Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9349@2014-05-29/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00645

Resumé Ekstra Bladet bragte artiklen ”En lysende bureaukrat”, hvor en sagsbehandler hos Center for Parkering blev omtalt ved navn og bl.a. betegnet som en ”præmiebureaukrat”. Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for at udstille hende på en krænkende måde. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er Pressenævnets opfattelse, at et medie, som kritiserer en virksomhed eller myndighed, ikke i den forbindelse bør omtale ikke ledende medarbejdere på en sådan måde, at de ud fra mediets oplysninger kan identificeres, da dette normalt ikke vil være nødvendigt af hensyn til formålet med medieomtalen. Det er samtidig nævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder. Omtalen af [Person A] og billedet af hende i artiklen må imidlertid – trods artiklens karakter af satire - anses for krænkende for [Person A]s personlige anseelse, idet det af artiklen fremgår, at hun er ”en præmiebureaukrat af første kategori” og en ”stjernebureaukrat”. Endvidere beklages det i artiklen, ”at DDR er nedlagt” og anføres ”tænk hvad hun kunne have drevet det til i dét regime”, ligesom det anføres, ”jeg kan ikke anbefale hende nok til … masochister, der savner en nådesløs regelrytter”. Selv om [Person A] over for Ekstra Bladet har oplyst, at hun havde kompetence til at træffe afgørelsen vedrørende skribentens parkeringsafgift, finder nævnet ikke, at der var en sådan almen interesse i den menige medarbejders identitet, at der var grund til at udstille hende i en krænkende sammenhæng som sket. Det forhold, at der var tale om en satirisk artikel, kan i dette tilfælde ikke føre til et andet resultat. Nævnet udtaler derfor kritik af Ekstra Bladet for ikke at sløre navnet på [Person A], der ikke er en ledende medarbejder i Københavns Kommune, Center for Parkering. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet [underrubrik] En satirisk bagsidetekst med overskriften ”En lysende bureaukrat” overskred rammerne for god presseskik. [tekst] I en artikel på bagsiden af Ekstra Bladet beklagede forfatteren sig over en p-afgift i Køben­havn og over en sagsbehandlers behandling af en klage over afgiften. Sagsbehandleren blev nævnt ved navn, ligesom Ekstra Bladet havde kopieret et billede fra sagsbehandlerens Link­edin-profil og bragte det i artiklen. I artiklen blev sagsbehandleren beskrevet som en ”præmiebureaukrat”, ligesom forfatteren fandt hende af en støbning, så han beklagede ”at DDR er nedlagt” og anførte, at han ikke kan anbefale hende nok til masochister, der savner en nådesløs regelrytter. Det er Pressenævnets opfattelse, at det normalt ikke er nødvendigt for medierne at omtale en menig medarbejder på en måde, så vedkommende kan identificeres. Selv om der er vide grænser for satirisk omtale, finder Pressenævnet ikke, at sagsbehandlerens identitet har almen interesse og udtaler, at der ikke var grund til at udstille hende på en så krænkende måde, som det skete. Derfor får Ekstra Bladet kritik af Pressenævnet for ikke at sløre medarbejderens identitet. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltning, og HK Kommunal København har på vegne af [Person A] i henhold til fuldmagt fra denne, der er ansat i Københavns Kommune, Center for Parkering, klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra Bladet den 24. februar 2014, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Ekstra Bladet bragte den 24. februar 2014 på bagsiden artiklen ”En lysende bureaukrat”. Af artiklen fremgik følgende: ” Regelrytter af 1. grad [Her var indsat seks stjerner, hvor fem var udfyldt/tildelt.] JEG HAR en fast aftale med Vorherre om, at han reserverer en parkeringsplads til mig, uanset hvor håbløst det ser ud for andre. Således også 20. december, hvor han levnede et hul til mig i bilrækken i Vestergade, København, uanset at hele indre by er under udgravning. Der var ingen skilte inden for synsvidde med p-restriktioner, så jeg betalte trygt parkering via min mobil. DA JEG KOM tilbage, hang der ikke desto mindre et girokort med en p-afgift i viskerne. Blanketten oplyste, at afgiften var pålagt efter 27 sekunders observation kl. 13:36:07 til 13:36:34. Det kalder jeg præcision!If. Blanketten var standsning forbudt, ’angivet ved den områdetavle, der betyder, at der ikke må ske standsning etc.”. MEN DA JEG så mig om, var der ikke nogen færdselstavle i gaden. Derimod fik jeg øje på to tomme galger, hvor der nok engang har hængt forbudstavler. Jeg kunne derfor ikke anerkende at have overtrådt noget ’angivet’ standsningsforbud – hvilket jeg skriftligt meddelte Københavns Kommunes Center for Parkering, bilagt fotos af de tomme galger. De 185 ansatte er åbenbart travle folk, for først 10. februar fik jeg svar: ’Vi har besluttet at fastholde parkeringsafgiften, da den er lovlig pålagt’, skriver sagsbehandler [Person A]. ’KLAGER OVER parkeringsafgifter afgøres ud fra, om de gældende regler er overtrådt’, skriver hun. Dét tænkte jeg nok! Hun fortsætter: ’Vestergade er blevet ændret til cykelgade den 18. november 2013 og ved indkørsel til Vestergade er der nedenstående skiltning.’ (Her har sagsbehandler [Person A] indsat et foto af en færdselstavle med en række budskaber. I en lille bitte rød ramme står der: ’15 min. 8-20 i P-baner’.) Men dette yderst diskrete skilt står helt oppe for enden af Vestergade ved Rådhuspladsen, hvor jeg ikke har kørt! Det burde jeg åbenbart have gjort, for [Person A] belærer mig videre: ’Den omstændighed, at du måtte have overset skiltningen i området, kan ikke føre til, at afgiften frafaldes, da bilister altid skal følge færdselsloven, og det er den enkelte bilists ansvar at overholde parkeringsreglerne og orientere sig om disse samt sikre sig, at køretøjet er parkeret efter gældende regler.’ ’De tomme skiltestandere har således ingen indflydelse på forseelsen …’ ’Efter en konkret vurdering finder vi ikke grundlag for at annullere afgiften’, meddeler hun. JEG GOOGLEDE sagsbehandler [Person A] og så, at hun på LinkedIn under ’personlige kompetencer’ angav at være ’Udadvendt – smilende og glad’ samt ’serviceminded, fleksibel og omstillingsparat, realistisk og empatisk’. På billedet ligner hun godt nok rumvæsenet E.T.s storesøster, og hun angiver at have henslæbt ti år på et fagforeningskontor. Men med dé charmerende egenskaber turde jeg godt ringe hende op! Jeg spurgte hende først, hvem glosen ’vi’ dækker over. Har [Person A] f.eks. konfereret med sin chef. ’Nej, ’vi’ er mig!’ ’Så du har helt alene bestemt, at jeg skal betale 510 kr. for ikke at opdage en lille besked på et skilt i gadens fjerne ende?’ ’Ja, sådan er reglen.’ HER VAR DET, jeg fraveg god tone og tillod mig at spørge, om sagsbehandleren selv mente, hun gik i små sko, når hun ville straffe mig for ikke at få øje på miniatureskiltet i det fjerne. [Person A] gik ikke ind i en debat om sit fodtøj, men oplyste, at hvis jeg undlader at betale, får jeg lov til at fortsætte min tale i fogedretten. De tiltalende egenskaber, hun stiller i udsigt på LinkedIn, fik jeg ikke prøver på. SE, HÉR HAR vi en præmiebureaukrat af første kategori. Sagsbehandler [Person A] er af en støbning, så jeg beklager, at DDR er nedlagt. Tænk, hvad hun kunne have drevet det til i dét regime! Jeg kan ikke anbefale hende nok til arbejdsgivere og til masochister, der savner en nådesløs regelrytter. Enhedslistens miljøborgmester Morten Kabel (valgslogan: Bilerne ud af byen) må være lykkelig. I 2013 stangede hans folk p-afgifter ud for 155 mio. kr., hvortil kommer 380 mio. kr. i betalt parkering, som i city koster 30 kr. i timen. NU OVERVEJER jeg, om jeg skal ulejlige fogedretten, for bøden ER urimelig.Men som min kloge hustru siger: ’Livet er for kort. Betal og kom videre!’ Hun har nok ret. Sagsbehandler [Person A] kan vove et lille smil. Den GIK – igen. Stjernebureaukraten må nøjes med fem stjerner – fordi alt kan blive værre.” Til artiklen var indsat et billede af [Person A] og en færdselstavle med teksten: ”Cykelgade Kørsel tilladt [billede af standsning forbudt] P 15 min 8-20 i P-baner” Til billederne var bragt teksten: ”LinkedIn har fladtrykt sagsbehandleren en smule. Men bemærk det foto, hun har sendt mig. Beskeden på det fjerne skilt står i det lille røde kvadrat.” Til artiklen var indsat Ekstra Bladets logo med skriften ”Vogternes råd” og et billede af skribenten. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Person A]s synspunkter Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltning, og HK Kommunal København har på vegne af [Person A] anført, at klager gennem hele artiklen omtales ved sit fulde og let genkendelige navn, ligesom artiklens forfatter har kopieret et billede fra klagers Linkedin-profil og sat dette umaskeret i avisen. Ekstra Bladet har med artiklen tilsyneladende ønsket at beskrive en oplevelse med en embedsmand, som er så principiel, at den fortjener omtale i avisen. Dette kunne have været gjort anonymiseret uden, at Ekstra Bladets pointe ville være gået tabt og under hensyntagen til det enkelte menneske. [Person A] udfører som person det stykke arbejde, som kommunen har pålagt hende. Her er hendes opgave at administrere de regler, som politikerne har besluttet skal gælde på området. [Person A]s optræden er i øvrigt ”efter bogen”, og den konkrete afgørelse er korrekt. Det er i den forbindelse uforståeligt, hvorfor Ekstra Bladet ønsker at lave en decideret straffeaktion mod et enkelt menneske i systemet. Udstillingen af [Person A] skal desuden ses i sammenhæng med den stærkt fornedrende beskrivelse, som artiklens forfatter hæfter på sagsbehandleren i artiklen, hvor det blandet andet hedder: ”SE, HÉR HAR vi en præmiebureaukrat af første kategori. Sagsbehandler [Person A] er af en støbning, så jeg beklager, at DDR er nedlagt. Tænk, hvad hun kunne have drevet det til i dét regime! Jeg kan ikke anbefale hende nok til arbejdsgivere og masochister, der savner en nådesløs regelrytter”. Hverken [Person A] eller forvaltningen er blevet kontaktet af Ekstra Bladet med henblik på at kommentere beskyldningerne i avisen. [Person A] har dermed ingen mulighed haft for at forberede sig på, at artiklen ville fylde det meste af Ekstra Bladets bagside. 2.2 Ekstra Bladets synspunkter Ekstra Bladet har anført, at den pågældende bagsidetekst er en satirisk kommentar, hvilket burde være indlysende for enhver læser. Allerede ved indgangen til artiklen belønnes [Person A] således med fem af seks mulige stjerne for sin indsats som ”regelrytter af første grad”. Bagsideteksten udgør som helhed et value judgement, hvilket efter fast retspraksis tilstår kommentatoren meget vide frihedsrammer hvad angår såvel sagsfremstilling som personkarakteristik. Disse rammer er endnu videre, når der er tale om en form for humor. Hvad angår spørgsmålet om, at artiklen burde have været forelagt for Teknik- og Miljøforvaltningen fremgår det af bagsideteksten, at skribenten specifikt spurgte [Person A], om glosen ’vi’ i hendes brev dækkede over, at hun havde rådført sig med sin chef. Som det også gengives i artiklen, svarede [Person A] udtrykkeligt, at hun alene havde truffet afgørelsen om at pålægge parkeringsafgiften. En embedsmand med denne kompetence må naturligvis stå til regnskab for sine afgørelser, hvilket [Person A] også beredvilligt gjorde. Enkeltpersoner i denne situation bør ikke kunne krybe i læ bag intetsigende institutionssvar. Artiklens karakteristik af [Person A] falder i kategorien satire. De rosende ord om hende som værende ”udadvendt, smilende og glad” samt ”serviceminded, fleksibel og omstillingsparat, realistisk og empatisk” stammer alle fra hendes omtale af sig selv på sitet Linkedin og kan næppe forlanges unddraget yderligere offentlig gengivelse. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er Pressenævnets opfattelse, at et medie, som kritiserer en virksomhed eller myndighed, ikke i den forbindelse bør omtale ikke ledende medarbejdere på en sådan måde, at de ud fra mediets oplysninger kan identificeres, da dette normalt ikke vil være nødvendigt af hensyn til formålet med medieomtalen. Det er samtidig nævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder. Omtalen af [Person A] og billedet af hende i artiklen må imidlertid – trods artiklens karakter af satire - anses for krænkende for [Person A]s personlige anseelse, idet det af artiklen fremgår, at hun er ”en præmiebureaukrat af første kategori” og en ”stjernebureaukrat”. Endvidere beklages det i artiklen, ”at DDR er nedlagt” og anføres ”tænk hvad hun kunne have drevet det til i dét regime”, ligesom det anføres, ”jeg kan ikke anbefale hende nok til … masochister, der savner en nådesløs regelrytter”. Selv om [Person A] over for Ekstra Bladet har oplyst, at hun havde kompetence til at træffe afgørelsen vedrørende skribentens parkeringsafgift, finder nævnet ikke, at der var en sådan almen interesse i den menige medarbejders identitet, at der var grund til at udstille hende i en krænkende sammenhæng som sket. Det forhold, at der var tale om en satirisk artikel, kan i dette tilfælde ikke føre til et andet resultat. Nævnet udtaler derfor kritik af Ekstra Bladet for ikke at sløre navnet på [Person A], der ikke er en ledende medarbejder i Københavns Kommune, Center for Parkering. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet [underrubrik] En satirisk bagsidetekst med overskriften ”En lysende bureaukrat” overskred rammerne for god presseskik. [tekst] I en artikel på bagsiden af Ekstra Bladet beklagede forfatteren sig over en p-afgift i København og over en sagsbehandlers behandling af en klage over afgiften. Sagsbehandleren blev nævnt ved navn, ligesom Ekstra Bladet havde kopieret et billede fra sagsbehandlerens Linkedin-profil og bragte det i artiklen. I artiklen blev sagsbehandleren beskrevet som en ”præmiebureaukrat”, ligesom forfatteren fandt hende af en støbning, så han beklagede ”at DDR er nedlagt” og anførte, at han ikke kan anbefale hende nok til masochister, der savner en nådesløs regelrytter. Det er Pressenævnets opfattelse, at det normalt ikke er nødvendigt for medierne at omtale en menig medarbejder på en måde, så vedkommende kan identificeres. Selv om der er vide grænser for satirisk omtale, finder Pressenævnet ikke, at sagsbehandlerens identitet har almen interesse og udtaler, at der ikke var grund til at udstille hende på en så krænkende måde, som det skete. Derfor får Ekstra Bladet kritik af Pressenævnet for ikke at sløre medarbejderens identitet. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk” Afgjort den 27. maj 2014

Versioner

1. 2014-05-29