Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00811
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10235@2015-08-21/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00811
Resumé Kritik af at nævne delingsførers navn i forbindelse med en kampepisode i Afghanistan Information beskrev i artiklen ”Sagen, alle gerne vil glemme” en kampepisode i Afghanistan. Her var en deling af danske soldater involveret i en kamphandling mod Taleban, som kostede flere civile livet. Information omtalte i artiklen den danske delingsførers navn. Efter henvendelse fra delingsføreren slettede Information efternavnet – men ikke fornavnet på delingsføreren – i netudgaven af artiklen. Pressenævnet finder, at Information har tilsidesat god presseskik både ved at offentliggøre navnet på delingsføreren og efterfølgende alene at slette hans efternavn i artiklen på nettet. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: God presseskik Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at [Klager] har været udsendt til Afghanistan, hvor han har været officer og delingsfører for 30 mand. [Klager] har endvidere ikke bestridt oplysningerne i artiklen om forløbet af de kamphandlinger, han var en del af den 6. oktober 2010. Pressenævnet finder, at det har offentlig interesse, at en dansk deling soldater har været involveret i en kamphandling i Afghanistan, som har kostet flere civile livet. Pressenævnet finder dog ikke, at den offentlige interesse kræver, at [Klager] nævnes ved navn i artiklen, ligesom artiklen ikke havde mistet sit journalistiske indhold, såfremt navnet var udeladt, herunder i afsnittet om, hvorvidt [Klager] og hans deling havde et ansvar for tragedien i Afghanistan, som kostede fem civile liv: ”Det store spørgsmål er, om danskerne vidste, at der var civile i huset. Forsvarets Auditørkorps mener nej, og dermed frikender korpset [Klager] og hans deling for ansvar.” Det ændrer ikke herved, at [Klager] som delingsanfører havde ansvaret for 30 mand og var en væsentlig aktør i den beskrevne episode. Det ændrer heller ikke herved, at [Klager] frivilligt har deltaget i interviews i forbindelse med andre artikler eller programmer om Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan. Pressenævnet finder således, at Information har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre [Klager]s navn og udtaler kritik. Generelt om punkt B.8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Den konkrete sag Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af den nævnte bestemmelse og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person eller virksomhed, der er omtalt, og i tilfælde, hvor en offentliggørelse af nævnets kendelse om kritik ikke kan anses for tilstrækkelig til at varetage hensynet til personen eller virksomheden. Pressenævnet finder som beskrevet ovenfor grundlag for at udtale kritik af Information for at medtage [Klager]s fulde navn i artiklen. Efter [Klager]s henvendelse valgte Information da også at fjerne hans efternavn – men ikke hans fornavn - i netudgaven af artiklen. Pressenævnet finder, at [Klager] sandsynligvis kan identificeres ved at sammenholde oplysningerne i artiklen om hans fornavn, titel og tidspunkt for kampepisoden. Da det således ikke kan udelukkes, at også personer, som ikke i forvejen har kendskab til ham, vil kunne identificere ham, udtaler Pressenævnet kritik af Information for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at fjerne hele hans navn fra netudgaven af artiklen. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Information at offentliggøre følgende i Information og på Information.dk: ”[Rubrik] Pressenævnet kritiserer Information [underrubrik] Pressenævnet finder ikke, at det har offentlig interesse at bringe navnet på en tidligere udsendt officer i forbindelse med en artikel om en krigshændelse i Afghanistan, som hans deling var involveret i. [tekst] Information beskriver i artiklen ”Sagen, alle gerne vil glemme” en krigshændelse i Afghanistan. Her var en dansk deling soldater involveret i en kamphandling med Taleban, som kostede flere civile afghanere livet. Pressenævnet finder, at selve hændelsen har offentlig interesse. Pressenævnet finder dog ikke, at den offentlige interesse kræver, at navnet på den officer, som var delingsfører under kamphandlingen, nævnes i artiklen. Pressenævnet kritiserer Information for at have tilsidesat hensynet til privatlivets fred ved at bringe delingsførerens navn. Efter anmodning fra delingsføreren valgte Information efterfølgende at slette delingsførerens efternavn, men ikke hans fornavn, i netudgaven af artiklen. Da det ikke kan udelukkes, at delingsføreren vil kunne identificeres ved at sammenholde hans fornavn med hans titel samt tidspunktet for kamphandlingen i Afghanistan, kritiserer Pressenævnet også, at Information ikke valgte helt at anonymisere ham. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på www.pressenaevnet.dk” Offentliggørelse af nævnets kendelse i printudgaven af Information skal ske snarest. I netudgaven af Information skal offentliggørelse af nævnets kendelse ske snarest. Offentliggørelsen skal ske som en nyhed på den øverste tredjedel af forsiden af information.dk i en periode på mindst et døgn. Endvidere skal nævnets kendelse være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel på information.dk i en periode, der mindst svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.
[Klager] har klaget over artiklen ”Sagen, alle gerne vil glemme” bragt i Information og på information.dk den 26. maj 2015, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Information bragte den 26. maj 2015 artiklen ”Sagen alle gerne vil glemme” . Af underrubrikken fremgår følgende: ”Under en indædt kamp med Taleban i efteråret 2010 dræbte danske soldater fem civile, heraf to børn, og sårede fire. Sagen blev mørkelagt af hensyn til efterforskningen og de efterladtes sikkerhed, men selv fem år efter har kun meget få af de involverede lyst til at tale om den tragedie, der udløste Afghanistan-krigens største kompensation” Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”»Det var en forfærdelig tragisk sag, som berørte os dybt. Det var jo næsten hele mandens familie, der gik til.« Sådan beskriver den daværende danske styrkechef Lennie Fredskov den begivenhedsrække, som onsdag den 6. oktober 2010 frarøvede en afghansk bondemand fire af hans nærmeste familiemedlemmer, heraf to børn, og sårede fire, heraf tre børn. Vi kan kalde bondemanden Muhammed Khan, for hans rigtige identitet er stadig en velbevaret hemmelighed. Det samme er navnet på den landsby nord for Gereskh, som han kom fra. I de ganske få dokumenter om sagen, som Information har fået ved aktindsigter hos Forsvaret, er alle oplysninger, der kan identificere ofrene og deres pårørende eller de nærmere omstændigheder omkring tragedien, systematisk fjernet af hensyn til de overlevendes sikkerhed. Hos Forsvarets Auditørkorps, der undersøgte sagen, afviser fungerende auditør Jan Mortensen at udlevere noget som helst om denne eller andre sager om civile tab. Begrundelsen er, at der er tale om strafferetslige efterforskninger, som ikke er omfattet af offentlighedsloven. Og hos de soldater, som var ansvarlige for tragedien den skæbnesvangre onsdag i Green Zone, er lysten til at fortælle, hvad der egentlig skete, meget begrænset. Alligevel er det lykkedes at stykke en mosaik sammen, der giver et vist indblik i, hvad der skete. Charlie i ildkamp Den 6. oktober 2010 er det Charlie-kompagniets tur til at gå patrulje nord for den såkaldte Patrol Base Line, som danskerne netop få måneder tidligere har etableret tværs over den frodige Helmand-dal for at holde Taleban borte fra hovedbyen Gereskh. Anden deling, som består af premierløjtnant og delingsfører [Klager] og cirka 30 mand, forlader patruljebase Spondon sammen med en enhed fra den afghanske hær og begiver sig i retning af Helmand-floden, lidt længere mod øst. Alt går glimrende indtil lidt før klokken 18, da delingen bliver beskudt med håndvåben. De danske og afghanske soldater befinder sig et godt stykke fra den nærmeste patruljebase, Malvern, der ligger som den sydligste af de fire danske baser, som udgør Patrol Base Line. Det er umuligt bare at vende om, så der er ikke andet for end at forsøge at skyde sig fri. De danske soldater og deres afghanske kolleger besvarer ilden, først med håndvåben, men det er ikke nok til at stoppe Talebanerne, der bl.a. skyder fra en lokal compound eller gård. Efter en melding over radioen får danskerne ildstøtte fra patruljebasen Bridzar, så de kan begynde at trække sig tilbage i sikkerhed. På vej tilbage bliver [Klager]s folk imidlertid igen beskudt og må nok en gang bede om hjælp fra de danske morterer inde på Bridzar-basen. Også en britisk apache-helikopter kommer dem til undsætning, og tilbagetrækningen kan fortsætte, selv om Talebans kugler stadig fløjter [Klager] og hans mænd om ørerne. Trods den konstante beskydning lykkes det senere på aftenen de danske og afghanske soldater at nå hjem til Spondon-basen, uden at nogen af dem er kommet noget til. Så godt står det imidlertid ikke til på Mohammed Khans gård, som danskerne har ramt med flere af mortergranaterne fra Bridzar. Ifølge Informations oplysninger besætter Talebanerne familien Khans gård og bruger den som base for angrebet på danskerne, mens familiens skrækslagne kvinder og børn gemmer sig inde i hovedhuset, der befinder sig indenfor den traditionelle compounds tykke ydermur. Herinde har de fleste afghanske bønder ofte både et hovedhus, hvor familien bor, et gæstehus, stalde og helst også familiens have og frugttræer – alt sammen beskyttet af en høj firkantet ydermur, bygget af ler. Sådan en afghansk compound kan sædvanligvis modstå kugler fra almindelige håndvåben uden problemer. Men selv om mortererne er det mindste krumbanevåben, danskerne råder over, kan granaterne nemt pulverisere en afghansk bondegård – sådan som det sker denne aften nordøst for patruljebase Melvern. For Muhammed Khan og hans familie bliver danskernes valg af våben skæbnesvangert. Da ildkampen er slut, ligger fem af den afghanske families medlemmer døde på gulvet, heriblandt to af Mohammed Khans børn. Og fire andre fra familien, herunder to børn, er alvorligt sårede. Hvordan de kommer på hospitalet i Lashkar Gah vides ikke, men det gør de, viser Forsvarets dokumenter – og alle fire overlever. Hændeligt uheld? Det store spørgsmål er, om danskerne vidste, at der var civile i huset. Forsvarets Auditørkorps mener nej, og dermed frikender korpset [Klager] og hans deling for ansvar. Ifølge krigens regler er det ikke forbudt at slå civile ihjel, bare man har gjort sig tilstrækkelige bestræbelser for at undgå, at civile kommer i skudlinjen. Og det gjorde soldaterne her, mener auditørerne. Daværende styrkechef Lennie Fredskov vil ligesom de fleste andre soldater, Information har været i kontakt med, ikke tale om den konkrete sag, hvor Mohammed Khan mister størstedelen af sin familie. Men han vil gerne forklare, hvor svært det er at vide, om der er civile i en compound. »Når man sidder i myrehøjde med kuglerne flyvende om ørerne, så er det for det første meget svært at se præcis, hvor der bliver skudt fra. Og det er også umuligt at se, om der befinder sig civile inde i et hus,« siger Fredskov, der i dag er brigadegeneral og forsvarsattaché ved den danske ambassade i Moskva. »Mange har den opfattelse, at vi er alvidende på grund af den moderne teknologi, vi har til rådighed, men det er ikke rigtigt. Vi kan måske se skytten inde i gården, hvis vi har eyes in the sky , men vi kan ikke se, hvem der befinder sig inde i bygningerne.« Det bekræfter Nikolaj Thide, der var presse- og informationsofficer for den danske Helmand-styrke, da tragedien skete. »Når man så ser en compound udefra, er det umuligt at se, om der stadig befinder sig nogen på den anden side. Faktisk er det indimellem umuligt overhovedet at se, at der er tale om en gård, fordi den firkantede lermur rundt om gården ligner alle de andre mure. En afghansk compound er bygget som et fort – netop for at man ikke skal kunne se, hvad der foregår inden for murene,« siger han. Desuden var det normalt, at civilbefolkningen forlod området, når det trak op til kamp, understreger han. En bonde banker på Næsten tre uger efter den tragiske onsdag banker Mohammed Khan på jernporten til patruljebase Bridzar. Det er blevet den 25. oktober, og de danske soldater har nærmest glemt det voldsomme slag med Taleban. Det er derfor med en vis undren, de møder Khan, da han ved hjælp af en militær tolk fortæller, at fem kvinder fra hans familie er blevet dræbt og fire såret. Han mener, det er danskernes skyld. [..] Lidt mere end to måneder efter den tragiske episode godkender Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor samt Hærens Operative Kommando, at de danske styrker i Price udbetaler såkaldt kulancemæssig godtgørelse til Mohammed Khan, 267.050 kr. Ifølge Informations aktindsigt udbetaler holdets Cimic-officer, der har ansvaret for forholdet til lokalbefolkningen, pengene til Mohammed Khan, der pakker de mange sedler ind i et stort klæde og slynger det over skulderen, før han siger farvel og går ud ad porten. [..] I den interne mailveksling understreger Forsvarets sagsbehandler, at »sagen behandles som FORTROLIGT P og NEED TO KNOW«, indtil Auditørkorpset er færdig med at undersøge sagen. Ingen regler overtrådt Det sker fire en halv måned, efter Mohammed Khan mister sin familie. Den 14. marts 2011 meddeler daværende auditør Peter Otken på Auditørkorpsets hjemmeside, at »undersøgelse af oplysninger om utilsigtet følgeskadevirkning på civile« er afsluttet. Danskerne er frikendt for at have handlet i strid med magtanvendelsesreglerne og folkeretten under kampene med Taleban den 6. oktober 2010. »Auditøren finder ikke – uanset de tragiske konsekvenser – grundlag for at antage, at der er sket nogen overtrædelse af de gældende regler for magtanvendelse,« skriver han. Om selve forløbet konkluderer Otken, at »de dræbte og sårede må antages at være blevet ramt af mortérild« og beskriver målet for de danske mortérangreb som værende »formodede oprørere«, der havde beskudt danskerne fra »stillinger omkring en ejendom«. Forsvarets Auditørkorps understreger desuden, at civile tab »ikke i sig selv indebærer nogen overtrædelse af … den humanitære folkeret«. Peter Otken husker ikke den konkrete sag, men siger, at »de såkaldt utilsigtede følgeskader på civile eller civil ejendom som udgangspunkt ikke er en overtrædelse af reglerne i den humanitære folkeret – selv når civile bliver dræbt. Derfor medfører de heller ikke noget juridisk erstatningsansvar for Danmark.« Når Danmark alligevel gav Mohammed Khan 267.050 kr., er det derfor ikke en anerkendelse af, at de danske soldater har gjort noget forkert, understreger han. Det har ikke været muligt at lokalisere Mohammed Khan, ligesom en række af de implicerede ikke har ønsket at udtale sig om denne sag. Information har desuden fået afslag på et interview med chefen for indsættelsesafdelingen i Værnsfælles Forsvarskommando, Jens Lønborg, om de civile tab, Forsvaret var årsag til i Afghanistan.” Den 27. maj 2015 ændrede Information artiklen, så alene [Klager]s fornavn fremgår af artiklen på information.dk. Information tilføjede samtidig følgende rettelse til artiklen på information.dk: ”Rettelse: Navnet på delingsføreren i anden deling er efter artiklens offentliggørelse blevet anonymiseret [..] efter hans eget ønske.” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har oplyst, at han var udsendt som officer i Afghanistan, og at artiklen omhandler en konkret episode fra Afghanistan, hvor det dengang blev undersøgt, hvorvidt der var civile, der havde mistet livet i en kampepisode. Opgaven var på tidspunktet for udførelsen klassificeret og hemmelig for offentligheden. Det strider mod god moral og etik at bringe danske soldaters navne i offentligheden kædet sammen med sådanne konkrete kampepisoder, da soldaters erhverv kræver beskyttelse og afskærmning fra offentligheden, når de udfører opgaver for den danske stat. Uanset hvad der skete ved den omtalte episode, og uanset hvilken relevans artiklen måtte have, så mener [Klager] ikke, at det på nogen måde er relevant for artiklen, at hans fulde navn nævnes. Han bemærker, at Information kontaktede ham, inden artiklen blev offentliggjort, men uden at fortælle ham, hvad det drejede sig om. Han afviste at deltage. Det faktum, at hans navn nu er offentliggjort i artiklen, er forbundet med en sandsynlig sikkerhedsrisiko for ham. Han har efterfølgende set sig nødsaget til at få hemmelig adresse og fjerne sit navn fra de sociale medier. I forhold til Informations argument om, at han har deltaget i andre offentliggjorte artikler eller lignende, bemærker han, at ingen af disse udtalelser omtaler konkrete episoder, situationer, datoer eller bemærkninger om episodernes udfald. Derudover har han i andre tilfælde fået lejlighed til at godkende og vælge, hvilke af hans udtalelser, han ville have offentliggjort med navns nævnelse. Information har efterfølgende ændret artiklen, så det nu kun er hans fornavn, som fremgår af artiklen på netavisen. Det ændrer dog ikke på det forhold, at hans fulde navn har været bragt, og at hans fornavn fortsat optræder. Det er hans ønske, at også hans fornavn fjernes fra artiklen på netavisen. 2.2 Informations synspunkter Information har anført, at artiklens formål er at oplyse offentligheden om det hidtil oversete aspekt af Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan, der handler om civile tab. Information rekonstruerer i artiklen en episode fra 6. oktober 2010, hvor de danske styrker under kamp med Taleban ifølge Forsvarets Auditørkorps forårsagede fem civile afghaneres død. [Klager] var leder af den gruppe danske soldater, der deltog i den pågældende kamp. Artiklen søger – ud fra såvel skriftlige som mundtlige kilder – at kortlægge forløbet under episoden. Offentligheden har en legitim interesse i at få oplysninger om Danmarks krigsdeltagelse, også den del af krigsdeltagelsen, som Forsvaret og dets ansatte ikke nødvendigvis har en interesse i at få gjort til genstand for offentlig omtale. Denne journalistiske kerneopgave var afsættet for artiklen. For Information er det relevant med navngivning af klager. Der er tale om en officers offentlige rolle som leder af flere end 30 soldater. Han var en væsentlig aktør i den beskrevne episode, der på ingen måder vedrører hans privatliv. I artiklen rejses der ydermere ingen anklager af nogen art mod hverken officeren eller de soldater, han havde ansvaret for. Alene derfor kan der ikke være tale om skadelige, krænkende eller i yderste instans agtelsesforringende omtale. Information er dog helt bevidst om den særlige personlige følsomhed, der er forbundet med at skildre soldater i krig. Information mener dog fortsat, at navngivning er både relevant og velbegrundet, men netop for at tage menneskelige hensyn valgte Information efterfølgende at imødekomme [Klager]s ønske om anonymisering af hans person i artiklen på information.dk. [Klager] anfører, at artiklen kan resultere i en ”sandsynlig sikkerhedsrisiko”. Information bekendt findes der desuden ingen fortilfælde, hvor danske soldater efter presseomtale er blevet mødt med trusler på grund af deres deltagelse i krigen i Afghanistan. [Klager] har ydermere tidligere deltaget i en TV-dokumentar, ”Med kroppen i krig”, hvor han med navns nævnelse beretter om en anden episode, han var involveret i, og hvor der ligeledes var civile tab. Her har [Klager] tilsyneladende hverken før eller efter offentliggørelse fundet, at hans optræden udgjorde en sikkerhedsrisiko. Information finder herefter, at artiklen ”Sagen, alle gerne vil glemme” lever op til god presseskik. Artiklen har væsentlig samfundsmæssig interesse, og navngivning af [Klager] er velbegrundet med hans officielle rolle som officer i en krig. Information finder, at avisen har udvist udstrakt fairness og forståelse ved alligevel efter anmodning fra klager at anonymisere ham. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Rasmus Emborg, Lene Sarup og Marianne Druedahl. God presseskik Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at [Klager] har været udsendt til Afghanistan, hvor han har været officer og delingsfører for 30 mand. [Klager] har endvidere ikke bestridt oplysningerne i artiklen om forløbet af de kamphandlinger, han var en del af den 6. oktober 2010. Pressenævnet finder, at det har offentlig interesse, at en dansk deling soldater har været involveret i en kamphandling i Afghanistan, som har kostet flere civile livet. Pressenævnet finder dog ikke, at den offentlige interesse kræver, at [Klager] nævnes ved navn i artiklen, ligesom artiklen ikke havde mistet sit journalistiske indhold, såfremt navnet var udeladt, herunder i afsnittet om, hvorvidt [Klager] og hans deling havde et ansvar for tragedien i Afghanistan, som kostede fem civile liv: ”Det store spørgsmål er, om danskerne vidste, at der var civile i huset. Forsvarets Auditørkorps mener nej, og dermed frikender korpset [Klager] og hans deling for ansvar.” Det ændrer ikke herved, at [Klager] som delingsanfører havde ansvaret for 30 mand og var en væsentlig aktør i den beskrevne episode. Det ændrer heller ikke herved, at [Klager] frivilligt har deltaget i interviews i forbindelse med andre artikler eller programmer om Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan. Pressenævnet finder således, at Information har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre [Klager]s navn og udtaler kritik. Generelt om punkt B.8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Den konkrete sag Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af den nævnte bestemmelse og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person eller virksomhed, der er omtalt, og i tilfælde, hvor en offentliggørelse af nævnets kendelse om kritik ikke kan anses for tilstrækkelig til at varetage hensynet til personen eller virksomheden. Pressenævnet finder som beskrevet ovenfor grundlag for at udtale kritik af Information for at medtage [Klager]s fulde navn i artiklen. Efter [Klager]s henvendelse valgte Information da også at fjerne hans efternavn – men ikke hans fornavn - i netudgaven af artiklen. Pressenævnet finder, at [Klager] sandsynligvis kan identificeres ved at sammenholde oplysningerne i artiklen om hans fornavn, titel og tidspunkt for kampepisoden. Da det således ikke kan udelukkes, at også personer, som ikke i forvejen har kendskab til ham, vil kunne identificere ham, udtaler Pressenævnet kritik af Information for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at fjerne hele hans navn fra netudgaven af artiklen. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Information at offentliggøre følgende i Information og på Information.dk: ”[Rubrik] Pressenævnet kritiserer Information [underrubrik] Pressenævnet finder ikke, at det har offentlig interesse at bringe navnet på en tidligere udsendt officer i forbindelse med en artikel om en krigshændelse i Afghanistan, som hans deling var involveret i. [tekst] Information beskriver i artiklen ”Sagen, alle gerne vil glemme” en krigshændelse i Afghanistan. Her var en dansk deling soldater involveret i en kamphandling med Taleban, som kostede flere civile afghanere livet. Pressenævnet finder, at selve hændelsen har offentlig interesse. Pressenævnet finder dog ikke, at den offentlige interesse kræver, at navnet på den officer, som var delingsfører under kamphandlingen, nævnes i artiklen. Pressenævnet kritiserer Information for at have tilsidesat hensynet til privatlivets fred ved at bringe delingsførerens navn. Efter anmodning fra delingsføreren valgte Information efterfølgende at slette delingsførerens efternavn, men ikke hans fornavn, i netudgaven af artiklen. Da det ikke kan udelukkes, at delingsføreren vil kunne identificeres ved at sammenholde hans fornavn med hans titel samt tidspunktet for kamphandlingen i Afghanistan, kritiserer Pressenævnet også, at Information ikke valgte helt at anonymisere ham. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på www.pressenaevnet.dk” Offentliggørelse af nævnets kendelse i printudgaven af Information skal ske snarest. I netudgaven af Information skal offentliggørelse af nævnets kendelse ske snarest. Offentliggørelsen skal ske som en nyhed på den øverste tredjedel af forsiden af information.dk i en periode på mindst et døgn. Endvidere skal nævnets kendelse være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel på information.dk i en periode, der mindst svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet. Afgjort den 18. august 2015.