Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9347@2014-05-29/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00632

Resumé Politiken har bragt en anmeldelse med titlen ”Lille vinbar minder om et dyrt lagersalg med tilfældigt udvalg”. Vinbaren klager over beskrivelsen af stedet og af medarbejderne, men Pressenævnet vurderer, at anmelderen giver udtryk for sin personlige holdning i et frisprog, der er tilladt. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det er Pressenævnets opfattelse, at anmeldelser er et udtryk for anmelderens subjektive oplevelse og vurdering af det anmeldte. En anmeldelse er i sin form kommenterende og indeholder naturligt bemærkninger af mere personlig karakter end nyhedsreportager. Pressenævnet finder, at Politikens beskrivelse af Det Lille Vinhus ApS, herunder vinbarens interiør og medarbejdere tydeligt fremstår som anmelderens subjektive vurdering af sin oplevelse på stedet, hvorfor beskrivelserne ligger inden for rammerne af, hvad der kan tillades i forbindelse med en anmeldelse. Uanset, om samtalen mellem tjeneren og anmelderen har fundet sted som klagerne beskriver, finder nævnet heller ikke, at artiklens gengivelse af samtalen er tilstrækkelig til at udtale kritik. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder ikke, at beskrivelsen af den kvindelige tjener, [Person A], kan anses for en krænkelse. Nævnet har lagt vægt på, at den menige medarbejder er anonymiseret i anmeldelsen. Nævnet udtaler derfor heller ikke kritik vedrørende dette punkt i klagen.

Det Lille Vinhus ApS og medarbejder [Person A] har ved advokat Jesper Kronborg klaget til Pressenævnet over en anmeldelse bragt på politiken.dk den 14. marts 2013, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat. [Person A] er i artiklen omtalt som ”den unge høje blonde kvinde”. 1 Sagsfremstilling Politiken.dk bragte den 14. marts 2014 anmeldelsen ”Lille vinbar minder om et dyrt lagersalg med tilfældigt udvalg” med underrubrikken ”Hverken vin eller mad imponerer i Det Lille Vinhus i Indre By”. Af anmeldelsen fremgik følgende: ”Det Lille Vinhus åbnede i september. Og der er tilsyneladende altid gæster. Hvilket godt kan undre lidt, for stedet ligner noget, der er klunset sammen i løbet af natten. Vinbarens omdrejningspunkt, hvorfra gæsten får anvist sin plads og efterfølgende betaler regningen, er simpelthen en bordplade, som hviler på emballage fra vinglas belyst af tilstræbt prangende lysekroner, der hænger fra et institutionslignende loft. Men o.k., måske er Det Lille Vinhus rent faktisk et sted, hvor energien bruges på god vin og god service. Stedet er en udløber af vinsmagningsstedet af samme navn (stiftet 2010) – begge dele ejet af [Person B], der ifølge hjemmesiden har betrådt de bonede gulve i restauranterne Kommandanten, Le Sommelier og Restaurationen – og været tjener på kongeskibet og butler for [Person C]. Ret nærig udskænkning Desværre har personalet ifølge vinkortet ikke været helt så vidt omkring. Som der står: »Vores serveringspersonale er ikke uddannet sommelier/vintjener men unge studerende inden for medicin, sygeplejerske, transport osv. som tjener en ekstra mønt. De er smilende, venlige og i godt humør og frisk på en hyggesnak og et godt glas vin:)«.Vi bestiller en cava rosé extra brut (79 kroner). Den smager som udvandet Ribena. Og en sydafrikansk Pinotage Blanc, der mest smager af jern og gamle pærer. Udskænkningen er ret nærig. Og her kommer et lille tip: Den høje unge blonde kvinde, der tro mod vinkortets fortælling ganske rigtigt smiler og måske endda læser medicin, skænker væsentlig mindre op end den ligeledes venlige CBS-lignende mandlige studerende. Hold dig til ham. Føtexlignende skivepålæg Et par ved siden af os vakler mellem Barbera d’Alba og Cabernet Sauvignon. »Det er helt op til jer. Det er begge gode vine«, lyder det fra den kommende læge. Vi har nu halvvejs spist os igennem en tapastallerken (169 kroner) med fire slags meget fed og kedelig ost (af lægen præsenteret med ordene »på tallerkenen ligger fire slags ost«) samt Føtexlignende skivepålæg. Det bedste var brødet fra Gorms. Til gengæld får resterne lov til at stå og svede som en affaldsspand, der ikke er blevet tømt. Her tager man ikke af bordet, før kunden har betalt regningen og er gået – i vores tilfælde i hvert fald tre kvarter. Hvilket var cirka lige så længe, som det meget søde og venlige unge par ved siden af os måtte vente på at få lov til at bestille. Ikke så meget som et glas vand var de blevet budt i mellemtiden. Ikke kongeskibet værdigt Vi fik til gengæld efter store fagter serveret mere vin. Skænket i samme glas. Blandt andet den føromtalte Barbera d’Alba (109 kroner glasset), der, da den næsten var drukket, endelig fandt plads i universalglasset til at folde sig smukt ud. Og en udmærket Pinot Grigio til 99 kroner. Priser som på en bedre restaurant! Noget mere fornuftigt bliver det, hvis man går op i hele flasker. Hele tiden får man som gæst lidt indtrykket af at være på pricy lagersalg med et noget tilfældigt udvalg. Vi gør vores ved at tage en flaske både kraftig og krydret Verdejo (349 kroner) med ud. Ved betalingen oplyser den medicinstuderende os om, at vi kan få rabat på en tapasret ved at bestille på Downtown. Mysteriet er løst. Man kan altså ikke tage for givet, at fuldt hus er garanti for en storslået smagsoplevelse. I hvert fald ikke en, der er kongeskibet værdigt.” 2 Parternes synspunkter 2.1 Det Lille Vinhus ApS og [Person A]s synspunkter Advokat Jesper Kronborg har anført, at den påklagede artikel er behæftet med fejl i form af urigtige oplysninger. I artiklen refereres en samtale med den kvindelige medarbejder urigtigt. Samtalen foregik rettelig således: ” Anmelder: Er der ikke noget med, at I kører tilbud på dealsites og Downtown. Medarbejder: Jo. Anmelder: Så kan man få det til halv pris. Medarbejder: Ja, hvis man køber en deal.” Samtalen beskrives i artiklen, som om medarbejderen ved betalingen umotiveret har fortalt anmelderen, at Det Lille Vinhus til tider optræder på dealsites som Downtown. Derudover giver Politikens gengivelse af samtalen det indtryk, at det altid er muligt at få en tapasret til halv pris via Downtown. Det er ikke korrekt. Samtalen er formentlig refereret forkert med henblik på at lægge op til, at anmelderen kan skrive: ”Mysteriet er løst. Man kan altså ikke tage for givet, at fuldt hus er garanti for en storslået smagsoplevelse. I hvert fald ikke en, der er kongeskibet værdigt.” Det er ligeledes forkert, når Politiken gengiver, at bordpladen hviler på vinglasemballage. Den hviler på ældre vinkasser. Denne fejlangivelse er med til at give et billigt og negativt indtryk hos læseren. I anmeldelsen kritiseres loftet i Det Lille Vinhus, uden samtidig at bemærke, at der er tale om et akustikloft. Der fokuseres igen på en negativ subjektiv holdning, uden samtidig at fremhæve de objektive positive egenskaber af et akustikloft. En anmeldelse bør være objektiv korrekt i sin beskrivelse af eksempelvis interiøret. Advokaten har herudover anført, at Politiken har beskrevet Det Lille Vinhus ApS’ medarbejdere på en meget genkendelig måde og med en usædvanlig og unødvendig nedladende tone. Særligt den kvindelige medarbejders udseende er beskrevet i detaljer, ligesom anmelderen finder anledning til at gætte på medarbejderens uddannelsesmæssige forhold. Dette ses blandt andet i det forhold, at ordene ”lægen” og ”den kommende læge” anvendes flere gange i en nedladende tone, der intet har at gøre med en anmeldelse af stedet. Disse beskrivelser af den kvindelige medarbejder har medført, at den pågældende er blevet genkendt og kontaktet af gæster i Det Lille Vinhus. Det er uacceptabelt og i strid med god presseskik. Politiken anerkender ikke hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse. 2.2 Politikens synspunkter Politiken har anført, at anmeldelser i deres form er kommenterende og udtrykker en subjektiv oplevelse og vurdering. Mediet har i den forbindelse henvist til Pressenævnets kendelser af 16. april 2013 i sag nr. 13-70-00417, kendelse af 20. januar 2010 i sag nr. 2009-6-0931, kendelse af 4. november 2004 i sag nr. 2004-6-0102 og kendelse af 6. april 2004 i sag nr. 2004-6-0009. Det er relevant i en anmeldelse af en vinbar at knytte bemærkninger til såvel vareudvalg som indretning og betjening, herunder at bemærke, når oplevelsen bærer præg af, at man betjenes af ikke-faguddannet personale. Det Lille Vinhus ApS har også valgt selv at gøre sine gæster opmærksomme på medarbejdernes baggrund. Politiken har afvist, at anmeldelsen indeholder betydende faktuelle fejl, samt at dialogen med serveringspersonalet skulle have fundet sted på anden måde end den i artiklen beskrevne. Politiken har videre afvist, at den påklagede artikel rummer krænkelser af privatlivets fred. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Det er Pressenævnets opfattelse, at anmeldelser er et udtryk for anmelderens subjektive oplevelse og vurdering af det anmeldte. En anmeldelse er i sin form kommenterende og indeholder naturligt bemærkninger af mere personlig karakter end nyhedsreportager. Pressenævnet finder, at Politikens beskrivelse af Det Lille Vinhus ApS, herunder vinbarens interiør og medarbejdere tydeligt fremstår som anmelderens subjektive vurdering af sin oplevelse på stedet, hvorfor beskrivelserne ligger inden for rammerne af, hvad der kan tillades i forbindelse med en anmeldelse. Uanset, om samtalen mellem tjeneren og anmelderen har fundet sted som klagerne beskriver, finder nævnet heller ikke, at artiklens gengivelse af samtalen er tilstrækkelig til at udtale kritik. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder ikke, at beskrivelsen af den kvindelige tjener, [Person A], kan anses for en krænkelse. Nævnet har lagt vægt på, at den menige medarbejder er anonymiseret i anmeldelsen. Nævnet udtaler derfor heller ikke kritik vedrørende dette punkt i klagen. Afgjort den 27. maj 2014

Versioner

1. 2014-05-29