Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10031@2015-08-13/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - ej medhold

J. nr. 2014-6810-53696 En 57-årig privatskolelærer blev afskediget , da skolen fik en klasse mindre end forventet på mellemtrinnet (4.-6. klasse). Klagers opgave som trivselslærer skulle fremover varetages af indklagede. Klagers 55-årige kollega fra mellemtrinnet blev også afskediget. Ved udvælgelsen af hvem, der skulle afskediges, lagde skolen vægt på lærerens fagområde og at færrest mulige elever skulle berøres. Nævnet fandt, at klagers alder ikke havde noget med afskedigelsen at gøre. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at en 57-årig lærer blev afskediget i en mindre afskedigelsesrunde på klagers arbejdsplads. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget som lærer i forbindelse med, at en privatskole fik en klasse mindre end forventet på mellemtrinnet i skoleåret 2014/2015. Sagsfremstilling Klager, der er 57 år, er uddannet lærer fra 1981 med linjefag i musik og idræt. Hun har endvidere taget svømmelæreruddannelsen, en diplomuddannelse og i 2007 opnåede hun en kandidatgrad i pædagogisk psykologi. Klager startede som lærer den 1. august 1999 hos indklagede, der er en privatskole beliggende i Jylland. Der var i skoleåret 2013/2014 ansat 40 lærere hos indklagede. Fordelingen af lærerne så således ud: Antal lærere i alderen 25-34 år : 2 Antal lærere i alderen 35-44 år : 13 Antal lærere i alderen 45-54 år : 16 Antal lærere i alderen 55-64 år : 9 Alderen på lærerne i aldersgruppen 55-64 år fordelte sig således: 55 år: 3 lærere 56 år: 2 lærere 57 år: 1 lærer 58 år: 0 lærere 59 år: 2 lærere 60 år: 0 lærere 61 år: 1 lærer Den 22. april 2014 afholdt samarbejdsudvalget på skolen (MIO) et møde. MIO blev på mødet orienteret om, at skolebestyrelsen den efterfølgende dag skulle beslutte, hvorvidt der skulle ske nedskæringer i lærergruppen for det kommende skoleår som følgende af faldende elevtal. På bestyrelsesmødet den 23. april 2014 blev det besluttet, at lærerstaben skulle reduceres svarende til to fuldtidsstillinger. Den 24. april 2014 blev der foranlediget af bestyrelsens beslutning afholdt et ekstraordinært møde i samarbejdsudvalget (MIO). Beslutningen om, hvem der skulle afskediges, skulle vurderes ud fra kriterierne "fag og funktion" , som var et udtryk for, at indklagede skulle overveje hver enkelt læreres fag og funktion i forhold til den fremtidige lærerstab. Beslutningen skulle være truffet den 28. april 2014. Beslutningen blev truffet af skolelederen (afdelingsleder for mellemtrinnet) og de to øvrige afdelingsledere. Som en del af beslutningsgrundlaget for afskedigelsen udarbejdede indklagede en liste til belysning af hver enkelt læreres "fag og funktion" . Indklagede havde på listen anført den pågældende lærers linjefag og givet plads til på listen at anføre eventuelle særlige kompetencer hos den enkelte lærer, som kunne have betydning i forhold til sammensætningen af den fremtidige lærerstab. Klager var beskrevet med linjefagene musik og idræt. Der var hverken ud for klager eller otte andre lærere anført oplysninger om særlige kompetencer, som kunne være relevante i den fremtidige lærestab. Klager blev afskediget den 28. april 2014 med fratrædelse den 31. oktober 2014. Foruden klager blev der også afskediget en lærerkollega til klager og to barselsvikarer. Lærerkollegaen var 55 år. Klager arbejdede på tidspunktet for afskedigelsen 27 timer om ugen. Klager arbejdede 10 af timerne som trivselslærer på skolen, og de resterende timer underviste hun i svømning og i dansk på mellemtrinnet i en 5. klasse. Opsigelsen af klager var ifølge afskedigelsesbrevet begrundet i et faldende elevtal som medførte en indtægtsnedgang for indklagede. Klager blev orienteret om, at der fra skoleåret 2014/2015 ville være én klasse mindre på mellemtrinnet. Herudover blev klager orienteret om, at indklagede i beslutningsprocessen havde haft særlig fokus på hver enkelt læreres linjefag, funktioner og kvalifikationer i forhold til den fremtidige lærerstab. Parterne er ikke enige om forløbet efter afskedigelsen, men de indledte efter afskedigelsen en dialog med fokus på at indgå et forlig. Parterne mødtes blandt andet til et forhandlingsmøde den 4. juni 2014, hvor deres partsrepræsentanter deltog. Parterne blev ikke enige om et forlig. Klager blev i mail af 2. september 2014 orienteret om, at hun var fritstillet i resten af opsigelsesperioden indtil den 31. oktober 2014. Den 9. september 2014 offentliggjorde indklagede, at de søgte en barselsvikar, som skulle tiltræde en stilling fra den 1. november 2014. Indklagede orienterede ikke klager om stillingen. Klager søgte ikke stillingen, da hun blev opmærksom på opslaget. Klager påbegyndte en ny stilling som lærer den 1. februar 2015. Sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 9. oktober 2014. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun blev afskediget som lærer på grund af alder. Klager ønsker en godtgørelse svarende til 9-12 måneders løn. Klager er på baggrund af indklagedes årsregnskaber både før og efter afskedigelsen af den opfattelse, at der ikke var et reelt behov for at afskedige svarende til to fuldtidsstillinger. Klager påpeger, at indklagede i 2013 havde et overskud på mere end 2 millioner kr., og at der var budgetteret med et overskud på lidt under en million kr. i 2014. Ifølge indklagedes regnskaber var der i 2013 668 elever på skolen, og i 2014 havde indklagede budgetteret med 670 elever, som altså var en fremgang i elevantallet. Det forhold, at indklagede i skoleåret 2014/2015 har én klasse mindre end det forrige år, kan ikke begrunde et behov for at reducere med to fuldtidslærerstillinger. Klager henviser indledningsvist til, at indklagede har fremlagt to ikke identiske udgaver af " fag og funktion" listen. Listen er ifølge indklagede den bærende del af beslutningsgrundlaget for afskedigelsen. Forskellighederne ses blandt andet ved, at oplysninger om klagers kollega, der tilsvarende blev afskediget i april 2014, ikke er ens på de to lister. Klager mener, at de to forskellige udgaver af " fag og funktion" listen er et udtryk for, at listen ikke har været anvendt som en del af beslutningsgrundlaget, men først er oprettet i forbindelse med et forhandlingsmøde mellem parterne i juni 2014. Indklagede har oplyst, at beslutningen om at afskedige klager blev truffet på baggrund af flere elementer, der tilsammen udgjorde beslutningsgrundlaget. Klager er ikke enig i indklagedes beslutningsgrundlag. Klager har både henvist til de faktiske oplysninger omkring hendes alder på afskedigelsestidspunktet, der i sig selv dokumenterer forskelsbehandling på grund af alder. Herudover har indklagede udsat klager for forskelsbehandling ved indirekte at inddrage antallet af linjefag som en del af begrundelsen for netop at afskedige hende. Klager har som følge af sin alder på uddannelsestidspunktet ikke har haft mulighed for at have indflydelse på antallet af linjefag. I forhold til de faktiske oplysninger om hendes alder henviser klager til, at hun var den ældste lærer på mellemtrinnet på tidspunktet for afskedigelsen. Klager var på daværende tidspunkt 57 år. Klagers kollega, der også blev afskediget, var 55 år. Klager har under sagens behandling fremlagt et skema til illustration af alderen på de opsagte lærere fordelt på aldersgrupper. Klager påpeger, at indklagede afskedigede den ældste og den tredjeældste medarbejder på mellemtrinnet, og at der alene blev opsagt lærere fra den ældste aldersgruppe. Videre fremgår det af skemaet, at indklagede afskedigede 5,7 procent af den samlede lærerstab, men opsigelserne udgjorde 25 procent af de mulige lærere i den ældste aldersgruppe. Der er ikke opsagt lærere fra de yngre aldersgrupper. Klager mener, at der derfor er meget klar overrepræsentation af afskedigelser i den ældste aldersgruppe. Klager oplyser tilsvarende, at gennemsnitsalderen på de fastansatte lærer før opsigelsen var 45,35 år. Gennemsnitsalderen på de opsagte lærere var 56 år. Indklagede har som en del af beslutningsgrundet for afskedigelsen udarbejdet en liste over samtlige læreres "fag og funktion". På denne liste har indklagede ud for hver lærer anført vedkommendes linjefag og anført, om vedkommende har særlige kompetencer, som gør vedkommende egnet til at være en del af indklagedes fremtidige lærerstab. Klager mener, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at indklagede i listen over "fag og funktioner" udelukkende henviser til linjefagene musik og idræt. Det er korrekt, at klager kun har to linjefag, men på det tidspunkt hvor klager tog uddannelsen til lærer, var studieordningen tilrettelagt således, at det kun var muligt at tage to linjefag. På daværende tidspunkt var de boglige fag, som er kendetegnet ved dansk og matematik, obligatoriske. Med læreruddannelsesbekendtgørelsen fra 1997 blev læreruddannelsen ændret. Fremover skulle lærerstuderene have fire linjefag. Klager mener, at der af den grund er tale om et indirekte aldersbetinget kriterium, når indklagede således kun har noteret sig, at klager har gennemført to linjefag. Klager påpeger, at hun altid vil have færre linjefag i forhold til andre lærere, der har gennemført uddannelsen efter hende. Indklagede har udarbejdet et skema til illustration af antal lærere med fire linjefag fordelt på aldersgrupperne. Figuren viser, at alle lærere i den yngste aldersgruppe har fire linjefag, og at ingen af lærerne i den ældste aldersgruppe, som klager tilhører, har fire linjefag. Herudover er klager ikke enig med indklagede i, at fagene musik og idræt ikke er særligt kompetencegivende. Klager har været involveret i en hel del musikaktiviteter på skolen. Hun havde blandt andet sammen med en kollega stået for opsætningen af "Nissebanden", der spillede ved skolens start og afslutning og i kirken op til jul. Tilsvarende mener klager, at hun har særlige kompetencer inden for idræt, idet hun både har en svømmelærerunderuddannelse og et livreddercertifikat. Indklagede burde i listen over "fag og funktion" have tilføjet dansk som en særlig kompetence hos klager, da klager har undervist i faget gennem 15 år hos indklagede. Herudover har klager i alt 33 års erfaring som primært dansklærer i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Videre har klager undervist i dansk både inden for normalområdet og specialområdet, hun har gennemført mange efteruddannelseskurser, har gennemført en diplomuddannelse og senest en kandidatgrad i pædagogisk psykologi. Klager er således et eksempel på en lærer, der har undervisningskompetence svarende til et linjefag, men hvor kompetencen er opnået på anden vis end ved gennemførelse af det formelle linjefag fra seminariet. Det forhold, at indklagede i listen kun har noteret antallet af formelle linjefag, kan sammenlignes med, at skønnet over hvilke medarbejdere, der skulle afskediges, er sat under regel. Indklagede har i beslutningsgrundet undladt at undersøge, vurdere og inddrage, i hvilket omfang lærerne har opnået undervisningskompetencer på anden vis end ved gennemførelse af linjefaget fra seminaret. Klager mener, at hendes faglige viden og mangeårige erfaring som lærer i faget dansk burde have fremgået af indklagedes liste over "fag og funktion". Klager påpeger, at indklagede ikke er underlagt kravene i folkeskolereformen, da der er tale om en privatskole. Der er på det frie skoleområde ikke krav om, at lærerne skal have en læreruddannelse fra et seminarie. Selvom indklagede måtte vælge at kræve, at de ansatte fremadrettet skal leve op til kravene i folkeskolereformen, medfører det ikke, at alle lærere hos indklagede skal have gennemført det linjefag, de underviser i. Klager påpeger, at det næppe kan være meningen, at alle landets ældre lærere skal bruge flere år på seminariet for at tage formelle linjefag i fag, hvor de allerede har mange års undervisningskompetence. Indklagede burde af den grund have oprettet endnu en kolonne i listen " fag og funktion" , hvoraf det skulle fremgå, hvilke fag den pågældende lærer havde undervisningskompetence i uden at have haft faget som et linjefag på seminariet. Klager mener, at hun besidder de samme kompetencer som de lærere, der har linjefag i dansk. Herudover påpeger klager, at hendes arbejdsopgaver ikke ville forsvinde, som påstået af indklagede. Klagers opgaver findes stadig hos indklagede. Selvom der bliver en klasse mindre på mellemtrinnet, så forsvinder klagers klasse ikke. Klager underviste sidste år klassen 5.c i dansk, hvor hun også var klasselærer. Klassen er i skoleåret 2014/2015 blevet til 6.c, og denne klasse er således fortsat en mellemtrinsklasse. Den normale procedure på skolen er, at en lærer viderefører den klasse, han/hun er klasselærer for. Klasselæreren på mellemtrinnet vil således have klassen i 4., 5. og 6. klasse. Klasseskift sker typisk alene efter 3., 6., og eventuelt 9. klasse. Når der forsvandt en klasse på mellemtrinnet, skyldtes det således, at der sidste år var fire 6. klasser, mens der i skoleåret 2014/2015 kun er tre 6. klasser. Når indklagede afskedigede klager, harmonerer det således ikke med indklagedes vision om, at afskedigelsen skulle ske på en sådan måde, at færrest mulige elever, forældre og lærere i hverdagen blev påvirket af ændringen. Det er særdeles usædvanligt, at en klasse skifter klasselærer mellem 5. og 6. klasse, medmindre der foreligger særlige omstændigheder (barsel, pension). Beslutningen om at afskedige klager har affødt særdeles kraftige forældreprotester, idet forældrene var blevet lovet, at klassen skulle have den samme klasselærer i 5. og 6. klasse. Klager har vedlagt henvendelser fra forældre, som hun modtog spontant efter opsigelsen. Klager har gennem flere år fungeret som trivselslærer, og hun er ikke enig med indklagede i opgørelsen og fordelingen af hendes trivselstimer og støttetimer. Klager mener, at arbejdsopgaven som trivselslærer fortsat er placeret hos en lærer på skolen, og ikke i ledelsesteamet, som oplyst af indklagede. Der gik meget kort tid fra bestyrelsen traf beslutningen om at opsigelse to lærere, til beslutningen blev effektueret. Klager mener, at beslutningsprocessens varighed skaber formodning for, at lærernes individuelle kompetencer ikke har været grundigt vurderet. Samarbejdsudvalget har endvidere ikke haft indflydelse på opsigelsen, og har derfor ikke drøftet om der kunne iværksættes andre foranstaltninger for at undgå afskedigelser. Klager påpeger, at indklagede kort tid efter afskedigelsen af klager søgte en medarbejder i et barselvikariat. Indklagede kunne have tilbudt klager stillingen. I lyset af at indklagede besluttede at fritstille klager få dage før stillingsopslaget blev annonceret, vurderede klager, at det var udsigtsløst at søge den ledige stilling. Indklagede afviser, at klager blev afskediget på grund af alder. Indklagede havde i skoleåret 2013/2014 i alt 40 fastansatte lærere, hvortil kom fem årsvikarer samt en talepædagog. De fem årsvikarer fratrådte alle med udgangen af skoleåret 2013/2014, og der blev ikke ansat årsvikarer for skoleåret 2014/2015. Tilsvarende blev der ikke i forbindelse med skoleåret 2014/2015 foretaget nye ansættelser. Det er objektivt konstaterebart, at indklagede på afskedigelsestidspunktet havde 11 fastansatte lærere, der var 50 år eller ældre, hvilket svarer til cirka 1/3 af lærerstaben. Det er imidlertid alene en statistisk tilfældighed, at de to afskedigede lærere begge var ældre end 50 år. Den statistiske usikkerhed i en afskedigelsesproces er større jo færre personer, der skal afskediges. Det forhold, at de to medarbejdere, der blev afskediget, begge var ældre end 50 år, skaber ikke i sig selv formodning for forskelsbehandling på grund af alder. I øvrigt var de to medarbejdere ikke de ældste lærere hos indklagede. Indklagede havde i skoleåret 2013/2014 i alt 14 klasser i indskolingen (0-3. klasse) og på mellemtrinnet (4.-6. klasse), og 15 klasser i udskolingen (7.-9. klasse samt 10. klasse). Traditionelt har der hos indklagede været basis for at oprette nye klasser ved 7. klasse, men i skoleåret 2013/2014 var der basis for også at oprette både en 5. klasse og en 6. klasse. I skoleåret 2014/2015 viste det sig, at der ikke var tilstrækkeligt mange elever til at oprette både en 5. klasse og en 6. klasse. Indklagede oprettede derfor kun en 5. klasse. På mellemtrinnet var der således i skoleåret 2013/2014 følgende klasser: - To 4. klasser - Tre 5. klasser - Fire 6. klasser I skoleåret 2014/2015 ville der være en klasse mindre på mellemtrinnet, og fordelingen ville se således ud: - To 4. klasser - Tre 5. klasser - Tre 6. klasser Indklagede afviser klagers påstand om, at afskedigelsen ikke var nødvendig. Afskedigelserne var nødvendige, fordi der i det kommende skoleår ville være en klasse mindre på mellemtrinnet, som således medførte indtægtsnedgang hos indklagede. Perspektivet med afskedigelsen var, at de medarbejdere, hvis fagområder og funktioner, der enten bortfaldt eller nemmest ville kunne varetages af en anden lærer, måtte afskediges. Af sidstnævnte grund lagde indklagede afgørende vægt på, hvilke fag og funktioner der ikke kunne undværes i den fremtidige lærerstab. Afskedigelserne skulle gennemføres på en sådan måde, at lærerstabens samlede faglighed inden for de boglige fag blev påvirket mindst muligt. Indklagede har som følge af et ønske om at fastholde det høje boglige niveau på skolen truffet en principbeslutning, om at lærere, der underviser i dansk og matematik, fremover skal have linjefag i disse fag eller kompetencer svarende hertil. Alle lærere skal så vidt muligt kunne varetage undervisning i enten indskoling, mellemtrin eller udskoling. Ved udvælgelsen af hvilke medarbejder der måtte afskediges, skelede indklagede også til, at processen så vist muligt blev effektueret på en sådan måde, at færrest mulige elever, forældre og lærere i hverdagen blev påvirket af reduceringen i lærerstaben. For at få overblik over samtlige læreres fag og funktioner oprettede indklagede skemaet "fag og funktioner" , der kom til at indgå som en del af beslutningsgrundlaget for afskedigelserne. Listen indeholdt oplysninger om hver enkelt lærers linjefag, herunder om vedkommende lærer havde særlige kompetencer, som indklagede vurderede kunne være relevante i den fremtidige lærerstab. Særlige forhold kunne være, hvis den pågældende lærer var særligt beskyttet i sin ansættelse ved for eksempel at være tillidsrepræsentant. Listen "fag og funktioner" synliggjorde, at der ud af en lærerstab på 40 medarbejdere var ni medarbejdere, hvor der ikke var grundlag for at markere særlige forhold på listen. Klager var en af de ni lærere. Der var adskillige årsager til, at netop disse ni medarbejdere ifølge indklagede ikke bestred særlige kompetencer, som ville kunne anvendes fremover hos indklagede. Det var for indklagede en bevidst beslutning, at lærere med linjefag i musik og idræt ikke fik en markering om særlige kompetencer i "fag og funktion" listen. Indklagede er en skole, der i høj grad prioriterer boglige fag. Et eksempel herpå er, at indklagede i 2013 besluttede ikke at tilbyde idrætsundervisning i 9. klasse fra det kommende skoleår. Listen illustrerede også, at flere af de 12 lærere på mellemtrinnet havde fire linjefag, hvilket medførte, at disse lærere var fleksible i forhold til, hvilke fag de fremadrettet ville kunne dække. Den ene af de fire lærere havde udover at undervise i dansk på mellemtrinnet også varetaget danskundervisningen i udskolingen til og med skoleåret 2012/2013. Indklagede besluttede ligeledes, at varetagelsen af opgaven som trivselslærer heller ikke medførte særlige kompetencer i forhold til den fremtidige lærerstab hos indklagede. På tidspunktet for udfærdigelsen af "fag og funktion" listen havde indklagede besluttet, at funktionen som trivselslærer fra skoleåret 2014/2015 skulle varetages af afdelingslederne. Trivselseslærertimerne ville således fremover bortfalde fra lærerplanen. Klager, som stod på indklagedes liste over de ni medarbejdere, der ikke havde særlige kompetencer i forhold til den fremtidige lærerstab, blev afskediget. Valget faldt på klager på baggrund af det samlede beslutningsgrundlag, hvor følgende parametre indgik: - Klager var tilknyttet mellemtrinnet, hvor der fra næste skoleår ville være en klasse mindre at undervise - Klager har linjefag i musik og idræt - det vil sige ikke i de boglige fag, som skolen vægter højt - Klager underviser i dansk, men har ikke linefagsbaggrund i faget - Klager underviser i idræt - men andre lærere vil fremover kunne varetage funktionen - Cirka 40 % af klagers undervisningstid har været brugt på én funktion som trivselslærer, som fra det kommende skoleår fremadrettet skulle varetages af ledelsen I forhold til klagers påstand om, at hendes livreddercertifikat gav hende særlige kompetencer, bemærker indklagede, at elever på 4. og 5. klassetrin alene undervises i svømning med to lektioner ugentligt. Da undervisningen er tilrettelagt således, at svømmehallen i det relevante tidsrum er bemandet med livreddere ansat af svømmehallen, er der intet krav om, at de lærere, der underviser har en særlig svømmelederuddannelse eller et livreddercertifikat. Klagers kompetencer som svømmelærer er derfor ikke kompetencer, der er tillagt vægt. Indklagede bemærker, at ingen af de øvrige ni lærere på skolen, der også underviser i svømning, har fået anført svømning som en særlig kompetence i "fag og funktion" listen. I forhold til klagers bemærkninger om, at hendes senest opnåede kandidatgrad inden for det pædagogiske-psykologiske arbejde gav hende særlige kompetencer, som burde være fremhævet på "fag og funktion" listen, bemærker indklagede, at disse kompetencer var særligt relevante i forhold til klagers funktion som trivselslærer. Indklagede havde besluttet, at funktionen fremover skulle varetages af ledelsen. Indklagede vurderede på den baggrund, at der for klagers vedkommende ikke var tale om en særlig kompetence, der skulle fremgår af "fag og funktion" listen. Indklagede bemærker at ingen af klagers kolleger har fået fremhævet en kandidatuddannelse som en særlig kompetence. Indklagede er enig med klager i, at idræt fra skoleåret 2014/2015 er blevet et eksamensfag. Indklagede har efter afskedigelsen genindført idræt som et fag for 9. klasse. Dette ændrer dog ikke ved, at idræt ikke er et bogligt fag. Indklagede prioriterer fortsat de boglige fag, hvilket dog ikke er et udtryk for, at elevernes aktiviteter inden for musik og idræt ikke er relevante. Det er imidlertid indklagedes opfattelse, at de elever, der ønsker at prioritere musik og idræt, har rig mulighed for dette i deres fritid. Det er således ikke tale om aktiviteter, der på samme måde som de boglige, er i fokus på skolen. Det forhold, at én af lærerne har fået fremhævet "musikskole" som en særlig kompetence i "fag og funktion " listen, skyldes, at indklagede gennem en længere årrække har ønsket at give eleverne mulighed for at deltage i musikundervisning uden for skoletiden. Vedkommende lærer har stået for administrationen og koordineringen af denne opgave, herunder med at entrere med eksterne musikpædagoger til at forestå undervisningen. Der var således ikke tale om, at den pågældende lærer varetog musikundervisning. Indklagede har modtaget de forældrehenvendelser, der kom umiddelbart efter afskedigelsen. Forældrehenvendelser er forventelige, når der sker afskedigelser, og indklagede ser disse henvendelser som et udtryk for, at indklagede har gode lærere ansat. I øvrigt bemærker indklagede, at ingen forældre har valgt at tage deres barn ud af klassen som følge af afskedigelsen af klager. Indklagede afviser klagers opfattelse af, at antallet af linjefag har været afgørende for, om en lærer blev afskediget. Indklagede præciserer, at det derimod var afgørende om vedkommende lærere havde linjefag i et bogligt eller ikke-bogligt fag. Indklagede oplyser følgende om linjefag på læreruddannelsen fra før 1998 og frem: - Frem til 1998 - lærerne havde 2 linjefag - 1998 til 2006 - lærerne havde 4 linjefag - 2007 - to eller tre linjefag Det er således de færreste ansatte lærere, der har fire linjefag. Indklagede påpeger, at antallet af linjefag på læreruddannelsen ikke relaterer sig til den pågældende lærers alder, men derimod til hvornår den enkelte lærer har gennemført sit uddannelsesforløb. Der er adskillige andre lærere ansat hos indklagede, der også kun har to linjefag. Klager havde to linjefag i musik og idræt, og hun havde derfor ikke linjefag i de boglige fag. Hun underviste således i dansk uden at have en linjefagsbaggrund. Indklagede afviser klager påstand om, at "fag og funktion-listen" skulle være oprettet, efter at beslutningen om at afskedige klager var blevet truffet. Der var i første omgang tale om et internt arbejdspapir, som klager første gang blev bekendt med i forbindelse med forhandlingsmødet den 4. juni 2014. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere på grund af alder i forbindelse med afskedigelse. Skolens bestyrelse besluttede i april 2014, at lærerstaben skulle reduceres svarende til to fuldtidsstillinger. Spørgsmålet for Ligebehandlingsnævnet er, om indklagede ved beslutningen om at opsige klager helt eller delvist lagde vægt på klagers alder. Da klager tog sin læreruddannelse, var dansk og matematik obligatoriske fag. Klager havde musik og idræt som linjefag. Indklagede har ved beslutningen om, hvilke lærere der skulle opsiges lagt vægt på, om lærerne havde boglige linjefag. Indklagede har vurderet, at klagers betydelige undervisningserfaring i dansk ikke skulle sidestilles med et formelt linjefag i dansk. Det er særligt lærere uddannet på samme tidspunkt som klager, der rammes af denne vurdering. Det vil typisk være ældre lærere. Nævnet finder herefter, at der er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager ved opsigelsen har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sin alder. Det påhviler herefter indklagede at bevise, at opsigelsen ikke var et udtryk for indirekte forskelsbehandling. Indklagede har løftet denne bevisbyrde. Der er herved blandt andet lagt vægt på, at de to opsagte lærere, herunder klager, begge underviste på mellemtrinnet, hvor der i skoleåret 2014/2015 blev en klasse færre. Uanset indklagedes opfattelse af at klagers mangeårige erfaring som dansklærer ikke skulle vægtes som en særlig bolig kompetence, havde klager færre boglige linjefag end de øvrige lærere på mellemtrinnet, og hun var derfor mindre fleksibel i forhold til tilrettelæggelsen af undervisningen. Indklagede har endvidere lagt vægt på klagers øvrige opgaver, herunder at opgaven som trivselslærer skulle overtages af ledelsen. Klager får derfor ikke medhold i klagen. <2014-6810-53696>

Versioner

1. 2015-08-13