Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9574@2014-08-06/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00669

Resumé DR sendte dokumentarserien ”I skattely”. En mand klagede over 4. afsnit, og DR fik kritik af Pressenævnet. Klager syntes ikke, kritikken var omfattende nok og vil have sagen taget op igen. Han mener, at et af nævnsmedlemmerne var inhabil, fordi hun har været ansat i DR frem til 2004. Pressenævnet finder, det er så mange år siden, at hun ikke kan anses for at være inhabil, og afviser at genoptage sagen. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, som udgangspunkt også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Som følge af spørgsmålet om Dorthe Carlsens inhabilitet, deltager hun imidlertid ikke i behandlingen af spørgsmålet om inhabilitet. Spørgsmålet om inhabilitet Ved behandlingen af spørgsmålet om inhabilitet har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Lene Sarup og Otto Juhl Nielsen. Det følger af § 10 i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsorden for Pressenævnet, at et medlem ikke kan deltage i behandlingen af en klage, der vedrører det massemedie, den pågældende er tilknyttet, eller når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Dorthe Carlsen er ikke længere ansat ved DR. Hendes ansættelse ved DR ligger endvidere mange år tilbage i tiden, og hun har ikke nu en særlig forbindelse eller tilknytning til DR. Der er herefter ikke grundlag for at anse Dorthe Carlsen for inhabil ved nævnets tidligere behandling af [Klager]s klage over DR eller ved behandlingen af den nu foreliggende sag om genoptagelse. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets kendelse af 24. juni 2014 på grund af inhabilitet, og Dorthe Carlsen indtræder herefter i behandlingen af spørgsmålet om genoptagelse. Spørgsmålet om genoptagelse Ved behandlingen af spørgsmålet om genoptagelse har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og Otto Juhl Nielsen. En part har krav på genoptagelse af en sag, såfremt der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Pressenævnet finder ikke, at [Klager] er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, eller har påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl. Til anmodningens punkt ” Manglende stillingtagen til fejlagtigt referat af SKATs udtalelse til DR” bemærkes det, at DRs generaldirektør i sit brev af 3. marts 2014 skrev følgende: ”[…] SKAT anfører følgende i sin mail af 20. november 2013: ”Der er ikke SKATs opfattelse, at fraflytterskat kun kan komme på tale, hvis et immaterielt aktiv har været anvendt i et selskab i fraflytterlandet. Fraflytterskat kan også komme på tale i andre tilfælde.” Efter udsendelsen af ”I Skattely” i november 2013 blev det anført i den offentlige debat, at det var en forudsætning for fraflytterskat, at app’en havde været anvendt i en etableret erhvervsvirksomhed, dvs. et selskab. Det var således væsentligt for DR at pointere, at dette ikke var SKATs opfattelse. […].” Det fremgår af Pressenævnets kendelse af 24. juni 2014, punkt 3, at nævnet ikke tog stilling til spørgsmålet om de skattemæssige forhold på området eller forståelsen af de skatteretlige regler. De synspunkter, som parterne har anført over for Pressenævnet, og som er gengivet i kendelsens punkt ”2 Parternes synspunkter”, er alene en gengivelse af henholdsvis [Klager]s og DRs synspunkter. Der er heller ikke i relation til parternes synspunkter foretaget en vurdering af, hvorvidt synspunkterne er en korrekt forståelse af de skatteretlige forhold. Det er alene parternes opfattelse, der er gengivet under punkt 2. Det er Pressenævnets opfattelse, at DRs synspunkt fra brevet af 3. marts 2014 er refereret korrekt i kendelsens punkt ”2.2 DRs synspunkter”. De forhold, som [Klager] herudover har anført i sin anmodning om genoptagelse, er forhold, som enten er indgået i nævnets vurdering af sagen, eller som ikke ses have betydning for udfaldet af sagen. Pressenævnet afslår derfor anmodningen om genoptagelse, ligesom nævnet heller ikke finder grundlag for at berigtige kendelsen af 24. juni 2014.

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 14-70-00604, som nævnet traf afgørelse i den 24. juni 2014. Afgørelsen vedrørte en klage fra [Klager], der klagede over fjerde afsnit i DRs dokumentarserie ”I Skattely”. 1 Sagsfremstilling I Pressenævnets kendelse af 24. juni 2014 hedder det blandt andet: ” [side 9 i kendelsen, under punkt ”1 Sagsfremstilling”] Af SKATs e-mail af 20. november 2013 til DR fremgår følgende: ”Du har spurgt, om det er SKATs vurdering, at fraflytterskat kun kan komme på tale, hvis et immaterielt aktiv har været anvendt i et selskab i fraflytterlandet? Det er ikke SKATs opfattelse, at fraflytterskat kun kan komme på tale, hvis et immaterielt aktiv har været anvendt i et selskab i fraflytterlandet. Fraflytterskat kan også komme på tale i andre tilfælde. […] Hvis det immaterielle aktiv ikke ligger i et selskab, men i en virksomhed drevet i personligt regi, kan beskatning ved fraflytning fra Danmark også komme på tale. Eksempelvis hvis en almindelig skattepligtig person i Danmark i forbindelse med fraflytning overfører det immaterielle aktiv til udlandet, sidestilles en sådan overførelse med et skattepligtigt salg i Danmark. Dette gælder dog kun, hvis det immaterielle aktiv har været ”anvendt i skattepligtig virksomhed” i Danmark. Se kildeskattelovens § 8, stk. 2. […]” [side 20 i kendelsen, under punkt ”2.2 DRs synspunkter”] DR har imidlertid efter udsendelsen forelagt SKAT spørgsmålet om, hvorvidt det er en betingelse for beskatning, at journalisten har etableret en erhvervsvirksomhed i Danmark. Det afviser SKAT i sit svar af 20. november 2013. [side 22] 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og Otto Juhl Nielsen. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om de skattemæssige forhold på området og forståelsen af de skatteretlige regler henhører under SKAT og domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke. Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34. Det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om retningslinjerne i DR’s programetik er tilsidesat. Dette forhold behandles derfor heller ikke. Skjulte optagelser Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at offentliggørelse af skjulte optagelser kun bør ske, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. vejledende regler for god presseskik, punkt B.1 og B.7. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekt, jf. punkt A.1. [side 23] Anvendelse af skjult kamera er således også tilladelig, hvis de berørte efterfølgende giver samtykke hertil. [Klager] fik tilsendt afskrift af de skjulte optagelser ved e-mail af 4. november 2013, men vendte ikke efterfølgende tilbage til DR. Nævnet finder, at hverken klagers passivitet eller visningen af optagelserne den 30. august 2013 for EY’s ledelse indebærer et samtykke til offentliggørelse af optagelserne fra [Klager]. Et eventuelt samtykke fra revisionsfirmaets ledelsesansvarlige har under alle omstændigheder været uden betydning i forhold til [Klager], da han ikke ses at have givet de ledelsesansvarlige fuldmagt til at give samtykke. Pressenævnet finder, at det kan have samfundsmæssig interesse at belyse, hvordan revisorer yder rådgivning til en person, der ønsker at bringe indtægter i skattely, dvs. uden for beskatning i Danmark, og herunder belyse rådgivningens forhold til dansk skattelovgivning og omgåelse af denne. Pressenævnet finder endvidere, at den fornødne journalistiske dokumentation vedrørende sådan rådgivning vanskeligt vil kunne skaffes på anden måde. De offentliggjorte klip indhentet med skjult kamera under møderne hos revisionsfirmaet EY viser, at [Klager] og andre medarbejdere hos EY med journalisten drøfter muligheden for at ændre en betinget aftale og bevidst er tilbageholdende med at ville se denne aftale. [side 24] Nævnet finder i den forbindelse ikke grundlag for at kritisere, at journalisten forud stillede spørgsmålet ”Hvis jeg har mulighed for at lave noget om, er der noget jeg kan optimere så eller hvad?” Selv om dette spørgsmål kunne lægge op til drøftelsen om at ændre aftalen, kunne klagers umiddelbare svar have været en afvisning heraf. Nævnet finder, at den samfundsmæssige interesse i offentliggørelse af disse klip overstiger [Klager]s krav på beskyttelse, og at dokumentationen for rådgivernes adfærd vanskelig ville kunne være indhentet på anden vis end ved brug af skjult kamera. På den baggrund finder Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere, at DR offentliggjorde de skjulte optagelser. [Klager] meddelte ved e-mail af 13. maj 2013 DR’s journalist, at journalisten ville være skattepligtig til Danmark af avancen ved salget af app’en, hvis han havde indgået endelig aftale med køberen, inden den fulde danske skattepligt var ophørt. [Klager] har anført, at han på mødet den 16. maj 2013 igen oplyste, at hvis der var en endelig aftale alene betinget af en due diligence (købers nærmere undersøgelse), kunne mødet sluttes, idet journalisten i givet fald allerede var skattepligtig af avancen. Nævnet har ikke mulighed for at pålægge DR at udlevere råoptagelserne. DR har imidlertid ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at [Klager] ikke gav den nævnte oplysning på mødet den 16. maj 2013, og Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at afvise [Klager]s påstand herom. [side 25] DR undlod endvidere i udsendelsen at oplyse om indholdet af mailen af 13. maj 2013. Disse oplysninger kunne have givet et mere nuanceret billede af [Klager]s rådgivning, og Pressenævnet udtaler derfor kritik af, at oplysningerne ikke fremgik af udsendelsen i tilknytning til de skjulte optagelser. Parterne er endvidere navnlig uenige om, hvorvidt oplysningerne, der ligger til grund for [Klager]s rådgivning, er gengivet korrekt i udsendelsen, og om de medvirkende eksperter har modtaget de samme oplysninger som [Klager]. Nævnet har ikke mulighed for at pålægge DR at udlevere råoptagelserne. Nævnet har heller ikke mulighed for at tage stilling til, præcis hvilke oplysninger der blev forelagt [Klager] og de øvrige medvirkende i udsendelsen forud for deres udtalelser. Nævnet kan derfor ikke tage stilling til de forhold omkring optagelserne, som parterne i øvrigt er uenige om. På den anførte baggrund udtaler nævnet ikke kritik af DR for at offentliggøre optagelserne af [Klager] indhentet med skjult kamera. Det forhold, at [Klager] ikke er anonymiseret i udsendelsen, kan ikke føre til et andet resultat, da [Klager] som senior manager i EY må formodes at have været bemyndiget til selvstændigt at rådgive klienter og dermed ikke kan anses for at have en sådan underordnet stilling, at anonymisering burde være sket. [side 26] Som nævnt ovenfor udtaler nævnet imidlertid kritik af, at DR ikke i tilknytning til de skjulte optagelser oplyste, at [Klager] tillige havde oplyst bl.a. i en e-mail tre dage før mødet til DR’s journalist, at han ville være skattepligtig til Danmark af avancen ved salget af app’en, hvis han havde indgået endelig aftale med køberen, inden den fulde danske skattepligt var ophørt. Forelæggelse Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.3. Udsendelsen kan være krænkende og skadelig for [Klager]. Det fremgår, at [Klager] efter forevisningen af dele af optagelserne for EY’s ledelse må have været bekendt med indholdet af disse, idet han den 29. oktober 2013 anmodede DR om at blive anonymiseret i udsendelsen. [Klager] fik yderligere den 4. november 2013 tilsendt en afskrift af optagelserne i udsendelsen med oplysning om, at han var velkommen til at kontakte DR: ”hvis du har yderligere spørgsmål i forbindelse med udsendelsen”. Denne henvendelse reagerede [Klager] ikke på. [side 27] Pressenævnet finder, at DR burde have formuleret mere direkte, at det var en opfordring til [Klager] om at komme med sine kommentarer. Da [Klager] efter henvendelsen havde mulighed for at rette henvendelse til DR, men undlod dette, finder nævnet dog ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at kritisere DR for at undlade at have forsøgt at indhente klagers kommentarer til de udvalgte klip fra optagelserne. På det foreliggende grundlag finder Pressenævnet ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR1 at offentliggøre følgende: ”Speak: DR får kritik af Pressenævnet DR sendte i efteråret serien ”I Skattely”. Det fjerde afsnit i serien handlede om, hvordan nogle finansrådgivere vejledte en skatteborger, som gav udtryk for, at han gerne ville betale mindst muligt i skat. DR sendte en journalist med skjult kamera til rådgivningsmøder hos revisionsfirmaet Ernst & Young og hos advokatfirmaet Bech-Bruun. Journalisten gav sig ud for at have udviklet en app, som kunne give ham store indtægter, og på møderne blev han vejledt om skattemæssige forhold og hvordan han kunne begrænse sin skattepligt i Danmark. [side 28] DR får kritik for at offentliggøre klip fra de skjulte optagelser fra mødet med Bech-Bruun. Det sker, fordi Pressenævnet finder, at de skjulte optagelser fra advokatfirmaet ikke dokumenterer, at den rådgivende advokat opfordrede DR’s undercoverjournalist til at omgå reglerne om skat i Danmark. Det er derfor i strid med god presseskik at offentliggøre optagelserne uden advokatens samtykke i forbindelse med andre oplysninger i udsendelsen, der kritiserer hans rådgivning. Pressenævnet kritiserer ikke brugen af skjult kamera i forbindelse med optagelserne af mødet hos Ernst & Young og offentliggørelse af klip fra disse optagelser. Optagelserne viser, at en revisor bevidst undlod at ville se en betinget købsaftale, så han kunne rådgive som om, der ikke allerede var en aftale. Uden aftalen kunne journalisten slippe billigere i skat. DR undlod imidlertid at fortælle, at rådgiveren tre dage inden mødet havde sendt en mail til journalisten, hvor der stod, at han ville være skattepligtig i Danmark af avancen fra et salg af app’en, hvis han allerede havde lavet en aftale med køberen. Den oplysning ville have givet et mere nuanceret billede af rådgivningen. Derfor kritiserer Pressenævnet, at DR ikke havde denne oplysning med i udsendelsen. De kan læse mere om de to afgørelser på nævnets hjemmeside, som har denne adresse: [her indsættes et skilt med følgende adresse: www.pressenaevnet.dk] www.pressenaevnet.dk” 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har til støtte for anmodningen om genoptagelse anført, at redaktør Dorthe Carlsen, som deltog i behandlingen af sagen, er inhabil, jf. forvaltningsloven § 3, stk. 1. Sagen bør derfor behandles på ny af uafhængige medlemmer. Såfremt anmodningen om genoptagelse af behandlingen ikke imødekommes, bør Pressenævnets pålæg om offentliggørelse til DR ændres i overensstemmelse med nævnets kendelse side 24 og 25. Af [Klager]s anmodning til Pressenævnet fremgår blandt andet følgende: ”Dorthe Carlsens inhabilitet ”Dorthe Carlsen, chefredaktør Midtjyske Medier, har deltaget som et af fire nævnsmedlemmer i behandlingen af min sag. Dorthe Carlsen har været ansat i DR i 16 år (januar 1989 – januar 2004), jf. hendes profil på Linkedin. […] Jeg har ikke noget grundlag for at antage, at hun har været udsat fra et massivt pres fra sine tidligere kolleger, chefer og direktører i DR for ikke at kritisere DR mere end højest nødvendigt. Dog kan jeg ikke fri mig for den tanke, at det er overordentligt sandsynligt, at dette har været tilfældet. På grund af hendes meget lange ansættelsesforhold i DR (16 år), hvor hun har beklædt ledelsesposter, må Dorthe Carlsen være inhabil i behandlingen af en klage over DR. Pressenævnets pålæg til DR er i uoverensstemmelse med kendelsen Pressenævnet kritiserer i sin kendelse side 24 og 25 DR for ikke at have nævnt følgende to forhold i udsendelsen: - at jeg den 13. maj 2012 meddelte undercoverjournalisten ved e-mail, at hvis han havde indgået en endelig aftale med køberen, inden den fulde danske skattepligt var ophørt, ville han være skattepligtig til Danmark af avancen ved salget af app’en. - at jeg på mødet den 16. maj 2012 oplyste, at hvis der var indgået en endelig aftale alene betinget af en due diligence, kunne mødet sluttes nu, idet undercoverjournalisten i givet fald allerede var skattepligtig af avancen. Pressenævnet konkluderer således (side 25), at ”Disse oplysninger kunne have givet et mere nuanceret billede af [Klager]s rådgivning, og Pressenævnet udtaler derfor kritik af, at oplysningerne ikke fremgik af udsendelse.” Henvisningen til ”disse oplysninger” (pluralis) må indiskutabelt være en henvisning til begge forhold. I Pressenævnets pålæg til DR om offentliggørelse af sin kritik (side 27 og 28), er alene det første forhold nævnt. Det sidste forhold burde også have været nævnt i offentliggørelsen, da det yderligere underbygger DRs manipulation med faktum i sagen, og ville have medvirket yderligere til et mere nuanceret billede af min rådgivning. Der er formentlig tale om en koncipistfejl fra Pressenævnets side. Dog bør fejlen medføre, at Pressenævnet udarbejder en korrigeret kendelse i med et korrigeret pålæg til offentliggørelse af DR. Øvrige kommentarer til Pressenævnets kendelse I forbindelse med en fornyet behandling af sagen, jf. ovenfor, vil jeg anmode Pressenævnet om at adressere følgende forhold: DR pålægges at berigtige en løgnagtig udtalelse, jf. mit 3. klagepunkt Pressenævnet kritiserer ikke DR for at have fremkommet med den løgnagtige udtalelse ”På næste møde lader Ernst & Young forstå, at denne forhåndsaftale er et problem, fordi den hjælper skattemyndighederne til at værdiansætte vores app. Det ville være bedre hvis den ikke var der.” (side 14). DR har ikke på noget tidspunkt under klagesagen fastholdt, at denne udtalelse var korrekt, ligesom det heller ikke fremgår af de viste klip i udsendelsen, at udtalelsen er korrekt. Pressenævnet bør derfor kunne lægge til grund for sin afgørelse, at det er korrekt som hævdet af undertegnede, at udtalelsen er det rene løgn. Pressenævnet burde følgelig kritisere DR for at bringe denne løgn. Pressenævnet bør realitetsbehandle mit 4. klagepunkt Pressenævnet har ikke behandlet eller kommenteret mit 4. klagepunkt. Det må antages, at forholdene i dette klagepunkt ligger indenfor kerneområdet af Pressenævnets kompetenceområde. DRs manipulation og sammenblanding af faktum, kan let konstateres ved at gennemse de fire afsnit, hvor jeg i min klage til Pressenævnet har anført et link til de pågældende afsnit. Pressenævnet burde derfor have taget særskilt stilling til dette klagepunkt. Manglende stillingtagen til fejlagtigt referat af SKATs udtalelse til DR Pressenævnet anfører i sit referat af DR synspunkter, at (side 20): ”DR har imidlertid efter udsendelsen forelagt SKAT spørgsmålet om, hvorvidt det er en betingelse for beskatning, at journalisten har etableret en erhvervsvirksomhed i Danmark. Det afviser SKAT i sit svar af 20. november 2013.” Det er et fejlagtigt referat af DRs synspunkt. SKAT anfører det stik modsatte, jf. nedenfor. Generaldirektør Maria Rørbye Rønn anførte i sit brev til Pressenævnet af 3. marts 2014 at: ”Der er ikke SKATs opfattelse, at fraflytterskat kun kan komme på tale, hvis et immaterielt aktiv har været anvendt i et selskab i fraflytterlandet. Fraflytterskat kan også komme på tale i andre tilfælde.” SKAT udtaler imidlertid det stik modsatte, nemlig at det er en betingelse for at der fraflytningsbeskatning af et immaterielt aktiv, at det pågældende aktiv har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet. Se SKAT’s e-mail af 20. november 2013 til programchef Steen Jensen, bilagt mit brev til Pressenævnet af 26. februar 2014: ”Hvis det immaterielle aktive ikke ligger i et selskab, men i en virksomhed drevet i personlig regi, kan beskatning ved fraflytning fra Danmark også komme på tale. Eksempelvis hvis en almindelig skattepligtig person i Danmark i forbindelse med fraflytning overfører det immaterielle aktiv til udlandet, sidestilles sådan overførelse med et skattepligtigt salg i Danmark. Dette gælder dog kun, hvis det immaterielle aktiv har været ”anvendt i skattepligtig virksomhed” i Danmark. Se kildeskattelovens § 8A, stk. 2.” (Jeg har fremhævet det med fed skrift anførte) Pressenævnet burde have nævnt i sin kendelse, at generaldirektør Maria Rørbye Rønn fejlciterer SKATs udtalelse. Dette er antagelig sket for at vildlede Pressenævnet, hvilket åbenbart er lykkedes. Manglende hjemmel til fraflytningsbeskatning af app’en, jf. mit 5. klagepunkt Selvom om Pressenævnet ikke tager stilling fortolkning af skattemæssige forhold (side 22), er SKATs ovennævnte udtalelse så klar og entydig, at det ikke kræver nogen særlig juridisk indsigt at tage stilling til mit 5. klagepunkt. Dette punkt burde derfor også have ført til kritik af DR.” 2.2 Andre oplysninger Det er yderligere oplyst, at Dorthe Carlsen for ni år siden har været ansat i DR i perioden fra 1989-2004. Dorthe Carlsen har endvidere oplyst, at hendes kontakt med DR er yderst sporadisk. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, som udgangspunkt også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Som følge af spørgsmålet om Dorthe Carlsens inhabilitet, deltager hun imidlertid ikke i behandlingen af spørgsmålet om inhabilitet. Spørgsmålet om inhabilitet Ved behandlingen af spørgsmålet om inhabilitet har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Lene Sarup og Otto Juhl Nielsen. Det følger af § 10 i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsorden for Pressenævnet, at et medlem ikke kan deltage i behandlingen af en klage, der vedrører det massemedie, den pågældende er tilknyttet, eller når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Dorthe Carlsen er ikke længere ansat ved DR. Hendes ansættelse ved DR ligger endvidere mange år tilbage i tiden, og hun har ikke nu en særlig forbindelse eller tilknytning til DR. Der er herefter ikke grundlag for at anse Dorthe Carlsen for inhabil ved nævnets tidligere behandling af [Klager]s klage over DR eller ved behandlingen af den nu foreliggende sag om genoptagelse. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets kendelse af 24. juni 2014 på grund af inhabilitet, og Dorthe Carlsen indtræder herefter i behandlingen af spørgsmålet om genoptagelse. Spørgsmålet om genoptagelse Ved behandlingen af spørgsmålet om genoptagelse har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og Otto Juhl Nielsen. En part har krav på genoptagelse af en sag, såfremt der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Pressenævnet finder ikke, at [Klager] er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, eller har påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl. Til anmodningens punkt ” Manglende stillingtagen til fejlagtigt referat af SKATs udtalelse til DR” bemærkes det, at DRs generaldirektør i sit brev af 3. marts 2014 skrev følgende: ”[…] SKAT anfører følgende i sin mail af 20. november 2013: ”Der er ikke SKATs opfattelse, at fraflytterskat kun kan komme på tale, hvis et immaterielt aktiv har været anvendt i et selskab i fraflytterlandet. Fraflytterskat kan også komme på tale i andre tilfælde.” Efter udsendelsen af ”I Skattely” i november 2013 blev det anført i den offentlige debat, at det var en forudsætning for fraflytterskat, at app’en havde været anvendt i en etableret erhvervsvirksomhed, dvs. et selskab. Det var således væsentligt for DR at pointere, at dette ikke var SKATs opfattelse. […].” Det fremgår af Pressenævnets kendelse af 24. juni 2014, punkt 3, at nævnet ikke tog stilling til spørgsmålet om de skattemæssige forhold på området eller forståelsen af de skatteretlige regler. De synspunkter, som parterne har anført over for Pressenævnet, og som er gengivet i kendelsens punkt ”2 Parternes synspunkter”, er alene en gengivelse af henholdsvis [Klager]s og DRs synspunkter. Der er heller ikke i relation til parternes synspunkter foretaget en vurdering af, hvorvidt synspunkterne er en korrekt forståelse af de skatteretlige forhold. Det er alene parternes opfattelse, der er gengivet under punkt 2. Det er Pressenævnets opfattelse, at DRs synspunkt fra brevet af 3. marts 2014 er refereret korrekt i kendelsens punkt ”2.2 DRs synspunkter”. De forhold, som [Klager] herudover har anført i sin anmodning om genoptagelse, er forhold, som enten er indgået i nævnets vurdering af sagen, eller som ikke ses have betydning for udfaldet af sagen. Pressenævnet afslår derfor anmodningen om genoptagelse, ligesom nævnet heller ikke finder grundlag for at berigtige kendelsen af 24. juni 2014. Afgjort den 31. juli 2014

Versioner

1. 2014-08-06