Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10729@2006-05-29/da

Indhold

1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.3.14 ¬ Det var i strid med ligelønslovens § 1, stk.3, at et firma aflønnede en kvindelig butiksbestyrer forskelligt i forhold til hendes mandlige forgænger og mandlige efterfølger. Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 101.250 kr. Klageren, en kvinde, klagede over, at en lønforskel mellem klageren og hendes mandlige forgænger (og mandlige efterfølger) i en stilling som butiksbestyrer skyldtes hendes køn. ¬Den 1. september 2004 blev klageren ansat som butiksbestyrer hos indklagede. Lønnen var aftalt til 20.000 kr. månedligt. Klageren afløste en mandlig butiksbestyrer, som modtog en startløn på 20.-21.000 kr. månedligt og efter 3 måneders forløb blev aflønnet med 25.-26.000 kr. månedligt. Den 13. maj 2005 meddelte klageren indklagede, at hun var gravid og forventede at gå på barsel i 2005. En mandlig bestyrer blev ansat som vikar for indklagede. Han blev aflønnet med 21.500 kr. månedligt. ¬Indklagede anførte, at lønforskellen mellem den tidligere bestyrer, vikaren og klageren skyldtes væsentlige forskelle i arbejdsindsats, indtjening og arbejdsopgaver. ¬Nævnet fandt ikke, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket i henhold til ligelønslovens § 6, hvorfor indklagede havde overtrådt ligelønslovens § 1, stk.3. Nævnet fandt herefter, at indklagede skulle betale klageren et forskelsbeløb i henhold til ligelønslovens § 2, der svarede til lønforskellen mellem aflønningen af den tidligere mandlige bestyrer efter de første 3. måneder og af klageren (differencebeløbet). Nævnet tilkendte herefter klageren en godtgørelse på i alt 101.250 kr.

Klagen drejer som forskellig aflønning af en kvindelig butiksbestyrer i forhold til hendes mandlige forgænger og mandlige efterfølger. ¬¬ Sagsfremstilling: ¬Klageren, en kvinde, blev ansat i april 2003 som butiksassistent hos indklagede, et galleri, med en startløn på 16.800 kr. månedligt. 1. april 2004 fik klageren lønforhøjel-se til kr. 18.000 kr. månedligt. Den 1. september 2004 blev klageren ansat som butiks-bestyrer hos indklagede. Af ansættelseskontrakten fremgår det, at ansvarsområdet var den daglige drift af butikken, herunder arbejdstidsplanlægning. Lønnen var af-talt til 20.000 kr. månedligt. Ansættelsesforholdet var ikke omfattet af nogen kollektiv overenskomst. ¬¬Klageren afløste en mandlig bestyrer (M1) af butikken, som i følge klageren modtog en startløn på 20.-21.000 kr. månedligt og efter 3 måneders forløb blev aflønnet med 25.-26.000 kr. Oplysningen om M1’s aflønning er ikke bestridt af indklagede. ¬¬Den 1. september 2004 blev en mandlig medarbejder (M2) ansat i butikken med en startløn på kr. 18.000 månedligt. ¬¬Den 13. maj 2005 meddelte klageren indklagede, at hun var gravid og forventende at gå på barsel i november 2005. ¬¬M2 opsagde sin stilling til fratrædelse den 31. august 2005, og indklagede søgte i juli måned at finde en vikar for klageren. Efter sin ferie i august fik klageren oplyst, at indklagede havde ansat M2 som vikar for klageren, samt at han påtænkte at sælge butikken så hurtigt som muligt, så det ville kun være for en kort periode, at M 2 skul-le vikariere for klageren. M2 blev som vikar for klageren i følge klageren aflønnet med 21.500 kr. om måneden. Indklagede har ikke bestridt denne oplysning. ¬¬Klageren anmodede på denne baggrund indklagede om en lønforhøjelse med tilba-gevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor hun blev bestyrer, eller udbetaling af en bo-nus, som skulle udligne den difference, der var mellem hendes løn og M2’s løn. Ind-klagede ønskede ikke at forhøje klagerens løn. ¬¬Klagerens faglige organisation har søgt at få en aftale i stand med indklagede, men uden held, hvorfor sagen ved brev af 14. november 2005 er indbragt for ligestillings-nævnet. ¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har påstået sig tilkendt 121.500 kr. svarende til 18 måneders difference mel-lem M1’s og hendes løn (6000 kr. månedligt for perioden 1. september 2004 til 28. februar 2006, d.v.s. 18 måneder + feriegodtgørelse 12 ½ pct., jf. ligelønslovens § 2) ¬¬ Indklagede har påstået frifindelse, men har ikke udtalt sig nærmere om opgørelsen af kravet eller den periode, for hvilket der kræves udbetalt en løndifference. ¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren har anført, at forskellen mellem M1’s og hendes løn skyldes hendes køn. Selve indholdet i arbejdet er det samme som M1 har udført, og hun har alene hørt, at indklagede er tilfreds med hendes varetagelse af bestyrerjobbet. Indklagede skulle således i forbindelse med ansættelse af vikar have givet udtryk for, at det skulle være en person som klageren, der var den bedste bestyrer han havde haft. ¬¬Klageren havde det indtryk, at indklagede ikke var nær så tilfreds med M2, som blev ansat både som medarbejder og senere som vikar for klageren, idet indklagede hav-de givet udtryk for, at han ikke stolede på ham, og at han ikke oprindeligt ønskede at ansætte ham som vikar for klageren. ¬¬Klageren har bestridt indklagedes påstand om, at M1 skulle havde ydet en mere en-gageret indsats i sin tid som bestyrer og derfor var berettiget til en højere løn end klageren. Blandt andet har klageren anført, at hun som uddannet dekoratør udover butiksbestyrerjobbet også har taget sig af dekoration af butikken uden at det er hono-reret ekstra. ¬¬ Indklagede har bestridt, at forskellen i aflønningen af M1 og klageren skyldes køn. Forudsætningen, som klagen bygger på, om at klageren og M1 udførte samme funk-tioner er ikke korrekt. Lønforskellen har ingen relation til køn, men er baseret på væ-sentlig forskel i arbejdsindsats og indtjening. M1 ydede således en langt større ar-bejdsindsats og var langt mere engageret end klageren. Det forhold at klageren og M1 startede på samme startløn niveau indikerer også at M1’s lønstigning skyldes hans indsats og ikke de pågældendes køn. ¬¬Indklagede har gjort gældende, at klagerens utilfredshed med forskellen i løn nær-mere skyldes klagerens utilfredshed med M2, som hun samarbejdede dårligt med, og at det også er grunden til, at hun ikke tidligere har taget spørgsmålet om den forskel-lige aflønning op. ¬¬Indklagede har som begrundelse for at M2 aflønnes højere end klagere, at han også udfører andre opgaver end hun gør i form af opsøgende salg og løsning af grafiske opgaver. ¬¬Klageren har bestridt klagerens oplysninger herom. ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter ligestillingsloven (lovbekendtgørelse nr. 553 af 2. juli 2002) kan Ligestillings-nævnet behandle sager efter lov om lige løn til mænd og kvinder (lovbekendtgørelse nr. 756 af 21. august 2003). ¬¬Efter ligelønslovens § 1, stk. 3, skal enhver arbejdsgiver yde kvinder og mænd lige løn, herunder lige lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Efter lovens § 2 har en lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end an-dres, krav på forskellen. ¬¬Efter lovens § 6 påhviler det indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, hvis klageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. ¬¬I den foreliggende sag har klagerens aflønning som butiksbestyrer været lavere end både aflønningen af hendes mandlige forgænger som butiksbestyrer og den mand, der blev ansat til at vikariere for hende under hendes barselsorlov. ¬Nævnet finder, at dette forhold indebærer, at klageren har påvist faktiske omstæn-digheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, jf. ligelønslovens § 6. ¬¬I henhold til ligelønslovens § 6 har indklagede herefter bevisbyrden for, at ligebe-handlingsprincippet ikke er blevet krænket, således som det er anført ovenfor. ¬¬Nævnet finder ikke, at indklagede over for nævnet har anført omstændigheder, der bevirker, at denne bevisbyrde er løftet. ¬¬Nævnet lægger derfor til grund, at indklagede har overtrådt ligelønslovens § 1, stk. 3, og bestemmer derfor, at indklagede skal betale klageren et forskelsbeløb, jf. lovens § 2. ¬¬Nævnet finder ikke, at indklagede har anført omstændigheder, der kan begrunde, at forskelsbeløbet ikke skal beregnes lavere end forskellen mellem aflønningen af M1 og af klageren. Da det er oplyst, at M1 under de første 3 måneder af ansættelsen som butiksbestyrer modtog en løn, der nogenlunde svarede til klagerens løn, er der ikke grundlag for at tilkende klageren nogen løndifference for de første 3 måneders an-sættelse som butiksbestyrer. Løndifferencen for perioden 1. september 2004 til 28. februar 2006 fastsættes herefter således, at den svarer til 15 måneders løndifference + difference af feriegodtgørelse, således at differencebeløbet beregnes således: ¬¬15 måneder à 6.000 kr. 90.000 kr. ¬feriegodtgørelse 12 ½ pct. 11.250 kr. ¬i alt 101.250 kr. ¬¬Som følge af det anførte ¬¬ bestemmes: ¬¬Indklagede skal inden 14 dage fra dato betale kr. 101.250 kr. til klageren med proces-rente fra 14. november 2005, da klagen blev indbragt for Ligestillingsnævnet. ¬ <E. 2.3.14>

Versioner

1. 2006-05-29