Gelex

Ligestillingsnævnets afgørelse

GældendeVersion 2003-12-16
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10640@2003-12-16/da

Indhold
  1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.2.52 Nævnet kunne ikke behandle en klage over manglende forlængelse af ekstern finansiering af et ph.d. stipendium til en kvindelig studerende, der var gravid. (Dissens). ¬¬Klageren blev tildelt en Ph.d. studieplads ved et universitet i 1999 under forudsætning af, at hun kunne finansiere studiet eksternt. Klageren blev bevilget et stipendium til Ph.d. studium fra et fond (indklagede). Efter at have fået forlænget stipendiet én gang på grund af graviditet, meddelte klageren i august 2002 indklagede, at hun på ny var blevet gravid. Indklagede ønskede imidlertid ikke, at forlængede stipendiet. Nævnets flertal fandt ikke, at indklagede kunne anses som arbejdsgiver for klageren eller som omfattet af ligebehandlingslovens § 3, stk. 2, jf. stk. 1, eller § 5, stk. 2. Flertallet fandt endvidere, at indklagede efter sit formål hverken udøvede erhvervsmæssig virksomhed, offentlig forvaltning eller almen virksomhed, jf. ligestillingslovens § 2, hvorfor det forhold, der blev klaget over, heller ikke fandtes omfattet af denne bestemmelse. Flertallet fandt endvidere ikke, at forholdet var omfattet af nogen anden bestemmelse i ligestillingslovgivningen. Flertallet fandt således ikke, at Ligestillingsnævnet havde kompetence til at behandle klagen. ¬¬Et medlem henviste til, at begrebet erhvervsuddannelse i EU retten omfatter bl.a. universitetsstudier, og at den uddannelse (ph.d-studiet), indklagede støtter ved tildeling af stipendier, derfor måtte anses for en erhvervsuddannelse i ligebehandlingslovens forstand. Dette medlem fandt derfor, at indklagede havde overtrådt sin pligt til ligebehandling efter ligebehandlingslovens § 3, stk. 2, og § 5, stk. 2 ved at tage hensyn til graviditet ved afgørelsen af, om klageren skulle have adgang til at få forlænget sit stipendium. ¬¬Efter stemmeflertallet blev klagen afvist, men da der med klagen syntes at være peget på et vigtigt ligestillingsproblem på området for tildeling af Ph.d.-stipendier, besluttede nævnet at sende en kopi af afgørelsen til Ministeren for Ligestilling og Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling til orientering.

En lønmodtagerorganisation (i det følgende betegnet organisationen) har på vegne et kvindeligt medlem (i det følgende betegnet klageren) klaget over, at et fond har undladt at forlænge et Ph.d.-stipendium for klageren, fordi hun var på barsel. ¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren blev i april 1999 tildelt en Ph.d. studieplads fra den 1. september 1999 ved et universitet under forudsætning af, at hun kunne finde finansiering af studiet eksternt. ¬¬Klageren, der i 1998 havde fået tildelt et scolar-stipendium fra indklagede, genansøgte i 1999 om et stipendium til sit Ph.d. studium, hvilket i henhold til indklagedes praksis blev givet for et år ad gangen med mulighed for forlængelse. ¬¬Da klageren ikke havde fået færdiggjort sit speciale, kunne hun imidlertid ikke påbegynde Ph.d. studiet som forudsat i oktober 1999, men måtte udskyde påbegyndelsen til 1. februar 2000. ¬¬Den 9. maj 2000 meddelte klageren indklagede at hun var gravid med forventet fødsel 24. september 2000. ¬¬Under barselsorloven betalte universitetet løn til klageren, og stipendiet blev suspenderet efter ansøgning fra klageren, indtil hun kunne genoptage studiet i februar 2001. ¬¬Universitetet forlængede ansættelsen fra 30. august 2001 til 14. februar 2002 og yderligere et år for perioden 15. februar 2002 til 15. februar 2003. ¬¬Den 4. marts 2001 søgte klageren om yderligere suspension af stipendiet, da hun ønskede at afholde børnepasningsorlov i yderligere 6 måneder. Indklagede gav i brev af 8. maj 2001 udtryk for, at man beklagede dette og anmodede klageren om materiale med dokumentation for klagerens forskning. Under henvisning til dette materiale og vejlederens anbefaling blev stipendiet suspenderet i den ønskede periode. ¬¬30. maj 2001 søgte klageren om tildeling af yderligere 2. års stipendium. ¬¬På baggrund af en positiv udtalelse fra klagerens vejleder vedrørende hendes forskningsresultater og indsats under forældreorloven blev stipendiet forlænget yderligere et år under forudsætning af at studiet blev genoptaget 1. september 2001, hvilket dog allerede var sket. Det var samtidig en forudsætning, at de sidste 5_-6 måneders stipendium blev anvendt indtil 1. februar 2002. ¬¬Den 27. august 2002 meddelte klageren indklagede, at hun på ny var blevet gravid med forventet fødsel i marts 2003, og at hun derfor forventede, at Ph.d. studiet ville blive forlænget med ca. 10,5 måned i forhold til den periode, der på det tidspunkt var beregnet. Klageren forventede således at afslutte studiet i januar 2005. ¬¬På denne baggrund besluttede indklagede, at man ikke ønskede at forlænge stipendiet udover 2 år, hvorfor det udløb i februar 2003. ¬¬Herefter besluttede universitetet at yde klageren yderligere et års stipendium, selvom dette ikke blev finansieret af indklagede. ¬¬ Parternes påstande: ¬ Organisationen har nedlagt påstand om nævnet konstaterer, at indklagede har overtrådt ligestillingsloven og ligebehandlingsloven ved at undlade at forlænge tilskuddet til klagerens forskeruddannelse med den begrundelse, at klageren er gravid. ¬¬ Indklagede har påstået afvisning. ¬¬ Parternes argumentation: ¬Organisationen har gjort gældende, at indklagede i sin forvaltning forskelsbehandler pga. køn, da ansøgningen om forlængelse er blevet afvist pga. graviditet. Med denne begrundelse forskelsbehandler indklagede kvindelige ansøgere, fordi det af naturlige årsager er kvinderne, der forestår graviditeten og den primære del af barselsorloven. ¬¬Klagers ansættelse var afhængig af, at hendes Ph.d. studium kunne finansieres eksternt. Når de eksterne midler stoppes eller bliver afvist, forlænget, stoppes på denne måde en forskeruddannelse, alene fordi klageren er gravid. I henhold til aftalen er indklagede indtrådt i lønforpligtelsen for klageren i den periode stipendiet løber. Universitetet har tilsvarende udarbejdet ansættelsesbrev, der svarer til den periode, således at klager formelt er ansat i uddannelsesstillingen. ¬¬Derudover frygter organisationen, at indklagedes handlemåde får betydning for valg af fremtidige ansættelser af Ph.d. studerende. I brev af 13. oktober 2003 har organisationen anført, at indklagedes forvaltning også ¬¬". . . er diskriminerende på anden vis, idet [indklagedes] forvaltning kan medføre, at universiteterne ikke tør binde an med at ansætte kvindelige Ph.d. studerende på fondsmidler, når deres midler kan ophøre uden saglig grund. Opsigelse pga. graviditet er ikke en saglig begrundelse, som universiteterne kan bruge i de ansættelsesbreve, der er udskrevet i tillid til samarbejdet med [indklagede]." ¬¬ Indklagede har anført, at den ikke har noget arbejdsgiveransvar overfor klageren. Indklagede er en fond, der er stiftet for over 20 år siden og har til formål at yde støtte til sygdomsbekæmpelse og til anerkendte veldædige organisationer, der hjælper handicappede, sygdomsramte eller forældreløse børn i Danmark eller i udlandet, samt at yde støtte til andre anerkendte organisationer, der har international hjælp for øje. ¬¬I brev af 22. september 2003 har indklagede anført, ¬. . ."at [indklagede] uddeler forskningsmidler således, at fonden råder over enkelte kandidat-stipendier, herunder til Ph.d.-projekter. Uddelingerne foretages hvert år i umiddelbar forlængelse af ansøgningsfristens udløb den 31. maj. Fonden modtager hvert år en række støtteværdige kandidatansøgninger. Alle stipendier gives som 1-årige stipendier, hvor tildeling af yderligere midler forudsætter en fornyet ansøgning. Tildelingerne gives såvel til kvinder som til mænd, og fonden har tidligere haft kvindelige forskere, der har anmodet om og fået suspension med henblik på afholdelse af barselsorlov. ¬. . . ¬¬Fonden har til formål at sørge for at der udføres bedst mulig og mest mulig forskning inden for sygdomsbekæmpelse inden for en rimelig tidsmæssig ramme. ¬. . . ¬¬Fonden har på ingen måde forskelsbehandlet kvinder og mænd ved ansøgningerne og har endvidere tidligere - som tilfældet har været for [klageren] - accepteret, at ansøgere suspenderede deres stipendium i en afgrænset tidsmæssig periode på grund af eksempelvis afholdelse af barselsorlov. ¬. . . ¬[Organisationen] henviser i sin klage til at [Universitetet] har meddelt, at [organisationen] bør arbejde for, at bevillingsgiverne også finansierer en Ph.d.-studerendes barsel. Fondens bestyrelse ser ikke mulighed for en sådan finansiering indenfor fundatsens rammer. Såfremt der var pligt til tillige at yde økonomisk støtte til ansøgere under barsel, hvilket i øvrigt ikke følger af ligebehandlingslovens kap. 3, ville fondens bestyrelse være nødsaget til at overveje at anvende midlerne til andre afgrænsede forskningsprojekter. . " ¬¬Organisationen har over for indklagedes indsigelse om ikke at have arbejdsgiveransvar anført, at arbejdsgiveren er den, der udskriver ansættelsesbrevet, dvs. her universitetet. Ansættelsen er alene sket på grund af, at indklagede har påtaget sig lønforpligtelsen. ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion: ¬Efter § 19 i ligestillingsloven kan nævnet behandle sager om forskelsbehandling på grund af køn bl. a. efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. (ligebehandlingsloven) og efter ligestillingslovens § 2. ¬¬Ligebehandlingslovens omhandler pligten for en arbejdsgiver og den, der driver erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling, jf. lovens § 3, stk. 2, jf. stk. 1. samt den, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om erhvervsuddannelse m.v. og om vilkår for udøvelse af et sådant erhverv, jf. loven § 5, stk. 2. til ikke at dis-kriminere på grund af køn. ¬¬To medlemmer af nævnet (Morten Ulrich og Niels Waage) udtaler herefter: ¬Efter sagens oplysninger finder vi ikke, at indklagede kan anses som arbejdsgiver for klageren eller som omfattet af ligebehandlingslovens § 3, stk. 2, jf. stk. 1, eller § 5, stk. 2. Vi finder herefter ikke, det forhold, der klages over, er omfattet af ligebehandlingsloven. ¬¬Efter ligestillingslovens § 2 skal enhver arbejdsgiver, myndighed eller organisation behandle kvinder og mænd lige inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed. ¬¬Vi finder imidlertid, at indklagede efter sit formål hverken udøver erhvervsmæssig virksomhed, offentlig forvaltning eller almen virksomhed, hvorved bemærkes, at det af forarbejderne til ligestillingsloven fremgår, at udtrykket almen virksomhed alene skal forstås i relation til de almene boligorganisationers udlejningsvirksomhed. ¬¬Det forhold, der klages over, er således efter vor opfattelse heller ikke omfattet af ligestillingslovens § 2, stk. 1. Vi mener endvidere ikke, at forholdet er omfattet af nogen anden bestemmelse i ligestillingslovgivningen. Da vi herefter ikke finder, at Ligestillingsnævnet har kompetence til at behandle klagen, stemmer vi for at afvise klagen. ¬¬Et medlem af nævnet (Ruth Nielsen) udtaler: ¬Som anført ovenfor gælder efter ligebehandlingslovens § 3, stk. 2, en pligt til ligebehandling for enhver, der driver vejled-nings- og uddannelses-virksomhed som nævnt i ligebehandlingslovens § 3, stk.1, dvs. for så vidt angår adgang til erhvervs-vejled-ning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddan-nel-se og omskoling, og efter ligebehandlingslovens § 5, stk. 2 gælder der pligt til ligebehandling for enhver, der fastsætter be-stemmelser og træffer afgørelse om erhvervsud-dannelse mv. Udtrykket erhvervsud-dannelse i ligebehandlingsloven stammer fra det underliggende ligebehandlingsdirektiv (76/207/EØF). I EU retten omfatter begrebet erhvervsuddannelse bl. a. universitetsstudier, se fx EF-domstolens dom i Blaizot-sagen (sag 24/86). Den uddannelse (ph.d-studiet), indklagede støtter ved tildeling af stipendier, må derfor anses for en erhvervsuddannelse i ligebehandlingslovens forstand. ¬¬Jeg stemmer for, at nævnet fastslår, at indklagede har overtrådt sin pligt til ligebehandling efter ligebehandlingslovens § 3, stk. 2, og § 5, stk. 2 ved at tage hensyn til graviditet ved afgørelsen af, om klageren skulle have adgang til at få forlænget sit stipendium. Da klageren fra universitetet har modtaget løn i hele den periode, hun kunne forvente aflønning som stipendiat, har hun ikke lidt noget tab ved indklagedes overtrædelse af sin pligt til at ligebehandle hende. Jeg finder derfor ikke, at der bør tilkendes hende en godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14. ¬¬Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at det det bestemmes, at klagen afvises. ¬¬Da der imidlertid med klagen synes at være peget på et vigtigt ligestillingsproblem på området for tildeling af Ph.d.-stipendier, har nævnet besluttet at sende en kopi af denne kendelse til Ministeren for Ligestilling og Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling til orientering. ¬¬Som følge af det anførte ¬¬ bestemmes: ¬¬Ligestillingsnævnet kan ikke behandle denne klage. ¬ <E. 2.2.52>

Versioner

  1. 2003-12-16