Gelex

Ligestillingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

GældendeVersion 2008-04-08
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9617@2008-04-08/da

Indhold
  1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

Det var i strid med ligestillingslovens § 2, at et diskotek afholdt et arrangement, hvor der blev opkrævet højere entrépriser for mænd end for kvinder. En mand klagede over, at et diskotek reklamerede med forskellige entrépriser for mænd og kvinder. Ifølge reklamen skulle kvinder betale 60 kr. for entré og fri bar, mens mænd skulle betale 260 kr. for det samme tilbud. Ligestillingsnævnet fandt, at diskoteket havde overtrådt ligestillingslovens § 2, hvorefter det ikke er tilladt at forskelsbehandle mænd og kvinder inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med entré- og drinkspriser på et diskotek. Ligestillingsnævnets afgørelse Det var i strid med Ligestillingslovens § 2, at indklagede, et diskotek, den 16. november 2007 afholdt et arrangement med forskellige priser for mænd og kvinder. Sagsfremstilling Klageren, en mand, har klaget over at indklagede, et diskotek, har reklameret med, at det ved et arrangement kostede 60 kr. for kvinder for entré og fri bar, mens mandlige gæster skulle betale 260 kr. for det samme. Parternes bemærkninger Klageren mener at dette er et brud på ligestillingsloven. Indklagede har ikke svaret i sagen, og afgørelsen træffes derfor på grundlag af klagerens oplysninger. Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter § 2. Efter ligestillingslovens § 2, jf. § 1a, er det ikke tilladt at forskelsbehandle kvinder og mænd inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed. Nævnet finder, at indklagede har overtrådt denne bestemmelse ved, at mænd skulle betale 260 kr. for entré og fri bar når kvinder kun skulle betale 60 kr. for det samme.

Versioner

  1. 2008-04-08