Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10702@2003-10-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.1.0017 Ligestillingsnævnet havde ikke kompetence til at behandle en klage over en annonce for et debatarrangement, da arrangementet ikke var omfattet af ligestillingslovens § 2, stk. 1. (Dissens). ¬¬En mand klagede over en annonce for et debatarrangement for etniske minoritetskvinder arrangeret af en kvindeorganisation. Klageren mente, at både mænd og kvinder skulle inddrages i et sådant arrangement. Indklagede oplyste, at også mænd var velkomne til debatarrangementerne. Et flertal af nævnet fandt ikke, at ligestillingsnævnet havde kompetence til at behandle klagen, da det forhold, der blev klaget over efter flertallets opfattelse ikke var omfattet af ligestillingslovens § 2, stk. 1 om offentlig eller erhvervsmæssig virksomhed. Et medlem fandt, at udtrykket offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed i ligestillingslovens § 2, må fortolkes således, at det omfatter offentlige møder finansieret af offentlige midler, hvor der sker drøftelser af emner, der berører en bredere kreds i samfundet og fandt derfor, at indklagede havde overtrådt ligestillingslovens § 2.

Sagsfremstilling: ¬Klagen drejer sig om en annonce for et debatarrangement for etniske minoritetskvinder arrangeret af en kvindeorganisation, Kvinderådet. ¬¬Det fremgår af annoncen, at der lægges op til debat om ægteskab og skilsmisse, børn og fritidsliv, anbringelse af børn, unge og sex, arbejdsliv, vold mod kvinder, sundhed og handicap. Det fremgår endvidere, at "alle kvinder er velkomne - fri entre". Det fremgår endvidere af annoncen, at foredragsrækken er støttet af Integrationsministeriet. ¬¬ Klagerens påstand ¬Klageren finder, at indklagede har overtrådt ligestillingsloven ved at stile annoncen for debatarrangementet til kvinder. ¬¬ Klagerens argumenter ¬Klageren finder, at indklagede og Integrationsministeriet, der har støttet arrangementet økonomisk, har overtrådt ligestillingslovgivningen ved at ignorere, at der skal to personer til en dialog. I mange etniske minoriteter er der netop andre traditioner og skikke vedrørende mandens medvirken til løsning af familiemæssige problemer og det vil derfor være relevant at inddrage både mænd og kvinder i et arrangement om konflikter på dette område. ¬¬ Indklagedes argumenter ¬Indklagede har oplyst, mænd også er velkomne til debatarrangementerne, at de kan tilmelde sig og deltage på lige fod med kvinderne, og at det faktisk er sket til alle de afholdte arrangementer. ¬¬Arrangementerne går ud på at formidle viden og emnerne vedrører oftest kvinderelaterede emner. Organisationen har formuleret annoncen for arrangementet på den måde, da der er tale om en interesseorganisation for kvinder. ¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (lovbekendtgørelse nr. 553 af 2. juli 2002) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter denne lovs § 2. ¬Efter ligestillingslovens § 2, stk. 1, skal enhver arbejdsgiver, myndighed eller organisation behandle kvinder og mænd lige inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed. ¬¬Det møde, der er omhandlet i klagen, var arrangeret af indklagede, Kvinderådet med økonomisk støtte fra Integrationsministeriet. Efter det for nævnet oplyste blev Kvinderådet oprettet i 1899 med det formål at koordinere de kvindepolitiske krav og påvirke udviklingen nationalt og internationalt. I dag er 52 organisationer medlemmer af Kvinderådet, og bag dem står mere end 1 million medlemmer. Det er fagforbund, politiske partiers kvindeudvalg, religiøse og humanitære kvindeforeninger, men også etniske kvindeforeninger, kønsforskere og faglige kvindegrupper er medlemmer. ¬¬På det møde, der er nævnt i klagen, drøftedes et aktuelt emne af almindelig samfundsmæssig betydning. ¬¬To medlemmer (Niels Waage og Morten Ulrich) udtaler: ¬¬Vi finder ikke, at mødet var omfattet af lovens udtryk "offentlig forvaltning" eller "almen virksomhed", og vi finder endvidere, at en privat organisations afholdelse af møder og arrangementer, hvortil offentligheden har fri adgang, ikke er omfattet af udtrykket "erhvervsmæssig" i ligestillingslovens § 2, stk. 1. ¬¬Det forhold, der klages over, er derfor efter vor opfattelse ikke omfattet af ligestillingslovens § 2, stk. 1. Vi finder heller ikke, at forholdet er omfattet af nogen anden bestemmelse i ligestillingslovgivningen. Da vi herefter ikke finder, at Ligestillingsnævnet har kompetence til at behandle klagen, stemmer vi for, at klagen afvises. ¬¬Et medlem (Ruth Nielsen) udtaler: ¬¬Efter ligestillingslovens § 1 er det lovens formål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. ¬¬I bemærkningerne til det oprindelige forslag til ligestillingslovens § 2, anførtes, at "bestemmelsens anvendelsesområde svarer bortset fra den offentlige forvaltning i det væsentligste til anvendelsesområdet for lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv." ¬¬I lyset af ligestillingslovens formål og bemærkningerne til loven, finder jeg, at udtrykket offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed i ligestillingslovens § 2, må fortolkes således, at det omfatter offentlige møder finansieret af offentlige midler, hvor der sker drøftelser af emner, der berører en bredere kreds i samfundet. ¬¬Det fremgår af den påklagede annonce, hvis overskrift er "Foredrag for etniske minoritetskvinder" og Kvinderådets høringssvar, at arrangementet har indvandrerkvinder som primær målgruppe. Såfremt de indklagede ønsker at afholde seminarer eller debatarrangementer, der primært retter sig mod indvandrerkvinder, kræver det dispensation efter ligestillingslovens § 3, stk. 1, hvorefter vedkommende ressortminister har kompetence til uanset lovens § 2 at tillade - ellers kønsdiskriminerende - foranstaltninger til fremme af ligestilling, der har til formål at forebygge eller opveje forskelsbehandling på grund af køn. ¬¬Jeg finder derfor, at Kvinderådet har overtrådt ligestillingslovens § 2. ¬¬Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at det ¬¬¬ bestemmes: ¬¬Nævnet kan ikke behandle denne klage.

Versioner

1. 2003-10-21