Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10633@2003-10-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.2.0043 Nævnet kunne ikke behandle en klage over, at en gravid kvinde var blevet afskediget, idet en afgørelse af sagen ville nødvendiggøre bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted ved nævnet. ¬¬Klageren blev ansat som inspektørassistent hos indklagede i september 2002. Den 22. januar 2003 meddelte klageren sin driftsleder, at hun var gravid. Klageren modtag den 27. januar 2003 en skriftlig advarsel fra indklagede vedr. de administrative rutiner og blev senere indkaldt til flere samtaler vedr. hendes private forbrug af firmaets mobiltelefon og vedr. misligholdelse af klagers ansættelsesforhold. Klageren blev opsagt den 5. februar 2003. Da parternes oplysninger var stærkt modstridende, fandt ligestillingsnævnet, at en afgørelse af sagen ville nødvendiggøre bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted ved nævnet, men må finde sted ved domstolene. Sagen afvistes herefter i medfør af ligestillingslovens § 20, stk. 1.

Medlemmer: ¬Niels Waage (formand) ¬Ruth Nielsen ¬Morten Ulrich ¬¬¬Sagen drejer sig om afskedigelse af en gravid kvinde. ¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren blev den 1. september 2002 ansat som inspektørassistent hos indklagede, der er et rengøringsselskab. Af ansættelsesaftalen fremgik bl. a. : ¬¬"Der stilles mobiltelefon til rådighed, og selskabet betaler alle omkostninger mod, at der underskrives en erklæring om, at der ikke føres private samtaler.". ¬Klageren havde forinden denne ansættelse været ansat hos indklagede siden 1. august 1999 som assistent. Klageren var under sin ansættelse som inspektørassistent ansvarlig for rengøringen og service på 8 virksomheder og skulle pleje de rengøringsassistenter, der var ansat til at arbejde de pågældende steder. ¬¬September og oktober 2002 blev anset som oplæringsperiode, hvor klageren bl.a. skulle lære at udfærdige lønlister, servicerapporter, faktureringsgrundlag og håndtere sygemeldinger. ¬¬Den 22. januar 2003 fortalte klageren sin driftsleder, at hun var gravid med forventet fødsel 22. juli 2003. ¬¬Den 27. januar 2003 modtog klageren en skriftlig advarsel fra indklagede, hvoraf bl.a. fremgik, at ¬" [klageren] skal være hos sine kunder senest kl. 7.00 hver morgen, at de administrative rutiner skal overholdes f.eks. skal ansættelsespapirer på nye medarbejdere laves inden medarbejderen begynder på jobbet. Servicerapporter for november skal afleveres omgående, og servicerapporter skal afleveres senest den 1. i måneden fremover. Lønsedler skal føres dagligt, sygemeldinger skal registreres på vores kontor dagligt." ¬¬I tilknytning hertil blev der lagt en handlingsplan, hvorefter ¬1) klageren og driftslederen skulle mødes hver fredag og sammen planlægge den følgende uges arbejde og samtidig gennemgå lønsedler og servicerapporter, ¬2) klageren og driftslederen skulle mødes hver tirsdag og følge op og korrigere, hvis nødvendigt, ¬3) klageren skulle kontakte driftslederen, så de kunne fordele ressourcerne, så alle kunder kunne få gjort rent rettidigt. ¬¬Den 30. januar 2003 blev klageren indkaldt til en samtale bl. a. vedrørende hendes private forbrug af firmaets mobiltelefon. ¬¬Den 4. februar var klageren igen indkaldt til møde hos indklagede, hvor hun bl. a. blev konfronteret med, at hun på en lang række punkter skulle have misligholdt sit ansættelsesforhold, bl.a. ¬ved ikke at have afleveret servicerapporter for november og 2002 og januar 2003, at hun ikke førte lønningslister dag for dag, og at hun ikke overholdt handlingsplanen af 27. januar 2003. Ifølge indklagede blev klageren endvidere foreholdt, at hun havde benyttet mobiltelefonen privat i et meget betydeligt omfang. Hun fik på mødet valget mellem selv at sige op eller at indklagede ville køre sagen videre. ¬¬Den 5. februar 2003 blev klageren opsagt med fratræden den 30. juni 2003 ¬¬Af opsigelsesskrivelsen fremgår bl. a. : ¬¬"Begrundelsen udgør en lang række af omstændigheder. ¬Du har modtaget kundeklager for ikke at passe jobbet, du har fået skriftlige advarsler for manglende overholdelse af administrative rutiner mv., og du overholder ikke den handlingsplan, der er udarbejdet den 27. januar 2003. ¬¬Hertil kommer, at [indklagede] har modtaget en telefonregning på 5.534, 95 for 4. kvartal vedrørende din arbejdstelefon. Af specifikationen fremgår det at telefonen i meget stor udstrækning har været anvendt til private samtaler og sms beskeder, hvilket er i strid med de betingelser, der er gældende for arbejdstelefoner, og som du med din underskrift har bekræftet, at du vil overholde". ¬¬Der er under sagen fremlagt julehilsener fra julen 2002 fra to af driftslederne hos indklagede til klageren. Disse er sålydende: ¬¬"År 2002 blev så året, hvor du fik nye udfordringer i [indklagede] Hvis jeg ¬ser tilbage på de par måneder, hvor du har fungeret som inspektørassistent, kan jeg kun sige, at du til fulde har levet op til de krav og forventninger, jeg havde til dig. Bliv ved med det! Så vil du med garanti erfare, at år 2003 vil give dig succes. . . . Godt gået." ¬¬"2002 blev så året, hvor du som ny al'er skulle vise, at dette var jobbet som du kunne klare og det har du bevist gennem en utrolig flot indsats over for dine kunder. Jeg er sikker på, at 2003 vil bringe dig mange nye og positive udfordringer. Godt gået. ." ¬¬ Parternes påstande: ¬ Klageren har nedlagt påstand om, at afskedigelsen er i strid med ligebehandlingsloven og har påstået sig tilkendt en godtgørelse herfor. ¬¬ Indklagede har påstået afvisning af sagen, da det vil være nødvendigt at afhøre vidner for at afgøre sagen. ¬¬ Parternes argumenter: ¬ Klager mener, at hun er blevet afskediget på grund af graviditet. Før hendes oplysning om at hun var gravid havde hun ikke fået nogen form for advarsler, og hun havde kun fået positive tilkendegivelser på udførelsen af hendes arbejde. ¬¬De forhold, der er angivet som baggrund for opsigelen kunne være løst af anden vej. F.eks. har praksis vedrørende privatforbrug på arbejdstelefonen uanset bestemmelsen i ansættelsesaftalen været sådan, at det blev afregnet efter aftale. ¬¬Med hensyn til de administrative rutiner har de været opfyldt enten ved, at klageren selv har mødt på de pågældende arbejdspladser eller ved, at der er truffet aftale med kunderne om, hvornår de ellers kunne få gjort rent i tilfælde af sygdom mv. ¬¬Det er ikke korrekt, at servicerapporterne fra klagers afdeling ikke blev afleveret til tiden. Tværtimod har klageren en afleveringsprocent på 100. ¬¬Der er efterfølgende ikke ansat en ny inspektør i klagers sted, hvilket klageren tager som et udtryk for, at indklagede ønsker at spare hendes stilling pga. nedgang i antallet af kunder. ¬¬Klageren har endvidere henvist til julehilsenerne fra driftslederne ¬¬ Indklagede har anført bl. a., klageren allerede i oktober 2002 modtog en påtale, fordi telefonregningen for oktober var usædvanlig høj, og hun fik indskærpet reglerne for brug af firmatelefon. Samtidig blev klager indkaldt til samtale hos driftschefen angående hendes opførsel og manglende uniformering. ¬¬I november 2002 måtte klageren have bistand fra driftslederen til det administrative arbejde, da lønsedlerne, i modstrid med instruksen, ikke var blevet ført dagligt, hvorfor de måtte rekonstrueres. På samme måde måtte besøgsplaner og servicerapporter konstrueres i de følgende måneder og de var ikke i overensstemmelse med de oplysninger, som indklagede modtog fra kunderne vedrørende hyppigheden af klagers besøg. ¬¬Driftslederen måtte derfor - på forventet efterbevilling - anføre i de interne papirer, at servicerapporterne var udfyldt, uden at de nogensinde var blevet ført eller afleveret. ¬¬Omkring jul 2002 oplyste klageren, at hun selv havde udført rengøring hos en kunde, da assistenten havde fri. Dette viste sig ved henvendelse fra kunden ikke at være korrekt, ligesom klageren blev indskærpet sit mødetidspunkt. ¬¬Det er ikke korrekt, at der er praksis for at privatforbrug på telefonen afregnes, tværtimod medfører misbrug af firmaets telefon og firmabil, bortvisning og afskedigelse. ¬¬Klageren har således misligholdt ansættelsesforholdet ved ikke at overholde instruksen vedrørende arbejdet, herunder arbejdstiden, ved at have anvendt firmatelefon privat i et meget betydeligt omfang uanset at hun var skriftligt instrueret i, at dette ikke må finde sted, samt at dette mundtligt blev gentaget i forbindelse med, at den første telefonregning for september blev modtaget. Klageren har afgivet urigtige oplysninger til indklagede om sin gøren og laden, hvilket er en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, idet klager har en stilling, hvor det umiddelbart ikke er muligt at kontrollere klagers arbejdstid og arbejdsanvendelse. Endvidere har kunder klaget over klagers manglende udførelse af arbejdet, og en del af kunderne har opsagt deres kontrakt med henvisning hertil. Endelig har klageren modtaget flere påtaler for dårligt udført arbejde gennem hele sin ansættelsesperiode. ¬¬Julehilsener til ansatte holdes altid i rosende vendinger ¬¬Klageren har heroverfor anført, at hendes mødetid i henhold til ansættelseskontrakten var variabel, og at hun selv har betalt for det private forbrug på telefonen. Hun er blevet rost i de interne blade og rapporter. Det er endvidere vanskeligt at undgå at få klager i rengøringsbranchen, da det ofte er et utaknemmeligt arbejde. ¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Som det fremgår af ovenstående referat af de oplysninger, som parterne har givet nævnet, er de stærkt modstridende. Ikke mindst parternes oplysninger om, i hvilket omfang klageren forud for opsigelsen har modtaget påtaler for sit arbejde og advarsler med hensyn til privat brug af mobiltelefonen og om indklagedes normale reaktioner over for ansattes private brug af mobiltelefoner, der er stillet dem til rådighed af indklagede, er indbyrdes uforenelige. En afklaring af disse punkter, der er af væsentlig betydning for en afgørelse af sagen, findes ikke at kunne opnås uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til ligestillingsloven, at det er forudsat, at en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene. Nævnet afviser derfor at behandle sagen i medfør af ligestillingslovens § 20, stk. 1, hvorefter nævnet afviser klager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet. Herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬Nævnet kan ikke behandle denne klage. ¬ <E. 2.2.0043>

Versioner

1. 2003-10-21