Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10669@2005-06-27/da

Indhold

1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.2.129 Nævnet kunne ikke behandle en klage over påstået uretmæssig opsigelse på grund af fravær i forbindelse forældreorlov, da en afgørelse af sagen nødvendiggjorde en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted ved nævnet. ¬Klageren, en mand ansat som salgskonsulent hos indklagede, meddelte den 19. december 2004 indklagede, at han ville påbegynde sin forældreorlov. Ved brev af 21. december 2004 blev klageren bortvist. Før bortvisningen havde klageren ved brev af 9. december 2004 modtaget en skriftlig advarsel for misligholdelse af de pligter, der påhvilede ham. Klageren påstod sig tilkendt en godtgørelse for indklagedes tilsidesættelse af ligebehandlingsloven, mens indklagede anførte, at afskedigelsen var begrundet i misligholdelse af ansættelseskontrakten. Nævnet fandt, at der forelå modstridende oplysninger bl.a. om, hvad klageren og indklagede havde aftalt med hensyn til påbegyndelsen af klagerens forældreorlov. En afklaring af spørgsmålet fandtes ikke at kunne opnås uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kunne ikke ske ved nævnet, men måtte ske ved domstolene, hvorfor nævnet afviste at behandle sagen i henhold til ligestillingslovens § 20, stk.1.

Sagen drejer sig om bortvisning af en mand samtidig med, at han blev far. ¬¬ Sagsfremstilling ¬Klagen, en mand, blev ansat som salgskonsulent hos indklagede den 16. februar 2004. Hans ansvarsområde var opstilling af maskiner hos indklagedes kunder, samt indgåelse af forbrugsaftaler. Det fremgår af kontrakten, ¬¬"at [klageren] er pligtig at planlægge enhver kommende uges aktiviteter samt skrift-ligt at rapportere enhver forudgående uges aktiviteter således, at disse samlet mod-tages i firmaet hver mandag morgen pr. Post/telefax/e-mail eller afleveret personligt (mandagsmødet)". . . ¬¬Klageren blev aflønnet med kr. 17.000 månedlig, hvortil kom provision. Af et tillæg til kontrakten fremgik, at klageren modtog tilskud til bil, parkering mv. på 4.500 kr. månedligt, samt at der blev stillet en mobiltelefon til rådighed med et maksimalt for-brug på 300 kr. månedligt. ¬¬I maj 2004 oplyste klageren, at hans forlovede var gravid med forventet nedkomst den 24. december 2004, og at han ønskede at afholde 14 dages barselsorlov. ¬¬Ved brev af 9. december 2004 modtog klageren en skriftlig advarsel. Det fremgik heraf, at klageren den 15. november 2004 ikke havde overholdt to konkrete kundeaf-taler, samt at han havde opført sig uacceptabelt overfor kunderne. Det blev endvide-re bemærket, at klageren havde haft en kvinde med i sin bil på kundebesøg, og at han ikke havde afleveret ugerapportering på forventet antal solgte maskiner for ugerne 47 og 48, og at der ikke var afleveret rapport for uge 49, samt planlægning for uge 50. Det blev endvidere præciseret, at mødetiden for mandagsmøderne var kl. 8.30, hvilket klageren ikke havde overholdt, idet han mødte kl. 9.00. Der var endvi-dere vedlagt en liste over betingelser for klagerens fortsatte ansættelse. ¬¬Klagerens forlovende nedkom den 19. december 2004, og samme aften kontaktede klageren indklagede med besked om, at han fra den 20. december 2004 ville påbe-gynde sin fædreorlov. Indklagede mener, at aftalen var, at det den 20.december 2004 skulle aftales nærmere fra hvilket tidspunkt orloven skulle begynde. ¬¬Ved brev af 21. december 2004 blev klageren bortvist. Det hedder i brevet bl. a. : ¬¬"Begrundet i gentagne tilsidesættelser af ansættelseskontraktens betingelser samt de senest indgåede betingelser af 9. december 2004 for din fortsatte ansættelse i . . ., skal vi hermed bringe dit ansættelsesforhold til ophør med umiddelbar virkning (fratræ-delse pr. den 23. december 2004)." ¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har påstået sig tilkendt en godtgørelse herfor på ikke under 9 måneders løn for indklagedes tilsidesættelse af ligebehandlingsloven. ¬¬ Indklagede har påstået frifindelse. ¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren bestrider, at han har tilsidesat ansættelseskontraktens betingelser, og me-ner at bortvisningen skyldes, at han har fastholdt at ville afholde orlov i forbindelse med sit barns fødsel fra den 20. december 2004. Han erkender, at han har haft en uoverensstemmelse med en kunde den 15. november 2004, sådan som omtalt i ad-varselsskrivelsen af 9. december 2005 fra indklagede, men han har ellers altid over-holdt aftaler med kunder og behandlet dem pænt. ¬¬Hvad angår de øvrige forhold, har klageren altid overholdt de kontraktlige mødeti-der, herunder mødt til mandagsmødet kl. 9.00, idet han først i forbindelse med ad-varslen blev bekendt med at mødetidspunktet var kl. 8.30. Han har udfyldt og afle-veret ugerapporter, dog har han ikke altid kunnet overholde ugeplanlægningen, idet han af indklagede ugentligt er blevet anmodet om at udføre andre og nye arbejdsop-gaver. ¬¬Klageren mener ikke, at indklagede har løftet bevisbyrden for at bortvisningen ikke skyldes hans afholdelse af fædreorlov. Det er ikke på nogen måde dokumenteret, hvilke forhold han i perioden fra 9. december 2004 til bortvisningen den 21. decem-ber 2004 skulle have overtrådt, udover at parterne er uenige om tidspunktet for af-holdelse af orlov, hvilket synspunkt underbygges af indklagedes brev af 10. januar 2005, hvori klageren bebrejdes, at han udeblev fra mandagsmødet den 20. december 2004, hvilket var den første dag i hans orlov. ¬¬ Indklagede har afvist, at bortvisningen har sammenhæng med klagerens afholdelse af orlov. Opsigelsen af klageren er begrundet i en længerevarende proces, hvor ad-skillige påtaler ikke er efterkommet af klageren. En væsentlig del af de anførte punk-ter er indeholdt i ansættelseskontrakten og er således ikke nye. ¬¬Klageren har på intet tidspunkt meddelt, hvornår han ville afholde forældreorlov, men derimod flere gange og senest den 16. december 2004 - overhørt af en af firma-ets ansatte - udtrykt, at han og indklagede senere kunne aftale tidspunktet for afhol-delse af forældreorlov. ¬¬Klageren meddelte søndag den 19. december 2004 om aftenen, at fødslen af hans barn havde fundet sted, samt at han på mandagsmødet ville medbringe ordresedler, kontrakt samt modtaget kontant betaling fra kunder, der skulle have været afleveret en uge tidligere. Klageren havde tidligere udtalt, at han ville holde orlov på et senere tidspunkt end umiddelbart efter fødslen, da der skulle starte en ny sælger, som kla-geren skulle være med til at starte op. Klageren har således misligholdt sin aftale og udeblev uden varsel fra kundeaftaler den 20. december 2004. ¬¬Indklagede fastholder, at klageren er bekendt med, at der også tidligere har været klager fra såvel kunder som ansatte hos indklagede over ham, ligesom han ikke har overholdt indgåede aftaler om afhentning af varer og maskiner fra lageret, og at de interne retningslinier for aflevering osv. ikke har været fulgt. ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002). ¬¬Efter ligebehandlingslovens § 7, stk. 1, 4. pkt. har faderen ret til fravær i 2 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 dage efter fødslen. ¬¬Efter § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær efter § 7. ¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under fravær efter bl. a. § 7, stk.1 påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at af-skedigelsen ikke er begrundet i disse forhold. ¬¬Der foreligger modstridende oplysninger bl. a. om, hvad klageren og indklagede havde aftalt med hensyn til påbegyndelsen af klagerens fædreorlov. ¬¬Ligestillingsnævnet finder, at en afklaring af dette forhold er nødvendig for, at sagen kan afgøres. En sådan afklaring findes ikke at kunne opnås uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til ligestillingsloven, at det er forudsat, at en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene. Nævnet afviser derfor at behandle sagen, jf. ligestillingsloven § 20, stk. 1, hvorefter nævnet afviser klager, der ikke er egnet til behandling ved nævnet. ¬¬¬Herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬Nævnet ikke kan behandle klagen. <E. 2.2.129>

Versioner

1. 2005-06-27