Gelex

Skrivelse om, hvorvidt et medlem af et byråd, der har vedtaget bødeforelæg for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1, er valgbar\n(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 29. september 2014 til et byråd)

GældendeVersion 2014-11-07
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9890@2014-11-07/da

Indhold
  1. Indledning

Skrivelse om, hvorvidt et medlem af et byråd, der har vedtaget bødeforelæg for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1, er valgbar (Valgbarhedsnævnets skrivelse af 29. september 2014 til et byråd)

Ved e-mail af 26. juni 2014 har byrådet i X Kommune i henhold til § 101, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem N. N. har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1. Det fremgår af sagen, at pågældende i tiden forud for den …… til en journalist uberettiget har videregivet fortrolige oplysninger, som var meddelt N. N. som medlem af Børn- og Ungeudvalget i X Kommune, idet N. N. udleverede oplysninger om to svært anbringelige drenge, herunder blandt andet oplysninger om drengenes navne, kriminelle forhold, misbrugsproblemer samt oplysninger om institutionsanbringelse. Forseelsen er straffet med en bøde på 3.000 kroner. I den anledning skal det meddeles, at Valgbarhedsnævnet finder det overvejende betænkeligt at fastslå, at den begåede forseelse – uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd – i almindeligt omdømme går den pågældende uværdig til at være medlem at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale og regionale valglovs § 4. Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Versioner

  1. 2014-11-07