Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10074@2010-12-10/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansøgning om lån mm. - genoptagelse - medhold

Sagen er blevet behandlet i byretten og i Landsretten. Ligebehandlingsnævnets afgørelse er ændret ved EU-Domstolens afgørelse af 6. april 2017, C-668/15, som kan ses under fanen domme på Ligebehandlingsnævnets hjemmeside. Vestre Landsret har herefter tilsidesat byrettens afgørelse ved dom af 30. juni 2017. Dommen kan ses under fanen domme på Ligebehandlingsnævnets hjemmeside. J.nr. 2500032-10 - forvaltningsretlig genoptagelse af 2500169-09 Ligebehandlingsnævnet genoptog en sag om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med finansieringen af et billån. Det er i strid med lov om etnisk ligebehandling at kræve yderligere dokumentation for statsborgerskab eller opholdstilladelse i forbindelse med et billån, når det alene sker på baggrund af oplysninger om, at ansøger ikke er født i Danmark. Indklagede skulle betale en godtgørelse på 10.000 kr. for at have overtrådt lov om etnisk ligebehandling.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Sagen er en forvaltningsretlig genoptagelse af nævnets tidligere afgørelse af 11. december 2009 j.nr. 2500169-09, da indklagede 2 under behandlingen af denne sag alene blev hørt via indklagede 1. Indklagede 2 fik derved ikke meddelelse fra nævnet om, at selskabet var at betragte som indklagede med partsbeføjelser i sagen. Afgørelsen af 11. december 2009 (J.nr. 2500169-09) er således ophævet og erstattes af denne afgørelse. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Sagen er genoptaget på forvaltningsretligt grundlag. Det var i strid med lov om etnisk ligebehandling at indklagede 2 krævede yderligere dokumentation for statsborgerskab eller opholdstilladelse i forbindelse med et billån, når det alene skete på baggrund af oplysninger om, at ansøger ikke var født i Danmark. Indklagede 2 skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 10.000 kroner med procesrenter fra den 22. januar 2010, hvor påstanden om godtgørelse er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager er født i Bosnien-Herzegovina. Han har boet i Danmark de seneste 17 år, og har været dansk statsborger i de sidste 10 år. Klagers samlever er født i Danmark. Klager købte i 2009 en bil af en forhandler (indklagede 1). I forbindelse med finansieringen af købet, underskrev han alle de nødvendige dokumenter og fremlagde sit kørekort som dokumentation. Det fremgår heraf, at hans fødested er "Bosnien-Herzegovina". Ifølge det oplyste fra klager fremlagde han også sit sygesikringsbevis til indklagede 1. Både klager og hans samlever var anført på kontrakten og på anmeldelsen om ejendomsforbehold. Forhandleren samarbejder med et finansieringsselskab (indklagede 2) omkring finansieringen af bilkøb. Ugen efter kontaktede forhandleren klager på vegne af indklagede 2 og bad om en kopi af hans danske pas eller kopi af varig opholdstilladelse. Klagers samlever skulle ikke fremlægge tilsvarende dokumentation. Der er i sagen flere gange henvist til blandt andet lovbekendtgørelse nr. 806 af 6. august 2009 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (herefter benævnt lov om hvidvask). Parternes bemærkninger Klager påstår, at han på baggrund af nævnets afgørelse af 11. december 2009 har krav på en godtgørelse på 50.000 kroner fra både indklagede 1 og indklagede 2. Indklagede 2 har ikke godtgjort, at deres forretningsgang ikke er udtryk for forskelsbehandling. Risikovurdering og anmodning om kundelegitimation er sket på grund af klagers oprindelse. Det fremgår således af et tidligere brev af 3. september 2009 fra indklagede 2 til nævnet, at de i den konkrete sag fik kopi af klagers og hans samlevers kørekort. Samleveren er dansk, mens klagerens oprindelse ikke er dansk. På baggrund heraf anmodede indklagede 2 om kopi af klagers danske pas eller hans opholdstilladelse. Indklagede 1 har på vegne af indklagede 2 anmodet klager og hans samlever om at fremvise sygesikringskort sammen med kørekort. Både klagers og hans samlevers kørekort er udstedt tilbage i 1995. Indklagede 2 begrunder blandt andet deres krav om yderligere dokumentation med kørekortets udstedelsesdato. Hermed har indklagede 2 endnu engang bekræftet, at deres forretningsgang er diskriminerende, da der ikke blev stillet dette krav til klagers samlever. Indklagede 1 har ikke fremlagt oplysninger om, i hvor høj grad kunder, der optager lån, er blevet pålagt at fremvise pas eller opholdstilladelse, eller i hvor høj grad, der udstedes lån til ikke-danskere eller danskere, der er bosat i udlandet. Indklagede 2 har heller ikke godtgjort, at de stiller krav om dokumentation til alle ansøgere i form af pas fra danske statsborgere eller opholdstilladelse fra andre ansøgere, der opholder sig lovligt i landet. Indklagede 2 har ikke godtgjort, at selskabet ikke har overtrådt forbuddet mod forskelsbehandling ved at kræve yderligere dokumentation for statsborgerskab eller opholdstilladelse. De har heller ikke godtgjort, at midlerne til at opfylde formålet med at indhente yderligere dokumentation var hensigtsmæssige og nødvendige. Dokumentation for statsborgerskab eller opholdstilladelse i hele lånets løbetid er ikke garanti for, at klager vil blive boende i Danmark i hele lånets løbetid. Indklagede 2 har heller ikke godtgjort, at kreditrisikoen er højere hos en person, der kan miste sin opholdstilladelse, end hos en etnisk dansker, der vælger at forlade Danmark og bosætte sig i udlandet. Klager og hans samlevers bopæl og Cpr-nummer kan kontrolleres i Cpr-registeret, og virksomheden kan hermed sikre sig klagers identitet og bopælsadresse. Klager har også oplyst sit mobilnummer. Oplysninger om yderligere dokumentation i form af pas er ikke godtgjort at være et nødvendigt middel og ej heller en juridisk bindende garanti for at sikre, at lånet tilbagebetales. Indklagede 1 har ikke løftet bevisbyrden for, at kunder med anden etnisk oprindelse end dansk, der har et fremmed klingende navn, per definition indebærer en øget risiko for hvidvask og terrorfinansiering og derfor er underlagt de skærpede krav. De har heller ikke løftet bevisbyrden for, at deres procedurer og risikovurderinger er objektive og rettet mod alle danske statsborgere og ikke kun personer med anden etnisk oprindelse end dansk og med et fremmedklingende navn. Indklagede 1 har heller ikke bevist, at der var mistanke om hvidvask af penge i forbindelse med klagers køb af en 6-personers bil. Klager er blevet udsat for direkte forskelsbehandling i forbindelse med dokumentationskravet, der kun blev stillet overfor ham, og ikke overfor hans danske samlever. Den eneste forskel på deres kørekort er, at han har et andet navn end dansk og nationaliteten. Klager mener også, at det er udtryk for indirekte forskelsbehandling, at personer med anden national og etnisk oprindelse end dansk skal fremvise mere dokumentation. Indklagede har krænket klagers selvværd ved at fortælle ham, at selvom han har de samme dokumenter som en etnisk dansker, så er han ikke så meget værd som en etnisk dansk og skal derfor acceptere at blive forskelsbehandlet og fremvise mere dokumentation. Klager er således også blevet udsat for chikane. Der er også tale om, at indklagede 1 har modtaget instruktion om at forskelsbehandle fra indklagede 2. Derfor har indklagede 1 også overtrådt loven. Det forhold at indklagede 2 efterfølgende frafaldt kravet om dokumentation fritager dem ikke fra, at der var tale om forskelsbehandling. Indklagede 2 har heller ikke erkendt, at princippet om ligebehandling er blevet tilsidesat med de regler, procedurer og instruktioner, som på nuværende tidspunkt er implementeret i hele koncernen. Det bestrides, at det er nødvendigt at afvente en udtalelse fra Finanstilsynet. Indklagede 2 har selv ansvaret for at sikre, at de ikke tilsidesætter princippet om ligebehandling. Indklagede 1 påstår frifindelse. Kravet om godtgørelse er alene fremsat overfor indklagede 2 og ikke overfor dem. Nævnet kan derfor ikke pålægge indklagede 1 at betale en godtgørelse. Sagen er forvaltningsretligt genoptaget af Ligebehandlingsnævnet, og det gælder både i forhold til indklagede 1 og indklagede 2. Indklagede 1 henholder sig i øvrigt til de samme påstande og anbringender som indklagede 2. Indklagede 2 påstår principalt frifindelse for påstanden om ulovlig forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Subsidiært påstås frifindelse for påstanden om godtgørelse, og mere subsidiært frifindelse for påstanden om godtgørelse mod betaling af et mindre beløb end den af klageren nedlagte påstand om godtgørelse. Supplerende påstår indklagede 2, at sagen skal afvises, idet nævnet ikke er kompetent til at pådømme forhold vedrørende opfyldelse af hvidvasklovgivningens krav. Finanstilsynet må inddrages, da de fører tilsyn med overholdelsen af forpligtelserne i medfør af hvidvasklovgivningen. Indklagede har forelagt problemstillingen for Finanstilsynet og nævnet bør som minimum afvente Finanstilsynets udtalelse i sagen. Der er hverken tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling i den konkrete sag. Kravet om kopi af pas (danske statsborgere) eller varig opholdstilladelse er objektivt begrundet i et sagligt formål med henblik på at sikre, at låntageren opfylder kravene til at opnå lån i medfør af indklagede 2's lovlige kreditpolitik, herunder kravet om lovligt ophold i Danmark. Der er tale om både hensigtsmæssige og nødvendige midler til at sikre opfyldelsen af kravet om lovligt ophold, særligt i en situation, hvor kørekortet er udstedt tilbage i 1995. Til støtte for den principale påstand gøres gældende, at indklagede 2 er underlagt lov om hvidvask. Indklagede 2 er underlagt et krav om indhentelse af kundelegitimation, der hviler på en konkret risikovurdering. Det står indklagede 2 frit for konkret at stille supplerende krav til kundelegitimation, og indklagede 2 er i givet fald berettiget til selv at bestemme, hvilken supplerende dokumentation man vil kræve, ud fra en konkret risikovurdering. Indklagede 2 er ikke forpligtet til at redegøre nærmere herfor overfor ansøger/klager. Indklagede 2 har derfor i den konkrete sag været berettiget til at stille krav om supplerende dokumentation i form af kopi af pas eller varig opholdstilladelse. Indklagede 2 har ikke konkret fremsat krav om forevisning af sygesikringsbevis, og har heller ikke modtaget en kopi af beviset, som påstået af klager. Det er ikke klageren, men derimod alene indklagede 2 der ud fra en risikovurdering er berettiget til at vælge, hvilken form for dokumentation, der skal fremlægges, med henblik på at fastslå klagerens identitet. Det af klageren fremviste kørekort er udstedt i 1995, og indklagede 2 har derfor været berettiget til at forlange yderligere supplerende dokumentation i form af kopi af pas eller kopi af varig opholdstilladelse. Nævnet har alene kompetence til at vurdere sagen i forhold til spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og ikke i forhold vedrørende opfyldelse af hvidvaskningslovens krav. Sidstnævnte regler er i øvrigt specialregler indenfor et særligt reguleret område, og går derfor forud for de bredere formulerede regler om forbud mod forskelsbehandling. I forbindelse med finansieringen af et bilkøb stiller indklagede 2 krav om, at bilen er indregistreret i Danmark og forsikret i et dansk forsikringsselskab, og at indklagede 2 har sikkerhed i bilen i Danmark via Bilbogen. Det er indklagede 2's opfattelse, at låntagerens kreditværdighed er lavere, hvis opholdssituationen i Danmark er usikker. Ud fra en forretningsmæssig begrundelse stiller indklagede 2 derfor krav om, at låntageren og bilen har fast, lovlig tilknytning til Danmark, så der alene ydes lån til personer, der har fast bopæl i Danmark og derudover enten har ubetinget opholdstilladelse i Danmark (danske statsborgere) eller en varig opholdstilladelse, alternativt en tidsbegrænset opholdstilladelse på en længere periode end lånets løbetid. På baggrund af en individuel kreditvurdering yder indklagede 2 lån til personer med såvel fødested i Danmark som et andet fødested end Danmark, såfremt disse betingelser er opfyldt. Som led i opfyldelsen af denne lovlige kreditpolitik er indklagede 2 derfor berettiget til at stille krav om dokumentation for, at ansøgeren opholder sig lovligt i Danmark i form af enten pas (danske statsborgere) eller varig opholdstilladelse. Ved at indsende kopi af dansk kørekort har klager ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at han opholder sig lovligt i Danmark, især ikke når kørekortet et udstedt i 1995. Hvis der var stillet krav om dokumentation i form af sygesikringsbevis, ville det ikke have været tilstrækkelig dokumentation for, at klageren opholder sig lovligt i Danmark, ej heller i sammenhæng med kopi af kørekortet. Indklagede 2 er berettiget til selv at vurdere, hvorvidt kravet om lovligt ophold i det enkelte tilfælde anses opfyldt, og hvilken form for dokumentation man i det konkrete tilfælde vil forlange med henblik på sikre, at kravet om lovligt ophold er opfyldt. Kravet om lovligt ophold i Danmark som betingelse for at yde lån gælder alle ansøgere, uanset deres etniske oprindelse. Dokumentationen i form af pas eller varig opholdstilladelse er stillet for at sikre et lovligt ophold i Danmark. De nævnte krav er som udgangspunkt standardkrav, men kan konkret fraviges, hvis der er kreditmæssig belæg herfor. Årsagen til at kravet blev frafaldet var, at indklagede 2 i forbindelse med en nærmere undersøgelse blev opmærksom på, at klageren og dennes samlever som låntagere allerede var kendte hos indklagede 2 i forbindelse med et tidligere optaget billån. Klageren og hans samlever har derfor ingen retlig interesse i at få bedømt, om kreditpolitikken er udtryk for ulovlig forskelsbehandling. Til støtte for den subsidiære og mere subsidiære påstand gør indklagede 2 gældende, at der endnu ikke foreligger nogen gyldig afgørelse mod dem. Spørgsmålet om godtgørelse kan derfor ikke indgå i nævnets fornyede prøvelse af sagen. Kravet bestrides under alle omstændigheder, både vedrørende størrelsen og grundlaget. Indklagede 2 frafaldt også efterfølgende kravet om supplerende dokumentation, og klager har derfor ikke på noget tidspunkt fremlagt dokumentation i form af kopi af pas eller varig opholdstilladelse. Der er alene tale om en krænkelse af meget mild karakter, der ikke har været egnet til at krænke klagerens selvværd, og indklagede 2's handlemåde har på ingen måde været motiveret af at udøve forskelsbehandling. Det bestrides, at indklagede 1 på vegne af indklagede 2 har stillet krav overfor klageren om forevisning af sygesikringskort, og at indklagede 1 er bemyndiget til at indgå aftaler på vegne af indklagede 2. Klageren og hans samlever fik det ønskede tilsagn om billån hos indklagede 2. Låneansøgningen blev bevilliget af indklagede 2, selvom klager ikke havde imødekommet det oprindeligt stillede krav om supplerende dokumentation. Ifølge fremlagt kopi af afgørelse af 21. marts 1999 fra FN's Racediskriminationskomité fremgår det også, at der ved kreditvurderingen af låneansøgninger kan lægges vægt på blandt andet personens permanente (lovlige) opholdssted. I forbindelse med den tidligere henvisning til hvidvask lovgivningen, henviser indklagede 2 også til Finanstilsynets nugældende " Vejledning om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering " af 22. december 2006, særligt for så vidt angår kapitlet om "særligt skærpede krav til kundekendskabet", hvor den enkelte virksomhed i en række tilfælde ud fra en risikovurdering skal stille yderligere krav til legitimationen af kunder, eksempelvis personer med bopæl i udlandet og udenlandske kunder. I seneste udkast til Finanstilsynets vejledning vedrørende "Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme" er det også under afsnit om "distancekunder og særlige risikokunder" fastsat, at visse kundetyper i sig selv må anses at indebære en øget risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Dette gælder f.eks. hvis kunden er udlænding og ikke er bosat i landet. Der vil her være tale om "elementer, som giver indtryk af en høj risiko". Det er Finanstilsynets opfattelse, at legitimationen i disse tilfælde som udgangspunkt må omfatte kopi af pas og nationalt id-kort bekræftet af den udstedende myndighed eller af en advokat i det land, hvor den pågældende er bosat, samt en supplerende handling med henblik på dokumentation af kundens bopæl. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Nævnet har genoptaget sagen på forvaltningsretligt grundlag. Efter almindelige forvaltningsretlige principper kan der ske genoptagelse af en sag på ulovbestemt grundlag: - Hvis der er kommet nye oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis myndigheden havde haft oplysningerne i forbindelse med den oprindelige afgørelse. ¬ - Hvis der er sket væsentlige ændringer med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter, eller¬ - Hvis myndigheden i forbindelse med en tidligere afgørelse har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Det forhold, at indklagede 2 under behandlingen af den tidligere sag alene blev hørt via indklagede 1, og derved ikke fik meddelelse fra nævnet om, at indklagede 2 var at betragte som indklagede, er en væsentlig sagsbehandlingsfejl. Nævnet finder derfor, at der er grundlag for at genoptage sagen. Nævnet skal bemærke, at der under den fornyede behandling af sagen er sket en uddybning af den argumentation, som indklagede 2 allerede havde redegjort for i dets bidrag under sagens tidligere behandling i nævnet. Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at det er i strid med loven at forskelsbehandle en person på grund af race eller etnisk oprindelse indenfor al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår adgangen til og levering af varer og tjenesteydelser. Ingen må således udsætte en anden person for direkte eller direkte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, med mindre den pågældende bestemmelse, betingelser eller praksis er begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der føler sig krænket påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Nævnet skal indledningsvis bemærke, at klager har købt sin bil og indgået en købekontrakt med indklagede 1. Lånet er bevilliget af indklagede 2, der har opstillet betingelserne for lånet og følgelig også har ejendomsforbehold i bilen. Vurderingen af, om der er sket en overtrædelse af loven, skal derfor foretages i forhold til indklagede 2. Indklagede 2 gør to hovedsynspunkter gældende. Dels at det omtvistede krav om yderligere dokumentation stillet til klager var berettiget, fordi de var nødvendige midler til at opfylde selskabets pligter efter loven om hvidvaskning. Dels at kravet er berettiget som middel til at sikre, at låntager har fast tilknytning til Danmark i form af fast, lovlig bopæl ikke alene ved lånets optagelse, men også i lånets løbetid. Indklagede 2 henviser til, at kravet om fast bopæl også stilles til danske statsborgere, idet der ikke ydes lån til udlandsdanskere. Der er hertil indledningsvist grund til at erindre om, at klagen har sit grundlag i det forhold, at der blev stillet et særligt krav til klager - forevisning af dansk pas eller varig opholdstilladelse - som ikke blev stillet til klagers samlever, der også var låntager. Det synes ubestridt, at dette krav havde sin baggrund i det forhold, at det af klagers kørekort fremgik, at han til forskel for sin samlever var født uden for Danmark. Nævnet lægger til grund, at anvendelsen af et fødestedskriterium som grundlag for forskellig behandling af personer med fødested i og udenfor Danmark, således at der kan stilles særlige krav til de personer, der er født uden for Danmark, kan indebære indirekte forskelsbehandling af disse personer på grund af deres etniske oprindelse. Indklagede 2 synes da heller ikke at bestride denne opfattelse, men gør gældende, at denne forskelsbehandling er retfærdiggjort, fordi den er et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til at opfylde saglige formål. Nævnet finder, at de af indklagede 2 angivne formål - bekæmpelsen af hvidvaskning og sikring af låntageres kreditværdighed - er saglige formål i lovens forstand. Spørgsmålet er derfor, om det anvendte middel er hensigtsmæssigt og nødvendigt til at opnå disse formål. Nævnet finder ikke, at det er tilfældet. Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at klager ved udlevering af kopi af dansk kørekort og forevisning af sygesikringsbevis har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at han opholder sig lovligt i Danmark. Dokumentation for statsborgerskab eller opholdstilladelse i hele lånets løbetid er ikke et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til at sikre formålet om, at låntager har fast bopæl såvel ved lånets optagelse som i hele lånets løbetid. Nævnet finder derfor, at hensynet til at sikre låntagers faste bopæl må kunne varetages ved andre og mere hensigtsmæssige midler, der ikke forskelsbehandler danske statsborgere på grundlag af deres fødested. Indklagede 2 har i forbindelse med henvisningen til loven om hvidvaskning fremført helt generelle argumenter om kravets nødvendighed og hensigtsmæssighed som middel til at sikre lovens formål. Selskabet har dog ikke konkret begrundet, hvorfor kravet om dansk statsborgerskab eller varig opholdstilladelse er et nødvendigt og hensigtsmæssigt middel i denne forbindelse. Den her omtvistede forskellige behandling af danske statsborgere på grundlag af deres fødested kan kun retfærdiggøres efter loven om hvidvaskning, hvis det for det første godtgøres, at der kan stilles særlige krav til kontrol af udlændinge til forskel for fra danske statsborgere og for det andet, at dette behov kan begrunde, at der ikke stilles krav til dokumentation af de pågældendes statsborgerskab, hvis deres fødested er i Danmark, mens særskilt dokumentation kræves af de danske statsborgere, der har fødested uden for Danmark. Denne bevisbyrde har indklagede 2 ikke løftet i den foreliggende sag, og nævnet finder det ikke rigtigt at udsætte afgørelsen af denne sag på Finanstilsynets eventuelle svar til indklagede 2's henvendelse til tilsynet, hvis nærmere indhold nævnet ikke er bekendt med. Det forhold, at indklagede 2 efterfølgende har valgt at frafalde kravet om supplerende dokumentation i form af kopi af pas eller varig opholdstilladelse kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at indklagede 2 frafaldt sit krav, fordi klager allerede var kreditgodkendt, og ikke fordi det var i strid med lov om etnisk ligebehandling. Klager får derfor medhold i sin klage. Nævnet finder ikke, at klager i den aktuelle sag har været udsat af chikane af de indklagede parter. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse på 10.000 kr. Godtgørelsen skal betales af indklagede 2. Der er ved udmålingen taget hensyn til det forhold, at indklagede 2 som led i deres erhverv med formidling af billån har etableret en praksis, der strider imod forbuddet mod indirekte forskelsbehandling. Samtidig har nævnet lagt vægt på, at krænkelsen af klager har været af begrænset rækkevidde. Beløbet skal betales inden 14 dage med procesrente fra den 22. januar 2010, hvor påstanden om godtgørelse er modtaget i Ligebehandlingsnævnet <2500032-10>

Versioner

1. 2010-12-10