Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - kommuner - ej medhold

GældendeVersion 2015-08-13
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10026@2015-08-13/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - kommuner - ej medhold

J. nr. 2014-6811-65770 En far klagede over, at hans søns skole ikke orienterede ham ordentligt om sønnens skolegang. Klager havde ikke del i forældremyndigheden. Nævnet fandt, at de særlige omstændigheder omkring kontakten i forholdet mellem klageren og skolen relaterede sig til spørgsmålet om forældremyndigheden og ikke til klagers køn. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en skoles orientering af en far, der ikke har del i forældremyndigheden. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med ligestillingsloven i forbindelse med orientering af klager om sønnens skolegang. Sagsfremstilling Klager er far til en nu 14-årig søn, der går i skole i den indklagede kommune. Klager har ikke del i forældremyndigheden. Klager har fremlagt et omfattende bilagsmateriale, herunder korrespondance som han siden foråret 2011 har haft med blandt andet skolen og kommunen. I mail af 24. november 2014 meddelte skolelederen klager, at han ikke kunne anmode generelt om at blive orienteret, men at han kunne rette konkret henvendelse, hvilket han havde gjort. Skolen valgte denne gang at orientere klager skriftligt, og han ville snarest muligt modtage information. Klager modtog samme dag en mail fra skolen med skriftlig orientering om sønnens skolegang. Skolelederen meddelte i mail af 27. november 2014 klager, at han ville blive orienteret om sønnens resultater i de nationale tests via det forældrebrev, som alle forældre fik. De nationale tests plejede at foreligge i februar/marts. Skolen anså orienteringen i forhold til efterårets forældresamtaler for at være afsluttet. Kommunens chef for Center for Uddannelse og Pædagogik (centerchefen) oplyste i mail af 1. december 2014 til klager, at elevplanerne i 6. klasse var en portefolio, som eleven præsenterede til skole-hjem-samtalen. Lærerne var blevet bedt om at lave en anden elevplan for klagers søn til foråret. Centerchefen foreslog, at klager henvendte sig til skolen igen til foråret for at blive orienteret mest muligt. Skolen ønskede på ingen måde at holde klager udenfor. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at skolen og kommunen udsætter ham for grov forskelsbehandling og far-diskrimination. Skolen følger ikke vejledningen om forældreansvarsloven om lige forældrerettigheder for så vidt angår orientering om klagers søn, der er elev på skolen. Klager har siden 2012 løbende cirka to gange årligt anmodet om at blive orienteret i samme terminer som de øvrige forældre, men han har flere gange oplevet lange forsinkelser fra skolens side. Klager bad for eksempel om at blive orienteret i august 2012, men han fik først orienteringen i juni 2013. Alle andre forældre fik orienteringen i 2012. Skolen har desuden oplyst, at der foreligger en portefolio med dokumenter om klagers søn. Klager modtog trods flere anmodninger ingen dokumenter, og han blev fra skolens side afvist med besked om "næste gang". Klager opfatter de manglende svar fra skolen som diskrimination af en far eller i bedste fald som uvidenhed om forældreansvarsloven og vejledningen. Skoleforvaltningens chef har oplyst, at skolelederen har bedt lærerne om at lave en anden elevplan for sønnen. Det betyder, at forskelsbehandlingen også går ud over sønnen, hvilket ikke er rimeligt. Klager har uofficielt samvær med sønnen. Der var i 2014 samvær i 60 tilfælde. Det er derfor vigtigt for sønnen, at hans far orienteres og følger med i hans udvikling. Indklagedes fremstilling af sagen ikke er rigtig. Klager har jævnligt sin gang på skolen, da han spiller fodbold i en klub, som træner på skolen. Det er opdigt, at klager er forvist fra skolen, og at der overhovedet har været problemer. Det er heller ikke rigtigt, at skolen tidligere har givet skriftlig orientering i stedet for skole-hjemsamtale. Der har hele tiden været orientering ved en almindelig skole-hjemsamtale, selv om det har været med lange forsinkelser. Skolelederen havde i 2013 fortalt til en af skolens klubmedarbejdere, at klager havde et tilhold, hvilket er særdeles opdigtet og falsk. Klubmedarbejderen fortalte klager, at skolelederen havde oplyst, at hvis klager blev set på skolen, så skulle medarbejderne give skolen besked. Klager kontaktede samme dag skolen for at få afklaret de urigtige rygter hurtigst muligt. Det lykkedes ikke klager at få fat i skolelederen, og han sendte derfor en mail for at få korrigeret det falske rygte. Det er vigtigt for klager og hans søn, at der ikke verserer falske rygter på skolen. En lærer, der sammen med klager deltog i en sportscamp, har bekræftet de verserende falske rygter om, at klager havde fået et tilhold og derfor ikke måtte være på skolen. Det går stærkt ud over såvel klager som hans søn, at der forskelsbehandles på en helt usaglig måde med oplysninger om opdigtede tilhold, som videregives til andre skolemedarbejdere. Skolelederen har i øvrigt ikke foretaget sig noget, selv om skolen blev underrettet af skolepsykologen fra fraflytterskolen i forbindelse med, at sønnen flyttede til skolen. Sønnen har derfor gået på samme klassetrin (3. klasse) tre gange, og han har ikke fået støtte. Sønnen betaler stadig prisen for dette følelsesmæssigt, selv om han er en dygtig dreng med gode evner. Klager afviser i øvrigt, at han havde overvåget samvær. Det var moderen, der havde overvåget samvær, da klager var bopælsforælder. Spørgsmålet om samvær er i øvrigt sagen uvedkommende. At moderen senere har fået forældremyndigheden afhænger af diverse snyderi og dokumentfalsk. I januar 2015 anmodede skolederen viceskolelederen om at kontakte politiet og lade som om, at han var vidne vedrørende nogle forhold. Sønnens mor forsøger at skjule tilstanden i hjemmet ved at sende diverse breve til myndigheder for at skade klager. Viceskolelederen har nu indrømmet, at det var skolens kontor, der i 2013 skabte det falske rygte om, at klager skulle have fået et tilhold, som skolen meddelte til klubben. Sønnens mor benytter sig af skolens medløberi og sympati. Der verserer i kommunen en undersøgelse af sønnens forhold. Moderen er endnu en gang blevet nødt til at flytte. Det er moderens femte flytning inden for ti år. Moderens advokat har bedt politiet om tilhold for at camouflere, at der er noget galt i hjemmet. Moderen har taget sønnen med til politiet for at få et tilhold og for at forklare flytningen med, at sønnen lider psykologisk. Moderens fortællinger er afsløret som opdigt, idet lærerne har forklaret, at det går strålende med sønnen. Klager mener, at der er usandsynligt, at et barn skulle finde på at ville have et tilhold mod sin far. Klagers søn har udtalt over for politiet, at hans højeste ønske er at få et normalt forhold til sin far. Et tilhold vil i øvrigt efter klagers opfattelse være i strid med FN´s børnekonvention. Indklagede afviser, at klager er blevet udsat for negativ forskelsbehandling på grund af sit køn. Der har gennem en årrække været et højt konfliktniveau mellem klager og sønnens mor. Der var i en periode efter forældrenes skilsmisse fastsat overvåget samvær, men der er ikke længere fastsat samvær mellem klager og sønnen. Da klager ikke har del i forældremyndigheden, påhviler det skolen, efter anmodning, at give ham orientering om sønnens forhold, herunder få udleveret dokumenter om sønnens forhold, hvis disse findes på skolen. Det har indimellem været problematisk for skolen at leve op til klagers forventninger om orientering. Klager er i nogle tilfælde mødt frem på skolen eller omkring skolen, hvilket har givet nogle problemer. Skolen har derfor været nødsaget til at henvise klager til fremmøde på skolens kontor, hvis han mener at have ærinde på skolen. Skolen har også overvejet at anmode statsforvaltningen om at fratage klager adgangen til at få orientering og få udleveret dokumenter. Skolen har imidlertid vurderet, at det ikke er til skade for sønnen, at hans far har ret til orientering. Skolen har derfor i stedet valgt den nævnte adgangsbegrænsning og har i visse tilfælde henvist klager til skriftlig information om sønnens forhold. Den skriftlige orientering er begrundet i ressourceforbruget ved mundtlig orientering, da denne efter skolelederens anvisning altid foregår med deltagelse af skolelederen og de relevante faglærere. Skolen har i visse tilfælde udarbejdet en særlig redegørelse for sønnens forhold samt taget initiativ til, at sønnens elevplan egnede sig til udlevering i dokumentform. Det er indklagedes vurdering, at skolen, på trods af sagens vanskelige omstændigheder, har foretaget det fornødne for at sikre, at klager modtager orientering om sønnens forhold i videre omfang, end forældreansvarsloven tilsiger. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at tage stilling til, om indklagede har overholdt forældreansvarslovens regler. Nævnet har heller ikke kompetence til at tage stilling til spørgsmålet om forældremyndighed og polititilhold. De særlige omstændigheder, som klager henviser til i forbindelse med kontakten mellem skolen og klager i anledning af sønnens skolegang, relaterer sig ikke til klagers køn, men til det forhold, at klager ikke har del i forældremyndigheden, hvilket forhold er kønsneutralt. Der er i øvrigt ikke oplysninger i sagen, der underbygger, at klager er blevet behandlet ringere, fordi han er en mand. Klager får derfor ikke medhold i klagen. <2014-6811-65770>

Versioner

  1. 2015-08-13