Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10021@2015-08-13/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - ej medhold

J. nr. 2014-6810-41233 En 65-årig projektleder blev afskediget med henvisning til, at han ikke levede op til virksomhedens forventninger. De tre ældste projektledere hos indklagede, herunder klager blev opsagt. Den ene af dem har i 2014 fået medhold i Ligebehandlingsnævnet i J. nr. 2013-6810-56841 (link). Projektlederens fagforbund forhandlede sig efter opsigelsen frem til en afskedigelsesgodtgørelse. Nævnet fandt, at der var tale om en aftale om godtgørelse efter funktionærlovens § 2b, hvorfor nævnet godt kunne behandle sagen. Indklagede havde ikke løftet bevisbyrden for, at opsigelsen ikke var sket på grund af klagers alder. Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 500.000 kr., svarende til ni måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som projektleder. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som projektleder. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til dig på 500.000 kr. med procesrente fra den 14. juli 2014, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager blev ansat som projektleder den 18. august 2008 i den indklagede virksomhed. Klager fik ny chef omkring februar 2013. Den 2. februar 2013 kl. 14.15 blev der sendt en mail til klager fra en anden afdeling hos indklagede vedrørende løsning af nogle konkrete opgaver. Det fremgik heraf blandt andet, at: ". . . så overlader jeg det til jer selv at rydde op. Vi har gjort det for jer i flere år men det er jo komplet nytteløst, så det ønsker jeg ikke at spilde [] sparsomme resourcer med mere, hvilket jeg har gjort opmærksom på ved tidligere lejligheder." Klager svarede på mailen samme dag kl. 16.24 og med kopi til IT-direktøren. IT-direktøren hos indklagede har i mail af 3. februar 2013 skrevet til klager, at: "Dette er simpelthen ikke tilfredsstillende! Som jeg forstår [] mail, har vi bedt dem [()] gøre vores arbejde. Hvorfor har vi ikke sørget for at feje for egen dør først? Dette er blot endnu et eksempel på - berettiget - hovedrysten fra landene. Dette er ikke rettidig omhu! " Klager blev afskediget af sin nye chef den 18. april 2013. Afskedigelsen var begrundet med: "at du ikke lever op til de krav og forventninger, som virksomheden stiller til en person i din stilling." Klager var på afskedigelsestidspunktet 65 år. Ved brev af 3. maj 2013 anmodede klagers faglige organisation om en uddybende og dokumenteret redegørelse for begrundelsen, idet de forbeholdt sig retten til at rejse krav om godtgørelse for usaglig afsked i henhold til funktionærlovens § 2b. Indklagede meddelte den 12. juni 2013 klagers organisation, at de var parate til at tilbyde en godtgørelse på tre ugers løn, svarende til 40.000 kr., til fuld og endelig afklaring af sagen. I mail af 12. juni 2013 oplyste klagers faglige organisation, at indklagede havde valgt at opsige de tre ældste medarbejdere ud af en gruppe på ca. 15, hvilket gav anledning til at formode, at afskedigelserne var udtryk for aldersdiskrimination i strid med forskelsbehandlingsloven. Organisationen mente ikke, at indklagede kunne løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet i forskelsbehandlingsloven ikke var blevet krænket. Organisationen ønskede derfor en godtgørelse på 3-4 måneders løn. De gjorde samtidig opmærksom på, at de var bekendt med, at de øvrige medarbejdere havde rejst sag om aldersdiskrimination. Klagers faglige organisation indgik den 17. juni 2013 en aftale med indklagede, hvoraf det fremgik, at: "I forbindelse med fratrædelsen afregner [indklagede] en særlig godtgørelse på kr. 86.000. . . . Nærværende aftale er uden præjudice og til fuld og endelig afgørelse, idet der således ikke henstår flere udeståender parterne i mellem i forbindelse med ansættelsesforholdets afslutning." Klager underskrev aftalen. Klager har fremlagt en anbefaling fra sin tidligere chef dateret 1. april 2013, hvoraf det blandet andet fremgår, at: ". . . . [Klager] kommunikerer meget direkte med sine omgivelser, er meget ansvarlig, og har en meget realistisk tilgang til projektplanlægning. [Klager] besidder et "drive" som jeg har sat stor pris på. [Klager] fik et projekt som var kørt af sporet. . . . . . Projektet havde brug for en person som konstant kunne drive processen med at få indsamlet alle disse data, selvom om der var stor modstand i de enkelte lande med at udlevere disse data. [Klager] formåede på kort tid at overtage projektet, sætte sig ind i hvad projektet skulle levere, få struktur på det, og få kommunikeret til alle interessenter hvad projektet gik ud på, samt at begynde at få samlet alle de data ind som skulle bruges. For derved at skabe den rette fremdrift i projektet. . . . ." Den ene af de to kolleger, der blev afskediget samtidig med klager har fået sin sag afgjort ved Ligebehandlingsnævnet under j.nr. 2013-6810-58641. Det blev i kollegaens sag ikke bestridt, at de tre afskedigede var de tre ældste ud af 15 projektledere. Også kollegaen havde indgået forlig med indklagede og med en ordlyd svarende til ordlyden af klagers forlig. I kollegaens sag havde indklagede meddelt klagers advokat, at de udelukkende forholdt sig til en godtgørelse efter funktionærlovens § 2b ved forligsindgåelsen. Ligebehandlingsnævnet fandt derfor, at nævnet kunne behandle klagen. Kollegaen fik medhold i sin klage samt en godtgørelse svarende til ni måneders løn. Den anden kollega, der blev afskediget samtidig med klager indgik forlig med indklagede om betaling af godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Der var klager bekendt ingen, der var ældre, end de tre der blev afskediget. Der er for ham ingen tvivl om, at der er tale om aldersdiskriminering, hvilket indklagede også skriftligt har bekræftet overfor den af de to af klagers kolleger, de indgik forlig med efter forskelsbehandlingsloven. Klager henviser til, at hans sag er helt analog med kollegaens sag i Ligebehandlingsnævnets j.nr. 2013-6810-58641 bortset fra, at han havde været ansat i 5 år, og blev afskediget den 18. april 2013. Afskedigelsen kom som lyn fra en klar himmel, da der aldrig har været rejst tvivl om klagers arbejde eller hans indsats. Klager fik en kompensation for uberettiget afskedigelse i henhold til funktionærlovens § 2b. Han var ikke orienteret af sin faglige organisation om, at de havde rejst ligebehandlingskravet overfor indklagede, hvorfor han underskrev forliget uden at vide, hvad det indeholdt. Det er heller ikke nævnt i aftalen. Han blev presset af sin organisation til at skrive under, da repræsentanten derfra skulle på ferie, og ikke ønskede at vente til efter ferien. Som det fremgår af klagers mail af 2. februar 2013 reagerede han øjeblikkeligt på mailen af 2. februar 2013 med kopi til indklagedes IT-direktør. Alligevel svarede IT-direktøren, som det fremgår af mail af 3. februar 2013. Forhistorien var, at en anden afdeling hos indklagede hele tiden havde opdateret medlemmerne i IT-systemet, og der var ingen, der havde orienteret klager om en anden forretningsgang. Klager havde opdateret 62 lande med i alt 22.000 personer, og der var tale om relativt få personer (under 100), der ikke var opdateret, hvorfor kritikken fra IT-direktøren var helt uberettiget. Klager er desuden hele vejen blevet bakket op af sin daværende chef, som det fremgår af en anbefaling fra ham. Indklagede gør gældende, at Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetence til at behandle sagen, da parterne har indgået forlig vedrørende klagers krav i forbindelse med afskedigelsen - herunder krav efter forskelsbehandlingsloven. Subsidiært gør klager gældende, at afskedigelsen af klager ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven. Det må påhvile klager ved de ordinære domstole at godtgøre, at det under sagen rejste krav om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven ikke er indeholdt i det efterfølgende forlig. Til afgørelse af denne problemstilling kræves vidneførelse med videre. Sagen kan derfor ikke behandles af Ligebehandlingsnævnet. Kommunikationen mellem klager og hans faglige organisation er et internt mellemværende mellem disse parter og ændrer ikke på det faktum, at sagen er forligt. Forliget af 17. juni 2013 blev underskrevet af klager og indklagede, ligesom det blev opfyldt af indklagede. Der var tale om en godtgørelse svarende til 1½ måneds løn. Det er faktuelt forkert, når klager gør gældende, at spørgsmålet om aldersdiskrimination og forskelsbehandling ikke blev drøftet. Kravet efter forskelsbehandlingsloven er utvivlsomt indeholdt i forliget. Indklagede bestrider, at det var de tre ældste, der blev afskediget ved afskedigelsesrunden. Det bestrides også, at denne sag er analog med sagen i 2013-6810-58641, da det i mailkorrespondancen i den pågældende sag eksplicit er aftalt, at parterne ikke har taget højde for forskelsbehandlingsloven. Afskedigelsen af klager var begrundet i hans arbejdsindsats. Han var utallige gange blevet gjort opmærksom på, at hans arbejdsindsats var utilstrækkelig, hvilket fremgår af mailkorrespondancen mellem chefer og klager samt mellem kolleger og klager. Således fremgår det af fremlagte mails af 2. og 3. februar 2013, at klager ikke formåede at afslutte sine arbejdsopgaver. Indklagede har endvidere i mail af 10. juni 2013 til klagers faglige organisation oplyst, at deres IT-direktør havde udtrykt, at han ikke var tilfreds med, at han ofte var nødt til at følge meget op på klager. Dette er dog ikke ordret blevet formidlet til klager. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter forskelsbehandlingsloven. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle en lønmodtager på grund af alder i forbindelse med afskedigelse. Klagers faglige organisation forhandlede sig efter afskedigelsen frem til en "særlig godtgørelse" på 86.000 kr. Det er ikke præciseret i aftalen, efter hvilke bestemmelser godtgørelsen gives, men det er anført, at den er indgået til fuld og endelig afgørelse, således at der ikke henstår flere udeståender parterne imellem i forbindelse med ansættelsesforholdets afslutning. Indklagede havde i j.nr. 2013-6810-58641 direkte meddelt klager, at man udelukkende ville forholde sig til en godtgørelse efter funktionærlovens § 2b, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. Ordlyden af aftalen i aktuelle sag er dog den samme, som den der fremgik af indklagedes aftale med klagers kollega i Ligebehandlingsnævnet tidligere afgørelse. Ligebehandlingsnævnet må derfor lægge til grund at intentionen bag aftalen er den samme, dvs. at der er tale om en aftale om godtgørelse efter funktionærlovens § 2b. Ligebehandlingsnævnet vurderer på den baggrund, at nævnet kan behandle sagen, og det således ikke er nødvendigt med mundtlige parts- og vidneforklaringer, for at afgøre dette spørgsmål. Klager har oplyst, at det var de tre ældste projektledere, der blev afskediget. Klager har bestridt, at dette skulle være tilfældet. Det blev i Ligebehandlingsnævnets afgørelse i j.nr. 2013-6810-58641 lagt til grund, at det var de tre ældste, der blev afskediget. Indklagede har således ikke tidligere bestridt rigtigheden heraf, ligesom man ikke i aktuelle sag har uddybet, hvorfor man nu ikke mener, at dette er korrekt. Indklagede har heller ikke, på baggrund af klagers oplysninger om, at der ham bekendt ikke var nogen, der var ældre, oplyst, hvilken eller hvilke projektledere der var ældre end de tre afskedigede. Ligebehandlingsnævnet har derfor lagt til grund, at det var de tre ældste projektledere, der blev afskediget, og at klager derfor har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af alder. Det er herefter indklagede, der skal bevise, at man ikke helt eller delvist har lagt vægt på klagers alder i forbindelse med beslutningen om at opsige ham. Indklagede har fremlagt mailkorrespondance af 2. og 3. februar 2013, der udtrykker kritik af klagers opgavevaretagelse. Det er endvidere oplyst, at der har været yderligere utilfredshed med klager, hvilket dog ikke blev videreformidlet til klager og i øvrigt heller ikke er yderligere dokumenteret. Klagers tidligere chef har udtrykt stor tilfredshed med klagers arbejde. Ligebehandlingsnævnet finder herefter ikke, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af alder. Klager får derfor medhold i klagen. Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 500.000 kr. svarende til ca. 9 måneders løn. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen, herunder at der ikke foreligger tilsvarende undtagelsesvise omstændigheder som i Højesterets dom af 1. oktober 2014 (UfR 2015.1H). Indklagede skal herefter betale 500.000 kr. til klager med procesrente fra den 14. juli 2014, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. <2014-6810-41233>

Versioner

1. 2015-08-13