Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9632@2014-08-23/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00664

Resumé Vigtig information kom ikke med i artikel Politiken.dk skrev ”EU-politikere har stort mødefravær”, men undlod en oplysning om, at en af politikerne rent fysisk ikke kunne være til stede ved alle møder, da to af politikerens udvalg flere gange holdt møde samtidigt. Pressenævnet kritiserer Politiken for at udelade en så væsentlig oplysning. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde jf. punkt A.1 og A.4. Politiken offentliggjorde en fraværsstatistik og medtog i den forbindelse fraværsprocenten for det udvalg, hvor fraværet var størst. Det fremgår af noten til grafikken – om end med lille skrifttype. Det fremgår således af grafikken, hvilke oplysninger, der er medtaget. Grafikken er på denne baggrund korrekt. Nævnet finder imidlertid, at Politiken burde have oplyst, at det ikke var fysisk muligt for [Klager] at have en fraværsprocent på nul procent i både Industriudvalget og Ligestillingsudvalget, da flere møder var sammenfaldende. Udeladelsen er egnet til at øge skadevirkningen af artiklen, og nævnet udtaler kritik af Politiken for at udelade den væsentlige oplysning. I papirudgaven bliver begge artikler bragt samtidigt, hvorfor [Klager] får lov til at svare på angrebet om sit fravær. Til forskel fra avisudgaven af Politiken, bringer politiken.dk i første omgang kun artiklen ”EU-politikere har stort mødefravær” , der indeholder et angreb på [Klager]. Hendes svar, som fremgår af artiklen ”Magt: Hvad giver størst indflydelse i Bruxelles?” , bliver derimod først bragt halvandet døgn efter. Pressenævnet finder, at politiken.dk – som erkendt – burde have bragt de to artikler samtidig. Læseren har ikke haft mulighed for at læse [Klager]s forsvar i sammenhæng med angrebet. Berigtigelse Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktørens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7. Politiken.dk indsatte en præcisering fra Læsernes Redaktør i slutningen af artiklen ”EU-politikere har stort mødefravær” , samtidig med, at ”Magt: Hvad giver størst indflydelse i Bruxelles?” blev lagt på sitet. Politiken.dk bragte derimod ikke en selvstændig artikel med præciseringen fra Læsernes Redaktør på politiken.dk. Pressenævnet finder, at det af hensyn til nye læsere var hensigtsmæssigt, at politiken.dk bragte artiklen med den indarbejdede rettelse. Læsere af den oprindelige artikel uden præciseringen kan ikke forventes på ny at klikke ind på artiklen og på den måde blive gjort bekendt med tilføjelsen. Disse læsere har således ikke fået tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksomme på præciseringen, som derfor – i tillæg med artiklen med den indarbejdede rettelse – burde have været bragt særskilt på websitet som en nyhed med samme placering som den oprindelige artikel. Pressenævnet udtaler derfor kritik af politiken.dk for en utilstrækkelig berigtigelse. Pressenævnet finder heller ikke, at præciseringen i papirudgavens faste rubrik ”FEJL & FAKTA” gav læserne tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksom på rettelsen. Nævnet har herved lagt vægt på, at præciseringen er bragt med en væsentlig mindre skrifttype og uden nogen selvstændig rubrik. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Politiken og politiken.dk at offentliggøre følgende: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Politiken [underrubrik] Politiken undlod væsentlige oplysninger i artikel om EU-politiker [Klager]s fravær. [tekst] En uge før valget til Europaparlament bragte Politiken artiklen ”EU-politikere har stort mødefravær”. Heri stod, at [Klager] var et af de to danske medlemmer af Europa-Parlamentet med størst fravær. Artiklen var illustreret af en grafik over politikernes fravær målt på det udvalg, de forsømte mest. [Klager] stod som den politiker med størst fravær, 56 procent. Politiken undlod at gøre opmærksom på, at det ikke var fysisk muligt for [Klager] at være til stedet ved alle møder, da to af hendes udvalg flere gange holdt møder samtidigt. Pressenævnet kritiserer Politiken for ikke at tage en så væsentlig oplysning med. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på: pressenaevnet.dk” Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel på politiken.dk den 17. maj 2014, to artikler i Politiken den 18. maj 2014 og en artikel på politiken.dk den 19. maj 2014, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Den 17. maj 2014 kl. 22.31 bragte politiken.dk en artikel med overskriften ”EU-politikere har stort mødefravær” . Af artiklen fremgik følgende: ”Dokumenter afslører stor forskel på, hvor tit danske EU-politikere deltager i politisk udvalgsarbejde. Blandt de mest fraværende er [Klager] og [Politiker A]. Der er danske medlemmer af Europaparlamentet, som i de seneste fem år er blevet væk fra halvdelen af møderne i de udvalg, hvor de vigtige politiske beslutninger bliver taget. Det viser Politikens gennemgang af flere end 2.000 protokoller fra parlamentets udvalgsmøder i valgperioden 2009-2014. Dermed svigter parlamentarikerne en del af den opgave, som vælgerne har givet dem, mener Bjarke Møller, direktør i Tænketank Europa, som CO-industri og Dansk Industri står bag: […] Blandt danske politikere med et meget stort fravær - fra 41 til 56 procent af alle mødedage - er ifølge parlamentets dokumenter nuværende fødevareminister [Politiker D] (S) samt [Politiker A] (V) og [Klager] (S), som begge søger genvalg ved valget om en uge. Både [Politiker A] og [Klager] afviser, at de officielle mødeprotokoller giver et korrekt billede af, om de har været til stede ved møderne i parlamentets udvalg. De hævder begge, at de har deltaget i langt flere møder, end det fremgår af protokollerne. »Jeg går til mange flere møder« »Jeg er stort set med til samtlige møder, men jeg skriver mig ikke nødvendigvis ind alle steder i huset. Det er lidt tilfældigt«, siger [Politiker A]. Parlamentsmedlem [Politiker B] (S), der ligesom [Politiker C] (SF) har været fraværende ved blot 8 procent af sine udvalgsmøder de seneste fem år, mener, at protokollerne giver et præcist billede af, hvem der har deltaget. »I de udvalg, som jeg kender til, er det sådan, at hvis man selv glemmer at registrere sin deltagelse, så går medarbejdere i parlamentet rundt med listen og opfordrer [til man] skriver sig på. Så jeg vil mene, at fejlprocenten er lille«, siger [Politiker B]. Hos VoteWatch, som lever af at registrere aktiviteten i Europaparlamentet, siger policy director Doru Frantescu også god for, at protokollerne giver det rigtige billede: »Hvis et medlems navn ikke fremgår af protokollen, vil jeg normalt antage, at han ikke har deltaget i mødet. Fejl forekommer, men jeg vil mene, at protokollerne er den bedste kilde til oplysninger om, hvem der har deltaget i møderne«. Politikens undersøgelse af, hvad de danske medlemmer af Europaparlamentet har foretaget sig, siden der senest var valg i 2009, viser i øvrigt, at de mep'er, som er mest synlige i de danske medier, har den mindste politiske synlighed i Bruxelles og Strasbourg, når man måler på formelle kriterier som ordførerskaber, udvalgsposter og deltagelse i afstemninger. […]” Den 18. maj 2014 bragte Politiken ligeledes artiklen i papirudgaven af avisen. Artiklen blev i papirudgaven bragt sammen med grafikken ”Sådan arbejdede de danske medlemmer i Bruxelles 2009-14”. Grafikken viser blandt andet, hvor mange procent af alle mødedage medlemmerne har været fraværende i et udvalg. 13 medlemmer er oplistet. [Klager] er oplistet sidst med 56 %. I den modsatte ende er [Politiker C] og [Politiker B] oplistet med 8 %. Der vises også en oversigt over medlemmernes ”Synlighed i danske medier” ud fra: ” Antal artikler inklusive indlæg, hvor MEP’erne har været omtalt, optalt i 9 landsdækkende og 328 regionale medier.” De 13 medlemmer af Europa-Parlamentet er herefter oplistet med [Klager] som nummer fem. Herudover er der anført en ”Samlet placering” ud fra kriterierne ”Placering for udvalgsarbejde”, ”Deltagelse i afstemninger pct.”, ”Ordførerskaber” og ”Skyggeordførerskaber”. [Klager] er ud af de 13 medlemmer placeret på en femteplads sammen med [Politiker C]. Ud for [Klager]s navn er anført følgende: ”Placering for udvalgsarbejde 4 Deltagelse i afstemninger 89,7 % Ordførerskaber 2 Skyggeordførerskaber 9” Nederst i grafikken er indsat følgende: ”Sådan gjorde vi” Undersøgelsen måler på 4 emner: Udvalgsarbejde, deltagelse i afstemninger, ordførerskaber og skyggeordførerskaber. Hvad angår udvalgsarbejde indgår samtlige udvalgsposter og stedfortræderposter. For hver kategori ranglistes mep’erne, så de tildeles henholdsvis en 1.-plads, 2. plads osv. Endelig lægges placeringen for alle parametrene sammen til en samlet score, som afgør placeringen. Ved pointlighed deles man om eksempelvis 3.-pladsen, mens den efterfølgende får en 4.-plads og så fremdeles. For de få mep’er, som har været medlem af mere end et udvalg, gælder tallet det udvalg, hvor fraværet var størst.” Under grafikken var endnu en artikel med overskriften ”Magt: Hvad giver størst indflydelse i Bruxelles?” med underrubrikken: ”Danske parlamentarikere er uenige om vejen til indflydelse i EU. Opsyn med politikeres arbejde skærper konkurrencen om at blive set og hørt.” Af artiklen fremgik følgende: ”Der er stor forskel på, hvordan de danske parlamentarikere forvalter deres arbejde i Bruxelles. Det viser en opgørelse, som Politiken har lavet. […] Politiken har udarbejdet en rangliste på baggrund af fire forhold. Vi har opregnet antallet af ordførerskaber og skyggeordførerskaber. Og vi har registreret, hvor mange udvalgsmøder den enkelte politiker har deltaget i, og hvor hyppigt de hver især har stemt i plenarsalen. Opgørelsen kan ifølge Bjarke Møller, chef for Tænketank Europa under Dansk Industri, være en fin pejling på, hvordan de danske medlemmer gebærder sig som europaparlamentarikere. ”Det giver et godt og præcist billede af, hvad de rent faktisk har lavet i hele perioden, og hvor de har lagt deres indsats. Der er klare forskelle mellem de forskellige politikere”, siger Bjarke Møller. Andre aktiviteter tæller også Optællingen vækker dog harme blandt flere af parlamentarikerne – især dem der ligger i den tunge ende. [herefter følger blandt andet citater fra [Politiker A] (V), [Politiker H] (K), og [Politiker D] (S).] Møder kontra korridorsnak Det er imidlertid vanskeligt at måle, hvor aktive og indflydelsesrige de enkelte EU-politikere er, understreger Mads Dagnis Jensen [forsker ved Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet]. Nogle politikere har magtfulde udvalgsposter, som optager en stor del af deres tid, mens andre er gode til mere uformel korridorsnak mellem møder og afstemninger. [Klager] (S) er formand for den socialdemokratiske gruppe i Europaparlamentets ligestillingsudvalg. Det er ifølge hende forklaringen på, at hun er fraværende ved over halvdelen af møderne i industriudvalget, hvor hun også er fuldt medlem. ”Det giver ikke indflydelse at sidde til udvalgsmøderne – det giver indflydelse via udvalgsmedlemskab at få poster som ordførerskaber og gruppeformandsposter”, siger hun. Hendes partifælle [Politiker B] deltager bevidst meget i sit udvalgsarbejde, hvor hun ifølge Politikens optælling er til stede i over 90 % af tiden. Modsat [Klager] mener hun, at det giver reel magt at sidde med til udvalgsmøderne – også i de sager, hvor hun ikke er ordfører. […]” Til højre for den nederste artikel er der en tekstboks: ”RESEARCHEN SÅDAN HAR VI GJORT Politiken har gennemgået flere end 2.000 mødeprotokoller fra de udvalg, som de 13 danske EU-parlamentarikere sidder eller har siddet i siden valget i 2009, og har noteret, om danskerne helt eller delvist deltog i møderne. Udvalgsarbejdet er derefter vægtet efter både postens karakter (næstformand, medlem eller stedfortræder) og efter medlemmets fremmøde i udvalget. OPLYSNINGERNE OM deltagelse i afstemningerne i plenarforsamlingen og opgaverne som ordfører og skyggeordfører er indsamlet hos www.europarl.europa.eu/ og www.votewatch.eu. Der er taget højde for, at [Politiker D] og [Politiker E] forlod parlamentet henholdsvis 12. december 2013 og 1. februar 2014. Deres afløsere [Politiker F] og [Politiker G], er på grund af deres korte medlemstid holdt uden for beregningerne.” Den 18. maj 2014 gjorde [Klager] Politiken opmærksom på, at hun ikke i netudgaven af artiklen havde fået lov til at kommentere tallene. Den 19. maj 2014 kl. 14.26 bragte politiken.dk artiklen ”Magt: Hvad giver størst indflydelse i Bruxelles?” med [Klager]s kommentarer. Til artiklen af 17. maj 2014 tilføjede politiken.dk følgende: ” PRÆCISERING FRA LÆSERNES REDAKTØR: I Politikens opgørelse figurerer medlemmer, der sidder i mere end et udvalg, kun med deres højeste fraværsprocent. [Klager] (S) er således noteret for en fraværsprocent på 56, hvilket er den højeste i opgørelsen og er helt korrekt hvad angår industriudvalget, men i ligestillingsudvalget er hendes fraværsprocent 22, og det fremgår ikke. På samme måde står den fratrådte [Politiker E] (N) alene som fraværende i 48 procent af tiden, men i sit andet udvalg har han et fravær på 25 procent. Det ville efter min vurdering være mere retvisende også at nævne de to lavere fraværsprocenter for de to medlemmer. Jeg skal dog understrege, at der er taget højde for samtlige oplysninger i det store skema over alle medlemmernes indsats.” Den 20. maj 2014 bragte Politiken i Læsernes Redaktørs spalte ”FEJL & FAKTA” på side 2 en lignende præcisering. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at artiklen ”EU-politikere har stort mødefravær” bryder med god presseskik. I artiklens underrubrik er hun udnævnt til at være den mest fraværende i Europa-parlamentets udvalgsarbejde: ”Blandt de mest fraværende er [Klager] og [Politiker A].” Baggrunden for postulatet er Politikens gennemgang af de danske parlamentarikeres deltagelse i Europa-Parlamentets udvalgsmøder. Men Politiken har ikke faktuel dækning for underrubrikkens påstand. I modsætning til de øvrige medlemmer af Europa-Parlamentet, så er [Politiker E] og [Klager] fuldgyldige medlemmer af to udvalg. Denne yderst relevante oplysning vælger Politiken at tilbageholde i deres artikel, da de udelukkende opgør fraværet fra udvalgsmøderne ud fra det udvalg, hvor medlemmerne har størst fravær. [Klager]s samlede deltagelse i Europa-Parlamentets udvalg fra 2009 til 2014 bliver derfor kun målt ud fra hendes fravær i Industriudvalget (ITRE), hvor hendes fraværsprocent er på 56 %. Artiklen beskriver ikke [Klager]s deltagelse eller fravær i Ligestillingsudvalget (FEMM), hvor [Klager] ikke bare er medlem, men også koordinator (gruppeformand). Positionen som koordinator i udvalget gør, at [Klager] må prioritere møderne i Ligestillingsudvalget. Her har hun en fraværsprocent på 22 %. Det tal nævnes ikke af Politiken. Flere af udvalgsmøderne afholdes på samme tid. Alene i 2014 har der været 13 møder i Industriudvalget og otte møder i Ligestillingsudvalget, heraf var fem møder sammenfaldende. Selv hvis [Klager] havde været til stede ved alle møder i Ligestillingsudvalget, ville hun alligevel have et fravær på 38 % i Industriudvalget, da det ikke er muligt at være to steder på samme tid. Der er dermed ikke dækning for artiklens hovedpåstand i underrubrikken. Politikens påstand understøttes af artiklens tilhørende søjlegrafik, hvor fejlen gentages. Af grafikken fremstår det som om, [Klager] kun går til møder i ét udvalg. [Klager] forklarede det til Politikens journalister, da de under valgkampen til Europa-Parlamentet kontaktede hende for at få en kommentar til hendes fraværsprocent. [Klager] var derfor meget forundret, da hun åbnede avisen d. 18. maj 2014 og kunne konstatere, at Politiken i den omtalte artikel hverken citerede hende eller redegjorde for, at hun var medlem af to udvalg. I Politikens avisudgave var temaet om medlemmernes aktiviteter opdelt i tre dele: Den omtalte fejlagtige artikel, en grafik og yderligere en artikel, hvor [Klager] og flere parlamentarikere får mulighed for genmæle. Sidstnævnte artikel blev ikke lagt på nettet, og tallene med de 22 procent fravær bliver ikke nævnt. I avisudgaven får [Klager] kun mulighed for at forklare, at hendes lave deltagelse skyldes tilstedeværelse i et andet udvalg. Derfor fremgår [Klager]s fraværsprocent på 22 procent fra Ligestillingsudvalget altså ikke nogen steder. Samlet efterlod Politikens artikel det indtryk hos læserne, at [Klager] ikke passede sit arbejde i Europa-Parlamentet, hvilket [Klager] mener, hun gør. Skadevirkningen indtræder ifølge [Klager] for alvor, da Politiken vælger at publicere den fejlagtige artikel online allerede om natten til den 18. maj 2014, hvorefter den blev udsendt som telegram fra Ritzau og Berlingske Nyhedsbureau og dermed blev bragt i alle landets medier til Morgenradioavisen til TV2 News samt alle lokalaviser i løbet af ugen. Her blev [Klager] udråbt som den mest pjækkesyge af alle EU-parlamentarikere. Den efterfølgende præcisering nåede aldrig ud til de mange vælgere, som havde læst om [Klager]s fraværsprocent på politiken.dk og via de citathistorier, som i de følgende dage blev bragt i andre medier via Ritzau og Berlingske Nyhedsbureau. Ifølge [Klager] er det et skærpende forhold, at den kritisable artikel blev bragt blot én uge før Europa-Parlamentsvalget. I dagene efter Politikens artikel fik [Klager] talrige henvendelser fra vælgere, som ikke længere ønskede at stemme på hende, når hun alligevel aldrig var til stede i Europa-Parlamentet. [Klager] er ikke i tvivl om, at avisens artikel var medårsag til, at hun efter ti år i Europa-Parlamentet ikke blev genvalgt. 2.2 Politikens synspunkter Politiken har anført, at avisen den 18. maj 2014 bragte en bærende grafik, der ledsagede den påklagede artikel ”EU-politikere har stort mødefravær”. I grafikken figurerede tabellen ”fravær i udvalg”, hvor [Klager] blev nævnt som det danske medlem af Europa-Parlamentet, der har det højeste fravær: 56 %. Det fremgik af noten ”Sådan gjorde vi” ved siden af grafikken, at: ”For de få mep’er, som har været medlem af mere end et udvalg, gælder tallet det udvalg, hvor fraværet var størst.” Tallene i tabellen er korrekte. [Klager] og [Politiker E] har desuden haft to udvalgsposter. Deres lavere fraværsprocenter fra de andre udvalg, henholdsvis 22 og 25 procent, var ikke taget med i tabellen. Til gengæld indgik deres fraværsprocenter for begge udvalg i den samlede rangordning, hvor [Klager] optrådte på en delt femteplads. Hun optrådte derfor ikke på en sidsteplads. I en anden tabel blev det desuden noteret, at hun – hvad angår synlighed i danske medier – ligeledes befandt sig som nummer 5 ud af de 13 danske parlamentarikere. Som nævnt indgik alt udvalgsarbejde dog i den samlede beregning. Politiken har dog beklaget, at grafikken kan opfattes som mangelfuld på en måde, at det ikke er fair og retvisende, fordi [Klager] i tabellen figurerer med størst fravær på 56 procent, mens hendes fravær på 22 procent i Ligestillingsudvalget ikke fremgik af grafikken. Politiken.dk skal ligeledes beklage, at netavisen ved en fejl indledningsvis udelukkende bragte artiklen ”EU-politikere har stort mødefravær” og ikke også den ledsagende artikel ”Magt: Hvad giver størst indflydelse i Bruxelles?”. [Klager] kom derfor ikke til orde i fuldt omfang på nettet, før begge artikler var bragt. Det skete imidlertid omgående dagen efter, da hun gjorde opmærksom på problemet. [Klager]s kommentarer til fraværet blev imidlertid gengivet i begge de nævnte artikler. I artiklen ”EU-politikere har stort mødefravær” påpegede hun, at de officielle protokoller over fremmødet ikke viser, hvor mange møder parlamentarikere reelt har deltaget i, og i artiklen ”Magt: Hvad giver størst indflydelse i Bruxelles?” blev hun refereret mere indgående for, at hun også er medlem af Ligestillingsudvalget. Da Politiken modtog [Klager]s klage, blev sagen behandlet af Læsernes Redaktør, der 20. maj 2014 i avisen kritiserede den mangelfulde tabel. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Karsten Kolding. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde jf. punkt A.1 og A.4. Politiken offentliggjorde en fraværsstatistik og medtog i den forbindelse fraværsprocenten for det udvalg, hvor fraværet var størst. Det fremgår af noten til grafikken – om end med lille skrifttype. Det fremgår således af grafikken, hvilke oplysninger, der er medtaget. Grafikken er på denne baggrund korrekt. Nævnet finder imidlertid, at Politiken burde have oplyst, at det ikke var fysisk muligt for [Klager] at have en fraværsprocent på nul procent i både Industriudvalget og Ligestillingsudvalget, da flere møder var sammenfaldende. Udeladelsen er egnet til at øge skadevirkningen af artiklen, og nævnet udtaler kritik af Politiken for at udelade den væsentlige oplysning. I papirudgaven bliver begge artikler bragt samtidigt, hvorfor [Klager] får lov til at svare på angrebet om sit fravær. Til forskel fra avisudgaven af Politiken, bringer politiken.dk i første omgang kun artiklen ”EU-politikere har stort mødefravær” , der indeholder et angreb på [Klager]. Hendes svar, som fremgår af artiklen ”Magt: Hvad giver størst indflydelse i Bruxelles?” , bliver derimod først bragt halvandet døgn efter. Pressenævnet finder, at politiken.dk – som erkendt – burde have bragt de to artikler samtidig. Læseren har ikke haft mulighed for at læse [Klager]s forsvar i sammenhæng med angrebet. Berigtigelse Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktørens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7. Politiken.dk indsatte en præcisering fra Læsernes Redaktør i slutningen af artiklen ”EU-politikere har stort mødefravær” , samtidig med, at ”Magt: Hvad giver størst indflydelse i Bruxelles?” blev lagt på sitet. Politiken.dk bragte derimod ikke en selvstændig artikel med præciseringen fra Læsernes Redaktør på politiken.dk. Pressenævnet finder, at det af hensyn til nye læsere var hensigtsmæssigt, at politiken.dk bragte artiklen med den indarbejdede rettelse. Læsere af den oprindelige artikel uden præciseringen kan ikke forventes på ny at klikke ind på artiklen og på den måde blive gjort bekendt med tilføjelsen. Disse læsere har således ikke fået tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksomme på præciseringen, som derfor – i tillæg med artiklen med den indarbejdede rettelse – burde have været bragt særskilt på websitet som en nyhed med samme placering som den oprindelige artikel. Pressenævnet udtaler derfor kritik af politiken.dk for en utilstrækkelig berigtigelse. Pressenævnet finder heller ikke, at præciseringen i papirudgavens faste rubrik ”FEJL & FAKTA” gav læserne tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksom på rettelsen. Nævnet har herved lagt vægt på, at præciseringen er bragt med en væsentlig mindre skrifttype og uden nogen selvstændig rubrik. I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Politiken og politiken.dk at offentliggøre følgende: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Politiken [underrubrik] Politiken undlod væsentlige oplysninger i artikel om EU-politiker [Klager]s fravær. [tekst] En uge før valget til Europaparlament bragte Politiken artiklen ”EU-politikere har stort mødefravær”. Heri stod, at [Klager] var et af de to danske medlemmer af Europa-Parlamentet med størst fravær. Artiklen var illustreret af en grafik over politikernes fravær målt på det udvalg, de forsømte mest. [Klager] stod som den politiker med størst fravær, 56 procent. Politiken undlod at gøre opmærksom på, at det ikke var fysisk muligt for [Klager] at være til stedet ved alle møder, da to af hendes udvalg flere gange holdt møder samtidigt. Pressenævnet kritiserer Politiken for ikke at tage en så væsentlig oplysning med. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på: pressenaevnet.dk” Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt. Afgjort den 21. august 2014

Versioner

1. 2014-08-23