Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10678@2005-07-15/da

Indhold

1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.3.12 Forskelle i aflønning mellem klageren, en kvinde, og nogle af hendes mandlige kolleger skyldtes ikke hendes køn, men en række saglige hensyn, hvorfor forskellen var forenelig med lov om lige løn til mænd og kvinder. ¬Klageren, en kvinde, blev 1. marts 2001 ansat som overenskomstansat overassistent hos indklagede, en kommune. I 2004 færdiggjorde hun en uddannelse som skatterevisor. I forbindelse med den efterfølgende lønforhandling steg klageren 2 løntrin. Klageren anførte, at de skatterevisorer, der var uddannet før hende, i forbindelse med lønforhandlingerne blev indplaceret på et højere løntrin og anførte, at forskellen skyldtes hendes køn. Nævnet fandt ikke, at forskelle i aflønningen helt eller delvis skyldtes klagerens køn, men at de beroede på saglige hensyn, hvorfor der ikke kunne gives klageren medhold i klagen.

Sagen drejer sig om klage over manglende ligeløn, idet klageren (en kvinde) finder, at hun i strid med ligelønsloven er placeret på lavere løntrin end mandlige kolleger. ¬¬ Sagsfremstilling: ¬Klageren, en kvinde, blev 1. marts 2001 ansat som overenskomstansat overassistent hos indklagede (en kommune). Klageren blev indplaceret på løntrin 29, der på ansæt-telsestidspunktet betød, at klagen oppebar en månedsløn på 20.555 kr. ¬¬Klageren har arbejdet med regnskaber siden 1988. I oktober 2004 færdiggjorde hun en uddannelse som skatterevisor. Ved den efterfølgende lønforhandling steg klage-ren 2 løntrin og blev placeret på løntrin 37, hvorefter hendes månedsløn var 26.388 kr. Klagerens arbejdsområde er i erhvervsligningen. ¬¬Klageren har anført, at de skatterevisorer, der er uddannet før hende, i forbindelse med lønforhandlingerne er blevet indplaceret på et højere løntrin, end hun er, typisk trin 41. ¬¬Klageren er medlem af en faglig organisation, som ikke har fundet at kunne opnå et bedre forhandlingsresultat for klageren, bl.a. med den begrundelse, at området for øjeblikket er under omstrukturering med deraf følgende usikkerhed om ansættelser-ne. Den faglige organisation har ikke fundet, at der er tale om manglende ligeløn og har afvist at genoptage lønforhandlingen for klageren. ¬¬Klageren har indgivet klage til nævnet ved brev af 13. december 2004. ¬¬ Parternes påstande: ¬ Klageren har påstået sig tilkendt samme løn som sine mandlige kollegaer, der udfø-rer samme arbejde. ¬¬ Indklagede har påstået frifindelse. ¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren har anført bl.a., at hendes køn er grunden til at hun ikke har opnået en hø-jere lønmæssig placering. Til støtte herfor har hun bl.a. anført, at de kolleger, som hun mener, at hun kan sammenligne sig med, overvejende er mænd, der næsten alle har opnået en lønstigning eller er indplacerede på højere løntrin end hende til trods for, at de varetager samme arbejdsfunktioner. Klageren gik i forbindelse med ansæt-telsen hos indklagede ned i løn og blev i den forbindelse stillet i udsigt, at hun hur-tigt ville stige i løn i form af stigning af løntrin, således at hendes lønforskel ville bli-ve udlignet. Denne stigning skete imidlertid af forskellige årsager ikke, og klageren mener derfor, at hun som udgangspunkt er steget fra et for lavt løntrin. ¬¬Klageren bestrider, at den reelle begrundelse for, at en række af de mandlige medar-bejdere, der er indplaceret på højere løntrin, er deres ledelsesbeføjelser. Klageren mener, at bortset fra enkelte kolleger, der har en væsentlig længere anciennitet, er klagerens mandlige kolleger sammenlignelige, hvad angår uddannelse og arbejds-område, og alle disse mænd aflønnes højere end klageren. Det bestrides derfor, at de tre kolleger, der er indplaceret på henholdsvis løntrin 21, 39 og 40, som indklagede henviser til, er sammenlignelige med klageren, for så vidt angår ansættelsestid og faglig ajourført uddannelse. ¬¬Med hensyn til indklagedes oplysninger om manglende lønmidler har klageren an-ført, at der i forbindelse med nyansættelser og omstruktureringer godt kan findes yderligere lønmidler. ¬¬ Indklagede har anført, at man ikke benytter sig af betegnelsen skatterevisor, men at der pr. januar 2005 i alt er ansat 20 medarbejdere, der efter aftale er berettigede til fuldt skatterevisortillæg, hvilket også klageren er blevet tildelt. ¬¬De 20 medarbejdere fordeler sig på henholdsvis 4 kvinder og 16 mænd. De kvindeli-ge medarbejdere befinder sig på henholdsvis løntrin 37, 37, 38 og 43, men de mandli-ge medarbejdere er indplaceret på løntrinene 21, 39, 40, 43, 43, 44, 44, 45, 45 46,46, 47, 47, 47, 48 og 49. De sidste syv har eller har haft ledelsesbeføjelser. ¬¬Når medarbejdere tidligere efter endt skatterevisoruddannelse er blevet indplaceret på et højere løntrin, skyldes det, at der tidligere har været flere lønmidler til fordeling end der var i forbindelse med de lønforhandlinger, hvor klageren indgik. Det er også korrekt, at dette tidligere kunne finansieres uden om den almindelige pulje, men det-te er ikke muligt længere. ¬¬Der foreligger ingen fast aftale om, at man efter endt skatterevisoruddannelse auto-matisk bliver indplaceret på løntrin 41, eller at man får anden automatisk lønforhø-jelse ved bestået skatterevisoreksamen. ¬¬Det er sædvanligt, at medarbejdere rykkes op til et højere løntrin i takt med og som følge af gennemførsel af skatterevisorstudiet, og det er således også normalt, at be-ståelse af skatterevisoreksamen fører til indplacering på et højere løntrin for den på-gældende, men der foreligger ikke nogen fast praksis om, at indplaceringen ved be-stået eksamen skal ske til et bestemt løntrin, eller at bestået eksamen skal belønnes med et bestemt antal løntrin. ¬¬Ganske som for andre medarbejdere, der undervejs i ansættelsen har gennemført skatterevisoruddannelsen og bestået med afsluttende eksamen, er lønstigningerne fastlagt på normal vis ved den årlige lønforhandling mellem den indklagede kom-mune og klagerens faglige organisation og på baggrund af de økonomiske midler, der er til rådighed. ¬¬Fastsættelsen af klagerens lønmæssige indplacering i forhold til fuldendt skatterevi-soruddannelse er således sket i overensstemmelse med almindelig praksis. ¬¬Der er i øjeblikket ni medarbejdere, der er i færd med skatterevisoruddannelsen, og da der ikke er afsat en særlig pulje til lønstigninger som følge af kompetenceudvik-ling, der finder sted i kraft af uddannelsen, skal lønstigningen til klageren og de øv-rige medarbejdere, der er under uddannelse eller nyligt har bestået eksamen, finan-sieres gennem de midler, der er afsat til hele kontoret. ¬¬For så vidt angår forhandlingerne for 2004 var der i overenskomsten afsat 0,4 % til Ny Løn, hvilket det kontor, hvor klageren er ansat indebar, at det samlede årlige be-løb inkl. pension udgjorde ca. 56.000 kr. til fordeling blandt kontorets 40 medarbejde-re. ¬¬Som nævnt er klageren i 2004 bl.a. som følge af bestået skatterevisoreksamen steget to løntrin, ganske som den kollega, der også fuldførte skatterevisoreksamen dette år. Dette indebærer, at klageren og kollegaen hver især er blevet tildelt 15 % af den sam-lede pulje. ¬¬Havde kontoret skulle løfte klageren og den anden medarbejder, der i 2004 bestod skatterevisoreksamen, op til løntrin 41, havde det i sig selv så godt som sprunget budgettet, idet de to lønforhøjelser ville indebære en årlig udgiftsstigning på 55.574 kr. inkl. pension. ¬¬Indklagede er for så vidt enig i, at klageren umiddelbart kan forekomme at være rin-gere stillet end de af hendes kollegaer, der har færdiggjort deres skatterevisorstudi-um i årene forud for år 2004, idet disse er blevet indplaceret på et højere løntrin ved afsluttet eksamen end klageren. ¬¬Selv om disse er kollegaer alle er mænd, er dette imidlertid ikke udtryk for forskels-behandling på baggrund af køn eller andet, men hovedsageligt resultatet af de be-grænsede økonomiske rammer. Med til billedet hører også, at konkurrencen blandt uddannede skatterevisorer er blevet væsentlig hårdere siden år 2002, hvorfor klage-ren ikke kan have haft en naturlig forventning om, som en selvfølge, at opnå lige så høj løn som dem, der blev færdiguddannet under gunstigere konkurrencevilkår end hende. ¬¬Indklagede har videre anført, at man er godt tilfreds med klagerens arbejdsindsats, og man gerne i højere grad havde belønnet hendes gennemførsel af skatterevisorstu-diet, hvis midlerne havde været til det. ¬¬Lønforhandlingerne er gennemført i overensstemmelse med regelgrundlaget herfor, og uden at klagerens faglige organisation har haft anledning til indsigelser. ¬¬Heroverfor har klagere n bemærket bl.a., at der, så vidt klageren er underrettet, gæl-der særlige vilkår for den mand, der er HK-overenskomstansat på løntrin 21, hvorfor han ikke har haft et "normalt" forløb og er derfor "låst" i sin lønudvikling. De øvrige to mænd, der ligger på løntrin 39 og 40 har været ansat mange år i kontoret. Disse mænd har ikke for nyligt afsluttet deres uddannelse, men har på trods heraf ikke fulgt den almindelige lønudvikling i afdelingen. Disse er derfor ikke sammenligneli-ge med den udvikling og færdiggørelse af uddannelse, klageren har gennemgået. ¬¬Klageren står uforstående over for, at hendes kollega og hun hver især er blevet til-delt ca. 15 % af den samlede pulje, der har været til fordeling for 2004. Den lønstig-ning hun har fået af denne pulje for 2004, udgør ca. 2,5 % af lønpuljen. Den mand, der blev færdig med sin uddannelse i 2003 fik en stigning fra løntrin 41 til 43 svaren-de til næsten 16 %. ¬¬ Indklagede har heroverfor anført, at den pulje, der er afsat til Ny Løn for et givet år, ikke blot skal overholdes i det pågældende år, men også i de efterfølgende budgetår. Uanset hvornår en lønstigning træder i kraft, tæller løntrinene derfor med i bereg-ningen som et helårsbeløb og sammenholdes med det afsatte årsbeløb, så budgettet ikke sprænges i det efterfølgende år, hvor merudgiften slår igennem fuldt ud. ¬¬De tre af klageren særligt nævnte mænd er ikke er underlagt særlige ansættelsesvil-kår, og der gør sig ikke særlige forhold gældende i forhold til deres lønfastsættelse. Den løn, som de oppebærer, er dermed den løn, der findes passende ud fra de øko-nomiske rammer, der er til rådighed og den konkurrencesituation, de befinder sig i. ¬¬Når klageren således ikke har opnået lige så gode lønvilkår i kraft af den beståede skatterevisoreksamen som de mandlige medarbejder, der har bestået eksamen i årene forud for hende, skyldes det ikke forskelsbehandling baseret på køn eller andet usag-ligt kriterium, men at den økonomiske ramme var mindre og konkurrencen hårdere end i 2003 og 2002. ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter ligestillingsloven kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om lige løn til mænd og kvinder (lovbekendtgørelse nr. 756 af 21. august 2003). ¬¬Efter dennes lovs § 1, stk. 1, må der ikke på grund af køn finde lønmæssig forskels-behandling sted i strid med loven. ¬¬¬Efter lovens § 1, stk. 3, skal enhver arbejdsgiver yde kvinder og mænd lige løn, her-under lige lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. ¬¬Indledningsvis bemærkes, at økonomiske forhold ikke fritager en arbejdsgiver fra at overholde bestemmelserne i ligelønsloven. ¬¬Nævnet lægger efter indklagedes oplysninger til grund, at der i klagerens kontor pr. 1. januar 2005 var ansat 20 medarbejdere, der var berettiget til fuldt skatterevisortil-læg, heraf 4 kvinder og 16 mænd. Nævnet finder, at der ved afgørelsen af, om der foreligger en overtrædelse af ligelønsloven, som udgangspunkt må ske en sammen-ligning mellem disse personer. ¬¬Det lægges til grund, at 7 af de nævnte mandlige medarbejdere har eller har haft le-delsesmæssige funktioner. Nævnet finder, at dette forhold udgør en saglig begrun-delse for en højere aflønning af disse end af de øvrige medarbejdere. Nævnet be-mærker særligt, at en lønpolitik, hvorefter personer med ledelsesansvar, der overgår til en funktion uden ledelsesansvar uden at gå ned i løn, forekommer rimelig og sag-lig og ikke kan give personer af et andet køn end sådanne personer noget berettiget krav efter ligelønsloven. ¬¬Herefter skal der ske sammenligning mellem klageren på løntrin 37 og de andre kvindelige medarbejdere på løntrin 37, 38 og 43 og 9 mænd på løntrin 21, 39, 40, 43, 43, 44, 44, 45 og 45. ¬¬Nævnet lægger til grund, at de lønforskelle, der foreligger mellem klagerens og hen-des kollegers samlede aflønning skyldes det gældende komplicerede aflønningsreg-ler (bl. a. det individuelle "Ny-løn"system), der - som nævnet ser det - beror på en række faktorer, f. eks. anciennitet, uddannelse, vurdering af kvalifikationer og de til rådighed værende lønpuljer, hvis fordeling afhænger af forhandlinger mellem ar-bejdsgiver og lønmodtagerorganisationer. Nævnet finder imidlertid ikke, at det af klageren anførte giver grundlag for at antage, at de forskelle i aflønningen, der ube-strideligt består blandt klageren og de kolleger, hun med rimelighed kan sammen-lignes med, helt eller delvis skyldes de pågældendes køn. ¬¬Der findes herefter ikke grundlag for at statuere, at de foreliggende lønforskelle in-debærer en overtrædelse af bestemmelserne i ligelønsloven, hvorfor der ikke kan gives klageren medhold i klagen. Herefter ¬¬ bestemmes, ¬¬Klagen tages ikke til følge. ¬ <E. 2.3.12>

Versioner

1. 2005-07-15