Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9419@2014-06-26/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00630

Resumé Ekstra Bladet bragte artiklen ”Organ-[patient]: Retslægerådet har uld i mund” om Aarhus Universitetshospitals behandling af en hjerneskadet patient. Hospitalet har klaget over ikke at være hørt inden offentliggørelsen. Pressenævnet finder kritiserer ikke omtalen af rådets konklusioner. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Aarhus Universitetshospital har anført, at tavshedspligten hindrer hospitalet i at gå ind i patientens sygehistorie – ud over de allerede offentliggjorte oplysninger – men at Ekstra Bladets artikel indeholder forkerte oplysninger. Sådan som sagen foreligger oplyst for Pressenævnet, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladets gengivelse af konklusionerne i Retslægerådets udtalelse af 19. februar 2014. Det forhold, at Ekstra Bladet ikke i artiklen på ekstrabladet.dk gør opmærksom på, at Retslægerådet i svaret på spørgsmål 1 udtaler, at der er tale om en ”kompleks problemstilling”, ændrer ikke herved, da Retslægerådet i udtalelsen efterfølgende konkluderer, at lægens vurdering var en fejl. Pressenævnet finder, at udsagnet ”gjorde med indhentet accept fra familien klar til at tage hendes organer ud med donation for øje” kan give indtryk af, at hospitalspersonalet fysisk var beredt til operation. Uanset, om dette ikke måtte være en korrekt beskrivelse af forløbet, finder nævnet ikke forholdet tilstrækkeligt alvorligt til at udtale kritik. Pressenævnet finder på denne baggrund heller ikke grundlag for at kritisere, at Ekstra Bladet ikke kontrollerede oplysningerne i artiklen yderligere inden offentliggørelse.

Aarhus Universitetshospital har klaget til Pressenævnet over en artikel på ekstrabladet.dk den 25. februar 2014, idet hospitalet mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Ekstra Bladet bragte den 25. februar 2014 artiklen ”Organ-[Person A]: Retslægerådet har uld i mund” med underrubrikken ”Retslægerådet er kommet med udtalelse i sagen om fejlbehandlingen af den hjerneskadede [Person A]”. I forlængelse af klagen til Pressenævnet er artiklen rettet af Ekstra Bladet (offentliggørelsesdatoen fremgår stadig som 25. februar 2014). Rettelserne er markeret med kursiv af Pressenævnet nedenfor. Af artiklen fremgår følgende: ”Retslægerådets udtalelse i sagen om fejlbehandlingen af den hjerneskadede [Person A] er noget uklar i spyttet [”i spyttet” er efterfølgende slettet.] Det mener [Person A]s advokat Niels Fjeldberg, som i dag har modtaget udtalelsen fra retslægerådet. Han er uforstående overfor, at Retslægerådet overhovedet skal spørges i sagen, da det bør være indlysende for enhver, at der er sket fejl i sagen. - Den ansvarlige overlæge udtalte, at [Person A] var uafvendelig døende, så det er klart, at der er sket fejl. Det interessante er, hvad der foregik i hovederne på de ansvarlige læger. Var det bevidst, at de tilsidesatte god lægeskik for at få en organdonor? Men det kan retslægerådet ikke svare på, det kan kun domstolen, siger Niels Fjeldberg til Ekstra Bladet. Den 19. oktober [ændret til ”16. oktober”] 2011 blev [Person A] kvæstet i hovedet og fik en hjerneskade efter en trafikulykke. Den 20. stoppede overlægen den aktive behandling, og d. 24. oktober slukkede lægerne for respiratoren og gjorde med indhentet accept fra familien klar til at tage hendes organer ud med donation for øje. Men på sygelejet, der pludselig blev besluttet skulle være et dødsleje, indtog hun rollen som pigen, der ikke ville dø. Hun overlevede og har siden gjort store fremskridt under genoptræningen. Retslægerådet er blevet bedt om en udtalelse i forbindelse med sigtelsen for pligtforsømmelse mod den ansvarlige overlæge på neurokirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, [navn slettet af Pressenævnet]. I retslægerådets udtalelse er to overlæger og to professorer fra Norge og Sverige [ændret til ”Danmark”] blevet bedt om at svare på fire spørgsmål omkring [Person A]s behandling. I det første spørgsmål vurderer retslægerådet, at der skete fejl, da overlæge [navn slettet af Pressenævnet] vurderede, at 'skaden næppe var foreneligt med liv'. Retslægerådet svarer dog kun med det forbehold, at ordet 'næppe' skal fortolkes som 'ikke'. - Det er en uklar udtalelse. Overlæge [navn slettet af Pressenævnet] skriver, at [Person A] er uafvendelig døende, så hun må jo forklare, hvad hun mener med 'næppe', siger [Person A]s advokat Niels Fjeldberg. Retslægerådet udtaler også, at det var en fejl, at der blev slukket for den kunstige koma og dræn den 20. oktober samt for al medicin, væske og sondemad fire dage senere. Selv om retslægerådet slår fast, at overlæge [navn slettet af Pressenævnet] begik fejl, så udtaler de fire læger, at det var i orden, at det blev besluttet, at der ikke skulle forsøges genoplivning i tilfælde af hjertestop eller andre organsvigt, såfremt [Person A]s familie havde accepteret dette - det havde de bare ikke. Retslægerådet begrunder udtalelsen med, at det er standard at afstå fra genoplivning, da det kan forværre hjerneskaden. Afståelsen fra genoplivning kan dog altid kun ske med familiens accept. I udtalelsen tilføjer retslægerådet dog, at beslutningen var et forkert signal at sende, da [Person A] var i klinisk bedring. - De taler med uld i mund, men det er klart, at retslægerådet ikke tør udtale andet, da det er et etisk spørgsmål, hvor meget man skal forsøge at genoplive en hjerneskadet patient, siger Niels Fjeldberg. Patientforsikringen har tildelt [Person A] i alt 552.000 kroner i erstatning plus renter, knap 50.000 kroner for fejlbehandlingen på Aarhus Universitetshospital. Patientklagenævnet har med sin afgørelse vurderet, at [Person A], der på ulykkestidspunktet gik på tredje år på gymnasieretningen HTX, har fået nedsat sin erhvervsevne med 15 procent. Desuden skønnes den forkerte lægekonklusion og den deraf følgende fejlbehandling at have forøget hendes varige mén med ti procent i forhold til, hvad de ellers ville have været med den rette behandling. Retslægerådet skal sammen med Patientombuddet vurdere, om der er sket lægefaglige fejl i sagen. Hos retslægerådet oplyser sekretariatschef Henning Hansen, at rådet aldrig kommenterer sager.” Af Retslægerådets svar af 19. februar 2014 til Patientombuddet fremgår bl.a. følgende: ”[…] Spørgsmål 1: Var det en fejl, at overlæge [navn slettet af Pressenævnet] den 19. oktober 2011, på baggrund af MR-scanning foretaget samme dag samt [Person A]s tilstand i øvrigt, vurderede, at skaden set på MR-scanningen næppe var foreneligt med liv? Retslægerådet skal indledningsvis anføre, at spørgsmålet er uklart formuleret, idet det ud fra et lægefagligt synspunkt er vanskeligt at udtale sig præcist om, hvad der nærmere ligger i formuleringen ”næppe” foreneligt med liv. [Herefter følger en gennemgang af de forskellige patologiske fund og de mulige følger, inden Retslægerådet opsummerer:] Samlet er det en kompleks problemstilling, og der er mange faktorer, der peger mod et ikke-favorabelt outcome [udfald]. Det der kan forbedre outcome efter en alvorlig hjerneskade er ung alder og genetiske betingelser. […] Under forudsætning af, at anvendelsen af ordet ”næppe” skal fortolkes som ”ikke” skønner Retslægerådet, at det den 19.10.11 var en fejl at udtale, at tilstanden næppe var foreneligt med liv. Af udtalelsen fremgår det endvidere, at Retslægerådet har svaret ja til spørgsmål 2 og 3 om, hvorvidt det var en fejl den 20. oktober 2011 at konkludere, at [Person A] var uafvendeligt døende, og den 24. oktober 2011 at ophøre med behandling mv. Af spørgsmål 4 fremgår følgende: ”Var det en fejl, at lægerne den 27. oktober 2011 traf beslutning om at undlade genoplivning ved eventuelt organsvigt, herunder hjertestop? […] Under forudsætning af, at familien var grundigt informeret og accepterede beslutningen, vurderer Retslægerådet, at det ikke var en fejl at undlade genoplivning af en alvorlig hjerneskadet patient.” 2 Parternes synspunkter 2.1 Aarhus Universitetshospitals synspunkter Aarhus Universitetshospital har oplyst, at klagen alene indgives på vegne af hospitalet, og ikke på vegne af den overlæge, der er omtalt i artiklen. Til indholdet af artiklen har hospitalet anført, at ekstrabladet.dk har overtrådt god presseskik ved at bringe forkerte oplysninger, der kan være skadelige og krænkende for hospitalet. Hertil kommer, at den forkerte fremstilling kan bringe en frygt i befolkningen, som der ikke er belæg for. Artiklen blev bragt uden forinden at have været forelagt for Aarhus Universitetshospital eller den i artiklen omtalte overlæge. Oplysningerne og deres korrekthed blev dermed ikke efterprøvet hos de relevante. Artiklen baserer sig på en skriftlig udtalelse fra Retslægerådet til en sag i Patientombuddet. Hospitalet har ingen indvendinger imod oplysningerne i Retslægerådets udtalelse; der blev begået fejl i forbindelse med behandlingen af patienten. Men ekstrabladet.dk citerer ensidigt og unuanceret fra udtalelsen. Ekstrabladet.dk skriver bl.a., at Retslægerådet vurderer, ’at der skete fejl, da overlæge [navn slettet] vurderede, at ’skaden næppe var forenelig med liv’’. Det hører efter hospitalets opfattelse med til et afbalanceret billede af Retslægerådets svar, at Retslægerådet også skriver, at ’samlet set er det en kompleks problemstilling, og der er mange faktorer, som peger mod et ikke-favorabelt outcome’. I stedet citerer Ekstrabladet.dk patientens advokat for at spørge retorisk, om det var ’bevidst, at de ansvarlige læger tilsidesatte god lægeskik for at få en organdonor’. I næste afsnit skriver ekstrabladet.dk, at: ”den 19. oktober 2011 blev [patientens navn] kvæstet i hovedet og fik en hjerneskade efter en trafikulykke. Den 20. stoppede over­lægen den aktive behandling, og d. 24. oktober slukkede lægerne for respiratoren og gjorde med indhentet accept fra familien klar til at tage hendes organer ud med donation for øje”. Det er ikke korrekt. Tavshedspligten forhindrer hospitalet i at redegøre i detaljer for forløbet, men som det har været fremme i andre medier, blev patienten indlagt den 16. oktober 2011. Det har også været fremme i bl.a. DR-dokumentaren ’Pigen der ikke ville dø’, at der blev taget en samtale med patientens familie om hjernedød og holdningen til organdonation, men som bekendt gik patienten ikke ind i hjernedød. Faktuelt kan hjernedød kun optræde hos en patient, som er i respirator. Hvis en person dør uden at få kunstig respiration, vil kroppen dø hjertedøden samtidig med hjernen, og i det tilfælde vil organdonationikke kunne komme på tale. Der er således tale om en faktuelt forkert fremstilling af forløbet, som er egnet til at skabe utryghed og mistillid til hospitalet og de ansatte. Hverken i avisens udlægning af patientforløbet, i Retslægerådets udtalelse eller i DR-dokumentaren kan der findes støtte for artiklens påstand om, at da respiratoren blev slukket 24. oktober 2011, gjorde lægerne klar til at tage den unge kvindes organer ud med donation for øje. Aarhus Universitetshospital har i denne sag besvaret alle henvendelser fra journalister. Med et samtykke fra patienten ville hospitalet endvidere kunne have kommenteret faktuelle oplysninger i forløbet. Men selv uden et samtykke ville hospitalet have kunnet rette generelle fejl og misforståelser vedrørende hjernedød og organdonation, såfremt Ekstra Bladet havde kontaktet hospitalet og forelagt oplysningerne. Da artiklen ikke alene vedrører Retslægerådets udtalelse, men også generelle forhold i sagen, burde artiklens indhold være forelagt hospitalet. 2.2 Ekstra Bladets synspunkter Ekstra Bladet har anført, at patientens sygeforløb tidligere er omtalt i medierne og kunne ses i DR-dokumentaren ”Pigen der ikke ville dø” sendt 27. maj 2013. Journalisterne fra DR, der ville lave en udsendelse om organdonation, fulgte behandlingen af patienten, mens behandlingen foregik, herunder samtalerne mellem hospitalets ansatte og de pårørende. Af DR-udsendelsen fremgår det, at lægen fortæller de pårørende, at patienten er uafvendeligt døende. Hun har ingen chancer for at overleve. På spørgsmål fra faderen, om der ikke kunne ske et lille mirakel, svarer lægen: Nej. På spørgsmål fra hospitalet giver de pårørende herefter tilladelse til, at patientens organer kan anvendes til organdonation. Den påklagede artikel på ekstrabladet.dk omtaler den seneste udvikling i sagen, nemlig at Retslægerådet har svaret på spørgsmål vedrørende Aarhus Universitetshospitals behandling af patienten. Patienten omtales ikke som hjernedød, men hjerneskadet. Ekstra Bladet har erkendt, at indlæggelsesdatoen fejlagtigt var anført som den 19. oktober 2013 i artiklen. Dette forhold er dog uden relevans for sagen og artiklens meningsindhold. Den fejlagtige dato er dog rettet. Ekstra Bladet har afvist, at artiklen er ensidig og unuanceret. Avisen refererer korrekt Retslægerådets konklusioner. Artiklen drejer sig om Retslægerådets rapport og de svar, som rådet har afgivet vedrørende sagen, Retslægerådets konklusioner er, som de er, og skal ikke forelægges hospitalet inden offentliggørelse. Patientens advokat retter i artiklen en kritik mod Retslægerådets besvarelse. Da kritikken retter sig mod rådet og ikke hospitalet, er Aarhus Universitetshospital ikke blevet kontaktet. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Dorthe Carlsen, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Aarhus Universitetshospital har anført, at tavshedspligten hindrer hospitalet i at gå ind i patientens sygehistorie – ud over de allerede offentliggjorte oplysninger – men at Ekstra Bladets artikel indeholder forkerte oplysninger. Sådan som sagen foreligger oplyst for Pressenævnet, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladets gengivelse af konklusionerne i Retslægerådets udtalelse af 19. februar 2014. Det forhold, at Ekstra Bladet ikke i artiklen på ekstrabladet.dk gør opmærksom på, at Retslægerådet i svaret på spørgsmål 1 udtaler, at der er tale om en ”kompleks problemstilling”, ændrer ikke herved, da Retslægerådet i udtalelsen efterfølgende konkluderer, at lægens vurdering var en fejl. Pressenævnet finder, at udsagnet ”gjorde med indhentet accept fra familien klar til at tage hendes organer ud med donation for øje” kan give indtryk af, at hospitalspersonalet fysisk var beredt til operation. Uanset, om dette ikke måtte være en korrekt beskrivelse af forløbet, finder nævnet ikke forholdet tilstrækkeligt alvorligt til at udtale kritik. Pressenævnet finder på denne baggrund heller ikke grundlag for at kritisere, at Ekstra Bladet ikke kontrollerede oplysningerne i artiklen yderligere inden offentliggørelse. Afgjort den 24. juni 2014

Versioner

1. 2014-06-26