Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10697@2006-05-22/da

Indhold

1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.2.166 Det var i strid med ligestillingslovens § 2, at et diskotek opkrævede 295 kr. for entré og fri bar for mandlige gæster, mens kvindelige gæster blev opkrævet 50 kr. for entré og fri bar. ¬Klageren, en mand, klagede over, at et diskotek om fredagen opkrævede 295 kr. for entré og fri bar for mandlige gæster, mens kvindelige gæster blev opkrævet 50 kr. for entré og fri bar. ¬Ligestillingsnævnet fandt, at indklagede havde overtrådt ligestillingslovens § 2, hvorefter det ikke er tilladt at forskelsbehandle mænd og kvinder inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed, idet navnlig forholdet mellem mænds og kvinders gennemsnitlige alkoholforbrug ved diskoteksbesøg ikke udgør en saglig begrundelse.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med entrépri-ser til et diskotek. ¬¬ Sagsfremstilling: ¬Klageren, en mand, har klaget over, at et diskotek om fredagen opkrævede mandlige gæster 295 kr. for entré og fri bar, mens kvindelige gæster blev opkrævet 50 kr. for entré og fri bar. ¬¬ Parternes påstande: Klageren har anført, at han med klagen ønsker ligebehandling af mænd pog kvinder. Nævnet forstår herefter klagen således, at klageren ønsker at få konstateret, at det er i strid med ligestillingslovens § 2 at opkræve differentierede entrépriser for mandlige og kvindelige gæster. ¬¬ Indklagede har påstået frifindelse. ¬¬ Parternes argumentation: ¬ Klager har gjort gældende, at der er tale om en forskelsbehandling på grund af køn, når mandlige gæster skal betale mere for entré og fri bar end kvindelige gæster. ¬¬Klageren anfører, at han har forståelse for, at indklagede begrunder prisforskellen med mænd og kvinders uens drikkevaner i byen, men han mener ikke det ændrer det faktum, at der er tale om forskelsbehandling på grund af køn, når der opkræves så forskellige priser for entré og fri bar, som det er tilfældet hos indklagede. Det afvi-ses, at indklagedes påstand om, at differencen i priserne reelt dækker over, at forskel-len mellem mænds og kvinders drikkevaner, er reel, idet klageren mener, at prisen for kvinder er sat for lavt, men prisen for mænd tilsvarende må være sat for højt. Klageren afviser derfor indklagedes argument om, at forskellige drikkevaner kan anses for at være en objektiv begrundelse for prisforskellen. ¬¬At kvindelige gæster udover at skulle betale 50 kr. for entré og fri bar skulle betale 20 kr. pr. beklædningsgenstand for garderobe, mens mandlige gæster fik gratis garde-rober, er denne sag uvedkommende. ¬¬Det er endvidere denne sag uvedkommende, at differentierede entrépriser for mænd og kvinder er accepteret af branchen, kunderne og Forbrugerombudsmanden. ¬¬Klageren henviser til støtte for sin påstand til Ligestillingsnævnets afgørelse nr. 33/2005, hvor indklagede ligeledes for mandlige og kvindelige gæster opkrævede differentierede priser for entré og fri bar. I denne sag fandt Ligestillingsnævnet, at der var tale om en overtrædelse af ligestillingslovens § 2. ¬¬ Indklagede har ikke bestridt, at man som beskrevet af klager har opkrævet differen-tierede priser for mandlige og kvindelige gæster. Differencen er dog ikke så stor, idet kvindelige gæster ligeledes skulle betale 20 kr. pr. beklædningsgenstand for garde-robe, mens der var gratis garderobe for mandlige gæster. ¬¬Indklagede har henvist til definitionen af indirekte og direkte forskelsbehandling ¬i Rådets direktiv 2004/113/EF. ¬¬Det gøres gældende, at der ikke er tale om direkte forskelsbehandling, idet mænd ikke bliver behandlet ringere end kvinder på grund af deres køn. Begge køn modta-ger næsten samme ydelse, men betaler forskellige priser pga. omkostningsforskelle. ¬¬Det kan diskuteres, om der er tale om indirekte forskelsbehandling, men en eventuel indirekte forskelsbehandling er under alle omstændigheder objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige. ¬¬De differentierede entrépriser er begrundet i mænd og kvinders forskellige drikke-vaner, idet mænd indtager langt mere alkohol på en aften i byen end kvinder gør, hvorfor der er langt større omkostninger forbundet ved at servicere mænd. Priserne er baseret på erfaringer fra branchen samt fra oplysninger fra kunder og personale om, hvad den gennemsnitlige kunde bruger af penge på en aften i byen. Differentie-rede priser som koncept har eksisteret i flere årtier, og det er en accepteret form for markedsføring. ¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter § 2, hvorefter det ikke er tilladt at forskels-behandle kvinder og mænd inden for bl. a. erhvervsmæssig virksomhed. ¬¬Nævnet finder, at indklagede overtrådte denne bestemmelse ved opkræve 295 kr. af mandlige gæster for entré og fri bar, mens kvindelige gæster blev opkrævet 50 kr. Nævnet finder således ikke, at forholdet mellem mænds og kvinders gennemsnitlige alkoholforbrug ved diskoteksbesøg udgør en saglig begrundelse for til at forskelsbe-handle kvinder og mænd ved prisfastsættelsen af prisen på entré og fri bar. ¬¬Herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬Det var i strid med ligestillingslovens § 2, at indklagede opkrævede entrépriser, der var højere for mænd end for kvinder. ¬ <E. 2.2.166>

Versioner

1. 2006-05-22