Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00675

GældendeVersion 2014-08-21
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9614@2014-08-21/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00675

Resumé JydskeVestkysten skrev ”Socialrådgivere: Omsorgsfejl skyldes tungt bureaukrati” og bragte et billede af en dreng med armen hen over øjnene. En mor mente, at det var hendes tvangsfjernede søn, men det var et modelfoto. Pressenævnet afviser sagen som grundløs. Pressenævnets formand udtaler: På baggrund af JydskeVestkystens oplysninger lægges det til grund, at drengen på billedet er fotografens søn. Da [Klager]s søn herefter ikke er den afbildede person i avisen, afvises klagen over fotografiet som grundløs. Klagen afvises som åbenbar grundløs, medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over et billede til artiklerne ”Socialrådgivere: Omsorgsfejl skyldes tungt bureaukrati” og ”Rapport: Kommuner griber ikke ind” bragt i JydskeVestkysten den 12. juli 2014, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. Billedet forestiller en dreng, som ligger på en madras med armen dækkende for øjnene. Af billedteksten fremgår følgende: ”Først da en otteårig dreng blev indlagt med alkoholforgiftning, greb Esbjerg Kommune ind. Inden modtog kommunen 11 indberetninger. Men det er ikke socialrådgiverne, der har fejlet – men arbejdsmiljøet, der er noget i vejen med, mener Dansk Socialrådgiverforening. Foto: [Fotografens navn]/Scanpix” [Klager] har klaget over offentliggørelsen af fotografiet, men efterfølgende undladt at besvare Pressenævnets spørgsmål af 11. og 12. august 2014 om, hvorvidt billedteksten henviser til hendes søn. [Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at hun formoder, der er tale om et billede af hendes søn, som angiveligt er taget den dag, sønnen blev tvangsfjernet. Hun har ikke givet JydskeVestkysten tilladelse til at bringe fotoet. Ifølge [Klager] har fotografiet været igennem billedbehandlingsprogrammet Photoshop. Fotografiet er ifølge [Klager] både krænkende over for hende såvel som hendes søn. JydskeVestkysten har anført, at der er tale om et modelfoto taget af fotografen fra Scanpix. Fotografiet er taget på Sjælland for 3-4 år siden og er fotografens egen søn. JydskeVestkysten har erkendt, at det burde have fremgået af billedteksten, at der er tale om et modelfoto/arkivfoto. Pressenævnets formand udtaler: På baggrund af JydskeVestkystens oplysninger lægges det til grund, at drengen på billedet er fotografens søn. Da [Klager]s søn herefter ikke er den afbildede person i avisen, afvises klagen over fotografiet som grundløs. Klagen afvises som åbenbar grundløs, medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1. Afgjort den 19. august 2014

Versioner

  1. 2014-08-21