Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9633@2014-08-23/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00660

Resumé Omtale af tiltalt udløser ikke kritik Trods unøjagtigheder i Ekstra Bladets artikel ”Tiltalt for svindel for 100 millioner” finder Pressenævnet ikke tilstrækkelig grund til kritik. Heller ikke af, at Ekstra Bladet rettede henvendelse til tiltaltes advokat i stedet for tiltalte for en udtalelse. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være krænkende, skal forelægges den, der kan være krænket, jf. A.1 og A.3. På baggrund af (det udaterede) anklageskrift mod blandt andre [Klager] lægges det til grund, at han er tiltalt for skyldnersvig (straffeloven § 283) af særlig grov beskaffenhed og bedrageri (straffeloven § 279) af særlig grov beskaffenhed (anklageskriftets forhold 1, 2, 3, 4a, 4b og 8). I alt er [Klager] ifølge anklageskriftet tiltalt for skyldnersvig og bedrageri for i alt 108.554.447 kroner. Til forhold 1 er nedlagt en subsidiær påstand om, at [Klager] i stedet bliver dømt efter bestemmelsen vedrørende underslæb (straffeloven § 278) af særlig grov beskaffenhed. Den principale påstand er den påstand, som en part i en retssag først og fremmest ønskes taget til følge. Den subsidiære påstand er den påstand, som en part ønsker taget til følge, hvis der ikke gives medhold i den principale påstand. Dømmes en part efter den principale påstand ses der bort fra den subsidiære påstand. Pressenævnet finder det beklageligt, at omtalen kan give indtryk af, at den subsidiære påstand om underslæb er en del af den principale tiltale. I den konkrete sammenhæng finder nævnet imidlertid, at forholdet ikke er tilstrækkeligt til at udtale kritik. Af Ekstra Bladets artikel fremgår, at: ”Anklageskriftet fra Nordsjællands Politi, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, lyder blandt andet på skyldnersvig og bedrageri og er ifølge politiet sket i forbindelse med en handel med ejendomme for 800 mio. kroner i 2009.” Af anklageskriftet fremgår beløbet på de forhold, der ligger til grund for tiltalen, ikke. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt anklageskriftets tiltalepunkter udspringer af ejendomshandler til en værdi på 800 millioner kroner. Uanset om oplysningen er korrekt, finder nævnet ikke, at forholdet i sammenhængen er af en sådan karakter, at der er grundlag for kritik. Af Ekstra Bladets artikel fremgår videre følgende: ”Siden har [Klager] desuden været aktiv i [Selskab 2], som han blandt andet har været direktør for, ligesom han via et selskab i Dubai har leveret ydelser til selskabet.” På baggrund af udskriftet af 19. november 2013 fra Selskabsstyrelsen lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i knap tre måneder i 2011 var direktør i selskabet [Selskab 3] ApS (nu [Selskab 2] ApS), ligesom han ifølge egne oplysninger efterfølgende har haft konsulentopgaver for selskabet. På denne baggrund lægger nævnet til grund, at oplysningerne i artiklen den 8. maj 2014 er korrekte. Forud for artiklens offentliggørelse forsøgte Ekstra Bladet at indhente [Klager]s kommentarer via hans forsvarsadvokat. Advokaten oplyste – og gentog ved e-mail af 9. maj 2014 – at [Klager] ikke havde kommentarer ud over, at han var uskyldig. Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere avisen for udelukkende at rette henvendelse til klagers advokat, der varetager [Klager]s interesser. Advokatens udtalelse til avisen er gengivet i artiklen. Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Genmæle I medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 1, skal en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Under henvisning til det ovenfor anførte under god presseskik, finder Pressenævnet, at omtalen af tiltalepunkterne og [Selskab 2] ApS er korrekte oplysninger, mens beløbet på ejendomshandlerne i sammenhængen ikke er en oplysning, der er egnet til at påføre klager skade af betydning. [Klager] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra Bladet den 8. maj 2014, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle. 1 Sagsfremstilling Ekstra Bladet bragte den 8. maj 2014 på side 11 artiklen ”Tiltalt for svindel for 100 millioner” med underrubrikken: ”RISIKERER FÆNGSEL: Ejendomsfallenten [Klager] er sammen med to samarbejdspartnere centrum i sag om grov økonomisk kriminalitet.” Af artiklen fremgår følgende: ”Den kontroversielle ejendomsfallent [Klager] er centrum i en af de senere års største sager om økonomisk svindel. Sammen med to andre tiltalte anklages [Klager] for at have begået grov økonomisk kriminalitet og snydt kreditorer for over 100 mio. kr. Dermed bliver sagen den seneste i rækken af opsigtsvækkende opgør med en lang række af finanskrisens største ejendomsmatadorer, hvoraf flere nu er blevet sendt bag tremmer. […] Handel for 800 mio. Anklageskriftet fra Nordsjællands Politi, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, lyder blandt andet på skyldnersvig og bedrageri og er ifølge politiet sket i forbindelse med en handel med ejendomme for 800 mio. kroner i 2009. Her mener anklagemyndigheden, at [Klager] sammen med en forretningspartner indbyrdes har lavet en række transaktioner med det formål at berige sig selv på bekostning af en række kreditorer. Det gælder blandt andet en opsigtsvækkende aftale, hvor [Klager] via firmaet [Firma 1] fik en række lejekontrakter i hans forretningspartners ejendomme kort før en truende konkurs, der var lavet på meget gunstige vilkår. På den måde kunne [Klager], ifølge anklagerne, selv fremleje ejendommene til en højere pris og tjene penge på det, alt imens ejendommenes kreditorer led tab både i manglende indtægter ligesom ejendommene stort set blev usælgelige. – Det er glædeligt, at det er kommet så langt, så retten må tage stilling til, om de handler, der blev lavet, er ulovlige, siger advokat Pernille Bigaard fra firmaet Plesner, der som kurator har repræsenteret kreditorerne i den omfattende sag. Boede i kæmpepalæ Ekstra Bladet har tidligere beskrevet […]. Siden har [Klager] desuden været aktiv i [Selskab 2], som han blandt andet har været direktør for, ligesom han via et selskab i Dubai har leveret ydelser til firmaet. [Klager]s forsvarer, Michael Juul Eriksen, siger til Ekstra Bladet, at fallenten nægter sig skyldig. – Min klient glæder sig til at komme i gang med sagen. Han nægter sig skyldig og ser frem til at få en afklaring, siger advokaten og understreger, at [Klager] ikke har yderligere kommentarer til sagen.” Til artiklen var indsat et persongalleri under overskriften ”FINANSKRISENS FALLEREDE EJENDOMSMATADORER”. Til omtalen af [Klager] fremgår følgende: ”Tiltalt i maj 2014 for bedrageri, underslæb og skyldnersvig for i alt 108 mio. kr. To øvrige er tiltalt i sagen. Dom: Sagen skal for Retten i Lyngby, men er endnu ikke berammet.” [Klager] anmodede den 8. maj 2014 Ekstra Bladet om at få bragt et genmæle over for artiklen. Det afviste bladet samme dag. [Klager]s klage er indbragt for nævnet den 9. maj 2014. Yderligere oplysninger Ekstra Bladet havde forud for artiklen kontaktet [Klager]s forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen for at få en kommentar til artiklen. Advokaten sendte den 9. maj 2014 følgende mail til Ekstra Bladet: ”[…] Jeg skal endvidere for en god ordens skyld bekraefte at jeg onsdag d. 7 kl. 14.18 havde en et minut og 57 sekunder samtale med [journalisten] hvor jeg oplyste at vi ikke havde kommentarer til sagen udover at han naegtede sig skyldig. Jeg oplyste endvidere at man ikke ville klage over ikke at vaere hoert fordi man jo havde kontaktet undertegnede. […]” Af et udateret anklageskrift fra Nordsjællands Politi fremgår det, at [Klager] og to andre ved Retten i Lyngby er tiltalt for en række forhold. [Klager] er tiltalt for seks forhold (forhold 1, 2, 3, 4a, 4b og 8 i anklageskriftet). Af anklageskriftet fremgår det, at [Klager] er tiltalt for skyldnersvig (straffeloven § 283) af særlig grov beskaffenhed og bedrageri (straffeloven § 279) af særlig grov beskaffenhed. I alt er [Klager] ifølge anklageskriftet tiltalt for skyldnersvig og bedrageri af særlig grov beskaffenhed for i alt 108.554.447 kroner. Til forhold 1 er nedlagt såvel en principal som en subsidiær påstand. Ifølge den principale påstand kræves [Klager] dømt efter bestemmelsen vedrørende skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed. Ifølge den subsidiære påstand kræves [Klager] dømt efter bestemmelsen vedrørende underslæb (straffeloven § 278) af særlig grov beskaffenhed. I relation til [Selskab 2] ApS har Ekstra Bladet henvist til Pressenævnets kendelse af 20. marts 2014 i sag nr. 13-70-00570, [Person A] og [Klager] mod Ekstra Bladet. Af kendelsen fremgår blandt andet følgende: ”[Kendelsens side 10, punkt ”1 Sagsfremstilling”] Firmaet [Selskab 2 ApS] selv hævder, at [Klager] kun tager sig af mindre opgaver for it og teknik, men realiteten er, at [Klager] både har været direktør i selskabet, ligesom han efter sin påståede exit har indsat hele to direktører. [side 17] Af udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 19. november 2013 fremgår det, at [Klager] sad i direktionen for [Selskab 3] ApS (senere kaldet [Selskab 2] ApS) fra den 1. september – 23. november 2011 . [Kendelsen side 20, punkt ”2.1 [Person A] og [Klager]s synspunkter”] I forhold til artiklen den 30. oktober 2013 har [Klager] har blandt andet anført, at hans forbindelse til [Selskab 2] ApS udelukkende består i konsulentopgaver. [Kendelsen side 30, punkt ”3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse”] På baggrund af udskriften fra Det Centrale Virksomhedsregister lægger nævnet til grund, at [Klager] fra 1. september – 23. november 2011 var direktør for [Selskab 2] ApS. Hertil kommer, at direktøren for det hollandske firma Tempohousing, der skulle levere containerboligerne, henviste til [Klager] i relation til kontakt med journalister. Det fremgår videre af artiklen, at selskabet oplyser, at [Klager] tager sig af mindre it-opgaver og teknik. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere omtalen af [Klager]s tilknytning til [Selskab 2] ApS.” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at der er flere påstande i artiklen, som er faktuelt forkerte, ligesom det er i strid med god presseskik at udstille en person som dømt, når retssagen endnu ikke er startet. Af artiklen fremgår det, at der er foretaget ejendomshandler for 800 millioner kroner. Det er ikke det, der fremgår af anklageskriftet. Af artiklen fremgår det ligeledes, at [Klager] skulle have begået kriminalitet og snyd for over 100 millioner kroner. Det er også i strid med anklageskriftet. Det fremgår heller ikke af anklageskriftet, at han skulle have begået bedrageri, underslæb og skyldnersvig. Ekstra Bladet får det i artiklen til at fremstå som om, [Klager] har ejet [Selskab 2] ApS, men det er ikke tilfældet. [Klager] har udelukkende fungeret som konsulent i den tid, hvor firmaet har heddet [Selskab 2] ApS. Ekstra Bladet har kun kontaktet hans forsvarsadvokat og ikke ham selv. Det har i forhold til tidligere historier været fast praksis, at Ekstra Bladet har kontaktet [Klager] selv, og han stiller sig uforstående overfor, at denne praksis var ændret i forhold til den påklagede artikel. Såfremt avisen ikke ville kontakte ham, kunne Ekstra Bladet have læst hans holdning på hans blog. Han er berettiget til at få bragt et genmæle. 2.2 Ekstra Bladets synspunkter Ekstra Bladet har anført, at den kriminalitet, som [Klager] er tiltalt for ”ifølge politiet”, er sket i forbindelse med ejendomshandler for ca. 800 millioner kroner. Den oplysning har Ekstra Bladet modtaget fra kilder i politiet. Oplysningerne er således korrekte, og det fremgår af Ekstra Bladets artikel, at oplysningen stammer fra politiet. Det fremgår ikke af artiklen – som anført i klagen – at oplysningen er fra anklageskriftet. Det fremgår dog af anklageskriftet, at tiltalen stort set udelukkende vedrører forhold, som relaterer sig til en række udlejningsejendomme, herunder indgåelsen af en lang række usædvanlige lejekontrakter til fordel for [Klager] og tilegnelsen af købesummer for solgte ejendomme mv. Det fremgår videre af anklageskriftet, at [Klager] er tiltalt for skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed og bedrageri. De beløb, som der er rejst tiltale for, omfatter ifølge anklageskriftet følgende beløb: Forhold 1: kr. 1.094.907 og kr. 140.000 Forhold 2: kr. 82.000.000 Forhold 3: kr. 560.000 Forhold 4a: kr. 11.759.565 Forhold 4b: kr. 12.000.000 Forhold 8: kr. 1.000.000 Samlet er der således rejst tiltale for mere end kr. 100.000.000 (i alt 108.554.447). Vedrørende det forhold, at tiltalen omfatter skyldnersvig mv. for 108 millioner kroner, har Ekstra Bladet henvist til ovenstående bemærkninger samt til anklageskriftet. Det fremgår af anklageskriftet, at ét anklagepunkt (forhold 2) vedrører skyldnersvig for 82 millioner kroner. Vedrørende [Selskab 2] ApS har Ekstra Bladet henvist til Pressenævnets kendelse af 20. marts 2014 i sag 13-70-00570, [Person A] og [Klager] mod Ekstra Bladet. Oplysningerne i Ekstra Bladet er korrekte og gengiver blot i kort form, at klager har haft relationer til [Selskab 2] ApS. Ekstra Bladet havde forud for artiklen kontaktet [Klager]s forsvarsadvokat og derigennem fået at vide, at klager ikke havde nogen kommentarer til sagen, men at han nægter sig skyldig. Det er gengivet i artiklen. Forsvarsadvokaten blev bedt om at give [Klager] besked om Ekstra Bladets henvendelse. Hertil svarede forsvarsadvokaten, at klager ikke havde kommentarer til sagen. Det er bekræftet i advokatens e-mail af 9. maj 2014. Ekstra Bladet havde således forelagt sagen for klager og gengivet [Klager]s hovedsynspunkt, nemlig at han erklærer sig uskyldig i anklagerne og ser frem til en retssag, der kan ”rense” ham. Oplysningerne i artiklen er korrekte, og Ekstra Bladet finder ikke, der er grundlag for et genmæle. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Karsten Kolding. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være krænkende, skal forelægges den, der kan være krænket, jf. A.1 og A.3. På baggrund af (det udaterede) anklageskrift mod blandt andre [Klager] lægges det til grund, at han er tiltalt for skyldnersvig (straffeloven § 283) af særlig grov beskaffenhed og bedrageri (straffeloven § 279) af særlig grov beskaffenhed (anklageskriftets forhold 1, 2, 3, 4a, 4b og 8). I alt er [Klager] ifølge anklageskriftet tiltalt for skyldnersvig og bedrageri for i alt 108.554.447 kroner. Til forhold 1 er nedlagt en subsidiær påstand om, at [Klager] i stedet bliver dømt efter bestemmelsen vedrørende underslæb (straffeloven § 278) af særlig grov beskaffenhed. Den principale påstand er den påstand, som en part i en retssag først og fremmest ønskes taget til følge. Den subsidiære påstand er den påstand, som en part ønsker taget til følge, hvis der ikke gives medhold i den principale påstand. Dømmes en part efter den principale påstand ses der bort fra den subsidiære påstand. Pressenævnet finder det beklageligt, at omtalen kan give indtryk af, at den subsidiære påstand om underslæb er en del af den principale tiltale. I den konkrete sammenhæng finder nævnet imidlertid, at forholdet ikke er tilstrækkeligt til at udtale kritik. Af Ekstra Bladets artikel fremgår, at: ”Anklageskriftet fra Nordsjællands Politi, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, lyder blandt andet på skyldnersvig og bedrageri og er ifølge politiet sket i forbindelse med en handel med ejendomme for 800 mio. kroner i 2009.” Af anklageskriftet fremgår beløbet på de forhold, der ligger til grund for tiltalen, ikke. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt anklageskriftets tiltalepunkter udspringer af ejendomshandler til en værdi på 800 millioner kroner. Uanset om oplysningen er korrekt, finder nævnet ikke, at forholdet i sammenhængen er af en sådan karakter, at der er grundlag for kritik. Af Ekstra Bladets artikel fremgår videre følgende: ”Siden har [Klager] desuden været aktiv i [Selskab 2], som han blandt andet har været direktør for, ligesom han via et selskab i Dubai har leveret ydelser til selskabet.” På baggrund af udskriftet af 19. november 2013 fra Selskabsstyrelsen lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i knap tre måneder i 2011 var direktør i selskabet [Selskab 3] ApS (nu [Selskab 2] ApS), ligesom han ifølge egne oplysninger efterfølgende har haft konsulentopgaver for selskabet. På denne baggrund lægger nævnet til grund, at oplysningerne i artiklen den 8. maj 2014 er korrekte. Forud for artiklens offentliggørelse forsøgte Ekstra Bladet at indhente [Klager]s kommentarer via hans forsvarsadvokat. Advokaten oplyste – og gentog ved e-mail af 9. maj 2014 – at [Klager] ikke havde kommentarer ud over, at han var uskyldig. Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere avisen for udelukkende at rette henvendelse til klagers advokat, der varetager [Klager]s interesser. Advokatens udtalelse til avisen er gengivet i artiklen. Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Genmæle I medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 1, skal en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Under henvisning til det ovenfor anførte under god presseskik, finder Pressenævnet, at omtalen af tiltalepunkterne og [Selskab 2] ApS er korrekte oplysninger, mens beløbet på ejendomshandlerne i sammenhængen ikke er en oplysning, der er egnet til at påføre klager skade af betydning. [Klager] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle. Afgjort den 21. august 2014

Versioner

1. 2014-08-23