Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10684@2005-11-25/da

Indhold

1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.2.151 Nævnet kunne ikke behandle en klage over ændringer i en kvindes arbejdsvilkår som følge af graviditet, da en afgørelse af sagen nødvendiggjorde en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted ved nævnet. ¬Klageren, en kvinde, blev ansat pr. 1. september 2003 som direktør hos indklagede, et aktieselskab. Den 26. maj 2004 blev klageren orienteret om, at hun ville få større ansvar for indklagedes drift i Danmark. Klageren fortalte samme dag, at hun var gravid. Under barselsorloven anmodede klageren om at få ændret sine arbejdstider for en begrænset periode, således at hun kunne gå en halv time før det første halve år. På et møde blev denne anmodning afslået. Det yderligere indhold af dette og to efterfølgende møder under klagerens orlov var omtvistet. Klageren gjorde bl.a. gældende, at indklagede under møderne havde tilkendegivet, at man ønskede at afvikle ansættelsesforholdet ved en fælles overenskomst. Indklagede bestred dette. Nævnet fandt, at parternes oplysninger om forløbet og indholdet af møderne mellem dem var stærkt modstridende. En afklaring heraf fandtes ikke at kunne opnås uden en bevisførelse i form af parts og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse måtte ske ved domstolene. Nævnet afviste herefter klagen i henhold til ligestillingslovens § 20.

Klagen drejer sig om, hvorvidt ændringer i en kvindes arbejdsvilkår som følge af graviditet er i strid med ligebehandlingsloven. ¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren, en kvinde, blev pr. 1. september 2003 ansat som kontaktdirektør hos ind-klagede, et aktieselskab, med anciennitet gældende fra den 1. september 1997. Løn-nen var aftalt til 52.000 kr. månedligt. ¬¬Den 26. maj 2004 orienterede indklagede klageren om, at man havde planer om, at opdyrke det svenske marked, og at klageren som følge heraf ville få større ansvar for indklagedes drift i Danmark. Klageren fortalte samtidig indklagedes ledelse, at hun var gravid. Klageren nedkom i november 2004. ¬¬Ved brev af 13. december 2004 opsagde indklagedes moderselskab et personalelån på kr. 50.000, som klageren havde optaget, i henhold til det gensidige 3 måneders varsel i gældsbrevet. ¬¬Ved mail af 4. april 2005 anmodede klageren om at få ændret sine arbejdstider for en periode på et halvt år, når hun kom tilbage fra forældre- og barselsorlov, således at hun kunne gå en time før hver dag. På et møde den 3. maj 2005 tilkendegav indkla-gede, at anmodningen ikke kunne imødekommes. Det yderligere indhold af det på-gældende møde er præget af divergerende opfattelser, jf. parternes argumentation nedenfor. ¬¬Ved mail af 10. maj 2005 anmodede klageren indklagedes direktør om at komme med et oplæg til en fratrædelsesaftale, da klageren havde opfattet dette som værende formålet med mødet af 3. maj 2005. Ved brev 12. maj 2005 benægtede indklagedes direktør, at han skulle have taget initiativ til at afslutte klagerens ansættelsesforhold. Endvidere benægtede direktøren, at indklagede ikke ønskede hende tilbage efter endt barselsorlov. Det blev endvidere bestridt, at klagerens kolleger var blevet in-formeret om, at klageren ikke kom tilbage i virksomheden efter endt barsel. Det gø-res i mailen gældende, at indklagede alene havde foreslået at drøfte en fælles over-enskomst, der eventuelt indbefattede en afvikling af ansættelsesforholdet. Af mailen af 10. maj 2005 fremgik endvidere, at man forventede at se hende tilbage den 1. juni 2005 efter endt barselsorlov, da man ikke havde hørt andet. ¬¬Klageren og indklagede aftalte et møde sammen med deres advokater, som blev af-holdt den 7. juni 2005. Det lykkedes ikke under mødet at blive enige om en aftale, hvorfor klageren blev pålagt at møde på arbejde dagen efter. ¬¬Den 8. juni 2005 endte et møde mellem klageren og indklagedes ledelse, uden at enighed om hendes fremtidige arbejdsvilkår kunne opnås. ¬¬Klageren og indklagede nåede heller ikke til enighed på et møde den 9. juni 2005 hos klagerens advokat. ¬¬Den 10. juni 2005 sygemeldte klageren sig fra sit arbejde, og den 18. juli 2005 fik kla-geren konstateret PTSD (post traumatisk stress disorder). ¬¬Efter sagen er blevet indbragt for Ligestillingsnævnet, har indklagede ved brev af 1. september 2005 anmodet klageren om at returnere sin mobiltelefon, fordi hun er syg. ¬¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har påstået sig tilkendt en godtgørelse på ikke under 500.000 kr. ¬¬ Indklagede har påstået sagen afvist fra nævnet under henvisning til divergerende opfattelser af adskillige faktuelle forhold. Subsidiært påstås frifindelse. ¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren har anført bl. a. at indklagede fuldt bevidst har lagt et massivt psykologisk pres på hende for at få hende til at afvikle sit ansættelsesforhold med det formål at indklagede ikke skulle betale kompensation i forbindelse med en opsigelse af klage-ren. ¬¬Det anføres til støtte herfor bl. a., ¬¬- at indklagede optrådte meget negativt ved meddelelsen af klagerens gravidi-tet, ¬¬- at personalelånet af denne grund blev opsagt, ¬¬- at indklagede den 3. maj 2005 meddelte, at man ikke længere havde tillid til klageren, samt at klagerens stilling ikke længere fandtes hos indklagede, og at man derfor ønskede at afvikle ansættelsesforholdet, hvorfor indklagede for-slog, at der blev udarbejdet en fælles overenskomst mellem klageren og ind-klagede, ¬¬- at indklagede den 4. maj 2005 orienterede de øvrige medarbejdere om, at kla-geren ikke ville komme tilbage efter endt barsels - og forældreorlov, ¬¬- at en ordre om at møde på arbejde den 6. juni 2005 var i strid med en forud-gående aftale om, at barselsorloven ville kunne forlænges, såfremt manglende pasningsmuligheder gjorde dette nødvendigt, ¬¬- at indklagede ved møde af 8. juni 2005 meddelte, at klageren ikke havde no-gen fremtid hos indklagede, idet indklagede havde mistet tilliden til hende, ¬¬- at indklagede ved møde af 8. juni 2005 meddelte, at man have haft en aftale med klageren om, at klageren ikke skulle få flere børn under ansættelsen hos indklagede, og at indklagede bl.a. af denne grund havde mistet tilliden til kla-geren, og at indklagede under mødet tilbød klageren udbetaling af en løn sva-rende til hendes opsigelsesvarsel samt en anbefaling mod at frafalde yderligere krav mod indklagede, og ¬¬- at mobiltelefonen blev anmodet returneret af denne grund. ¬¬ Indklagede har til støtte for den subsidiære påstand bl. a. anført ¬¬- at personalelånet ikke blev opsagt som følge af graviditeten, ¬¬- at klageren og indklagede ikke havde indgået en aftale om, at klageren ikke skulle have flere børn, ¬¬-, at der ikke var indgået aftale om forlænget orlov efter barselsperiodens ud-løb, ¬¬- at indklagede ikke under mødet af 3. maj 2005 ytrede sig som anført af klage-ren men at man var skuffet over klagerens anmodning om nedsættelse af ar-bejdstiden og at man anså det for at være et ønske fra hendes side om at afvik-le hendes ansættelsesforhold, ¬¬- at indklagede ikke har meddelt de øvrige medarbejdere, at klageren ikke kom tilbage efter forældre- og barselsorlov, ¬¬- at klageren ikke under mødet den 8. juni 2005 fik tilbudt en anbefaling, hvis hun selv opsagde sin stilling, ¬¬- at indklagede ikke på noget tidspunkt har tilkendegivet, at klageren ikke havde nogen fremtid hos indklagede. ¬¬- at indklagede ikke har anmodet klageren om at returnere hendes mobiltele-fon på grund af hende orlov, idet anmodningen alene skyldtes, at den var stil-let til rådighed i erhvervsmæssigt øjemed. ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov. Nævnet kan herunder tilkende godtgø-relse i det omfang, det følger af ligebehandlingsloven. ¬¬I henhold til ligebehandlingslovens § 4, må der ikke ske forskelsbehandling på grund af køn for så vidt angår arbejdsvilkår. ¬¬I henhold til Ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en løn-modtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær eller har været fraværende som følge graviditet. Ligestillingsnævnet har tidligere afgørelser tilkendegivet, at ændring af arbejdsvilkårene i visse tilfælde kan anses for at være en afskedigelse i forbindelse med tilbud om ansættelse, jf. f.eks. således afgørelse nr. 15/2005 om ændring af en fuldtidsstilling til en deltidsstilling. ¬¬Som det fremgår ovenfor, er parternes oplysninger om forløbet og indholdet af mø-derne mellem dem under klagerens orlov stærkt modstridende, særligt om, hvorvidt det under møderne blev tilkendegivet fra indklagedes side, at man ikke ønskede at anvende klageren i den hidtidige funktion i virksomheden, efter at hun vendte tilba-ge fra orlov. ¬¬En afklaring af, hvad indklagede faktisk tilkendegav over for klageren under møder-ne er nødvendig for en afgørelse af sagen. En sådan afklaring findes ikke at kunne opnås uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Det fremgår af be-mærkningerne til lovforslaget til ligestillingsloven, at det er forudsat, at en sådan be-visførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene. Sagen er herefter ikke egnet til behandling ved nævnet. ¬¬Det fremgår af ligestillingslovens § 20, stk. 1, at nævnet afviser klager, der ikke skøn-nes egnet til behandling ved nævnet. ¬¬Nævnet afviser derfor at behandle sagen i medfør af denne bestemmelse. ¬¬Herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬Ligestillingsnævnet kan ikke behandle denne klage. <E. 2.2.151>

Versioner

1. 2005-11-25