Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2015/10730@2006-06-07/da

Indhold

1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.2.170 Det var i strid med ligebehandlingslovens § 2, at et seminarium undlod at ansætte en allerede ansat vikar i et vikariat på grund hendes graviditet. Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 150.000 kr. Klageren, en kvinde, klagede over, at hun ikke blev ansat i et vikariat for undervisningsåret 2005-2006 hos indklagede, et seminarium, på grund af, at hun havde meddelt seminariets rektor, at hun var gravid. Klageren var ansat i et andet vikariat ved seminariet for undervisningsåret 2004-2005. Klagerens faggruppe udarbejdede den 8.april 2005 et forslag til time- og fagfordeling for undervisningsåret 2005-2006 og foreslog heri klageren som vikar. Klageren orienterede seminariets rektor om sin graviditet den 27. april 2005. Klageren ansøgte herefter om vikariatet, men blev ikke ansat heri. Indklagede anførte, at klageren ikke kom i betragtning til vikariatet, fordi dette ville være i strid med kontinuitetsprincippet, hvorefter en lærer som hovedregel skal fortsætte med et hold, der er påbegyndt, hvilket ikke ville være muligt for klageren, idet hun ville være fraværende en del af vikariatet som følge af hendes forventede barselsorlov. ¬Ligestillingsnævnet fandt ikke, at en henvisning til kontinuitetsprincippet var en saglig begrundelse, og lagde til grund, at klageren sandsynligvis ville være blevet ansat, hvis hun ikke havde været gravid. Indklagede havde som følger heraf overtrådt ligebehandlingslovens § 2, og klageren blev tilkendt en godtgørelse på 150.000 kr.

Klagen omhandler manglende ansættelse af en allerede ansat vikar i et nyt vikariat, der skulle varetages også efter, at klageren ville være gået på barselsorlov. ¬¬ Sagsfremstilling ¬Ved brev af 22. oktober 2005 har klagerens fagforening klaget over, at klageren ikke kom i betragtning ved besættelsen af et vikariat for undervisningsåret 2005-2006 hos indklagede, et seminarium, som følge af, at hun havde meddelt skolens rektor, at hun var gravid ¬¬Klageren var i perioden 1. august 2004 til den 31. juli 2005 ansat hos indklagede i en fuldtidsstilling som adjunkt i faget kristendom/livsoplysning og kristendom/religion. ¬¬Den 8. april 2005 udarbejdede vedkommende faggruppe på seminariet et forslag til plan for time- og fagfordeling for undervisningsåret 2005 – 2006. Heri blev klageren foreslået som vikar i faget kristendom/livsoplysning i stedet for en fastansat lærer, der var på barselsorlov. ¬¬Klageren orienterede mundtligt seminariets rektor om sin graviditet den 27. april 2005. Den 12. maj 2005 blev rektor skriftligt orienteret om graviditeten og om den forventede termin, som var den 30. september 2005. ¬¬Klageren havde ansøgt om vikariatet, men blev ikke ansat heri. ¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har påstået sig tilkendt en godtgørelse, idet det gøres gældende, at indkla-gede i strid med ligebehandlingslovens § 2 har undladt at ansætte klageren i det nye vikariat. ¬¬ Indklagede har påstået sig frifundet. ¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren har gjort gældende, at grunden til, at hun ikke blev ansat i vikariatet, var, at hun havde oplyst rektor om sin graviditet. ¬¬Klageren har herved anført, at hun, inden hun meddelte seminariets rektor, at hun var gravid, indgik i timefagfordelingsplanerne for undervisningsåret 2005/2006, og at hun ville være kommet i betragtning, hvis hun ikke havde været gravid. Hendes fag-gruppe foreslog hendes således som vikar for en anden lærer i faget kristen-dom/livsoplysning for undervisningsåret 2005-2006, hvilket seminariets rektor og ledelseskonsulent mundtlig godkendte på fagforeningsmødet. ¬¬Klageren har henvist til Ligestillingsnævnets afgørelse nr. 19/2004, vedrørende en manglende forlængelse af en gravid kvindes tidsbegrænsede ansættelse som forsk-ningsassistent. ¬¬Det er klagerens opfattelse, at der er påvist sådanne faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbe-handling på grund af køn i forbindelse med besættelsen af det pågældende vikariat. Herefter påhviler det indklagede i henhold til ligebehandlingslovens § 16 a at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klageren har gjort gældende, at indklagede alene ved at henvise til kontinuitetsprincippet ikke har bevist, at ligebe-handlingsprincippet ikke er blevet krænket. ¬¬ Indklagede har anført, at klageren aldrig er blevet lovet ansættelse i det nye vikariat. Det bestrides således, at indklagede indgik i seminariets time- og fagfordelingsplaner for undervisningsåret 2005-2006, og at rektor og en ledelseskonsulent mundtligt skul-le have godkendt faggruppens forslag til time- og fagfordelingen for undervisnings-året 2005-2006. ¬¬Praksis på seminariet er alene, at faggruppen udarbejder et forslag til time- og fag-fordelingen, der herefter indgives til seminariets ledelse. Der ligger heri ikke noget tilsagn, da stillingerne altid bliver opslået. Der nedsættes et indstillingsudvalg, der indstiller til rektors endelige beslutning om ansættelse. Ledelsen holder alene møde med faggrupperne for at få en afrapportering om gruppernes forslag og for at får lejlighed til at stille uddybende spørgsmål. Der bliver aldrig afgivet løfter om ansæt-telsesforhold. ¬¬Indklagede har gjort gældende, at grunden til, at klageren ikke kom i betragtning til vikariatet for undervisningsåret 2005-2006, var, at dette ville være i strid med det så-kaldte kontinuitetsprincip, hvorefter en lærer som hovedregel skal fortsætte med et hold, der er påbegyndt. ¬¬En ansættelse af klageren ville på grund af hendes forventede barselsorlov betyde, at de to dobbelthold, der var omfattet af vikariatet, skulle læses af tre lærere over 1 år. Dette skyldes, at klageren ville skulle fratræde på barselsorlov med udgangen af sep-tember 2005. Herefter skulle en ny vikar overtage holdene indtil udgangen af april 2006, hvorefter holdene ville blive overtaget af den lærer, der var på barselsorlov, idet denne vendte tilbage på dette tidspunkt. Dette ville være utilfredsstillende og i strid med seminariets forpligtigelse til at tilbyde en acceptabel undervisning. Indkla-gede har således gjort gældende, at det ikke er årsagen til fraværet (graviditeten), men alene, at fraværet i den konkrete situation, der begrundede, at klageren ikke blev tilbudt ansættelse. ¬¬Indklagede har henvist til Østre Landsrets dom af 25. maj 1998 i sag 13. afdeling a. s. nr. B-1107-97, idet det gøres gældende, at denne viser, at landsretten har anerkendt et lignende kontinuitetsprincip inden for sygeplejerskeområdet. ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (lovbekendtgørelse nr. nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter bl.a. ligebehandlingsloven (lovbekendt-gørelse nr. 711 af 20. august 2002 om ligebehandling af mænd og kvinder med hen-syn til beskæftigelse og barsel m.v.). ¬Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede ved ikke at have ansat klage-ren i det nye vikariat har gjort sig skyldig i overtrædelse af ligebehandlingslovens § 2, hvorefter der ikke må ske diskrimination på grund af køn ved bl.a. ansættelser. ¬¬Nævnet lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at klageren sandsynligvis var blevet ansat i den pågældende vikarstilling, hvis hun ikke havde været gravid. ¬¬Det lægges endvidere til grund, at klageren på grund af sin forventede barsel ikke ville have været i stand til at varetage vikariatet i mere en ca. 2 måneder af skoleåret, at dette ville indebære, at de hold, som hun skulle undervise, ville får tre lærere i lø-bet af skoleåret, og at dette var grunden til, at klageren ikke blev ansat i vikariatet. ¬¬Ved spørgsmålet om, hvorvidt dette forhold indebærer, at der foreligger en tilstræk-keligt saglig begrundelse for indklagede til ikke at ansætte klageren i vikarstillingen lægger nævnet afgørende vægt på EF-domstolens dom af 4. oktober 2001 (sag C-109/00), der ligger til grund for højesteretsdommen refereret i Ugeskrift for Retsvæ-sen 2002, s. 2435 (Tele Danmark mod HK). ¬¬I denne sag var en kvinde blevet ansat som kontorvikar i 6 måneder uden at oplyse, hun var gravid. Hun blev afskediget, da hun efter ca. 1 måneds ansættelse oplyste, hun gravid, idet arbejdsgiveren bl.a. anførte, at hun burde have oplyst om sin gravi-ditet forud for ansættelsen, og at hun som følge af graviditeten ikke kunne arbejde en væsentlig del af ansættelsesperioden. Sagen blev af Højesteret forelagt for EF-domstolen, der fastslog, at en afskedigelse på grund af graviditet under omstændig-heder som i den foreliggende sag var i strid med artikel 5, stk. 1, i direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse og arbejdsvilkår og artikel 10 i direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden un-der arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer. ¬¬Ligestillingsnævnet finder, at EF-domstolens fortolkning af de nævnte direktivbe-stemmelser, der er gennemført ved ligebehandlingsloven, må føre til, at den om-stændighed, at klageren på grund af graviditet ikke ville være i stand til at arbejde i en væsentlig del af ansættelsesperioden, ikke udgør en saglig begrundelse for ikke ansætte klageren i vikarstillingen, og at indklagede herefter har tilsidesat ligebehand-lingslovens § 2, ved ikke at ansætte klageren i vikarstillingen. ¬¬Nævnet finder derfor, at klageren er berettiget til en godtgørelse jf. ligebehandlings-lovens § 14. Godtgørelsen fastsættes efter et samlet skøn over sagens omstændighe-der til 150.000 kr. ¬¬Som følge af det anførte ¬¬ bestemmes: ¬¬Indklagede skal inden 14 dage betale 150.000 kr. til klagen med procesrente fra den 22. november 2005, hvor sagen blev indbragt for ligestillingsnævnet. <E. 2.2.170>

Versioner

1. 2006-06-07