Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10649@2004-09-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.3.10 En kvinde blev tilkendt et beløb svarende til forskellen mellem en mandlig afløsers løn og hendes løn, idet arbejdsgiveren fandtes at have overtrådt ligelønsloven. ¬¬Klageren blev ansat hos indklagede i april 2002 som kassemedarbejder med en timeløn på 6o kr. Under klagerens ferie i 2003 blev der ansat en mandlig afløser, der modtog en timeløn på 95 kr. Ligestillingsnævnet fandt, at indklagede havde overtrådt ligelønsloven, da indklagede ikke havde godtgjort, at der havde været nogen saglig begrundelse for at den mandlige ferieafløser havde haft en timeløn, der var 35 kr. højere end klagerens. Nævnet bestemte herefter, at arbejdsgiveren skulle betale klageren et beløb svarende til lønforskellen.

Sagen drejer sig om forskellig aflønning af kvindelige og mandlige medarbejdere i en spillehal. ¬¬ Sagsfremstilling: ¬Klageren, en kvinde, blev ansat hos indklagede i april 2002, mens hun stadig gik i gymnasiet. Det blev aftalt, at hendes timeløn var 60 kr. I sommeren 2003 fik hun en ansættelsesaftale, der var tilbagedateret til 2002. I henhold til aftalen var klageren ansat som kassemedarbejder hos indklagede, og hendes arbejde bestod i kundeeks-peditioner ved kassen samt at påse, at der var ro og orden i lokalet. Arbejdet bestod derudover i at tømme askebægre, fjerne tomme flasker og sørge for nødvendig ren-gøring af maskiner og lokaler. ¬¬Der var ikke aftalt nogen fast arbejdstid, men arbejdet skulle fordeles imellem kas-semedarbejderne efter en vagtplan. Det var tilladt at foretage private aktiviteter un-der vagten, såsom f.eks. lektielæsning. ¬¬Klageren har oplyst, at hun fra ansættelsestidspunktet arbejdede ca. 94 timer om må-neden, og at hun efter at hun var blevet student i sommeren 2003 har været ansat i ca. 112 timer om måneden. ¬¬Kort før klageren blev ansat, var der blevet ansat en mandlig medarbejder (M1) på 29 år. Han modtog også først i 2003 en ansættelsesaftale, der var identisk med klage-rens, bortset fra, at hans timeløn var 105 kr. ¬¬I maj og juni 2003 var endnu en yngre mandlig medarbejder (M2) ansat hos indkla-gede med samme ansættelsesaftale som klageren, bortset fra, at han ligesom M1 fik en timeløn på 105 kr. ¬¬Ifølge klageren blev der under klagerens ferie i 2003 ansat en mandlig afløser (M3), der modtog en timeløn på 95 kr. ¬¬Indklagede har ikke bestridt denne oplysning. ¬¬I perioden 16. december 2003 til 30. april 2004 var der ansat en mandlig medarbejder (M4), der fik en timeløn på 60 kr. Der var ikke udarbejdet ansættelsesaftale for denne medarbejder. ¬¬Endvidere har der efter det oplyste ud over klageren været ansat 3 kvindelige med-arbejdere, der alle har haft en timeløn på 60 kr. Det er ikke oplyst, hvornår disse medarbejdere blev ansat. ¬¬Indklagede har til nævnet indsendt en kopi af kontrakt mellem virksomheden F og dennes medarbejder S. Indklagede har oplyst, at F er en selvstændig enhed, som har lejet spilleautomater hos indklagede, og således driver spillehal med pasning af spil-lehallen på samme måde som indklagede. Det fremgår af kontrakten, at S var ansat til en timeløn på 55 kr. i timen. Indklagede gør gældende, at det af S udførte arbejde svarer til klagerens arbejde. S var ansat med løntilskud, men dette løntilskud oppe-bæres af arbejdsgivere, og er således ikke et egentligt løntilskud til medarbejderen. ¬¬¬ Parternes påstande: ¬ Klageren har nedlagt påstand om at få tilkendt det forskelsbeløb, hun har krav på efter ligelønslovens § 2. ¬¬ Indklagede har påstået frifindelse. ¬¬ Parternes argumentation: ¬ Klageren mener, at hendes og de mandlige kollegers stillinger er sammenlignelige. De har modtaget ansættelsesaftaler med ens arbejdsbeskrivelse, og den eneste reelle forskel i deres arbejde er, at M1 har nøgle til spillemaskinerne, hvilket hun efterføl-gende også er blevet bedt om at have. Denne forskel kan ikke begrunde en lønforskel på 45 kr. eller 35 kr. i timen. Der er ikke tale om at M1 har et reelt lederansvar, sådan som det er anført af indklagede, idet man altid er alene på vagt. Derudover har hver-ken M1 eller M2 påtaget sig flere tilkaldevagter end de andre medarbejdere, hvilket var angivet af indklagede som begrundelse for deres højere timeløn. Grunden til for-skellen i løn er, at de mandlige medarbejdere gennemgåede lønnes højere end de kvindelige ansatte. M4 er først blevet ansat efter at sagen startede, hvorfor hans løn-forhold er irrelevante for sagens afgørelse. ¬¬ Indklagede har anført, at klageren blev ansat hos indklagede i et job, der sædvanlig-vis varetages af skoleelever eller pensionister. Arbejdet består i at veksle samt lejlig-hedsvis fylde spilleautomater op. Jobbet giver mulighed for, at bl.a. skoleelever kan lave lektier og på anden måde forberede sig til deres undervisning i arbejdstiden. Indklagede har henvist til, at M4 fik samme løn som klageren. Baggrunden for, at M1 har en højere timeløn, er, at han har det overordnede ansvar for spillehallen, herun-der udarbejdelse af vagtplaner samt øvrige administrative opgaver. Tilsvarende gør sig gældende for M2, der var ansat til at skulle stå til rådighed, således at han kunne varetage tilkaldevagter, når de øvrige ansatte var forhindrede i at møde eller var sy-ge. Der var derfor tale om en honorering for at stå til rådighed og for ikke på forhånd at kunne planlægge sine vagter. ¬¬Det forhold, at andre medarbejdere med samme ansvarsområde som klageren fik mellem 50-60 kr. i timen viser, at dette - uanset køn - er lønniveauet for denne type job. ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter ligestillingsloven (lovbekendtgørelse nr. 553 af 2. juli 2002) kan Ligestillings-nævnet behandle sager efter lov om lige løn til mænd og kvinder (lovbekendtgørelse nr. 756 af 21. august 2003). ¬¬Efter ligelønslovens § 1, stk. 3, skal enhver arbejdsgiver yde kvinder og mænd lige løn, herunder lige lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Efter lovens § 2 har en lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end an-dres, krav på forskellen. ¬¬Efter lovens § 6 påhviler det indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, hvis klageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. ¬¬I den foreliggende sag har klageren en detaljeret ansættelsesaftale, der er fuldstændig identisk med de arbejdsaftaler, der er indgået med de to mandlige medarbejdere M1 og M2, bortset fra, at klagerens løn udgør 60 kr. i timen, mens de nævnte to mandlige medarbejderes løn udgør 105 kr. i timen. ¬¬Nævnet finder, at der hermed foreligger faktiske omstændigheder, der giver anled-ning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. ¬¬Nævnet finder ikke at kunne afvise indklagedes oplysninger om, at M1 og M2 har haft et større ansvar end klageren, men indklagede har i hvert fald ikke godtgjort, at der har været nogen saglig begrundelse for at klagerens mandlige ferieafløser har haft en timeløn, der var 35 kr. højere end klageren. ¬¬Nævnet finder herefter, at indklagede har overtrådt ligelønslovens § 1, stk. 3, og be-stemmer derfor i medfør af lovens § 2, at indklagede skal betale klageren et forskels-beløb, der beregnes som nedenfor bestemt. ¬¬Herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬Indklagede skal inden 14 dage fra dato betale klageren et beløb svarende til 35 kr. for hver time, klageren har arbejdet for indklagede siden ansættelsestidspunktet. Belø-bet forrentes med procesrente fra 5. marts 2004, da klagen blev indbragt for Ligestillingsnævnet. ¬ <E. 2.3.10>

Versioner

1. 2004-09-21