Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10686@2005-12-19/da

Indhold

1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.2.156 Det var i strid med ligebehandlingslovens § 3, at en aftale mellem Rigspolitichefen og Politiforbundet i Danmark tillagde en ansøgers køn betydning for tildeling af midler fra en kompetencepulje. Rigspolitichefen og Politiforbundet i Danmark, indgik den 12. april 2005 en aftale om rammerne for anvendelse af tillæg til førlederforløb fra kompetencepuljemidler vedr. overenskomstperioden 2002-2005. Af aftalen fremgik det, at hvis der i perioder ikke var tilstrækkelige midler til alle ansøgere, ville det indgå med stor vægt i prioriteringen, om der var tale om kvindelige førledere. Klageren gjorde gældende, at dette var et brud på princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder. De indklagede anførte, at lønpuljemidlerne var tilstrækkelige store til at alle ansøgere kunne få tildelt midler, hvorfor en prioritering ikke var nødvendig. Det blev endvidere gjort gældende, at prioriteringen af kvindelige ledere skyldtes, at det ikke var lykkedes at tiltrække et tilstrækkeligt antal kvindelige polititjenestemænd til lederstillinger. Nævnet fandt, at aftalen indebar en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 3, idet det fremgik af aftalen, at en ansøgers køn kunne få betydning for afgørelsen af, om vedkommende modtog tillægget eller ej. Såfremt indklagede ønskede at anvende et kønskriterium for at tiltrække flere kvindelige ledere i politiet, skulle indklagede i henhold til ligebehandlingslovens § 13, stk.2 have indhentet dispensation hos den pågældende ressortminister.

Klagen drejer sig om kriterier for tildeling af tillæg fra en kompetencepulje. ¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren, en mandlig kriminalassistent, der er tillidsmand hos kriminalpolitiet, har den 28. august 2005 klaget til Ligestillingsnævnet over en aftale indgået mellem Rigspolitichefen og Politiforbundet i Danmark. ¬¬Rigspolitichefen og Politiforbundet i Danmark indgik den 12. april 2005 en aftale om rammerne for anvendelse af tillæg til førlederforløb fra kompetencepuljemidler vedr. overenskomstperioden 2002-2005, der omfatter uchargerede politiansatte og kontoransatte, der er omfattet af Politiforbundet i Danmarks aftaleret. ¬¬Det følger af § 3, stk. 1, i aftalen, at der fra den 1. januar 2004 og i en forsøgsperiode på 3 år herefter, fra central forvaltning kan anvendes midler fra kompetencepuljen, der er på 2 mio. kr., til førledertillæg til medarbejdere, der med henblik på en kommende lederkarriere gennemgår uddannelser og kurser, der indeholder relevante ledelseselementer. ¬¬Der kan ydes et førledertillæg på 1.000 kr. for hver påbegyndt og godkendt aktivitet. ¬¬Indstilling til tillægget sker lokalt fra politimestrene i politikredsene og Rigspolitiets afdelinger. For hver medarbejder, der indstilles, skal der udarbejdes en udviklingsplan, hvoraf det skal fremgå, hvilke ledelseselementer, der indgår i de enkelte aktiviteter. ¬¬Indstilling til førledertillæg indsendes til Rigspolitiet sammen med udviklingsplanen. ¬¬Herefter fordeler Rigspolitiet sammen med Politiforbundet tillæggene. ¬¬Aftalens § 3, stk. 3, indeholder bl. a. følgende: ¬¬ ". . . Hvis der i perioder ikke er tilstrækkelige midler til rådighed, vil der ske en fordeling, hvor nedenstående elementer vil indgå med stor vægt i prioriteringen: ¬¬ - geografiske hensyn ¬¬ - Kvindelige førledere - for politiansattes vedkommende ¬¬ - PU-tjeneste i fremmed politikreds/rigspolitiafdeling ¬¬ - Eksterne PU- tjeneste - for kontoransattes vedkommende ¬¬ - Førlederaktiviteter, der er indarbejdet i den kvalificerende generelle politiuddannelse ¬¬ - Politikredsens/afdelingens prioritering ¬¬ . . ." ¬¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren ønsker, at ligestillingsnævnet fastslår, at det er i strid med ligestillingslovgivningen, at mænd og kvinder ikke er stillet ens i forbindelse med tildeling af ledertillæggene. ¬¬ De indklagede påstår sig frifundet. ¬¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren har anført bl. a., at aftalens kriterier for tildeling af tillæg er et brud på princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder, eftersom kvinderne bliver favoriseret, alene fordi de er kvinder, og at klageren ikke er bekendt med, at politiet har indhentet en dispensation til at forfordele kvinder med hensyn til løn. ¬¬Klageren gør gældende, at kontorsektoren typisk er et kvindefag, men at man ikke her favoriserer mændene ved tildeling af midler fra lønpuljen, hvilket efter hans mening forekommer at være paradoksalt. ¬¬ De indklagede mener ikke, at de har overtrådt ligestillingslovgivningen. ¬¬Rigspolitichefen har anført, at fordelingen af førledertillæggene forvaltes centralt efter indstilling fra politimestrene i politikredsene og Rigspolitiets afdelinger på baggrund af en række fastlagte kriterier, hvorfor alle, der indstilles til tillæg, således som udgangspunkt er kvalificeret til at indgå i et førlederforløb. Disse vil derfor få tildelt de tillæg, som de er indstillet til, hvis der er tilstrækkelige midler til rådighed. Det er endnu ikke forekommet, at der ikke har været tilstrækkelige midler til rådighed for tildeling af alle de tillæg, der har været indstillet til, og der er umiddelbart ikke noget der indikerer, at der ikke skulle være tilstrækkelige midler. Rigspolitichefen har endvidere anført, at såfremt midlerne alligevel ikke skulle være tilstrækkelige, vil der ved udvælgelsen fra centralt hold blive taget hensyn til en række forhold. Et af disse hensyn er, at Rigspolitiet og Politiforbundet i Danmark tilstræber, at kvindelige lederemner og senere ledere forholdsmæssigt er repræsenteret med samme antal som den samme procentuelle del af den kvindelige del af politistyrken. ¬¬Politiforbundet i Danmark har gjort gældende, at aftalen ikke regulerer hvilke medarbejdere, der får mulighed for at indgå i et førlederforløb, da denne udvælgelse sker lokalt på de respektive tjenestesteder efter særskilt fastsatte regler. Disse regler tager alene udgangspunkt i de pågældende medarbejderes faglige og personlige kvalifikationer i forhold til en eventuel fremtidig lederkarriere. Herudover vil det være muligt at iværksætte et førlederforløb, der ikke nødvendigvis opfylder de specifikke krav i medfør af aftalen, og som derfor ikke vil kunne udløse et førledertillæg. ¬¬Politiforbundet i Danmark har endvidere anført, at de opstillede kriterier i aftalen - for det tilfælde at midlerne ikke er tilstrækkelige til at honorerer alle indstillede - ikke er udtryk for en prioriteret rækkefølge. Prioriteringen af "kvindelige førledere" skyldes, at det ikke er lykkedes at tiltrække et tilstrækkeligt antal kvindelige polititjenestemænd til lederstillinger i forhold til de kvindelige kollegers procentvise andel af den samlede politistyrke. Med aftalen er der derfor forsøgt tilvejebragt et "signal" og et incitament til de kvindelige politiansatte om i videre omfang end nu at vælge en lederkarriere. Lønpuljen har vist sig at være tilstrækkelig stor til at imødekomme alle indstillingerne, hvorfor en anvendelse af kriterierne i aftalens § 3, stk.3 ikke har været nødvendig. ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (lovbekendtgørelse1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov. ¬¬I henhold til ligebehandlingslovens § 3 skal enhver arbejdsgiver, som beskæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling. ¬¬Af den aftale, der er omhandlet i sagen, fremgår, at den omstændighed, at en ansøger er kvinde, vil indgå med stor vægt i prioriteringen, hvis der ikke er tilstrækkelige midler til at alle ansøgere kan opnå det omhandlede tillæg. ¬¬Det fremgår således af aftalen, at en ansøgers køn kan få betydning for afgørelsen af, om vedkommende modtager tillægget eller ej, hvorfor aftalen på dette punkt indebærer en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 3. ¬¬Ønsker de indklagede at anvende et kønskriterium for at sikre en mere ligelig fordeling af mandlige og kvindelige ledere i politiet, må der indhentes dispensation efter ligebehandlingslovens § 13, stk. 2, hvorefter ressortministeren (her justitsministeren) uanset bestemmelserne i lovens § 2-6 kan tillade foranstaltninger med henblik på at fremme lige muligheder for kvinder og mænd. ¬¬¬Herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬De indklagede skal anerkende, at § 3, stk. 3, i deres aftale af 12. april 2005 om rammerne for anvendelse af tillæg til førlederforløb fra kompetencepuljemidler vedr. overenskomstperioden 2002-2005, hvorefter der - hvis der i perioder ikke er tilstrækkelige midler til rådighed - vil der ske en fordeling, hvor det bl. a. vil indgå med stor vægt i prioriteringen, at der er tale om kvindelige førledere (for politiansattes vedkommende), strider mod ligebehandlingslovens § 3, stk. 1. ¬ <E. 2.2.156>

Versioner

1. 2005-12-19