals Board (the Board), regarding the decision of the 1. of August 2013 from the Danish Agency for Higher Education (the Agency) concerning repayment of The Danish students' Grants and Loans Scheme (SU). The Board has decided to dismiss your complaint regarding the amount of SU you have to pay back. It is in this respect of no consequence that your right to SU and the amount you must pay back is based on the income you have had from labor you have undertaken in order to maintain the right to SU. The Board notes that the Agency has calculated repayment correctly with respect to the amount you must pay in AM-contribution. Din klage vedrørende tilbagebetaling af SU I brev af 6. august 2013 har du klaget over Styrelsen for Videregående Uddannelsers (herefter: styrelsen) afgørelse af 1. august 2013 om tilbagebetaling af SU for støtteåret 2012. Ankenævnets afgørelse Nævnet tiltræder styrelsens afgørelse af 1. august 2013 om tilbagebetaling af SU for støtteåret 2012. Retsgrundlag SU-loven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009, nu lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag): § 22. Uddannelsesstøtten i et støtteår nedsættes ved den endelige tildeling for dette år, hvis den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret, jf. § 23, overstiger et beløb, der er summen af de månedlige fribeløb i støtteåret, jf. § 24 og § 25, stk. 6, (årsfribeløbet). (…) § 23. (…) Stk. 3. I egenindkomsten fradrages 1) stipendium efter afsnit I i denne lov, (…) 3) arbejdsmarkedsbidrag, (…) (…) § 28. Uddannelsesstøtten udbetales med foreløbige beløb i støtteåret. Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb efter støtteårets afslutning. (. . .) § 30. (…) Stk. 2. Foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan tildeles endeligt, skal betales tilbage. (. . .) Begrundelse Tilbagebetaling Uddannelsesstøtte er en trangsbestemt ydelse, hvorfor der er fastsat regler for, hvor meget den studerende må tjene sideløbende med, at vedkommende modtager støtte. Uddannelsesstøtten nedsættes, hvis egenindkomsten overstiger fribeløbet, jf. SU-lovens § 22, stk. 1. Studerende skal tilbagebetale SU, hvis deres egenindkomst overstiger deres fribeløb, jf. § 30, stk. 2. Det kan ikke føre til andet resultat, at din ret til SU er baseret på det erhvervsarbejde, som medfører en indtægt, der er højere end fribeløbet. Det kan endvidere ikke føre til andet resultat, at du eventuelt måtte have savnet vejledning om reglerne om tilbagebetaling. Ankenævnet må endvidere konstatere, at det ikke fremstår entydigt, hvad du har været vejledt om. Ankenævnet har derfor ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen om tilbagebetaling af SU. Beregning af egenindkomst Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomst. SU-stipendium og arbejdsmarkedsbidrag fradrages ved beregningen af egenindkomsten. Ankenævnet kan konstatere, at styrelsen korrekt har fradraget arbejdsmarkedsbidrag i egenindkomsten. Sagsfremstilling Styrelsen har ved brev af 9. maj 2013 meddelt dig, at du skal tilbagebetale noget af den SU, som du modtog i 2012, da din egenindkomst oversteg dit fribeløb. Du har i brev af 28. maj 2013 klaget til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger og bl.a. anført, at du har været oplyst om, at du skulle arbejde 10-12 timer om ugen for at have ret til SU. Du har endvidere henvist til, at din årsopgørelse viser en indkomst på kr. 231.584,- og at tilbagebetalingskravet har været baseret på en indkomst på kr. 245.590,-. Du har anført, at du har været vejledt om, at du som international studerende ikke har været dækket af nogen grænse. Styrelsen har i brev af 1. august 2013 fastholdt afgørelsen og henvist til, at du har modtaget SU efter samme regler som øvrige SU-modtagere, herunder at der er en grænse for, hvor meget du må tjene, samtidig med at du modtager SU. Styrelsen kan ikke omberegne indkomstkontrolkravet som konsekvens af, at du modtager SU som ligestillet med dansk statsborger. Styrelsen har endvidere henvist til, at din egenindkomst består af din samlede indkomst for 2012 fradraget AM-bidrag og stipendium. Kapitalindkomst skal lægges til. Således fremkommer den beregnede egenindkomst på kr. 163.641,-. Du har i brev af 6. august 2013 klaget til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger og bl.a. anført, at det har været et krav for din ret til SU at du arbejdede 10-12 timer om ugen. Styrelsen har i brev af 16. september 2013 videresendt sagen sammen med en udtalelse til ankenævnet og henvist til, at du har overskredet dit fribeløb. Ankenævnet har ved brev af 23. september 2013 fremsendt sagens akter til dig, således at du havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil. Ankenævnet har ikke modtaget bemærkninger fra dig i den anledning.

Versioner

  1. 2014-05-28