Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10117@2012-09-05/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - medhold

J.nr. 7100178-12 En konsulent blev afskediget med den begrundelse, at han til sin næste fødselsdag fyldte 67 år. Klager havde dermed påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet opsagt på grund af sin alder. Nævnet fandt ikke, at indklagede havde bevist, at opsigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i klagers alder. Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 220.000 kr., svarende til cirka ni måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager blev opsagt fra sin stilling i den indklagede virksomhed. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager den 22. juni 2010 blev opsagt fra stillingen hos indklagede. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse på 220.000 kr. til klager med procesrente fra den 20. september 2011, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager blev i april 1992 ansat som konsulent hos indklagede A ApS, en virksomhed med speciale inden for økologiske mikroorganismeprodukter til mennesker, dyr, planter og miljø. Det fremgår af ansættelsesbrevet, at arbejdsopgaverne løbende skulle tilpasses virksomhedens behov og medarbejderens kompetencer og ønsker. Der fremgik følgende af en udateret stillingsbeskrivelse for klager: "Stillingsbeskrivelse: Sælger (sales representative) Stillingens formål At varetage salgsopgaver i felten; særligt til landbrug og biavlere i Danmark. Ansvarsområde Ansvarlig for besøg og opfølgning af landbrug og biavlere Hovedopgaver - Besøg på landbrugsbesætninger mhp. salg af virksomhedens produkter. - Assistance i forbindelse med landmænds opstart i anvendelsen af produkterne. - Opfølgning af landbrug der anvender virksomhedens produkter. - Opsøgning af nye samarbejdspartnere inden for landbrugssektoren." Ved brev af 29. december 2008 blev klager opsagt med seks måneders varsel til fratræden den 30. juni 2009. Det fremgik af opsigelsesbrevet, der var underskrevet af virksomhedens direktør, at "På baggrund af udviklingen inden for det sidste års tid på de markeder, du primært betjener, herunder ændring i lovgivningen og fortolkningen heraf, har vi besluttet at nedtrappe markedsføringen på disse områder, og som konsekvens heraf skal jeg meddele dig din opsigelse . . .". Den 30. december 2008 modtog klager følgende mail fra virksomhedens direktør: "Som vi netop har talt om i telefonen skal jeg hermed bekræfte, at jeg tilbagetrækker den opsigelse, du modtog i går. Vi tales videre ved om dit fremtidige arbejde." Ved brev af 22. juni 2010 skrev virksomhedens direktør til klager: "Da du passerer 67 år næste gang, du har fødselsdag, har vi besluttet at opsige dig til fratrædelse den 31. december 2010. . . . Jeg vil gerne drøfte mulighederne for et fremtidigt engagement fra din side i forbindelse med koralkalk, mineralfoder og evt. specielle arrangementer vedrørende [A ApS´] produkter." Det fremgår af mail af 23. august 2010 fra virksomhedens direktør til klager blandt andet, at "Jeg ved, at du blev meget fortørnet over min opsigelse af dig. Omsætningen i [A ApS] er gået drastisk tilbage over de sidste 3 år, og vi er nødt til at lave en rekonstruktion og nytænkning for [A ApS´] overlevelse. Omsætningen er gået tilbage på alle områder af mange grunde, og jeg havde svært ved at se, hvorledes vi kunne få en omsætningsstigning inden for de områder, du beskæftiger dig med. . . . For et par år siden spurgte jeg om dine fremtids/pensionsplaner. Jeg vil gerne lægge op til et samarbejde, som jeg har antydet det, hvor vi kan aftale nærmere, på hvilke områder og hvorledes arbejdsopgaverne og honoreringen heraf skal foregå." Herefter skrev klager i mail af 27. august 2010 til direktøren blandt andet, at "Jeg minder dig lige om vores aftale om samarbejde, efter at du var gået konkurs med [B virksomhed] og [C gård]. . . . Som du nok husker afstod min far fra at kræve betaling af de 12.000 kg. demeter godkendt biodynamisk korn, som du havde fået leveret før konkursen og han stemte til fordel for dig i brev til Retten, i håb om at du kunne redde [C gård]. Vores aftale var. Først redder vi din gård - [C gård] ved deltagelse af min indsats til lav honorering, for så når den sidste af mine forældre døde og jeg skulle overtage den gamle forgældede slægtsgård - [D gård] - skulle jeg have udbetalt en million. Min mor, som var den sidstlevende, døde 4. april sidste år. . . . Jeg blev anpartshaver i [E virksomhed], der senere blev opløst og vi blev enige om, at jeg fremover skulle være anpartshaver i moderselskabet med 18%. . . . Da du købte [F ejendom], spurgte jeg igen (under henvisning til aftalen om millionen til mig) til firmaets samlede økonomi, og du fortalte at [A ApS] gik så godt, at disse investeringer blev klaret via firmaets selvfinanciering". Ved brev af 19. januar 2011 til klagers faglige organisation meddelte direktøren i den indklagede virksomhed, at han som følge af samtaler med klager efter opsigelsen den 29. december 2008 havde accepteret, at klager kunne fortsætte arbejdet i 1½ år under hensyn til klagers personlige økonomiske situation. Opsigelsen pr. 30. juni 2010 var blot en konstatering af, at tiden nu var gået, og den egentlige begrundelse for opsigelsen var ikke klagers alder, men beslutningen om at nedtrappe markedsføringen på de områder, som klager primært betjente, på grund af udviklingen på markedet, herunder ændring af lovgivningen og myndighedernes fortolkning heraf omkring virksomhedens animalske produkter. Indklagede havde således givet klager et længere opsigelsesvarsel på to år. Parternes bemærkninger Klager påstår, at afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven. Klager ønsker godtgørelse på 220.500 kr., svarende til ni måneders løn. Klager henviser til, at det udtrykkeligt fremgår af opsigelsesbrevet af 22. juni 2010, at klager blev opsagt, fordi han fyldte 67 år næste år. Dette giver anledning til at formode, at klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder, og indklagede har ikke påvist, at der skulle ligge saglige hensyn bag opsigelsen af klager. Klager bestrider, at det i forbindelse med opsigelsen den 29. december 2008 blev aftalt, at klager kunne fortsætte ansættelsesforholdet i 1½ år under hensyn til klagers folkepensionsalder. Klager oplyser i den forbindelse, at han havde ret til folkepension allerede som 65-årig. Indklagede henviser videre til, at tilbagekaldelsen af opsigelsen i december 2008 udelukkende var begrundet i, at klager telefonisk havde gjort direktøren opmærksom på, at han havde lovet klager en økonomisk godtgørelse som betaling for en gammel vennetjeneste. Det var, fordi direktøren på dette tidspunkt ikke ønskede at betale den forfaldne gæld til klager, at opsigelsen blev trukket tilbage. Klager gør gældende, at indklagede ubetinget trak opsigelsen tilbage, og at ansættelsesforholdet derfor fortsatte i henhold til ansættelseskontrakten. Klager henviser i den forbindelse til, at indklagede i mail af 30. december 2008 bekræftede, at opsigelsen var tilbagekaldt, og at det må komme indklagede til skade, at han på intet tidspunkt, hverken mundtligt eller skriftligt, havde oplyst klager om, at tilbagekaldelsen af opsigelsen alene skulle betragtes som en tidsbestemt udskydelse af fratrædelsestidspunktet. Klager bestrider i øvrigt, at de forretnings- og omsætningsmæssige forhold hos indklagede i henholdsvis 2008 og 2010 nødvendiggjorde en opsigelse. Klager bemærker i den forbindelse, at han ikke var sælger hos indklagede, men at han primært virkede som rådgivende konsulent. Klagers arbejde bestod hovedsageligt i udvikling af økologiske landbrugsprodukter ved brug af mikroorganismeteknologi samt i at rådgive kunderne, især landmænd, om bæredygtige, økologiske løsninger til landbruget. Indklagede afviser, at afskedigelsen af klager var i strid med forskelsbehandlingsloven. Indklagede påstår derfor frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Indklagede henviser til, at klager var sælger og ikke konsulent. Omsætningen og indtjeningen inden for det arbejdsområde, hvor klager var beskæftiget, havde gennem lang tid været faldende. Omsætningen var således faldet fra omkring 167.000 kr. i 2008 og omkring 143.000 kr. i 2009 til knap 100.000 kr. i 2010. Der var derfor allerede i 2008 ikke noget økonomisk grundlag for at opretholde det forretningsområde, som klager var beskæftiget med. Indklagede henviser også til, at Plantedirektoratet havde indskærpet, at virksomheden overtrådte foderlovgivningens bestemmelser om markedsføring. Indklagede måtte derfor stoppe salget af virksomhedens produkt til vådfoderanlæg, som var en væsentlig kundegruppe inden for husdyrproducenter. Hertil kom ændringer fra EU, således at indklagede ikke længere kunne sælge produktet til landbruget uden en ny ansøgning, som ville medføre udgifter til kliniske afprøvninger og dokumentation, som virksomheden ikke havde mulighed for at betale. Klager var den eneste ansatte, som var beskæftiget med at sælge det pågældende produkt, og der var ikke andre, der var beskæftiget med salg inden for klagers område. Da klager havde modtaget den første opsigelse, kontaktede klager indklagede og gjorde opmærksom på, at han ikke havde nogen pensionsordning, og at indkomsten derfor var vigtig for ham. Indklagede indvilgede derfor i at udskyde fratrædelsestidspunktet, til klager kunne få folkepension. Opsigelsen i juni 2010 var alene en opfølgning på opsigelsen i december 2008. Indklagede anfører, at uanset opsigelsen i juni 2010 isoleret kan læses som, at det var klagers alder, der var årsag til opsigelsen, så var den reelle årsag til opsigelsen de grunde, der var anført i opsigelsen i december 2008. Indklagede henviser i den forbindelse til, at klager fuldt ud var bekendt med den lave omsætning, og at der heller ikke ved opsigelsen i juni 2010 var arbejdsmæssigt og/eller økonomisk grundlag for, at klager kunne fortsætte. Indklagede bestrider, at virksomhedens direktør havde gæld til klager, og at dette skulle være grunden til, at indklagede trak den første opsigelse tilbage. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved afskedigelse. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Opsigelsen af 22. juni 2010 er direkte begrundet med, at klager til sin næste fødselsdag fyldte 67 år. Klager har herved påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han blev opsagt på grund af sin alder. Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Indklagedes hovedsynspunkt er, at betingelserne for at opsige klageren på grund af virksomhedens økonomiske forhold var opfyldt i både 2008 og 2010. Indklagede har oplyst, at man valgte at acceptere en udskydelse af fratrædelsestidspunktet med ca. 1 ½ år med det formål, at klageren dermed var berettiget til pension. Klageren har bestridt rigtigheden af denne aftale. Der er ikke støtte i e-mailen af 30. december 2008 for virksomhedens synspunkt om, at der mellem parterne var indgået en aftale om at udskyde fratrædelsestidspunktet. Endvidere er der i opsigelsen af 22. juni 2010 alene henvist til klagers alder som begrundelse for opsigelsen. Indklagede har herefter ikke bevist, at opsigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i klageres alder. Klager får dermed medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 220.000 kr., svarende til cirka ni måneders løn. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde, lønnens størrelse og det i øvrigt oplyste i sagen. Indklagede skal herefter betale 220.000 kr. til klager med procesrente fra den 20. september 2011, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. <7100178-12>

Versioner

1. 2012-09-05