Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - ej medhold

GældendeVersion 2011-06-29
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10463@2011-06-29/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - ej medhold

J.nr. 2500036-11 En mand klagede over sin tildeling af erhvervsevnetab i forbindelse med en arbejdsskade. Ligebehandlingsnævnet tiltrådte sekretariatets afvisning af sagen med den begrundelse, at den konkrete klage omhandlede forskelsbehandling i forbindelse med indklagedes behandling af sagen om erstatning for erhvervsevnetab. Et sådan forhold er ikke omfattet af forskelsbehandlingsloven, da det vedrører et forhold udenfor arbejdsmarkedet.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en afgørelse fra indklagede om fastsættelse af erstatning for erhvervsevnetab. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet tiltræder sekretariatets afvisning af sagen. Sagsfremstilling Klager var den 8. august 1991 udsat for en arbejdsskade, hvor han fik en skade på sin ryg. Af afgørelse af 29. januar 2010 fra indklagede fremgår det blandt andet, at klagers samlede erhvervsevnetab udgør 70 procent, mens den del af erhvervsevnetabet, der kan anses for at være en følge af den anerkendte arbejdsskade den 8. august 1991, kan fastsættes til 35 procent. Som begrundelse for at foretag et fradrag i erstatningen med 50 procent er der henvist til, at klager også har en psykisk sygdom, og at han har tinnitus. Disse forhold er ikke en følge af den anerkendte arbejdsskade. Parternes bemærkninger Klager påstår, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Han har derfor ret til en godtgørelse. Det er udtryk for forskelsbehandling, at klager kun får 35 procent i erstatning for erhvervsevnetab, når det er vurderet, at hans samlede erhvervsevnetab rent faktisk er fastsat til 70 procent. Han er blevet udsat for forskelsbehandling i forbindelse med det forhold, at hans psykiske sygdom har dannet grundlag for fradrag i hans erstatning. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Den konkrete klage omhandler forskelsbehandling i forbindelse med indklagedes behandling af klagers sag om erstatning for erhvervsevnetab. Dette forhold er ikke omfattet af forskelsbehandlingsloven, da det vedrører et forhold udenfor arbejdsmarkedet. Nævnet tiltræder derfor sekretariatets afvisning af sagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov nr. 387 af 27. maj 2008 om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 5, stk. 4, om klagebehandling - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 2, om klagebehandling <2500036-11>

Versioner

  1. 2011-06-29