Gelex

Ligestillingsnævnets afgørelse

GældendeVersion 2004-12-13
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10651@2004-12-13/da

Indhold
  1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.2.103 En kommunes praksis vedrørende vikardækning under barsel fandtes ikke i strid med ligestillingslovene. ¬¬Klageren mente, at en kommunes praksis, hvorefter der kun blev ansat barselsvikarer svarende til den refusion kommunen modtog efter dagpengeloven, var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn. Sagen blev afvist af sekretariatet med henvisning til nævntes afgørelse i sagen 6/2004 med samme problemstilling. Afvisningen blev indbragt for nævnet, der stadfæstede denne, idet nævnet bemærkede, at klageres ikke havde påberåbt sig konkrete, faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at indklagede havde udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn ved at undlade at øge bevillingerne til de decentrale enheder i takt med barselsfravær.

Sagen drejer sig om en kommunes praksis vedrørende vikardækning under barsels-orlov. ¬¬ Sagsfremstilling ¬Klager har ved brev af 8. oktober 2004 klaget over kommunes praksis for ansættelse af vikarer for pædagoger, der går på barsel. ¬¬Klageren har gjort gældende, at indklagede overtræder ligebehandlingsloven ved at føre den politik, at der kun ansættes barselsvikarer svarende til den refusion, kom-munen modtager efter dagpengeloven Klageren har henvist til en generel vedtagelse i kommunen om, at der alene ydes refusion til en pædagogs arbejdsplads svarende til den refusion, der kan opnås i henhold til lovgivningen om dagpenge ved sygdom og barsel. Der opstår derved en margin mellem refusionen, der svarer til dagpenge be-løbet, og den reelle udgift, der er forbundet med at ansætte en vikar. ¬¬Der er så vidt klageren ved ingen generelle vedtagelser i kommunen om, at der skal ske en generel nedsættelse af serviceniveauet. Det tilbageværende personale må i stedet dække den ekstra arbejdsbyrde, der opstår, når der ikke kan ansættes vikarer i et timetal svarende til den pædagog, der er på barselsorlov. ¬¬Da pædagogfaget er et kvindefag, hvor der på landsplan er 84,2 % kvinder og 15,8 % mænd betyder dette, at kommunens praksis i særlig grad rammer kvindelige ansatte. ¬¬Nævnets sekretariat afviste ved brev af 21. oktober 2004 sagen. Det fremgår bl.a. af sekretariatets brev: ¬¬"Det kan oplyses, at nævnet den 26. april 2004 traf afgørelse i en sag vedrørende samme problemstilling, som den du har klaget over. Klageren fik ikke medhold i klagen. Af afgørelsens konklusion fremgår det bl.a.: ¬¬". . . . ¬En kommunes beslutning om udgifts- og serviceniveau må derfor ikke medføre, at arbejdsvilkårene på kvindedominerede arbejdspladser i kommunen bliver mere pressede end på mandsdominerede arbejdspladser. Det kan f.eks. opnås ved - som ønsket af klageren - at øge bevillingerne til de decentra-le afdelinger i takt med barselsfravær. Det kan også opnås på andre måder, f.eks. ved at nedsætte ser-viceniveauet i takt med faldet i arbejdstimer i forbindelse med barselsfravær eller ved at der er så rige-lige midler til rådighed på andre budgetposter end lønbudgettet, at vikaransættelse eller overarbejde kan betales heraf. En kommunes valg mellem disse muligheder er en politisk beslutning, der ikke begrænses af ligestillingsreglerne, forudsat at den ikke fører til direkte eller indirekte forskelsbehand-ling af kvindedominerede og mandsdominerede arbejdspladser. ¬¬Klageren har alene henvist til den abstrakte risiko for, at indklagedes bevillingspolitik kan føre til for-skelsbehandling og ses ikke at have påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formo-de, at indklagede har udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn ved at undlade at øge bevillingerne til de decentrale enheder i takt med barselsfravær. " ¬¬I henhold til § 7, i Forretningsorden for Ligestillingsnævnet jf. § 20, stk. 2, i lov om ligestilling af kvinder og mænd, kan Ligestillingsnævnets sekretariat på ethvert tids-punkt i en sags forberedelse afvise en klage, når det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen. ¬¬Da klagen over kommunen angår det samme klagetema, som ovenfor refere-rede afgørelse, er det sekretariatets vurdering, at der ikke kan gives medhold i din klage, og sagen afvises derfor." ¬¬Ved brev modtaget den 3. december 2004 har klageren anmodet om at afvisningen indbringes for nævnet. Det fremgår af brevet, at klageren finder, ¬. . . ¬"at Ligestillingsnævnet skal have lejlighed til at se nærmere på denne sag. Afgørelsen 6/2004 vedrørte en generelklage. I mit tilfælde er sagen helt konkret. Herved får Ligestillingsnævnet lejlighed til konkret at tage stilling til om kommunes beslutning om udgifts- og serviceniveau har medført, at arbejdsvilkårene på min konkrete kvindedominerede arbejdsplads er mere pressede end på mandsdominerede arbejdspladser. Nævnet får, til forskel fra den sag, der henvises til, lejlighed til konkret at afgøre, om det findes dokumenteret, at kommunen har øget bevillingerne, nedsat serviceniveauet e.lign. valg, der kunne medføre at kommunens praksis var kønsneutral. ¬¬Argumentet i min sag er, at kommunen netop ikke har gjort noget for at udligne kønsskævheden. Altså hverken øget bevillingerne, givet påbud om at nedbringe serviceniveauet eller andre tiltag, og at der således foreligger indirekte kønsdiskriminering. ¬¬Endvidere har jeg i min sag henvist til bestemmelserne om, at kommunerne skal mainstreame ligestilling i deres forvaltningsarbejde. Dette argument er heller ikke fremført i den sag som sekretariatet henviser til." ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Ligestillingsnævnet finder ikke, at problemstillingen, eller de faktiske oplysninger i det, som klageren påberåber sig i denne sag, adskiller sig væsentligt fra de oplysninger, der forelå i sagen 6/2004, der henvises til i Sekretariatets afgørelse. ¬¬Klageren ses således ikke at have påberåbt sig konkrete, faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede har udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn ved at undlade at øge bevillingerne til de decentrale enheder i takt med barselsfravær, hvorfor ¬¬ bestemmes; ¬¬Sekretariatets afvisning af klagen stadfæstes. ¬ <E. 2.2.103>

Versioner

  1. 2004-12-13