Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10665@2005-06-01/da

Indhold

1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.2.121 Nævnet kunne ikke behandle en klage over, at en kvinde under hendes barsel var blevet afskediget, idet en afgørelse af sagen ville nødvendiggøre bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted ved nævnet. ¬Klageren, en kvinde, blev ansat hos indklagede som produktionsassistent den 8. oktober 2001. Under ansættelsen havde klager været sygemeldt flere gange, senest fra den 3. januar 2004, hvor hun efter en ordning med kommunen modtog dagpenge direkte fra derfra. Klageren hævdede under sagen, at hun havde oplyst indklagede om, at hun var gravid. Hun nedkom den 15. august 2005. Indklagede opsagde senere klageren. Indklagede begrundede opsigelsen med produktionsplanlægning og klageres sygdom og anførte over for nævnet, at indklagede ikke har været bekendt med klagerens graviditet eller at hun havde fået et barn. Ligestillingsnævnet kunne ikke behandle sagen, idet en afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt indklagede var bekendt med, at klageren var gravid, forudsatte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kunne ikke finde sted ved nævnet, men måtte finde sted ved domstolene. Sagen afvistes derfor i medfør af ligestillingslovens § 20, stk. 1.

Klagen drejer sig om afskedigelse af en kvinde under hendes barselsorlov. ¬¬ Sagsfremstilling: ¬Klageren blev den 8. oktober 2001 ansat som produktionsassistent hos indklagede med en ugentlig arbejdstid på 34 timer. Klageren var timelønnet med en startløn på kr. 94,50 kr. pr. time. Pr. juli 2003 blev klageren flyttet til weekendskiftet med en ugentlig arbejdstid på 24 timer og en timeløn på 206,82 kr. ¬¬Klageren var sygemeldt fra februar/marts 2003 til oktober 2003 og igen fra årsskiftet 2003/2004. Ved genoptagelsen af arbejdet blev der i samarbejde med kommunen af-talt en indkøringsperiode med det formål, at klageren igen skulle kunne arbejde på fuld tid. Den 3. januar 2004 blev klageren på ny sygemeldt og pga. ordningen med kommunen modtog klageren sygedagpenge direkte fra kommunen i denne periode. ¬I følge klageren oplyste hun i januar 2004 indklagede om at hun var gravid. Den 15. august 2004 fødte hun et barn. Indklagede bestrider at have modtaget oplysninger om klagerens graviditet og barnefødsel. ¬¬Ved brev af 4. oktober 2004, dateret den 2. september 2004, blev klageren opsagt un-der henvisning til indklagedes produktionsplanlægning og hendes langvarige syg-dom. ¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har påstået afskedigelsen i strid med ligebehandlingsloven og påstår sig tilkendt en godtgørelse på kr. 215.106,84 herfor. ¬¬ Indklagede har påstået afvisning, subsidiært frifindelse. ¬¬ Parternes argumenter ¬ Klageren har anført, at afskedigelsen delvist skyldes hendes barselsorlov. Indklagede har ikke løftet bevisbyrden for, hvorfor det netop var hende blandt en stor gruppe, ca. 40 lige så kvalificerede medarbejdere, der skulle afskediges, hvorfor det antages at have haft betydning, at klageren var på barselsorlov. ¬¬Klageren fastholder at have orienteret indklagede om sin graviditet og gør gældende, at der skal ske identifikation mellem samtlige indklagedes medarbejdere og indkla-gede. ¬¬ Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anfører indklagede, at sagen ikke egner sig til behandling ved nævnet, da en afgørelse tilsiger afhøring af vidner. ¬¬Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede bestridt at have været bekendt med klagerens graviditet og barsel og har oplyst, at når en medarbejder oplyser at være gravid, får henholdsvis driftslederen, en produktionsassistent og personalead-ministrationen besked og træffer forholdsregler vedr. arbejdsmiljøet og arbejdstiden. Ingen af de pågældende medarbejdere hos indklagede havde fået oplysninger om klagerens graviditet. ¬¬Klageren modtog i forvejen sygedagpenge direkte fra kommunen på grund af syge-meldingen fra januar 2004, og hun har ikke på noget tidspunkt anmodet om at få løn under barsel, hvilket hun ville være berettiget til. Indklagede blev således først be-kendt med klagerens graviditet, da klagerens advokat oplyste herom efter afskedi-gelsen af klageren. ¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (lovbekendtgørelse1527 af 19. december 2004) kan Lige-stillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov. Nævnet kan herunder tilkende godtgørelser i det omfang, det følger af ligebehandlingsloven. ¬¬Efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2, kan der ydes en godtgørelse, såfremt en lønmodtager afskediges i strid med lovens § 9, hvorefter en arbejdsgiver ikke må af-skedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. ¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, barsel eller adoption påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet heri. ¬¬Som sagen foreligger oplyst, er der modstridende oplysninger om, hvorvidt indklagede var bekendt med klagerens graviditet og barsel på opsigelsestidspunktet. ¬¬Ligestillingsnævnet finder, at en afklaring af heraf er nødvendig for, at sagen kan afgøres. En sådan afklaring findes ikke at kunne opnås uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til ligestillingsloven, at det er forudsat, at en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene. Nævnet afviser derfor at behandle sagen, jf. ligestillingslo-ven § 20, stk. 1, hvorefter nævnet afviser klager, der ikke er egnet til behandling ved nævnet. ¬¬Herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬Nævnet ikke kan behandle denne klage. <E. 2.2.121>

Versioner

1. 2005-06-01