Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9631@2014-08-23/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00662

Resumé Artikel skelnede mellem to grupper af kritikere Dagens Medicin skrev ”Psykiater: Vi har lavet en arbejdsdeling, så det er mig, der tager tæskene”. En kvinde fra den ene gruppe mente ikke, at Dagens Medicin skelnede mellem to grupper i debatten. Pressenævnet finder, at sondringen mellem grupperne er tilstrækkelig tydelig og udtaler ikke kritik. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1. Af artiklen fremgår det, at ”Det eneste, vi [Facebook-gruppen] ikke vil have, er, at han tager fysiske diagnoser og gør dem psykiske”. Herefter omtaler artiklen denne gruppe og en anden gruppe som ”har sit hovedfokus på en enkelt patient” som to grupperinger. Pressenævnet finder, at det med tilstrækkelig tydelighed fremgår af artiklen, at det var sidstnævnte gruppe – og ikke Facebook-gruppen ”Menneskesynet bag Term-modellen”, som [Klager] er del af – som demonstrerede foran [Person A]s kontor. Nævnet udtaler ikke kritik af Dagens Medicin for at give et misvisende billede af, hvem der demonstrerede. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.5. Pressenævnet finder, at det klart fremgår af artiklen, at det er [Person A] og [Person B]s subjektive vurderinger, der er citeret. Nævnet finder heller ikke, at Dagens Medicin har overskredet redaktørens redigeringsret ved at gengive udtalelserne. Nævnet bemærker, at såvel kritikere, deriblandt [Klager], som tilhængere har fået mulighed for at ytre sig. Nævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Genmæle Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning af betydning, som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Under henvisning til ovennævnte begrundelse under god presseskik finder Pressenævnet, at der enten er bragt korrekte oplysninger eller vurderinger, der ikke er faktiske oplysninger. [Klager] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Dagens Medicin den 9. maj 2014, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle. 1 Sagsfremstilling Den 9. maj 2014 bragte Dagens Medicin en artikel med overskriften ”[Person A]: Vi har lavet en arbejdsdeling, så det er mig, der tager tæskene”. Af artiklen fremgik blandt andet følgende: ” […] Psykiatri eller somatik […] Udfordringen ved de funktionelle lidelser er, at lægevidenskaben ikke kender den præcise årsag til dem, og at patienterne derfor ofte bliver kastet rundt i behandlingssystemet. Et system, der fejlagtigt ser lidelserne som psykiske, mener advokat Keld Parsberg. Han deltog i en folketingshøring om funktionelle lidelser i marts måned på baggrund af de problemstillinger, som forskellige patientforeninger og kritikere havde gjort opmærksom på i medierne forinden. ”Kan vi køre de her sygdomme over i psykiatrien, så kan vi spare nogle sociale ydelser, fordi i psykiatrien kan man altid behandle. Og hvis man kan behandle, så er varighedskriteriet i den sociale lovgivning ikke opfyldt, og så kan borgerne ikke få de ydelser, hvor det kræves, at de har en varig lidelse” forklarede han til høringen. Derfor bliver både muligheden for at få udbetalt sociale ydelser og forsikringspenge forringet for gruppen af patienter ifølge Keld Parsberg. Han holder sig ikke tilbage for at bruge ekstreme ord om [Person A] og hans behandlingsmetoder. Til høringen i Folketinget kaldte han således [Person A]s afhandling ”Kronisk somatisering” for et angreb på det danske system. Yderligere rettede han en hård kritik mod [Person A]s TERM-model: ”Da jeg første gang læster [Person A]s TERM-model, tænker jeg, det her, det kender jeg. Og det viste sig, at det gjorde jeg også. For det ligner meget den spørgeteknik, som man anvendte ved domstolene i Nazityskland og efterfølgende i McCarthy-perioden i USA, hvor man tager offeret og stiller nogle cirkulære spørgsmål, som med usvigelig sikkerhed ender med, at den udspurgte siger: Jamen jeg er modstander af styret. Det var jo lidt interessant. USSR har også brugt det i deres retssystemer,” lød det i høringen. […] Følelsesladet folketingshøring […] En af dem, der befandt sig på tilskuerpladserne, var [Klager], der står bag en protestgruppe på Facebook og protesthjemmesiden funktionellidelse.dk, der til forveksling ligner forskningsklinikkens officielle hjemmeside, funktionellelidelser.dk. Både af navn og layout. [Klager] beskriver [Person A] som ’hovedmanden’ bag diagnosen funktionel lidelse og forklarer, at det er derfor, hans person er blevet skydeskive for meget af kritikken. ”Når man skriver om det, kommer man ind i en vane. ’[Person As initialer]’ så ved vi, hvad folk mener. Det er klart, at det er [Person A], der står for skud, for han er jo lederen. De andre er lige sådan, men [Person A] er den, der er fremfarende,” siger hun og uddyber: Jeg er ikke imod, at han hjælper folk med stress eller andre psykiske sygdomme. Han må hjertens gerne være der for min skyld. Det eneste, vi ikke vil have, er, at han tager fysiske diagnoser og gør dem psykiske. Måske skulle han så bare være på linje med alternative behandlere. Jeg kan ikke se, hvorfor han skal støttes af kommuner, regioner osv., når der ingen evidens er,” siger hun. […] Tager tæskene Groft sagt kan de hårdeste kritikere inddeles i to. Den ene gruppe opponerer mod selve begrebet ’funktionel lidelse’, som de mener konverterer fysiske lidelser til psykiatriske. Den anden gruppe har sit hovedfokus på en enkelt patient, som de hævder, [Person A] har været med til at få fjernet fra familien og indlagt mod patientens egen vilje. Det er sidstnævnte gruppe, der stod bag demonstrationen foran klinikken. […] Spam i mailboksen [Person A]s kollega [Person B], overlæge på Forskningsinstituttet for Funktionelle lidelser, har kendt [Person A] på et professionelt plan i mange år. Han mener også, at overlægen er et mere end almindeligt tålmodigt menneske, og beskriver ham som ’en mild og rummelig mand’. ”Han tager det hele fantastisk, det må jeg sige. Det er helt utroligt. Jeg tænker, det er fordi han har samme holdning som mig. At det er et spørgsmål om at betragte de her dybt frustrerede mennesker som nogle, der er blevet kastet fra sted til sted uden at få den rigtige hjælp. […] ”Jeg [Person A] læser stort set ikke de mails, der kommer ind. Kun hvis jeg bliver tvunget. Jeg går heller ikke på nettet og læser det, for det interesserer mig ikke. Men jeg er ikke på Facebook, for jeg tror, det ville blive lagt ned, hvis jeg fik en profil der.” [Klager] anmodede efterfølgende Dagens Medicin om at få bragt et genmæle over for artiklens udsagn. ”1. [Journalisten] har ikke skelnet mellem den gruppe demonstranter, som filmede og råbte foran [Person A]s klinik sidste år, selvom jeg udtrykkeligt har fortalt hende, at det ikke var os fra Fb-gruppen Menneskesynet bag Term-modellen, som for råbende rundt. Vi har et aldeles andet udtryk. Vi arbejder stille, metodisk, alvorligt og seriøst med vores kritik, og det har vi gjort i lang tid nu. 2. At [Person A] får lov til manipulerende og mange gange i artiklen at kalde os for, citat: en ‘lille flok frustrerede mennesker’”, og ”en lille gruppe syge mennesker”, det vil jeg gerne klage over. [Person A] har aldrig mødt os og svarer meget sjældent på vores kritik, hvilket han jo også kommer til at afsløre i artiklen: ”Jeg læser stort set ikke de mails, der kommer ind. Kun hvis jeg er tvunget.” 3. At [Person B] får lov til at sige: ”de her dybt frustrerede mennesker, som nogle der er blevet kastet fra sted til sted uden at få den rigtige hjælp. De er frustrerede.” er forkasteligt. Han har heller ikke talt med os og påstår uden således at kende os, at vi er dybt frustrerede og ved således heller ikke noget som helst om, om vi har fået den rette hjælp, hvilket jeg for min del har fået i det somatiske lægevæsen. 4. Det påstås endvidere at: ”Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser vil hjælpe patienter, der er blevet kastet rundt i behandlingssystemet, uden at nogen har kunnet fortælle dem, hvad de fejler, og hvordan de bør behandles”. Dette er ikke sandt. De fleste af ’os’ har en veldefineret sygdom, som har en kode i ICD10-kodesystemet, som Danmark har tilsluttet sig, men som [Person A] gerne ser lavet helt om til hans fordel. (Se høringen i folketinget) [Person A] omkoder vores WHO-anerkendte sygdomme til sine egne funktionelle lidelser og BDS-diagnosen, men det er paraplydiagnoser, som han behandler med psykiatriske behandlingsmetoder. Dette svarer til, at [Person A] siger fugl, og vi siger solsort, og når vi skal behandles, så vil vi helst ’rammes’ med målrettede ’enkeltpatroner’, som rammer præcist, der hvor der sigtes, hvor [Person A] ’skyder med spredehagl’ i håb om at ramme et eller andet med sine psykiatriske tiltag. 5. Angående patienttilfredsheden, som [Person A] altid trækker frem, så er det patienttilfredsheden med klinikkens personales håndtering af patienterne, som der måles på og ikke hvor godt behandlingerne virker , hvilket jo dog må være det vigtigste. Dagens Medicin afviste den 6. juni 2014 at bringe genmælet, ligesom Dagens Medicin afviste at bringe [Klager]s læserbrev ”Der skal to parter til at optrappe konflikter” . 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har oplyst, at klagen indgives på vegne af hende personligt, ikke på vegne af Facebook-gruppen ”Menneskesynet bag Term-modellen”. [Klager] har anført, at artiklen er i strid med god presseskik, ligesom hun mener sig berettiget til at få bragt et genmæle. Der er henvist til hendes genmæleanmodning sendt til Dagens Medicin (gengivet ovenfor under punkt 1. Sagsfremstilling). 2.2 Dagens Medicins synspunkter Dagen Medicin har anført, at der ikke er bragt fejlagtige oplysninger om [Klager]. Dagens Medicin har ikke, som [Klager] anfører i sin klage, skrevet, at hun har deltaget i en demonstration foran [Person A]s klinik. Dagens Medicin har netop forsøgt at beskrive de forskellige kritikere af [Person A] med afsnittet: ”Groft sagt kan de hårdeste kritikere inddeles i to. Den ene gruppe opponerer mod selve begrebet ’funktionel lidelse’, som de mener konverterer fysiske lidelser til psykiatriske. Den anden gruppe har sit hovedfokus på en enkelt patient, som de hævder, [Person A] har været med til at få fjernet fra familien og indlagt mod patientens egen vilje. Det er sidstnævnte gruppe, der stod bag demonstrationen foran klinikken.” Ud fra artiklens kontekst kan læseren kun placere [Klager] i førstnævnte gruppe. Dagens Medicin har ligeledes ladet flere kritikere af [Person A] komme til orde i artiklen. Det gælder således advokat Keld Parsberg og [Klager] selv. [Person A] og [Person B]s udtalelser ligger efter Dagens Medicins holdning indenfor ytringsfrihedens rammer. Sammenfattende mener Dagens Medicin, at der i artiklen er bragt korrekte oplysninger, og at god presseskik er overholdt. Der er derfor ingen årsag til at bringe et genmæle. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Karsten Kolding. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1. Af artiklen fremgår det, at ”Det eneste, vi [Facebook-gruppen] ikke vil have, er, at han tager fysiske diagnoser og gør dem psykiske”. Herefter omtaler artiklen denne gruppe og en anden gruppe som ”har sit hovedfokus på en enkelt patient” som to grupperinger. Pressenævnet finder, at det med tilstrækkelig tydelighed fremgår af artiklen, at det var sidstnævnte gruppe – og ikke Facebook-gruppen ”Menneskesynet bag Term-modellen”, som [Klager] er del af – som demonstrerede foran [Person A]s kontor. Nævnet udtaler ikke kritik af Dagens Medicin for at give et misvisende billede af, hvem der demonstrerede. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.5. Pressenævnet finder, at det klart fremgår af artiklen, at det er [Person A] og [Person B]s subjektive vurderinger, der er citeret. Nævnet finder heller ikke, at Dagens Medicin har overskredet redaktørens redigeringsret ved at gengive udtalelserne. Nævnet bemærker, at såvel kritikere, deriblandt [Klager], som tilhængere har fået mulighed for at ytre sig. Nævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Genmæle Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning af betydning, som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Under henvisning til ovennævnte begrundelse under god presseskik finder Pressenævnet, at der enten er bragt korrekte oplysninger eller vurderinger, der ikke er faktiske oplysninger. [Klager] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle. Afgjort den 21. august 2014

Versioner

1. 2014-08-23