Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - sport - ej medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10481@2013-10-23/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - sport - ej medhold
J. nr. 7100194-13 Et fitnesscenter oprettede to rum, der var forbeholdt kvinder og pensionister. Nævnet fandt, at hensynet til blufærdighed samt hensyn til tilrettelæggelse af sportslige aktiviteter er et legitimt mål, og at disse ikke går ud over, hvad der er hensigtsmæssigt, som det fremgår af Rådets direktiv 2004/113. Klager fik derfor ikke medhold.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder og køn i forbindelse med, at et fitnesscenter havde separate rum, der var forbeholdt, dels pensionister og dels kvinder. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører alder, da dette spørgsmål falder udenfor nævnets kompetence. Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at indklagede havde separate rum, der var forbeholdt kvinder. Sagsfremstilling Indklagede har i et fitnesscenter valgt at oprette separate rum for pensionister og kvinder, hvortil personer, der ikke er henholdsvis pensionister og kvinder, ikke har adgang. Klager ønsker med sin klage at opnå godtgørelse samt en ændring af forholdene. Parternes bemærkninger Klager ønsker at klage over to forhold. Det første forhold drejer sig om, at det indklagede fitnesscenter har to rum, der er forbeholdt pensionister. Klager mener, at han bliver forskelsbehandlet, da han herved bliver adskilt fra den ældre aldersgruppe. Han anfører: "Jeg frygter at sådanne opdelinger kan fremmedgører generationerne fra hinanden socialt i forhold til deres egen fremtid eller fortid både kulturelt og fysisk". "For det andet føler jeg, at jeg på baggrund af udelukkende min alder bliver nedgjort, fordi jeg fra første færd ikke er anset for være socialt kompatibel med mennesker der er ældre end mig selv". Endvidere klager han over, at Fitnesscenteret i deres kælder har et rum forbeholdt kvinder. Klager anfører, at fitnesscenteret forskelsbehandler ved at kønsopdele fysisk aktivitet. Han frygter, at dette vil medføre en fremmedgørelse mellem kønnene med et fokus på forskelligheder frem for ligheder. Klager anser det for at være i direkte modstrid med ligestilling at adskille kønnene og give det ene køn specielle privilegier frem for det andet. Indklagede er ikke kommet med bemærkninger til sagen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler kun klager over forskelsbehandling på grund af alder inden for arbejdsmarkedet. Den påståede forskelsbehandling på grund af alder er sket uden for arbejdsmarkedet, hvorfor ligebehandlingsnævnet ikke kan behandle den del af klagen. Ligebehandlingsnævnet behandler derimod klager over forskelsbehandling på grund af køn både inden for og uden for arbejdsmarkedet. Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Loven er dog ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige. Det er i betragtning 16 i Rådets direktiv 2004/113, der ligger til grund for ligestillingsloven anført, at et legitimt mål for eksempel kan være beskyttelse af ofre for kønsrelateret vold, hensyn til privatlivets fred og blufærdigheden, fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder eller mænds eller kvinders interesser, foreningsfrihed og tilrettelæggelse af sportsaktiviteter. Det fremgår endvidere, at enhver begrænsning bør være hensigtsmæssig og nødvendig. Ligebehandlingsnævnet finder, at hensynet til blufærdighed samt hensynet til tilrettelæggelse af sportslige aktiviteter er et legitimt mål, og at det middel i form af etablering af separate rum for kvinder, som indklagede har brugt for at opnå dette mål, ikke går ud over, hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt. Nævnet finder herefter, at indklagede ikke har handlet i strid med ligestillingsloven ved at have rum forbeholdt kvinder. Klager får derfor ikke medhold i sin klage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Ligestillingsloven - § 1a, stk. 1, om lovens anvendelsesområde - § 2 om forbud mod forskelsbehandling på grund af køn - § 3a om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling <7100194-13>