Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00676
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9613@2014-08-16/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00676
Resumé Politiken bragte en video sammen med debatindlægget ”Det er blevet farligere at være blind i byen”. Cyklisten føler, Politiken fører kampagne mod cyklister og kalder videoen for konstrueret. Pressenævnet afviser at behandle sagen, fordi han hverken er omtalt i tekst eller video. Pressenævnets formand udtaler: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Klager] ikke selv direkte eller indirekte er omtalt eller afbildet i videooptagelsen eller debatindlægget, har han ikke en sådan retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Det forhold, at han er cyklist, kan ikke føre til et andet resultat. Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over en videooptagelse indsat til debatindlægget ”Det er blevet farligere at være blind i byen” , der er bragt på politiken.dk den 7. august 2014, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at Politikens kamerahold har skabt en konstrueret virkelighed til at understøtte indholdet af debattørens indlæg om cyklisters adfærd. Som cyklist tilhører han den persongruppe, som Politiken fører kampagne imod. Han kan ikke acceptere, at der bringes konstruerede historier eller optagelser. Pressenævnets formand udtaler: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Klager] ikke selv direkte eller indirekte er omtalt eller afbildet i videooptagelsen eller debatindlægget, har han ikke en sådan retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Det forhold, at han er cyklist, kan ikke føre til et andet resultat. Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2. Afgjort den 15. august 2014