Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - ej medhold

GældendeVersion 2010-06-30
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10462@2010-06-30/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - ej medhold

J.nr. 2500046-10 I forbindelse med et udvalg under undervisningsministeriet afgav en rapport med en handlingsplan for læsning, mente klager, at hun som ordblind dansklærer, blev udsat for forskelsbehandling. Nævnet fandt, at der ikke var tale om et arbejdsgiver-/arbejdstagerforhold. Sagen var derfor ikke omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af handicap. I forbindelse med et udvalg under undervisningsministeriet afgav en rapport med en handlingsplan for læsning, fandt klager, at hun som ordblind dansklærer, blev udsat for forskelsbehandling. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet tiltræder sekretariatet afvisning af klagen. Der er ikke tale om et arbejdsgiver-/arbejdstagerforhold. Sagen er derfor ikke omfattet af forskelsbehandlingsloven. Sagsfremstilling I november 2005 udfærdigede Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning en rapport. Udvalget var nedsat af regeringen. Regeringen ønskede på baggrund af regeringsgrundlaget, at en række eksperter inden for læseområdet skulle komme med anbefalinger til styrkelse af befolkningens læsefærdigheder til brug for det videre arbejde med en national handlingsplan for læsning. Rapporten havde blandt andet til formål at komme med et egentligt bidrag til regeringens videre arbejde med en national handlingsplan for læsning. Det fremgår af rapporten, at "Uddannelsesinstitutionerne bør i forbindelse med optagelsen af studerende sikre sig, at kommende lærere i først og fremmest dansk på alle uddannelsesniveauer har så gode sprogkompetencer og læsefærdigheder, at de som færdiguddannede er velkvalificerede til at understøtte læseundervisningen og virke som rollemodel for eleverne. Udvalget mener ikke, at vejledning i forbindelse med studievalg er tilstrækkeligt til at sikre, at uddannelsessøgende med læsevanskeligheder ikke vælger en dansklæreruddannelse. Det kunne derfor overvejes at indarbejde en læse-skrivetest som led i optagelsen." Klager var ansat i et dansklærervikariat på en folkeskole indtil den 30. juni 2005. Hun bliver bekendt med rapporten i efteråret 2005. Parternes bemærkninger Klager påstår, at hun blev udsat for chikane på grund af et handicap. Hun lider af dysleksi (ordblindhed). Undervisningsministeriet handlede derfor i strid med forskelsbehandlingsloven, da det nedsatte udvalg udfærdigede rapporten. Klager har henvist til, at hun blev mobbet væk fra sit erhverv, idet undervisningsministeriet offentligt lagde psykiske barrierer omkring de arbejdspladser, som klager var uddannet til at arbejde på. Klager oplyser, at rapporten havde den virkning, at hun ikke længere kunne arbejde inden for sit erhverv som dansklærer. Klager oplyser endvidere, at hun i fællesskab med sin A-kasse og AF besluttede, at hun var nødt til at søge nye veje som en følge af, at hun i sin undervisning havde fortalt om sine læse- og skrivevanskeligheder. Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet afviste klagen ved afgørelse af 22. marts 2010. Det fremgik af sekretariatets afgørelse, at der ikke i den konkrete sag var tale om et arbejdsgiver-/arbejdstagerforhold, som er omfattet af forskelsbehandlingsloven. Det var derfor åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling efter loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Ved forskelsbehandling forstås efter loven enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet handicap. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller vil blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. En arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse. Det er ligebehandlingsnævnet vurdering, at klagen ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde, idet der ikke i den konkrete sag er tale om et arbejdsgiver-/arbejdstagerforhold, som er omfattet af forskelsbehandlingsloven. Det bemærkes, at Ligebehandlingsnævnet ikke ved nærværende afgørelse har taget stilling til, om der er tale om et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov nr. 387 af 27. maj 2008 om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk.1, og stk. 3 om nævnets kompetence Lov nr. 1349 af 16. december 2008 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. - § 2 om forbud mod forskelsbehandling <2500046-10>

Versioner

  1. 2010-06-30