Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

GældendeVersion 2012-10-18
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9985@2012-10-18/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et bilfirma på deres hjemmeside reklamerede med gratis skobokse til kvinder. Nævnet fandt, at indklagede havde handlet i strid med ligestillingsloven, ved kun at tilbyde kvinder en gratis skoboks på deres hjemmeside.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et bilfirma på deres hjemmeside reklamerede med gratis skobokse til kvinder. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med ligestillingsloven, at et firma på deres hjemmeside, reklamerede med gratis skobokse til kvinder. Sagsfremstilling Der er klaget over, at et firma på deres hjemmeside har reklameret med gratis skobokse til kvinder. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at der er tale om forskelsbehandling, da mænd ikke modtog en skoboks i forbindelse med et weekendarrangement. Indklagede gør gældende, at klager ikke har tilmeldt sig det arrangement, som gav adgang til den gratis skoboks. Klager har heller ikke henvendt sig til indklagede for at høre muligheden for at få udleveret en skoboks. Indklagede nævner, at alle, der tilmeldte sig indklagedes arrangement, i praksis kunne få en gratis skoboks. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede har handlet i strid med ligestillingsloven, ved kun at tilbyde kvinder en gratis skoboks på deres hjemmeside.

Versioner

  1. 2012-10-18