Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10001@2015-08-13/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - lejeaftale - ej medhold

J. nr. 2014-6811-39883 Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at lejlighederne i en udlejningsejendom kun kunne lejes af enlige kvinder. Lejlighederne havde fælles bad på gangen og var i øvrigt indrettet, så beboerne boede meget tæt på hinanden. Ligebehandlingsnævnet fandt, at hensynet til blufærdigheden var et legitimt formål i relation til ligestillingsloven. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med udlejning af en lejlighed i en ejendom, der er forbeholdt enlige kvinder. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det er ikke i strid med ligestillingsloven, at lejlighederne i den pågældende ejendom er forbeholdt enlige kvinder. Sagsfremstilling En mand har klaget over, at et boligselskab annoncerede med en lejlighed forbeholdt enlige kvinder. Boligselskabet, der administrerer ejendommen for en boligforening, annoncerede på sin hjemmeside med en ledig 2-værelses lejlighed. Lejligheden var forbeholdt enlige kvinder, og badeværelset skulle deles med naboen. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at det ikke kan være rigtigt, at man i 2014 skal være kvinde for at kunne leje en lejlighed i den pågældende ejendom. Der er i dag masser af kvindekrisecentre i Danmark. Hvis ikke boligerne i den pågældende ejendom er et kvindekrisecenter med vagt, overvågning og dørtelefoner, så kan klager ikke se, at der noget, der gør, at mænd ikke kan bo der. Der er mange andre steder i Danmark, hvor beboerne deler bad, uden at det er forbeholdt kvinder. Der bor i øvrigt masser af mænd i den ejendom, som deler parkeringsplads med den pågældende ejendom, der er forbeholdt kvinder. Indklagede henviser til, at ejendommen oprindeligt blev bygget som boliger til ældre enlige kvinder. Da ejendommen blev bygget i 1942, var det en betingelse for at få tilsagn om statslån, at ejendommen kun blev beboet af kvinder. Ejendommen består af små værelser med fælles bad på gangen. Der udlejes udelukkende til enlige kvinder. Ejendommen er i praksis indrettet, så beboerne bor meget intimt med hinanden. Ejendommen fungerer som et roligt sted for kvinder, som har behov for en tilværelse uden mænd. Ejendommen kan beskrives som en mellemting mellem det almindelige boligmarked og kvindekrisecentre. Der har tidligere været et formaliseret samarbejde med en kvindeforening, som disponerede direkte over nogle af værelserne. Udlejningsreglerne er i øvrigt godkendt af kommunen med henvisning til de fleksible udlejningsregler inden for den almene sektor, jævnfør bekendtgørelse om udlejning af almene boliger. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn gælder blandt andet for alle organisationer, som leverer tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Ligestillingsloven er ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Ligestillingsloven gennemfører dele af Rådets direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til varer og tjenesteydelser. Det følger af den 16. indledende betragtning til dette direktiv, at forskelsbehandling kun kan accepteres, hvis den er begrundet i et legitimt formål. Et legitimt formål kan for eksempel være hensynet til privatlivets fred og blufærdigheden. Enhver begrænsning bør være hensigtsmæssig og nødvendig. Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at ejendommen historisk har været og er beboet af enlige kvinder, og at baggrunden herfor er hensynet til beboernes blufærdighed, idet der er fælles bad på gangen, og ejendommen i øvrigt er indrettet, så beboerne bor meget intimt med hinanden. Ligebehandlingsnævnet finder, at dette hensyn til blufærdigheden er et legitimt formål i relation til ligestillingsloven, og at midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde dette formål. Det er således ikke i strid med ligestillingsloven, at lejlighederne i den pågældende ejendom kun udlejes til kvinder. Klager får derfor ikke medhold i klagen. <2014-6811-39883>

Versioner

1. 2015-08-13