Gelex

Ligestillingsnævnets afgørelse

GældendeVersion 2003-10-21
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10632@2003-10-21/da

Indhold
  1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.2.0051 Ikke godtgjort, at afskedigelse af gravid kvinde ikke var begrundet i hendes graviditet. Godtgørelse svarende til 9 måneders løn. ¬¬Klageren blev ansat hos indklagede, der drev et opholdssted for unge, i august 2001. I januar 2002 udbrød der brand på opholdsstedet, hvor klager gennemførte redning af de unge der var i bygningen. Klager var efterfølgende præget af oplevelsen, hun var bl.a. sygemeldt i tre måneder og genoptog i april 2002 sit arbejdet på deltidsbasis. Der var en forventning om, at klager kunne indgå på lige fod med de andre medarbejdere i vagtplanerne for 2003. I december 2002 meddelte klager indklagede, at hun var gravid. I slutningen af december 2002 og den 1. januar 2003 sygemeldte klageren sig. Klageren blev opsagt ved brev af 28. januar 2003. Indklagede begrundede opsigelsen med, at klageren bl.a. havde svært ved at strukturere og planlægge arbejdet. Ligestillingsnævnet fandt ikke, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen var uden forbindelse med klagerens graviditet. Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 180.000 kr. svarende til 9 måneders løn.

Medlemmer: ¬Niels Waage (formand) ¬Ruth Nielsen ¬Sine Sunesen ¬¬¬Sagen drejer sig om en kvinde, der afskediges under sin graviditet. ¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren, der er uddannet pædagog, blev 1. august 2001 ansat hos indklagede, der driver et opholdssted for unge, der er anbragt udenfor hjemmet. Ansættelsen var med en prøvetid på 2 år og med et opsigelsesvarsel efter 3 måneder på 1 måned. ¬¬Under en nattevagt i januar 2002 udbrød der brand på opholdsstedet, og klager gennemførte redning af de unge, der var i bygningerne. Efterfølgende var klager meget præget af oplevelsen og var sygemeldt i en periode på tre måneder i januar, februar og marts 2002, hvorefter hun genoptog arbejdet på deltidsbasis i april 2002. I maj og juni måned blev der i arbejdstilrettelæggelsen taget hensyn til klageren sådan at hun ikke skulle vær alene på arbejde. I slutningen af maj måned 2002 blev der udarbejdet en handleplan for det videre forløb, som blev forelagt klageren. Det fremgår bl.a. heraf, at klageren fra slutningen af juli 2002 skulle kunne tage nattevagter alene. Hvis klageren ikke følte sig i stand til dette, ville der blive tilbudt andet arbejde, evt. deltidsansættelse. ¬¬Da klageren endnu ikke mente, at hun kunne magte et fuldtidsjob med bl.a. nattevagter, blev det aftalt, at hun i en periode skulle arbejde nogle dage om ugen på kontoret og det blev planlagt sådan, at hun ikke havde aften- og weekendvagter til senere end kl. 22. ¬¬Det blev samtidig tilkendegivet, at denne konstruktion var midlertidig, og at indklagede forventede, at klager kunne indgå på lige fod med de øvrige medarbejdere i vagtplanerne for 2003. ¬¬I oktober 2002 var der ikke nok kontorarbejde til at udfylde tiden for klageren, og hun fik derfor tildelt nogle andre administrative opgaver. ¬¬Klageren havde fortsat ikke mod på at prøve at tage nattevagter, hvilket indklagede havde ønsket som et led i at få afgjort, i hvilket omfang klageren kunne indgå som fuld arbejdskraft. ¬¬I december 2002 meddelte klageren indklagede, at hun var gravid. I slutningen af december sygemeldte klageren sig, og det blev samtidigt klart, at en del af de administrative opgaver, som klageren skulle have udført, endnu ikke var færdiggjort som forventet. ¬¬Klageren sygemeldte sig på ny i den 1. januar 2003. ¬¬Ved brev af 28. januar 2003 fra lederen af institutionen blev klager opsagt til fratræden den 31. januar 2003. Brevet indeholder følgende begrundelse for opsigelsen: ¬¬"Opsigelsen skal begrundes med, at du siden august måned har fået tilrettelagt dine arbejdstimer, således at du ikke skulle bekymre dig over din angst for at have nattevagter, men i stedet bruge dine ressourcer på at fungere som pædagog med de krav, dette indebærer. Samtidig er det aftalt, at du i november og december 2002 skulle begynde at tage nattevagter på dage hvor du selv følte, at du havde overskud tog at dette skulle ske sammen med de medarbejdere du vart mest tryg ved. ¬¬Jeg har dog måttet erfare, at du ikke har været i stand til at bruge dine ressourcer som forventet, idet du fortsat har haft det dårligt psykisk bl. a. på grund af branden, dette har betydet, at du har haft svært ved at overskue hverdagen og svært ved at strukturere/planlægge arbejdet. Derudover har du i perioden haft jævnligt fravær pga. sygdom, hvilket har haft betydning for opfølgningen af de rent praktiske fælles arbejdsopgaver, men også i forhold til kontaktbarn. " ¬¬Der er fremlagt lønsedler, hvoraf fremgår, at klageren i de sidste 3 måneder af sin ansættelse hos indklagede havde en bruttoløn på ca. 20.000 kr. om måneden. ¬¬ Parternes påstande: ¬ Klageren påstår sig tilkendt en godtgørelse for uretmæssig afskedigelse. ¬¬ Indklagede har nedlagt påstand om, at klagen ikke tages til følge. ¬¬ Parternes argumenter: ¬ Klager har anført, at begrundelsen i opsigelsen ikke er den reelle begrundelse, men at afskedigelsen er sket fordi hun har oplyst at hun var gravid. ¬¬ Indklagede har afvist, at afskedigelsen af klageren skyldes hendes graviditet. Begrundelsen for opsigelsen var alene, at klageren på opsigelsestidspunktet var i en psykisk situation, hvor hun gennem lang tid ikke var i stand til at varetage de arbejdsopgaver, hun skulle udføre, skønt klagerens arbejdsbyrde var reduceret, uden at der for indklagede havde været nogen pligt til at acceptere dette. Endvidere var klageren fritaget for en hel del af de sædvanlige arbejdsopgaver, som hun ifølge ansættelsen skulle have udført. Hun var imidlertid ikke i stand til at udføre de reducerede opgaver, som hun på dette grundlag fik tildelt. ¬¬Der var således tale om en særdeles velbegrundet opsigelse, som er meddelt på et korrekt grundlag. ¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (lovbekendtgørelse nr. 553 af 2. juli 2002) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov. Nævnet kan herunder tilkende godtgørelse i det omfang, det følger af ligebehandlingsloven ¬¬Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. ¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, barsel eller adoption, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold. ¬¬Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet bevisbyrden for at afskedigelsen ikke er begrundet i klagers graviditet. Nævnet lægger herved vægt på den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem oplysningen om graviditet og sygemeldingerne i forbindelse hermed og opsigelsen. Samtidig lægges det til grund, at indklagede i en lang periode havde accepteret klagerens situation og havde taget hensyn til denne i arbejdstilrettelæggelsen, men det ikke er oplyst, at indklagede skulle have gjort klageren bekendt med utilfredshed i form af advarsler i anledning af hendes udførelse af det pædagogiske arbejde eller de administrative opgaver. ¬¬Ligestillingsnævnet finder efter sagens omstændigheder, herunder den tid, klageren havde været ansat inden opsigelsen, at godtgørelsen skal udgøre et rundt beløb svarende til 9 måneders løn. Godtgørelsen fastsættes herefter til kr. 180.000. ¬¬Som følge heraf ¬¬ bestemmes: ¬¬Indklagede skal inden 14 dage betale klageren 180.000 kr. med procesrente heraf fra den 2.maj 2003, hvor sagen blev indbragt for Ligestillingsnævnet. <E. 2.2.0051>

Versioner

  1. 2003-10-21