Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10427@2014-01-22/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansøgning om lån mm. - parts- og vidneforklaringer

J. nr. 2013-6811-06182 Et ukrainsk ægtepar fik afslag på et huslån efter først at være blevet godkendt. Indklagede tilbød i stedet 60% belåning frem for de oprindelige 95%. Indklagede har oplyst, at man manglede skattemæssige oplysninger om klager og hendes ægtefælle, ligesom oplysninger om salg af en post aktier ikke blev indleveret. Klager oplyste, at man indleverede de oplysninger, man blev bedt om. Da usikkerheden om, hvorvidt indklagede havde fået de nødvendige oplysninger kun kunne afklares ved parts- og vidneforklaring, kunne nævnet ikke behandle klagen. Klagen blev derfor afvist.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med behandling af ansøgning om finansiering af huskøb. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af etnicitet, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer Sagsfremstilling Klager og hendes ægtefælle flyttede til Danmark for cirka syv år siden fra Ukraine på grund af ægtefællens ansættelse i et IT-firma. De har begge arbejde i Danmark. I forbindelse med ønsket om et huskøb kontaktede klager og hendes ægtefælle indklagede, der er et realkreditinstitut, med henblik på optagelse af lån til finansiering af købet. Den 7. marts 2013 skrev indklagede til klager: "På det som di mand sendte til mig i mandags mangler der hans navn og cpr. nr. og det vil de have. Kan i prøve at sende det igen. Alternativt kan i give os fuldmagt så kan vi selv hente det. Jeg har vedhæftet en vejledning. Har I spørgsmål så ring endelig til mig". Den 8. marts 2013 svarede klager: "Jeg har lige givet fuldmagt til jer fra min side, mens [ægtefælle] gør det i aftes, har desværre ikke tid det lige nu". Den 13. marts 2013 skrev klager til indklagede: "Jeg vil gerne bede dig om at sende en officiel mail til os med jeres afgørelsen på vores kreditansøgning. Det er ubehageligt at få afslag pga. nogle ting, som har ikke noget med os at gøre. . . Det der at vi er udlændinge - det ligner ganske enkelt forskelsbehandling/diskrimination, synes du ikke? For resten har I ikke sikkerhed nok i form af pant/huset? " Den 15. marts 2013 svarede indklagede: "Med henvisning til din mail onsdag den 13/3 2013 skal jeg hermed oplyse, at vi desværre ikke kan tilbyde jer at låne 95% af de kr. 2.400.000,- som ejendommen I er interesserede i koster. Når vi skal behandle en låneansøgning fra kunder som ikke har boet i Danmark hele deres liv, ser vi bl.a. på tilhørsforholdet. Det er med til at afgøre, hvilken lånegrænse vi kan tilbyde kunden, hvis de kan godkendes til lån. I jeres tilfælde kan I godt godkendes til lån, men lånegrænsen ligger omkring 60%. Det betyder at vi desværre ikke kan tilbyde jer en 95% belåning, som er det I har ønsket." Den 5. april 2013 skrev indklagede til klager: "Uafhængigt af klage over [indklagedes] behandling af låneansøgning til Ligebehandlingsnævnet, kontakter jeg dig. Ved gennemgangen korrespondancen med dig er jeg imidlertid blevet opmærksom på, at vi har formuleret os uheldigt i relation til behandlingen af jeres sag. Såfremt I fortsat er interesserede i at drøfte samarbejde med [indklagede] foreslår jeg at du ringer til mig". Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet, fordi hun er udlænding. Hun vil gerne behandles på lige fod med andre og få godkendt det lån, som hun ansøgte om - og oprindelig blev godkendt til. Klager har vedlagt en faktura fra den advokat, der rådgav ægteparret i forbindelse med det påtænkte huskøb. Klager ville gerne optage et lån hos indklagede, der godkendte klager og hendes ægtefælle til finansiering af en bolig på 2.4 millioner kroner. Indklagede sagde, at klagers økonomi så fin ud. Klager og hendes ægtefælle fandt et hus til netop dén pris og afleverede alle de nødvendige papirer. Indklagede bekræftede, at alt var i orden. Købsaftalen blev udarbejdet af ejendomsmægleren, og klagers advokat brugte også nogle timer på sagen, idet klager kun ønskede at underskrive aftalen efter dennes godkendelse. Pludselig blev klager ringet op af indklagede og fik meddelelse om, at de fik afslag på deres kreditansøgning på grund af, at de var udlændinge. Klager skulle nu lægge 40 procent af boligens pris, førend indklagede ville dække den resterende del af finansieringen. Klager undrer sig over indklagedes forklaring om, at man manglede oplysninger fra klager og hendes ægtefælle. Klager blev ikke gjort opmærksom på, at der manglede oplysninger, for at låneansøgningen kunne behandles. Klager havde afleveret lønsedler, information om restancer, den sidst tilgængelige årsopgørelse, så man kunne indhente de nødvendige skatteoplysninger fra SKAT's hjemmeside. Indklagede gav efterfølgende ikke udtryk for, at der manglede oplysninger. Ellers havde klager selvfølgelig skaffet oplysningerne. Hun var jo interesseret i at få et lån. I indklagedes afslag på låneansøgning var det heller ikke nævnt, at der manglede oplysninger. Indklagedes afslag betød, at klager måtte finde et andet realkreditinstitut, hvor hun kunne få det ønskede lån. Da en sådan aftale kom i stand, var huset blevet solgt til anden side, og indklagedes handlemåde har derfor betydet, at de advokatomkostninger, som klager allerede havde afholdt, var spildt. Desuden er det lån, som klager nu har fået, ikke så fordelagtigt i forhold til renter og bidragssatser som det lån, hun kunne have fået hos indklagede. Indklagede påstår frifindelse. Der er ikke sket forskelsbehandling af klager, der er blevet behandlet som enhver anden potentiel kunde. Klager har afvist at skulle betale for klagers udgift til advokat. Klager havde henvendt sig til indklagede om muligheden for at optage et lån i en ejendom, som hun og hendes ægtefælle påtænkte at købe. Anmodningen lød på godkendelse til et lån på 95 procent af ejendommens værdi mod pant i samme. Til brug for behandlingen af ansøgningen bad indklagede om at få adgang til klager og hendes ægtefælles personlige skatteoplysninger, eksempelvis via klagers elektroniske skattemappe hos SKAT. Det lykkedes ikke for indklagede, muligvis på grund af praktiske problemer, at få adgang til de sædvanlige oplysninger. Herefter traf indklagede den kreditmæssige beslutning, som er foreskrevet i indklagedes kreditpolitik, alene at tilbyde belåning af 60 procent af ejendommens værdi. En supplerende dokumentation for salg af en post aktier blev heller ikke indleveret. Indklagedes kreditpolitik foreskriver, at der for alle kunder skal indleveres oplysninger om skattemæssige forhold til brug for vurderingen af kundens økonomiske råderum i form af blandt andet indkomst. Kreditvurderingen af kundens økonomi sammen med pantsætning af ejendommen til sikkerhed for lånet, er kernen i indklagedes forretning. Det er væsentligt, at de oplysninger der indhentes stammer fra en troværdig kilde, hvorfor alene oplysninger fra SKAT kan bruges som beslutningsgrundlag. Da indklagede ikke kunne få adgang til oplysningerne fra SKAT, kunne indklagede ikke etablere det fornødne kreditmæssige beslutningsgrundlag. I svaret, som blev sendt til klager, begrundede indklagede den lave lånegrænse med, at man blandt andet så på tilhørsforholdet for kunder, der ikke havde boet i landet hele deres liv. Formuleringen kan virke uhensigtsmæssig. Den dækker over, at hvis der ikke er adgang til oplysninger fra SKAT, må låneløbet reduceres til en "sikker lånegrænse" for ejendommen. Den uhensigtsmæssige formulering beror på, at det sædvanligvis alene er udlændinge, som det er vanskeligt at indhente de fornødne oplysninger fra SKAT omkring. Generelt er der problemer med at fremskaffe oplysninger fra SKAT for kunder med adresse i udlandet, uanset hvilken nationalitet de har, inklusiv danskere. Efter modtagelsen af klagen fra Ligebehandlingsnævnet rettede indklagede henvendelse til klager med henblik på en fornyet drøftelse af samarbejdet. Klager havde da fået bevilliget lånet andetsteds. Indklagede afviser, at den af klager fremlagte faktura på advokathonorar har relevans for sagen. Indklagede er under ingen omstændigheder indstillet på at betale denne. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnicitet udenfor arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling. Hvis klageren påviser faktiske omstændigheder, der taler for, at der kan være udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet krænket. Indklagede har over for klager beklaget formuleringen i mailen af 15. marts 2013 om, at man i forbindelse med kreditvurdering af kunder, som ikke har boet i Danmark hele deres liv, blandt andet ser på personernes tilhørsforhold. Indklagede har oplyst, at baggrunden for at man alene tilbød en 60 % belåning og ikke den ansøgte 95 % belåning skyldtes, at man manglede skattemæssige oplysninger om klager og hendes ægtefælle, ligesom oplysninger om salg af en post aktier ikke blev indleveret. Klager har oplyst, at man indleverede de oplysninger, som man blev bedt om. Nævnet finder, at der består en usikkerhed om, hvorvidt indklagede har fået de oplysninger, der var nødvendige til brug for låneansøgningen. Den usikkerhed kan alene afklares ved parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men alene ved domstolene, afvises sagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence - § 8 om nævnets afvisning af sagen - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 2, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling - § 2 om lovens anvendelsesområde - § 3, stk. 3, om forbud mod forskelsbehandling - § 7 om bevisbyrde - § 9 om godtgørelse <2013-6811-06182>

Versioner

1. 2014-01-22