Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder påbud om, at virksomhed skal forebygge risiko for vold og trusler
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10564@2015-09-23/da
Indhold
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder påbud om, at virksomhed skal forebygge risiko for vold og trusler
Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg, hvor Arbejdstilsynet så på virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet afgav på baggrund af tilsynsbesøget påbud om, at virksomheden skal forebygge risikoen for vold og trusler om vold i forbindelse med arbejdet hos virksomheden, herunder sikre nødvendig og tilstrækkelig oplæring og instruktion i voldsforbyggende retningslinjer. Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn fastholdt Arbejdstilsynets påbud, da de ansatte ikke havde fået den nødvendige oplæring og instruktion, så de havde mulighed for at begrænse alvorligheden af voldsepisoder og håndtere dem bedst muligt. Nævnet lagde vægt på, at der foreligger en risiko for vold mod de ansatte. Nævnet lagde desuden vægt på, at de ansatte ikke havde fået en tilstrækkelig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at de ansatte og lederen havde oplyst, at det er op til den enkelte ansatte at vurdere fra situation til situation, om den ansatte skal gå ind i en situation. Nævnet lagde desuden vægt på, at det fremgår af virksomhedens politik for forebyggelse af vold og trusler, at ”Episoder skal […] så vidt det er muligt forsøges løst af medarbejdere og frivillige”, og at en kollega i en truende situation ”altid bakkes […] op og kommes til undsætning”. Nævnet lagde videre vægt på, at ingen af de ansatte var oplært i konflikthåndtering eller lignende i forbindelse med arbejdet, og at en nyansat vikar på tilsynstidspunktet ikke var blevet instrueret i psykisk førstehjælp eller voldsforbyggende retningslinjer. Nævnet lagde endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at der ikke er en definition af hvad, der hos virksomheden betragtes som vold eller trusler om vold. Nævnet lagde endelig vægt på, at der laves situationsrapporter ved episoder med vold og trusler, men at lederen oplyste, at ”indimellem glemmer vi at lave situationsrapporter ved de mindre episoder med fx trusler”. Nævnet var opmærksomt på, at virksomheden havde iværksat flere hensigtsmæssige forebyggende tiltag, bl.a. udarbejdelse af ambulanceplan og politik for forebyggelse af vold og trusler, fast supervision og mulighed for akut supervision og/eller krisepsykologhjælp samt ugentlige drøftelse af konkrete hændelser efter behov. Nævnet vurderede imidlertid, at disse tiltag, om end hensigtsmæssige, ikke var tilstrækkelige, idet der fortsat forelå en unødvendig høj risiko for vold og trusler om vold mod de ansatte.
[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. juni 2015 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 4. december 2014 med påbud om, at virksomheden skal forebygge risiko for vold og trusler i arbejdet hos [navn udeladt], herunder sikre nødvendig og tilstrækkelig oplæring og instruktion i voldsforbyggende retningslinjer. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 4. december 2014, således at [navn udeladt] skal forebygge risiko for vold og trusler i arbejdet hos [navn udeladt]. Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 2. december 2015. Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 9. december 2015. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at [navn udeladt] ikke i tilstrækkelig omfang har forebygget risikoen for vold og trusler om vold. Nævnet vurderer, at de ansatte ikke har fået den nødvendige oplæring og instruktion, så de har mulighed for at begrænse alvorligheden af voldsepisoder og håndtere dem bedst muligt. Nævnet lægger vægt på, at der foreligger en risiko for vold mod de ansatte hos [navn udeladt] i [adresse udeladt]. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at de ansatte og lederen har oplyst, at der cirka 3 gange om året forekommer voldsomme episoder med vold og trusler mod de ansatte, og at politiet tilkaldes op til 3 gange om året i forbindelse med vold og trusler. Nævnet lægger hertil vægt på, at de ansatte og lederen har beskrevet konkrete episoder med vold og trusler mod de ansatte, bl.a. en episode, hvor en ansat blev slået af en gadesælger, som råbte af en kollega. Nævnet lægger desuden vægt på, at de ansatte ikke har fået en tilstrækkelig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at de ansatte og lederen har oplyst, at det er op til den enkelte ansatte at vurdere fra situation til situation, om den ansatte skal gå ind i en situation. Nævnet lægger desuden vægt på, at det fremgår af virksomhedens politik for forebyggelse af vold og trusler, at ”Episoder skal […] så vidt det er muligt forsøges løst af medarbejdere og frivillige”, og at en kollega i en truende situation ”altid bakkes […] op og kommes til undsætning”. Nævnet lægger videre vægt på, at ingen af de ansatte er oplært i konflikthåndtering eller lignende i forbindelse med arbejdet hos [navn udeladt], og at en nyansat vikar på tilsynstidspunktet ikke var blevet instrueret i psykisk førstehjælp eller voldsforbyggende retningslinjer. Nævnet lægger endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at der ikke er en definition af hvad, der hos virksomheden betragtes som vold eller trusler om vold. Nævnet lægger endelig vægt på, at der laves situationsrapporter ved episoder med vold og trusler, men at lederen oplyste, at ”indimellem glemmer vi at lave situationsrapporter ved de mindre episoder med fx trusler”. Nævnet er opmærksomt på, at [navn udeladt] har iværksat flere hensigtsmæssige forebyggende tiltag, bl.a. udarbejdelse af ambulanceplan og politik for forebyggelse af vold og trusler, fast supervision og mulighed for akut supervision og/eller krisepsykologhjælp samt ugentlige drøftelse af konkrete hændelser efter behov. Nævnet vurderer imidlertid, at disse tiltag, om end hensigtsmæssige, ikke er tilstrækkelige, idet der ud fra ovenstående fortsat foreligger en unødvendig høj risiko for vold og trusler om vold mod de ansatte hos [navn udeladt]. Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det fremgår af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Det fremgår videre af reglerne, at arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Der skal gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, herunder om arbejdsmedicinske undersøgelser, den ansatte har adgang til. Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med ansættelsen, forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaverne, indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og indførelse af ny teknologi. Den nævnte oplæring og instruktion skal tilpasses udviklingen, herunder forekomsten af nye faremomenter, og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt. Bemærkninger til klagen: [navn udeladt] har i klagen oplyst, at virksomheden allerede har stort fokus på problematikken omkring vold og trusler. [navn udeladt] har i høringssvar af 13. november 2013 og i klagen bl.a. oplyst, at gadesælgerne har en anden identitet hos [navn udeladt], hvor de er medarbejdere og medejere, og derfor fremtræder ansvarlig, høflig og venlig, når de træder ind ad døren. [navn udeladt] oplyser desuden, at der sjældent er skænderier, at der 1-2 gange indenfor de sidste 3-4 år har været slåskampe imellem sælgerne, og at episoder, som den med kaffekoppen, forekommer 1-2 gange årligt. [navn udeladt] oplyser videre, at politiet maksimalt tilkaldes 3 gange årligt og i de fleste tilfælde som forebyggelse af voldsomme episoder. [navn udeladt] oplyser endvidere, at alle medarbejdere er orienteret og bevidste om, at [navn udeladt] har en voldspolitik. Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at oplysningerne i høringsbrev af 13. november 2013 og klagen er lagt til grund for afgørelsen. Nævnet skal desuden bemærke, at nævnet vurderer, at [navn udeladt]s tiltag, om end de er hensigtsmæssige, ikke er tilstrækkelige, idet der fortsat foreligger en unødvendig høj risiko for vold og trusler om vold mod de ansatte. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdstilsynets kompetence til at afgive påbud ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Om oplæring og instruktion i arbejdets udførelse ● § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ● § 4, § 7, stk. 1, samt § 18, stk. 1, og 2, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse. Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [navn udeladt] Kopi til [Adressater udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 … Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38 . Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. … Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse … Kapitel 2 Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet § 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed. … Kapitel 3 Arbejdets udførelse Almene krav § 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. … Kapitel 4 Oplæring og instruktion § 18. Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Der skal gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, herunder om arbejdsmedicinske undersøgelser, den ansatte har adgang til. Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med: 1) ansættelsen, 2) forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaverne, 3) indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og 4) indførelse af ny teknologi. Stk. 2. Den i stk. 1, nævnte oplæring og instruktion skal tilpasses udviklingen, herunder forekomsten af nye faremomenter, og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt.