Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00822

GældendeVersion 2015-08-21
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10237@2015-08-21/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00822

Resumé Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri har ikke retlig interesse DR bragte et radioindslag om Natur- og Erhvervsstyrelsens fiskeriinspektorats fangst af ulovlige ålefælder. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri klagede blandt andet med den begrundelse, at betegnelsen ” ålefælder ” er forkert, idet ålene selv kan svømme ind og ud. Pressenævnet afviser at behandle klagen, da foreningen ikke er omtalt i udsendelsen og derfor ikke har retlig interesse. Pressenævnets formand udtaler: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Henset til, at Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og de enkelte medlemmer ikke direkte eller indirekte er nævnt i indslaget, kan hverken [Klager] eller foreningen anses for at have en sådan retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

Bestyrelsesmedlem i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, [Klager], har klaget over et radioindslag vedrørende ålefiskeri bragt den 16. juni 2015 på DR P4 Fyn og en tilsvarende tekst på DRs tekst-tv den 24. juni 2015, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at det er faktuelt forkert, når de ulovlige ålerør og åledæk i radioindslaget og på tekst-tv betegnes som ålefælder, idet ålen selv kan svømme ud og bruger dem som skjul for sine naturlige fjender. Ifølge [Klager] er DRs dækning af emnet ensidig, og han har i den forbindelse påpeget, at fiskerikontrollen, trods massiv overvågning af de ulovlige ålerør og åledæk, aldrig har pågrebet en person i at tømme et sådant redskab. Pressenævnets formand udtaler: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Henset til, at Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og de enkelte medlemmer ikke direkte eller indirekte er nævnt i indslaget, kan hverken [Klager] eller foreningen anses for at have en sådan retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen. Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2. Afgjort den 20. august 2015.

Versioner

  1. 2015-08-21