Ligestillingsnævnets afgørelse
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10628@2003-06-25/da
Indhold
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. E. 2.1.0021 Synspunkter gengivet i et litterært værk kunne ikke anses for forskelsbehandling på grund af køn, således som dette udtryk må forstås i ligestillingsloven. ¬¬Klageren ønskede Ligestillingsnævnets stillingtagen til, om en bog "Det gør ondt når far slår mor", krænkede familiefædres ret til respekt for deres privat- og familieliv. Nævnet fandt ikke, at den omstændighed, at der i et litterært værk gives udtryk for synspunkter, der evt. kan opfattes således, at det ene køn som sådant generelt fremstilles negativt, kan anses som en forskelsbehandling på grund af køn, således som dette udtryk må forstås i ligestillingsloven.
Medlemmer: ¬Niels Waage (formand) ¬Ruth Nielsen ¬Morten Ulrich ¬¬¬Sagen vedrører en klage over bogen "Det gør ondt når far slår mor". Sagsfremstilling ¬Klageren ønsker, at nævnet tager stilling til, om bogen krænker familiefædres ret til respekt for deres privat- og familieliv. ¬¬I brev af 2.juni 2003 afviste Ligestillingsnævnets sekretariat under henvisning til forretningsordenens § 7, jf. ligestillingslovens § 20, stk.2, klagen. Sekretariatet begrundede afgørelsen således: ¬¬"Nævnet træffer endelig afgørelse om, hvorvidt en konkret indklaget person, firma eller myndighed har overtrådt ovennævnte love. Nævnet udtaler sig derimod ikke vejledende. ¬¬Da der med henvendelsen ønskes en vurdering af en bogs (de kvindelige forfatteres) krænkelse af familiefædres ret til familie- og privatliv, afvises klagen hermed, idet spørgsmålet falder udenfor nævnets kompetence." ¬¬Klageren har ved skrivelse af 5. juni 2003 anmodet om, at sekretariatets afvisning indbringes for nævnet. ¬¬ Klagerens synspunkter: ¬Klageren har i brev af 9. maj 2003 anført følgende: ¬¬"Jeg ønsker at Ligestillingsnævnet tager stilling til om bogen "Det gør ondt når far slår mor" krænker familiefædres ret til respekt for deres privat- og familieliv. ¬¬Forfatterne til bogen er kvinder - der i samtlige fremstillinger i bogen - som henvender sig til et ungt og ukritisk publikum -skildrer fædre som værende voldspersoner. ¬¬På intet tidspunkt i bogen fremstilles moderens handlinger som værende mulig årsag til skænderi i familien. Konklusionen er at alle fædre er årsag til vold i familierne. Bogen fremstiller fædre som voldspersoner. ¬¬Nogle citater fra bogen: "På krisecentret er der masse voksne, der har søde øjne og rare stemmer. Det er forfærdeligt at opleve, at mor får bank." ¬¬Bogen er stærkt subjektiv i fremstillingen af fædre og mødres rolle i familiemønstret. På intet tidspunkt skildres kvinden som mulig årsag til at konflikter opstår i familien." ¬¬I brev af 5. juni 2003 har klageren anført bl.a. følgende: ¬¬"Bogen er skrevet til børn og efterlader et generelt indtryk og bedrag om at alle fædre er voldelige. Bogen beskriver moderen som et offer og ikke som evt. årsag til at der opstår psykiske voldsepisoder i hjemmet. ¬I et hvert hjem skal der to til at skabe en konflikt ! ¬Bogen krænker ved sin generalisering af at mænd altid skaber volden - ligestillingslovens kapitel 1, § 1 om at kvinder og mænd er ligeværdige. ¬Indirekte er formålet med bogen at mænd i spørgsmål af familiemæssig karakter af samfundet (dommere, advokater, politimyndighed, politikere etc.) skal betragtes uden ligeværdighed. ¬Ligestillingslovens § 2, citat: "Enhver arbejdsgiver, myndighed eller organisation skal behandle kvinder og mænd lige indenfor offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed." ¬Jeg skal henlede nævnets opmærksomhed på § 2a ! " ¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Den omstændighed, at der i et litterært værk gives udtryk for synspunkter, der evt. kan opfattes således, at det ene køn som sådant generelt fremstilles negativt i den ene eller anden henseende, kan efter nævnets opfattelse ikke anses som en forskelsbehandling på grund af køn, således som dette udtryk må forstås i ligestillingsloven. ¬¬Allerede som følge heraf stadfæster nævnets sekretariatets afvisning af klagen i medfør af lovens § 20, stk. 2, hvorefter nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det anses for åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen. Herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬Sekretariatets afvisning af klagen stadfæstes. <J. nr. E. 2.1.0021>