Ligestillingsnævnets afgørelse
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10705@2003-11-26/da
Indhold
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. E. 2.2.0068 Ligestillingsnævnet kunne ikke behandle en klage over en lovbestemmelse, hvorefter mænd (men ikke kvinder) er værnepligtige. ¬¬En mand klagede over, at der i Danmark kun er værnepligt for mænd. Ligestillingsnævnet bemærkede, at det følger af grundlovens § 81, at enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver, og at denne bestemmelse er udmøntet i bl.a. værnepligtsloven, hvor det af § 1 fremgår, at enhver dansk mand er undergivet værnepligt. Da klagen således vedrørte lovbestemmelser kunne Ligestillingsnævnet, som er et administrativt klageorgan, ikke behandle klagen.
Sagen vedrører en klage over, at kun mænd er værnepligtige. ¬¬ Sagsfremstilling ¬Klager har ved brev af 2. oktober 2003 rettet henvendelse til Ligestillingsafdelingen (Ministeriet for Ligestilling) med en klage over værnepligtsreglerne i Danmark. Han ønsker ligestilling i Danmark, således at der ikke kun skal være værnepligt for mænd og værneret for kvinder. Klageren ønsker at værnepligten skal gælde for begge køn eller ingen af parterne. ¬¬Klagen blev ved brev af 7. oktober 2003 overgivet til Ligestillingsnævnet, idet Ligestillingsafdelingen ikke behandler konkrete klagesager vedrørende køn. ¬¬Ligestillingsnævnets sekretariat afviste ved brev af 8.oktober 2003 klagen med den begrundelse, at klagen ikke faldt ind under nævnets kompetence, da Ligestillingsnævnet ikke kan behandle klager over lovgivning. Det fremgår således af sekretariatets brev af 8. oktober 2003: ¬¬"Det kan oplyses, at Ligestillingsnævnet kan behandle sager om forskelsbehandling på grund af køn efter § 2 i Ligestillingsloven, samt efter lov om lige løn til mænd og kvinder, lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. og lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger. Nævnet kan herunder tilkende godtgørelse og underkende afskedigelse, i det omfang det følger af de nævnte love m.v. ¬¬Nævnet kan ikke behandle klager over lovgivning. ¬¬I henhold til ligestillingsloven § 20 kan nævnet afvise klager, der ikke skønnes egnede til behandling ved nævnet, eller hvor det må anses for åbenbart at der ikke kan gives klager medhold. I henhold til forretningsordenen for ligestillingsnævnet kan sekretariatet afvise sager under henvisning til denne bestemmelse. ¬¬Da det fremgår, at der klages over et forhold, som er lovreguleret både i grundloven og i anden lovgivning skal sekretariatet under henvisning til ovenstående vedrørende nævnets kompetence, afvise sagen. ¬. . . ." ¬¬Ved brev af 19. oktober 2003 anmodede klageren om at få indbragt sagen for Ligestillingsnævnet. ¬¬Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬I henhold til Grundlovens § 81, er enhver våbenfør mand forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver. Denne regel er udmøntet i bl.a. værnepligtsloven, hvor det af § 1 fremgår, at enhver dansk mand er undergivet værnepligt (værnepligtig). ¬¬Da det således fremgår af lovbestemmelser, at mænd - men ikke kvinder - har værnepligt i Danmark, har Ligestillingsnævnet, som er et administrativt klageorgan, ikke mulighed for at behandle klagen. ¬¬Som følge heraf ¬¬¬ bestemmes: ¬¬Sekretariatets afvisning af at behandle klagen stadfæstes. <E. 2.2.0068>